forrige næste
DatoStedNr.Regest
1420. 2. januarAlbrekt Hemmingsen (Krag) i Kyndby, væbner, erkender at skylde Niels Jensen (Sparre) i Sandby, væbner, 18 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Dalby, Fakse herred. Ved gårdens indløsning skal afgrøde og landgilde følge pantesummen, og indløsningsdagen skal være mortensdag.
1420. 4. januarIngeborg Keldsdatter (Krognos) i Fjälkestad erklærer at have givet sin guddatter, Ellen, datter af hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, alt sit gods i Fjälkestad, på den betingelse at hun frit må beholde det indtil sin død.
1420. 13. januarJens Jakobsen (Algudsen), evig vikar i Roskilde og prævisor for Agnete kloster i Roskilde, erklærer, at han har aflagt regnskab for sit embede som prævisor og eftergiver konventet den sum penge, som det ifølge regnskabet er ham skyldigt.
1420. 15. januarFirenzePave Martin 5. reserverer dekanatet i St. Castor i Koblenz i Trier stift for magister Oluf Jakobsen (Knop), kannik i Roskilde, skønt han i forvejen har kantoriet i Lund og kanonikater og præbender i Roskilde, Lund og Uppsala.
1420. 22. januarFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, om provision på et evigt vikariat i Bützow i Schwerin stift, skønt han i forvejen bl.a. har et evigt vikariat i Slesvig.
1420. 26. januarFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, om at løse ham fra og annullere de aftaler, forpligtelser og løfter, som han uforsigtigt har sluttet og afgivet til skade for sin sjæl og for Roskilde kirke, blandt andet vedrørende Københavns borg og by og dens tilliggender.
1420. 27. januarFirenzePave Martin 5. bevilger to supplikker. Den første af Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift og del af kongens husstand, om provision på kanonikat og præbende i Linköping domkirke, skønt han i forvejen har provision på kanonikat og præbende i Skt. Johannes i Haug ved Würzburg, hvorom han fører proces ved kurien. Embedet er ledigt ved den tidligere indehaver Arnold (Johanssons) udnævnelse til biskop i Strängnäs. Den anden af Ulrik, kong Erik 7. af Pommerns klerk, om provision på kanonikat og præbende i Strängnäs, ledige ved den tidligere indehaver Arnold (Johanssons) udnævnelse til biskop sammesteds.
1420. 30. januarFirenzePave Martin 5. pålægger abbeden i Sorø kloster at overdrage kanonikat og præbende i Roskilde til Oluf Då, klerk fra samme stift, såfremt han finder ham egnet hertil.
1420. 3. februarHr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov kloster, overlader Tetz (Tetzesen (Rosengård)) af Kværkeby et pantebrev udstedt af Jens Jensen Sosadel (Dyre), der for ni lødige mark havde pantsat en gård i Gerlev til Galman (Pedersen), hvis arvinger siden havde overdraget pantet til prior Hemming. Prioren kvitterer tillige hr. Tetz for modtagelsen af fire lødige mark som betaling for et udestående på en mark korn for fire års afgifter à to øre korn, som aftalt i pantebrevet.
1420. 3. februarFirenzePave Martin 5. indsætter biskopperne i Lübeck og Schwerin og provsten i Odense til værneherrer for biskoppen og kapitlet i Roskilde, som plages af gejstlige og verdslige herrers uretmæssige besættelse af kirkens gods; brevet skal gælde for 10 år.
1420. 3. februarSupplicationem ad no. 1327 nunc repperimus (Fiat. O.)
1420. 5. februarFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Nils Ragvaldsson, kannik i Strängnäs, om at få fornyet provision på kanonikat og præbende i Roskilde, som var ledige ved den tidligere indehaver Jens Gerekesen (Lodehats) frivillige resignation, og som han har fået overdraget ved biskoppens myndighed, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Linköping og Strängnäs stifter og sognekirken i Björlunda og dennes annekskirke i Gryt i Strängnäs stift.
1420. 7. februarFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Rickersen, kannik i Hamburg og underkollektor bl.a. i Slesvig stift, om tilladelse til at bortbytte sine embeder med andre.
1420. 8. februarElav Jensens opladelsesbrev på et pant i Stærkær, som hr. Elav Elavsen (Bild) havde stillet.
1420. 10. februarLjungbyEvert (Konradsen) Moltke af Ljungby, væbner, giver Lunds domkirke en gård i Söderto i Lyby sogn, Frosta herred, for afholdelse af en årlig sjælemesse for Niels Bentsen (Hollunger?) og hans døtre Elisabeth og Gyde. Landgilden fra den pågældende gård skal deles retfærdigt mellem kannikker, klerker og de fattige. Gaven gives på den betingelse, at de to gårde i Everöd, der tidligere var givet til Lunds domkirke for Niels Bentsens sjæl, uden forhindring returneres til Evert Moltke og hans hustru.
1420. 25. februarFulltoftaÆrkebiskop Peder Lykke i Lund fritager nonnerne i Bosjö kloster fra at betale biskopstiende.
1420. 25. februarJakob Pedersen, borger i Ystad, sælger en del af sin gård (i Ystad) til Per Jensen, præst i Everöd, for fem lødige mark.
1420. 26. februarFirenzeÆrkebiskop Peder (Lykke) i Lund betaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer gennem kantoren magister Oluf Jakobsen i Lund.
1420. 27. februarKong Erik 7. af Pommern tildømmer hr. Lars (Larsen) Hvas (den yngre af Ormstrup) forskelligt gods i Sahl, Gullev og Aptrup (Houlbjerg herred) samt i Søby (Gjern herred).
1420. 27. februarFirenzeÆrkebiskop Peder (Lykke) i Lund betaler en Del af sine servispenge til kardinalkollegiet.
1420. 28. februarKrenkerupHenning (Pedersen) Walkendorff i Højby erklærer, at han af Mogens (Akselsen) Gøye har modtaget fuld værdi for 29 lødige mark, otte pund byg og for de faldsmål, som arvingerne efter hr. Oluf Akselsen (Gøye) skyldte hans moder, fru Mette Walkendorffs, for en gård i Bursø. Denne gård havde Oluf Akselsen pantsat til fru Mette uden at kunne indløse den, hvorfor hun blev indført i to af hans gårde i Hydesby. Henning Walkendorff overdrager sin andel af de to gårde til Mogens Gøye.
1420. 3. martsAnbjørn Esping, sognepræst i Tölö, indgår forlig med hr. Ture Stensson (Bielke), ridder, hvorigennem han overdrager gårde i Fjäre, Viske og Västbo herreder til Ture Stensson mod gårdene Stora og Lilla Malevik og Solryd.
1420. 3. martsFirenzeÆrkebiskop Peder (Lykke) i Lund betaler en Del af sine servispenge til kardinalkollegiet.
