Lars Gudbjørnsen, dekan i Villands herred, Peder Jakobsen, sognepræst ved Åhus kirke, Jens Svendsen og Jens Andersen, præster ved klosterkirkerne i Tommerup og Bækkeskov, til alle, der får kendskab til dette brev, evig hilsen i Herren.

Anmodet om at aflægge vidnesbyrd om sandheden vil vi, at det skal stå klart for nulevende og kommende, at Peder, kaldet Ædemod, da han indledte falsk søgsmål for hr. ærkebiskoppen, lokkede og overtalte en ung mand, hans slægtning, til løgnagtigt at beskylde den udvalgte hr. abbed for Bækkeskov for sin død, hvis det skulle hænde ham at dø af den sygdom, han dengang led af, og som han nu er kommet sig af; af den grund, at denne havde slået ham med et enkelt, let slag, da han trodsigt stredes med ham om den voldelige opdeling af klostrets eng.

Den førnævnte udvalget abbed sendte os altså til samme unge mand, som, da vi først talte til ham, som en ræv forsøgte sig med list, idet han lod, som om han var stum, men for nylig åbnede munden sig, og han tilstod offentligt, at han indvendigt havde den smerte, hvoraf han blev syg, og han tilføjede, at han, efter overtalelse af Peder, kaldet Ædemod, som flere gange er dømt for skændig løgn, i ond hensigt lod som om, han blev syg af det lette slag, som han havde fået af den udvalgte abbeds hånd.

Derfor har vi undersøgt hans arm, som han påstod skadet, og efter at have undersøgt den forsigtigt og omhyggeligt, har vi ikke engang fundet ét tegn på skaden.

Til vidnesbyrd om denne undersøgelse har vi ladet vore segl anbringe nedenfor