1420. 4. martsKøge bytingTingsvidne af Køge byting om Niels Slippes skødning til sankt Erasmus' gilde i Køge af en gård, som af Lucie Bents tidligere var overdraget gildet til evig besiddelse.
1420. 8. martsNyborgKong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting dronning Margretes brev af 5. december 1391, hvorved hun oplod gården Lykkesholm til Henneke Olufsen af Søholm, væbner.
1420. 11. martsKristine, Jens Madsens enke, skøder Vor Frue Kirke i Ribe sin gård i Vardesyssel i Grimstrup sogn og by med halvdelen af Grisbæk, for sin og sine forældres sjæles salighed.
1420. 16. marts[Odense]Herman, provst i Odense, bevidner, at en mand fra spedalskhedshuset i Odense i hans nærvær har stadfæstet sine forældres og venners gave til Skamby kirke af 12 mark sølvs jord i Glavendrup mark og på sine egne og sine arvingers vegne afstået alle rettigheder til nævnte jord.
1420. 17. martsNiels Jakobsen i Håslöv, væbner, sælger alt sit gods i Klagstorp, Oxie herred, til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder. Godset havde han købt af sin farbror Jens Nielsen.
1420. 23. martsLø herredstingTingsvidne af Lø herredsting om Lars Ågesens overdragelse af sit gods i Vinum til Ribe domkapitel for sin og sine forældres sjæles frelse.
1420. 23. martsFirenzePave Martin 5. giver hertug Adolf af Slesvig tilladelse til at have rejsealter.
1420. 23. martsLundKong Erik 7. af Pommern opfordrer grev Heinrich af Holsten til at hjælpe med at sørge for, at det kan komme til en retsafgørelse om al den vold, som er blevet begået mod kong Erik og hans folk i fredsperioden.
1420. 23. martsLundKong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og råd i Lübeck, at han ikke har mulighed for at deltage i et møde 24. juni. Derimod har han mulighed for at deltage i et møde 2. juni. Kong Erik har fået at vide, at han ville få besked, når rådet i Lübeck havde talt med holstenerne om at holde mødet 2. juni, men han har endnu intet hørt, hvorfor han ikke ved, hvorledes han skal forholde sig. Desuden meddeler han, at han vil kræve byen Slesvig tilbageoverdraget, men grundet vind og vejr kan han endnu ikke sige noget bestemt om, hvornår det vil ske. Endelig meddeler kong Erik, at han har sendt et brev til grev Heinrich af Holsten (se DD 1420. 23. mar., nr. 14200323003).
1420. 26. martsFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, om provision på et evigt vikariat i Hamburg, skønt han i forvejen har bl.a. et evigt vikariat i Slesvig; samtidig bevilger han, at Bernardus Poppe, præst fra Lübeck stift, får provision på det samme vikariat i Slesvig.
1420. 27. martsFirenzePave Martin 5. giver biskop Johannes af Lübeck mandat til at forhandle fred imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre Adolf og Gerhard samt grev Heinrich af Holsten på den anden samt alle disses undersåtter, folk og allierede. Anledningen er det forhold, at en våbenhvile forhandlet af pave Martins ”udvalgte og kapitler” vil løbe ud sanktmikkelsdag (dvs. 29. september). Der er fare for, at krigen vil blusse op igen med alle de dermed forbundne uhyrligheder og fortabelse af de stridendes sjæle og kroppe, hvorfor pave Martin har udset sig biskop Johannes til at forhandle en fred i tiltro til dennes evner og dyder. Biskop Johannes får mandat til 1) at forhandle enhver form for tidsbegrænset våbenhvile imellem kongen på den ene side og hertugerne og greven på den anden og tillige at slutte evig fred imellem parterne; 2) at udfinde ethvert middel til, at parterne ikke åbner krigen igen; 3) at udfærdige et eller flere offentlige dokumenter om sagen; 4) at stævne parterne og/eller deres folk; 5) at anordne alt, hvad der kan føre til fred, hvis uenighed under forhandlingerne skulle opstå; 6) at anstille enhver form for proces eller dom mod dem, der ikke vil indordne sig, at forkynde interdikt så mange gange, det måtte være nødvendigt, at påkalde den verdslige arm og endvidere verdslige såvel som gejstlige kongers, fyrsters og herrers støtte; og 7) i det hele taget at gøre, love og udføre alt, hvad der synes hensigtsmæssigt for biskop Johannes eller hvem, han måtte sætte i sit sted, også hvis dette skulle kræve særligt mandat uden for det generelle kommissorium, idet ingen kan undskylde sig med særlig fritagelse for ekskommunikation, suspension og interdikt med apostolske breve, som ikke udtrykkeligt nævner det nærværende mandat, og ingen kan undslå sig med reglen om en og to dagsrejser (uden for sit stift) eller i det hele taget apostolske eller kejserlige love eller forordninger, der står i modsætning til mandatet. Pave Martin lover at ville overholde alt, som biskop Johannes eller hans delegerede kommer frem til. Endvidere annoncerer pave Martin, at han vil pålægge kongen, dronningen, markgrever, grever, fyrster og alle og enhver sekulære og gejstlige herrer og personer at støtte biskop Johannes i dennes bestræbelser på at tilvejebringe fred.
1420. 27. martsFirenzePave Martin 5. opfordrer og anmoder den gejstlige og verdslige øvrighed, især i Tyskland og tilgrænsende egne, om at bistå biskop Johannes af Lübeck i hans bestræbelser på at tilvejebringe fred imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten på den anden.
1420. 27. martsFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat i sognekirken i Gnoien i Cammin stift.
1420. 27. martsFirenzeDet pavelige kammers optegnelse om, at Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, har aflagt ed som kollektor i de tre nordiske riger.
1420. 29. martsFirenzePave Martin 5. udnævner Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, til nuntius og kollektor af det pavelige kammers indtægter i de tre nordiske riger og kirkeprovinsen Riga og tilbagekalder alle tidligere udnævnelser.
1420. 31. martsSkrivelse fra Vicke v. Vitzen den yngre til Jordan Pleskow, borgmester i Lübeck, i hvilken han meddeler, at han på Lübecks vegne har opfordret den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz til at deltage i et retsmøde i Wismar. Endvidere meddeler Vicke v. Vitzen, at han har givet Heinrich Tarnewitz frit lejde indtil 5. maj 1420.
[1420. 31. marts]Skrivelse fra Vicke v. Vitzen til Johann Bantzkow, borgmester i Wismar, i hvilken han meddeler, at han netop har talt med den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz, som har berettet for ham, at han hverken har modtaget breve eller andre budskaber fra Johann Bantzkow. Endvidere meddeler Vicke v. Vitzen, at han på Wismars og Lübecks vegne har givet Heinrich Tarnewitz frit lejde indtil 5. maj 1420, således at han frit kan rejse til Wismar for at deltage i det retsmøde, som skal finde sted dér.
1420. 4. aprilWismarSkrivelse fra rådet i Wismar til rådet i Lübeck, i hvilken det meddeler, at den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz netop er ankommet til Wismar, samt at han ønsker at holde fred med Lübeck indtil 5. maj 1420. Endvidere meddeler rådet i Wismar, at Heinrich Tarnewitz ønsker at holde fredsforhandlinger med Lübeck 14. april 1420 i Wismar.
1420. 7. aprilWismarSkrivelse fra rådet i Wismar til rådet i Lübeck, i hvilken det meddeler, at den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz, som befinder sig i Wismar, har fortalt, at en del af hans tjenere er blevet taget til fange og bragt til Heiligenhafen af folk fra Lübeck, selvom Vicke v. Vitzen på Lübecks vegne havde garanteret for en fred mellem ham og Lübeck indtil 5. maj 1420. Endvidere meddeler rådet i Wismar, at Heinrich Tarnewitz ønsker, at det møde, som skal finde sted 14. april 1420 i Wismar, hvor han og rådsudsendingene fra Lübeck skal forhandle om en fred imellem dem, bliver afholdt på et tidligere tidspunkt, eftersom kong Erik 7. af Pommern nu skriftligt har meddelt ham, at han så hurtigt som muligt skal møde hos kong Erik.
1420. 8. aprilBorgen WendenSkrivelse fra den livlandske ordensmester til rådet i Reval, i hvilken han bl.a. meddeler, at det glæder ham, at striden om de klager, som hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, på vegne af kong Erik 7. af Pommern har fremsat mod rådet i Reval vedrørende indbyggerne i Revals behandling af kong Eriks undersåtter, nu er blevet bilagt.
1420. 9. aprilLübeckSkrivelse fra rådet i Lübeck til rådet i Wismar, i hvilken det meddeler, at den fred imellem Lübeck og den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz indtil 5. maj 1420, som Vicke v. Vitzen på Lübecks og Wismars vegne har garanteret for over for Heinrich Tarnewitz, skal holdes. I forlængelse heraf meddeler rådet i Lübeck, at det ikke kan imødekomme Heinrich Tarnewitz' ønske om at holde det møde, som er blevet berammet til Wismar 14. april 1420, på et tidligere tidspunkt, eftersom rådet i Lübeck er så belastet af andre møder inden 14. april, at det ikke har mulighed for at sende rådsudsendinge til Wismar på et tidligere tidspunkt. Dog vil rådet i Lübeck fortsat holde mødet 14. april, således som det allerede er blevet aftalt.
1420. 10. aprilMogens Båd, foged, Jens Pedersen, borgmester, samt rådmænd og borgere i Lund sælger en jord samme sted til skt. Laurentius kirke.
1420. 14. aprilWismarReces af hansemødet i Wismar bl.a. indeholdende følgende punkter: 1) Hansestæderne er blevet enige om at sende rådsudsendinge til et møde med kong Erik 7. af Pommern 1. maj 1420. På dette møde skal de drøfte hansekøbmændenes situation i de tre riger. Endvidere skal alle rådsudsendingene til mødet medbringe oplysninger om de overgreb, som er blevet begået mod deres borgere i de tre riger. 3) Hansestæderne er blevet enige om at forhandle med kong Erik om en forlængelse af freden imellem kongen og de holstenske herrer. 4) Såfremt forhandlingsmødet med kong Erik trækker ud til pinse, skal de pågældende rådsudsendinge i stedet sejle ind i Slien for at deltage i det møde, som skal finde sted 2. juni 1420 i Slesvig by. Endelig meddeles det, at man skal sende rådsudsendinge til mødet i Slesvig, uanset hvordan forhandlingsmødet med kong Erik forløber.
1420. 18. aprilKong Erik 7. af Pommern meddeler grev Heinrich af Holsten, at rådet i Lübeck har skrevet til ham vedrørende det møde, som skal holdes 2. juni 1420 i Slesvig. Kong Erik påtænker selv at deltage i mødet, men hvis han bliver forhindret, vil han sende rådsmedlemmer med fuldmagt til mødet. I den forbindelse ønsker kong Erik, at grev Heinrich vil give og modtage, hvad der er ret, og at greven vil lade det komme til venskab mellem dem.
1420. 18. aprilKøbenhavnKong Erik 7. af Pommern takker rådet i Lübeck for, at Lübeck har sørget for, at grev Heinrich af Holsten også vil deltage i mødet 2. juni i Slesvig. Kong Erik påtænker selv at deltage eller at sende nogle af sine folk med fuldmagt til mødet. Han anmoder om, at lejdeskrivelserne for disse ordnes ved forhandling med Erik Krummedige. Han ønsker derfor, at Lübeck sørger for, at grev Heinrich på mødet vil give og modtage, hvad der er ret. Endvidere meddeler han, at han skriftligt har bedt flere af hansestæderne ved Østersøen om at sende udsendinge til mødet 2. juni, for at de kan hjælpe med til, at det kan komme til ret. Endelig meddeler han, at han medsender en afskrift af et brev til grev Heinrich af Holsten af 18. april 1420 (DD 1420. 18. apr., nr. 14200418001).
1420. 20. aprilFirenzePave Martin 5. tillader dronning Filippa sammen med seks andre kvinder til enhver tid at besøge ethvert nonnekloster, såfremt klostrets forstanderinde giver sit tilsagn; dog må de hverken deltage i måltidet eller overnatte.
1420. 23. aprilSallinge herredstingTingsvidne af Sallinge herredsting, at en jord øst for præstegården i Åby hører til denne.
1420. 23. aprilEt tingsvidne om, at en ager i Ødum mark hører til Essenbæk kloster.
[1420. 27. april][Odense]Herman, provst i Odense, bevidner, at Jens Skrædder i Norup i hans nærvær har bekræftet en gave til Skamby kirke af jord i Glavendrup mark, som blev givet af en vis Knud, og at samme Jens på sine egne og sine arvingers vegne har afstået alle rettigheder til nævnte jord.
1420. 28. aprilLars Pig overdrager to gårde i Småland, som hans hustru havde arvet efter sin far, til hr. Ture Stensson (Bielke), i bytte for Fors mølle i Tölö sogn, Fjäre herred. Såfremt Ture Stensson mister de to gårde, forpligter Lars Pig sig til at erstatte ham værdien.
1420. 29. april og 13. majFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Theodericus (Tidericus) Lowe, præst fra Schwerin stift, om at få udpeget en person, der kan give ham provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift, skønt han i forvejen har ventebrev, såfremt udfaldet af den proces, der føres mellem ham selv og Ludolphus Karlik om samme kirke, ikke falder ud til fordel for nogen af dem. Efter den tidligere indehaver Nicolaus Cummerowens død blev Theodericus Lowe, der i forvejen af biskoppen i Roskilde var udpeget til sognepræstens koadjutor, præsenteret til embedet af hr. Predbjørn Podebusk, der hævdes at have præsentationsretten; Ludolphus Karlik, der hævder at være klerk fra Roskilde stift, trængte sig imidlertid ind i kirken, førend Theodericus Lowe kunne overdrage sin præsentation til biskoppen, og det hævdes nu, at Theodericus Lowes præsentation er ugyldig, idet han ikke nåede at overdrage den til biskoppen inden for tidsfristen, og at ingen af dem derfor har retten til sognekirken.
1420. 3. majRevalSkrivelse fra komturen i Reval til den livlandske ordensmester, i hvilken han meddeler, at kong Erik 7. af Pommern er i færd med at samle hele sin hær fra alle tre riger. Desuden er kong Erik i færd med at udruste alle de skibe, som ligger i havnene i de tre riger. Derudover har kong Erik allerede placeret krigsskibe i Øresund, således at ingen skibe kan komme igennem dér. Endelig har kong Erik ladet kalde alle sine krigsfolk sammen til pinse (26. maj - 1. juni). Krigsfolkene fra de tre riger skal møde i Øresund, mens kongens krigsfolk fra Finland skal møde i Kalmar. Ifølge komturen i Reval ved ingen, hvor kong Erik agter at drage hen med sin hær. I forlængelse heraf meddeler komturen i Reval, at nogle mener, at kong Erik snart vil føre hele sin hær mod de holstenske herrer. Andre mener, at kongen vil føre sin hær mod biskoppen af Cammin. Andre igen mener, at kong Erik vil føre sin hær mod Reval og Narva. Grundet den store usikkerhed om kong Eriks krigsplaner beder komturen i Reval den livlandske ordensmester om tilladelse til at udruste Den Tyske Ordens fæstninger i Reval og Narva samt om at få tilsendt krigsfolk til fæstningerne, da det er umuligt at skaffe egnet mandskab i Reval, således at de kan være forberedt i tilfælde af et angreb fra kong Erik.
1420. 3. majFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern og hertug Vartislav af Stettin om at få det overdraget til en lokal person at overdrage sognekirken i Voigdehagen i Schwerin stift til Bertramus Byschop, klerk fra samme stift, skønt han kun er 19 år gammel; bevillingen er betinget af, at Bertramus inden for et år lader sig ordinere til subdiakon.
1420. 5. majStuhmSkrivelse fra Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, til ordensprokuratoren, hvori han omtaler, at hr. Johannes Schütte, dekan i Dorpat stift, over for højmesteren mundtligt har erklæret, at han med hjælp fra kong Vladislav 2. af Polen, hertug Witold af Litauen og kong Erik 7. af Pommern vil overtage Øsel stift, såfremt paven ikke vil tildele ham det. Højmesteren meddeler endvidere, at Dorpat stift på den måde har frasagt sig Den Tyske Ordens beskyttelse. Endvidere meddeler højmesteren, at Johannes Schütte allerede har været hos paven og forevist de beskyttelsesbreve, som kong Erik og kong Vladislav har udstedt til ham, for at tiltvinge sig besiddelsen over Øsel stift.
1420. 6. majMalmø bytingTingsvidne af Malmø byting om Hågen Svendsens salg af en del af den gård i Malmø, som Peder Smed bebor, til Jakob Pedersen af Hyby, kannik i Lund.
1420. 6. majGumlösaSakse Karlsen, væbner, erklærer at skylde Skjelm Josefsen, væbner, 40 lødige mark, for hvilke han pantsætter ham en gård i Hässlehult. Indløsningsdagen skal være mortensdag.
1420. 8. majRigaSkrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, ved hvilken han sender højmesteren det brev, som komturen i Reval har sendt ham, vedrørende kong Erik 7. af Pommerns krigsforberedelser. I forlængelse heraf meddeler den livlandske ordensmester, at han allerede har givet komturen i Reval tilladelse til at udruste Den Tyske Ordens fæstninger i Reval og Narva, således at man kan være forberedt både dag og nat i tilfælde af et angreb.
[1420. 8. maj]Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Niels Jensen Brun, præst i Viborg stift, om at få provision på sognekirken i Tøndering og provstiet i Sallingsyssel, som er annekteret dertil, og som er ledige ved den tidligere indehaver Henriks død.
1420. 11. majPeder Esgersen, væbner, skøder for sine synders skyld, nemlig et manddrab i gråbrødrekirken i Kolding, sin gård Dørslund til bispebordet i Ribe.
1420. 11. majRigaSkrivelse fra den livlandske ordensmester til Rådet i Reval, hvori han omtaler, at kirken i Reval er stiftet af en konge af Danmark og stadfæstet af en ærkebiskop i Lund, i hvis provinser den ligger.
1420. 11. majWismarSkrivelse fra de hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Wismar, til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de hanseatiske rådsudsendinge, som skulle være rejst afsted for at holde møde med kongen, grundet vind og vejr er blevet forhindret i at rejse afsted. Endvidere meddeler de, at der nu er for kort tid til, at de kan rejse afsted til kong Erik, da de skal deltage i forhandlingsmødet i Slesvig by 2. juni 1420. I forlængelse heraf ytrer de den forhåbning, at kong Erik vil være lydhør over for det, som de vil fremføre på forhandlingsmødet i Slesvig by.
1420. 12. majFlensborgHr. Erik Krummedige skriver til rådet i Lübeck. Under henvisning til kong Erik 7. af Pommerns brev til rådet i Lübeck af 18. april 1420 (DD 1420. 18. apr., nr. 14200418002) meddeler Krummedige, at han nu er i Flensborg for at forhandle med Lübeck om frit lejde til kong Eriks udsendinge, som skal sendes til mødet i Slesvig 2. juni 1420. Krummedige ønsker, at Lübeck udfærdiger et åbent beseglet lejdebrev til kong Eriks udsendinge, samt at Lübeck sørger for, at hertug Heinrich af Slesvig også udfærdiger et åbent beseglet lejdebrev til kong Eriks udsendinge. Hertugens lejdebrev skal ifølge Krummedige medbesegles af de holstenske rådsudsendinge. Endvidere meddeler Krummedige, at kong Erik for sit vedkommende har opfyldt Lübecks ønske om at sørge for, at freden bliver holdt indtil mødet 2. juni i Slesvig, men at modparten ikke har holdt freden, f.eks. er Svavsted slot, som var i Krummediges varetægt, ifølge Krummedige blevet frarøvet kong Erik, og holstenerne er gået i gang med at bygge et nyt slot i Eckernförde, selvom det udtrykkeligt står i fredsbrevene, at man ikke må opføre nye bygninger eller befæste eksisterende bygninger inden for fredsperioden. Endvidere meddeler Krummedige, at han har fået at vide, at hertug Heinrich har sænket 10 eller 12 skibe i Slien og således spærret adgangen til Slesvig by. De sænkede skibe skulle ifølge Krummedige fortrinsvis stamme fra hansestæderne, i særdeleshed fra Wismar. Endelig gør Krummedige Lübeck opmærksom på, at kong Erik overdrog Slesvig by til hansestæderne som en fri by under forudsætning af, at de ville genoverdrage Slesvig by til ham i præcis samme frie tilstand, men når nu Slesvigs havn er blevet spærret, kan han konstatere, at Slesvig by ikke længere er så fri, som den var før. Derfor ønsker Krummedige, at Lübeck svarer på, hvorledes Lübeck forholder sig til fredsbruddet.
1420. 13. majFirenzePræsten Theodericus (Tidericus) Lorve fra Schwerin stift får sognekirken i Suder på Rügen.
1420. 18. majJens (Sunesen) Skæg skøder hr. Aksel Pedersen (Thott) alt sin hustrus gods i Villands herred: en gård i Nymö, en gård i Kvistofta og en gård i Vanneberga.
1420. 18. majFirenzePræsten Niels Jensen fra Viborg stift får sognekirken i Tøndering og provstiet i Salling syssel.
1420. 20. majFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Bertoldus Quedlinburg, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, som er underlagt lægfolks patronatsret, skønt Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig, i fem eller seks år uretmæssigt har besiddet den og stadig besidder den; kirken er ledig enten ved at Ludolphus Schwerin, kirkens hidtidige indehaver, har fået sognekirken i Petersdorf (på Femern) i Odense stift, eller ved Erik Dosenrodes frivillige resignation.
[1420]. 20. majHaderslevHr. Erik Krummedige skriver til Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, idet Rapesülver ønsker at forhandle med Krummedige i Slesvig. Krummedige meddeler, at han vil være i Flensborg om aftenen den 21. maj 1420. Krummedige meddeler endvidere, at han gerne vil ride hen til Rapesülver, hvis Rapesülver ønsker det, forudsat Rapesülver kan give Krummedige frit lejde. I fald Rapesülver derimod selv ønsker at ride hen til Krummedige, lover Krummedige Rapesülver frit lejde.
[1420]. 21. majFlensborgHr. Erik Krummedige, ridder, akkrediterer sin kapellan og skriver, hr. Jacob, over for hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck.
1420. 22. majFirenzeKardinal Guillermus (Tillastre) sender ærkebiskop Johannes i Riga en skrivelse fra paven med supplik fra kapitlet i Uppsala, hvori der fortælles om de mange forbrydelser, som ærkebiskop Jens Gerekesen (Lodehat) i Uppsala havde begået, af hvilken grund han var bleven suspenderet fra sit embede efter at sagen var undersøgt på kong Eriks befaling. Ærkebiskoppen havde derpå klaget til paven over kapitlet og fået sagen overdraget kardinal Johannes (Murilius) til undersøgelse; efter kapitlets ansøgning overdrages en ny undersøgelse til kardinal Guillermus, der atter beder ærkebiskoppen i Riga at anstille forhør på stedet selv.
1420. 22. eller 29. majFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Singher, præst fra Verden stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Slesvig domkirke, som ventes at blive ledige, når den tidligere indehaver Jens Pedersen indtræder i en munkeorden.
1420. 22. majFirenzePave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Theoderus Grube fra Cammin om at få provision på sognekirken i Tøndering og provstiet i Sallingsyssel, som er annekteret til hinanden. De er ledige ved den tidligere indehaver Henriks død; nogle hævder, at provstiet omfatter sjælesorg, fordi provsten har jurisdiktion. Theoderus har i forvejen sognekirken i Ratow i Cammin stift, som han er rede til at opgive.
1420. 25. majKøbenhavnReces af forhandlingsmødet i København med deltagelse af rådsudsendinge fra Stralsund og Rostock på den ene side og kong Erik 7. af Pommerns råd på den anden side indeholdende de artikler vedrørende striden med de holstenske herrer, som blev fremført af kong Eriks råd. Recessen indeholder følgende punkter: 1) Kong Erik kræver, at hansestæderne straks giver ham Slesvig by, som han har overdraget til dem, tilbage i sin oprindelige stand. Kong Erik har nemlig erfaret, at hansestæderne har skødet Slesvig by til de holstenske grever, som har ødelagt byens forsvarsværker, fordrevet folk fra byen og fjernet en del genstande fra byen. Dette er ifølge kong Erik et klart brud på det løfte om at bevare Slesvig by i sin oprindelige stand, som hansestæderne gav kongen, da de modtog byen af ham. 2) Kong Erik kræver, at hansestæderne leverer den store kobberkanon tilbage, som han har overdraget til hansestæderne, men som nu er blevet fjernet fra Slesvig by. 3) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Frisland fra ham inden for den fredsperiode, for hvis sikkerhed hansestæderne ellers havde stillet garanti. 4) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Svavsted og fogediet Stubbe fra ham inden for fredsperioden. 5) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer har befæstet Eckernförde, selvom de ifølge fredsaftalen ikke havde lov til dette. 6) Kong Eriks råd beder hansestæderne huske på den store kærlighed, trofasthed og velvillighed, som kong Erik altid har vist hansestæderne, samt være klar over, at kong Erik også i fremtiden vil vise dem al den kærlighed, trofasthed og velvillighed, som de måtte mangle. 7) Kong Eriks råd beder hansestæderne viderebringe disse punkter til de holstenske herrer, således at kong Erik kan opnå sin ret. 8) Kong Eriks råd beder hansestæderne se indbyrdes på disse sager med allerstørste alvor samt huske på, at kongens råd har optrådt på allerydmygste måde i denne sag.
1420. 25. majNiels Væstensen godkender sin moder Elnes salg på Lunde landsting af hendes rettigheder i Hardeberga til ridderen Trued Has af Örtofta.
1420. 25. majHr. (Stig Pedersen) Munk (med bjælke) af Nørgårds skødebrev på Bjergegård (?) i Hem sogn.
1420. 25. majAbrahamstrup slotSkrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til de hanseatiske rådsudsendinge fra Stralsund og Rostock, som er forsamlet i København. Heri meddeler han, at han ikke længere kan lade sit råd vente i København, idet det nu i 14 dage har ventet forgæves på de rådsudsendinge fra Lübeck og Wismar, som også skulle være kommet til København. I forlængelse heraf meddeler kong Erik, at han har givet sit råd i opdrag at give hans mening om striden med de holstenske herrer til kende over for rådsudsendingene fra Stralsund og Rostock, således at de kan viderebringe denne til de andre hansestæder.
1420. 26. majJens Mogensen, væbner, kaldet Peber, skænker en gård i Glimminge sogn til Bosjö kloster.
1420. 26. majBo (Mogensen (Lang)), biskop i Århus, indstifter et kapel og alter til ære for treenigheden, skt. Jakob og skt. Agnete i den sydlige del af Århus domkirke og skænker det gods i Bjerre herred, Hatting herred, Voer herred, Øster Lisbjerg herred, Sønderhald herred og Djurs Sønderherred samt en saltkedel og et breviarium; samtidig annekterer han Skejby kirke til alteret og erstatter bispebordet det derved tabte gods. Han bestemmer, at alteret skal være i en evig vikars besiddelse, at denne skal være præsteviet og residere ved domkirken, og at han selv har ret til at besætte embedet indtil sin død, hvorefter præsentationsretten overgår til kapitlet i Århus. Han fastsætter, hvilke messer, højtider og uddelinger der skal holdes i alteret, herunder en årlig sjælemesse for biskop Bo selv og hans forældre, forfædre og andre slægtninge samt daglige messer og kollekter.
1420. 27. majKong Erik 7. af Pommern beder hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, om at sørge for, at hertug Heinrich af Slesvig vil give og modtage ret over for kong Erik. Endvidere meddeler kong Erik, at han medsender en afskrift af sit brev til grev Heinrich af Holsten af 18. april 1420 (DD 1420. 18. apr., nr. 14200418001). I den forbindelse nævner kong Erik, at han har befalet, at hans råd skal gøre fodfald for grev Heinrich og bede ham om at lade det komme til ret imellem dem. Ligeledes ønsker han, at hansestædernes rådsudsendinge skal gøre fodfald for grev Heinrich sammen med kongens råd. Såfremt grev Heinrich er villig til at lade det komme til ret imellem dem, ønsker kong Erik, at hansestædernes rådsudsendinge sørger for en hurtig afslutning på sagen.
1420. 28. majFirenzeDet pavelige kancellis optegnelse om at Franciscus, biskop i Arezzo, i egenskab af prokurator for Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, har aflagt embedsed for denne i forbindelse med, at han 27. marts samme år er blevet udnævnt til pavelig referendar.
1420. 29. majTyrstrup herredstingTingsvidne af Tyrstrup herredsting om, at afdøde Jens Tangberg har givet en sjælegave til Vor Frue kirke i Haderslev.
1420. 29. majFirenzePræsten Hermannus Singher fra Verden stift får kanonikat og præbende i Slesvig.
[1420]. 30. majRundtoftHr. Erik Krummedige meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at kong Eriks udsendinge, som skal deltage i mødet i Slesvig 2. juni, nu befinder sig i området, og at nogle af disse rådsudsendinge ønsker at rejse til Slesvig med skib, eftersom de gerne vil have deres ting med sig. Derfor beder Krummedige hansestædernes rådsudsendinge om at sørge for frit lejde både til de af rådsudsendingene, som kommer til Slesvig til hest, og de af rådsudsendingene, der sejler til Slesvig. Endelig meddeler Krummedige, at rådsudsendingene vil forsøge at sejle til Slesvig ad Slien, selvom den ifølge Krummedige er spærret af sænkede skibe.
1420. 31. majFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Bertoldus Quedlinburg, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på et kapel i Kappel i Slesvig stift uden sjælesorg, ledigt ved den tidligere indehaver Hinricus' død, skønt han i forvejen har fået provision på sognekirken i Mildsted.
1420. 1. juniLunds landstingLandstingsvidne, at Elene, Veste Olufsens enke, stadfæstede hans gave af en gård i Tarstad i Tirup sogn, Rönneberg herred, til Sankt Laurentii kirke i Lund.
1420. 2. juniSlesvigReces af forhandlingerne i Slesvig juni 1420: Recessen begynder med, at hansestædernes rådsudsendinge i Gottorp får frit lejde af hertug Heinrich af Slesvig til at føre kong Erik 7. af Pommerns råd fra Flensborg til Slesvig. På samme måde får hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til hertug Heinrichs råd af kong Erik. Den 5. juni kommer hansestædernes rådsudsendinge til Slesvig. På vegne af kong Eriks råd deltager hr. Erik Krummedige og hr. Morten Jensen. Resten af kong Eriks råder er blevet tilbage i Flensborg. De beder hansestædernes rådsudsendinge om at bede hertug Heinrich om at give kongen det, som rettelig tilhører ham, og de erklærer, at de har fået fuldmagt til at træffe en afgørelse om fredsbruddet på kongens vegne. Derpå rider hansestædernes rådsudsendinge til Gottorp. Dér beder hertug Heinrich hansestædernes rådsudsendinge om at bede kong Erik om at lade hertugen blive ved hans fædrene arv og om at tage ham i tjeneste, for han kan ikke give sin fædrene arv bort. Efter hansestædernes rådsudsendinges ønske sender hertug Heinrich otte af sine rådsmedlemmer afsted til det møde, som skal holdes i Slesvig 7. juni. Kong Eriks rådsmedlemmer giver hansestædernes rådsudsendinge et klageskrift på grund af fredsbruddet, idet de ytrer ønske om, at de holstenske rådsmedlemmer gør det samme, således at hansestædernes rådsudsendinge på baggrund af begge parters skriftlige klager og svar kan komme med en afgørelse. Endvidere foreslår de, at hver part overdrager to eller tre slotte til hansestædernes rådsudsendinge som garanti, eller at hver part stiller 12 riddere som garanti. De holstenske rådsmedlemmer bringer disse forslag videre til deres herre. Efter hertug Heinrichs ønske tager hansestædernes rådsudsendinge afsted til Gottorp. Hertugen ønsker, at sagen om fredsbruddet skal forhandles mundtligt, og han afslår at give garantier i form af slotte eller riddere, idet han ikke har så mange slotte som kong Erik, og idet han ikke kan stole på kong Eriks riddere, da de endnu ikke har holdt deres seneste løfte. Hansestædernes rådsudsendinge svarer, at det ville være godt, om hertugen udfærdigede sine klager og svar på skrift. Endvidere svarer de, at de ikke mente, at han skulle overdrage Gottorp, men han burde have slotte, som han kunne overdrage, og selvom nogle af kong Eriks riddere ikke havde holdt deres løfter til hertugen, så burde der være andre riddere i de tre riger, som han kunne stole på. Endelig beder de hertugen om at sende sit råd til Slesvig igen. Derpå beder hansestædernes rådsudsendinge hertugen om at få lov til at være ham mægtige til at forsøge at få en aftale i stand med kong Erik om en forlængelse af fredsperioden på op til fem år. Hertugen svarer, at han ikke vil holde nogen fred eller aftale, førend kong Erik har givet ham hans fædrene arv tilbage, nemlig Nyhus og Flensborg. Hansestædernes rådsudsendinge svarer, at Nyhus og Flensborg af hertugdømmet er blevet overdraget kong Erik som pant, og at kong Erik ikke kan aftvinges Nyhus og Flensborg, førend der er kommet en retsafgørelse. Desuden har flere af rådsudsendingene talt med grev Heinrich af Holsten, og han har sagt, at han vil lade hansestæderne afgøre, hvad der er ret, og at han også vil holde, hvad de afgør. Hertil svarer hertug Heinrich, at han vil tale med grev Heinrichs rådsmedlemmer, som er blevet indkaldt til Gottorp, og efter at have drøftet sagen med dem svarer hertugen, at han er klar til at forlænge fredsperioden, såfremt hansestædernes rådsudsendinge vil give ham garanti for, at freden ikke vil blive brudt. Hansestædernes rådsudsendinge svarer, at det ikke er deres opgave at stille yderligere garantier, men at det er de to parters opgave at stille gensidig garanti. Derpå rider hansestædernes rådsudsendinge til Slesvig, hvor de fortæller kong Eriks rådsmedlemmer om forhandlingerne. Kong Eriks rådsmedlemmer erklærer, at de er villige til at forhandle mundtligt om fredsbruddet. De frygter dog samtidig, at det vil blive for besværligt for hansestædernes rådsudsendinge. Desuden er kong Eriks rådsmedlemmer villige til at drøfte en forlængelse af fredsperioden, såfremt hertug Heinrich til gengæld er villig til at underkaste sig en retsafgørelse - både vedrørende mødet 24. juni 1418, som kong Erik udeblev fra, og hovedsagen - truffet af fyrstelige voldgiftsdommere. Derpå opfordrer kong Eriks rådsmedlemmer hansestædernes rådsudsendinge til at ride med til Flensborg og derfra tage til kong Erik, således at kong Erik selv kan bekræfte dette mundtligt over for dem. Derpå bringer hansestædernes rådsudsendinge kong Eriks rådsmedlemmers svar videre til hertug Heinrich og hans råd, men Heinrich svarer blot, at han ikke vil føre retssag om sin fædrene arv. Derpå bringer hansestædernes rådsudsendinge hertug Heinrichs svar videre til kong Eriks rådsmedlemmer i Slesvig, som svarer, at de ikke kan forhandle om en forlængelse af fredsperioden, når hertug Heinrich ikke ønsker at opfylde deres betingelse herfor. Således slutter forhandlingerne. På hjemrejsen kommer hansestædernes rådsudsendinge til Rendsburg, hvor grev Heinrich af Holsten opholder sig. Dér fortæller de ham om forhandlingerne. Grev Heinrich erklærer sig villig til at forlænge fredsperioden i op til fem år og til at give og modtage ret over for kong Erik. Efter at hansestædernes rådsudsendinge er kommet tilbage til Lübeck, skriver de til kong Erik om forhandlingerne i Slesvig. I det samme brev beder de kong Erik om at yde hansekøbmændene sikkerhed. Endelig skriver hansestædernes rådsudsendinge et brev til de preussiske stæder, hvori de beder de preussiske stæder om - hvis det kræves - at sende fuldmægtige udsendinge til et møde, hvor hansekøbmændenes situation skal drøftes, såfremt der kommer et negativt svar fra kong Erik.
[1420]. 2. juniFlensborgHr. Erik Krummedige meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som befinder sig i Slesvig, at han har aftalt med hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, at Krummedige skulle sørge for, at kong Erik 7. af Pommerns udsendinge, som skal deltage i mødet i Slesvig 2. juni, ville være fremme i tide, samt at Rapesülver skulle sørge for lejdebrev til kong Eriks udsendinge. Krummedige meddeler, at kong Eriks udsendinge nu har ventet i flere dage, men at der endnu ikke er kommet lejdebrev fra Rapesülver. Ej heller er der kommet noget budskab fra Krummediges kapellan i Slesvig. Endvidere meddeler Krummedige, at kong Eriks udsendinge nu er blevet meget vrede over situationen, eftersom de har fået fuldmagt af kong Erik til at forhandle på vegne af kongen på mødet i Slesvig. Endelig meddeler Krummedige, at kong Eriks udsendinge nu giver alle - både hansestædernes rådsudsendinge og de holstenske herrer - frit lejde til Flensborg, såfremt de hellere vil holde mødet dér, eftersom kong Erik ifølge Krummedige ikke ønsker andet, end at retten sker fyldest.
[1420]. 3. juniFlensborgHr. Erik Krummedige meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, at han har modtaget et brev fra hertug Heinrich af Slesvig, og at han medsender en afskrift af dette brev. På grund af dette brev ønsker kong Erik 7. af Pommerns udsendinge ikke at tage til Slesvig. Endvidere gør Krummedige opmærksom på, at han tidligere skriftligt har bedt rådet i Lübeck om at sørge for hertug Heinrichs lejdebrev til kong Eriks rådsudsendinge, samt at han også mundtligt har drøftet dette med hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck. Krummedige meddeler derfor, at kong Eriks udsendinge vil give alle - både hansestædernes rådsudsendinge og de holstenske herrer - frit lejde til Flensborg, således at mødet kan blive holdt dér, såfremt kong Eriks udsendinge altså ikke kan få frit lejde til Slesvig af hertug Heinrich. Endvidere gør Krummedige opmærksom på, at kong Eriks udsendinge skal nævnes ved navn i lejdebrevet til mødet i Slesvig, såfremt hansestædernes rådsudsendinge alligevel har i sinde at sende et lejdebrev. Endelig gør Krummedige opmærksom på, at hansestædernes rådsudsendinge endelig ikke må glemme hans navn i lejdebrevet, såfremt de har i sinde at sende et lejdebrev til kong Eriks udsendinge.
[1420]. 3. juniFlensborgHr. Erik Krummedige meddeler Lübecks rådsudsendinge, nemlig hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, og hr. Tideman Steen, rådmand i Lübeck, at han netop har skrevet til hansestædernes rådsudsendinge vedrørende mødet i Slesvig (jf. DD 1420. 3. jun., nr. 14200603001). I forlængelse heraf anbefaler Krummedige dem at ride til Flensborg for dér at drøfte sagen med kong Erik 7. af Pommerns udsendinge.
1420. 3. juni[Lübeck]Rådet i Lübeck meddeler hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, og hr. Tideman Sten, rådmand i Lübeck, at de udsendte rådsmedlemmer er kommet tilbage til Lübeck. Endvidere ønsker rådet i Lübeck, at Rapesülver finder ud af, om den mand, som Rapesülver har talt med i Ahrensbök - muligvis vedrørende forhandlingerne i Slesvig - kan komme til Lübeck til sankthansdag.
1420. 5. juni[Lübeck]Rådet i Lübeck skriver til hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, og hr. Tideman Sten, rådmand i Lübeck, som befinder sig i Slesvig. Rådet i Lübeck ønsker, at Rapesülver finder ud af, om den mand, som Rapesülver har talt med i Ahrensbök - muligvis vedrørende forhandlingerne i Slesvig - kan komme til Lübeck til sankthansdag.
1420. 8. juniMargrete (Henriksdatter (Brockdorf)), enke efter Jens Pedersen (Panter) af Løgismose, erklærer at skylde hr. Jens Finsen (Ulfeldt), provst i Assens, og hans brødre 30 lybske mark engelske sølvmønter. For denne sum penge pantsætter hun dem sit gods i Lille Løjtved og en gård i Hundtofte, begge i Stenstrup sogn, Sunds herred. Når godset skal indløses, skal hun varsle Jens Finsen det på tre ting før sankthansdag, og det skal derefter indløses på den næstkommende mortensdag.
1420. 14. juniFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Bertoldus Quedlinburg, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på sognekirken i Ullerup i Slesvig stift, som er underlagt lægfolks patronatsret, og som er ledig enten ved, at den tidligere indehaver Ludolphus Schwerin har fået sognekirken i Petersdorf (på Femern), eller ved Erik Dosenrodes frivillige resignation.
1420. 15. juniSakskøbingKong Erik 7. af Pommern befaler Arnold, udvalgt biskop, og domkapitlet i Strängnäs, at afholde nogle bestemte bønner og messer i forbindelse med hans krigstogt.
1420. 18. juniVestenskov kirkeKong Erik 7. af Pommern forbyder efter anmodning fra nonnerne og munkene i Maribo kloster, at nogen fordrister sig til at trænge sig ind i det gods, som klostret har fået af dronning Margrete og ham selv, og som hørte til Grimstrup slot, indtil han vender tilbage fra den af ham påtænkte rejse.
1420. 19. juniFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Thidericus Grube, præst fra Cammin stift, om at få provision på embedet som ærkedegn i Slesvig, ledigt ved at den hidtidige indehaver, Erik Dosenrode, ulovligt har forenet det med besiddelsen af sognekirken i Ullerup, skønt Thidericus i forvejen har sognekirken i Rakowo (eller Rekowo) i Cammin stift og ventebrev på sognekirken i Tøndering i Viborg stift, som er forenet med landprovstiet i Sallingsyssel, hvilket han dog er rede til at opgive.
1420. 24. juniFemernLandet Femern svarer på et brev fra rådet i Lübeck, i hvilket rådet har erklæret, at det ikke vil sende folk, penge eller gods til Femern som hjælp mod kong Erik 7. af Pommern, da rådet ikke har noget at udsætte på kong Erik, og da rådet ikke ønsker at skade kong Erik med folk, penge eller gods. Landet Femern meddeler rådet i Lübeck, at kong Erik har angrebet Femern i fredsperioden. Endvidere meddeler landet Femern, idet rådet i Lübeck i det foregående brev til Femern har bedt om oplysninger om et skib med kurs mod Lübeck, som skulle være blevet opbragt af kong Erik, at Femern ikke har noget kendskab til det pågældende skib. Landet Femern meddeler, at kong Erik under angrebet på Femern har bortført 19 mænd og tre kvinder, som han nu holder fanget. Desuden meddeler landet Femern, at de skader, som kong Erik har forvoldt, beløber sig til mere end 50.000 mark. Landet Femern vil derfor sammen med sine fæller hævne den skade og hån, som kong Erik har udsat Femern for, hvorfor Femern beder rådet i Lübeck om at holde lybske købmænd hjemme samt om ikke at laste lybske varer på fjendtlige skibe. Endelig beder landet Femern rådet i Lübeck - idet Lübeck er hanseforbundets hovedstad - om at underrette de andre hansestæder om situationen på Femern.
1420. 26. juniNiels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, giver til Dueholm Kloster for afholdelsen af daglige sjælemesser for sig, sin hustru og sine forældre Nørre Mølle i Vejerslev, gårdene Over Sønderup og Neder Sønderup og et bol i Harre sogn, samt en gård i Bajlum i Hjerk sogn.
1420. 26. juniNiels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, erklærer at skylde Dueholm Kloster 100 lybske mark for et dér indstiftet vikariedømme, hvorfor klostret, hvis han dør, inden gælden er betalt, skal oppebære alle indtægterne af hans gods i Vejerslev, indtil pengene er betalt.
[1420]. 26. juniGottorpHertug Heinrich af Slesvig skriver til rådet i Lübeck vedrørende de skader, som kong Erik 7. af Pommerns folk har påført ham i fredsperioden. Hertug Heinrich meddeler, at kong Eriks folk 24. juni 1420 har taget køerne fra fogderiet Tønder, samt at de ville have slået hertugens amtmand i Tønder Dietrich Blome ihjel, såfremt han ikke var blevet advaret derom.
1420. 29. juniWismarReces af hansemødet i Wismar bl.a. indeholdende følgende punkter: 10) Hansestæderne er blevet enige om at sende rådsudsendinge til et møde med kong Erik 7. af Pommern 1. maj 1420. På dette møde skal de drøfte hansekøbmændenes situation i de tre riger. Endvidere skal alle rådsudsendingene til mødet medbringe oplysninger om de overgreb, som er blevet begået mod deres borgere i de tre riger. 11) Såfremt forhandlingsmødet med kong Erik trækker ud til pinse (26. maj - 1. juni), skal de pågældende rådsudsendinge i stedet sejle ind i Slien for at deltage i det møde, som skal finde sted 2. juni 1420 i Slesvig by. 12) Såfremt de pågældende rådsudsendinge kommer direkte hjem fra mødet med kong Erik, skal enhver hansestad alligevel sende rådsudsendinge til mødet i Slesvig 2. juni 1420.
1420. 30. juniLollands AlbueDronning Filippa bekendtgør, at kong Erik 7. af Pommern har forøget hendes livgeding i anledning af, at han er ude i rigets tjeneste. Herfor tilbageleverer hun Næsbyhoved på Fyn og Romerike med tilliggender i Norge. Kong Erik har overdraget Filippa Sjælland, for det tilfældes skyld han skulle dø. Hun skal beholde Sjælland, indtil Eriks fætter Bugislav eller, i tilfælde af dennes død, den af Eriks fædrene slægt, som ”fører griffen”, og som måtte blive valgt til Bugislavs efterfølger, overdrager Filippa hendes livgeding i Sverige. Når det sker, skal Filippa genoverdrage Sjælland. Ligeledes overdrages Filippa i tilfælde af kong Eriks død fuldmagt over riger, slotte og lande på vegne af hans fætter eller, i tilfælde af dennes død, den af kongens frænder, som "fører griffen", og som af størsteparten af hver enkelt af de tre rigers råd vælges til konge. Hvis Filippa og Erik ikke får børn sammen, da skal Filippa overdrage riger, slotte og lande til Bugislav eller hans efterfølger i tilfælde af hans død, når denne bliver myndig. Filippa lover at ville forestå alt, hvad kongen har anordnet i god tro, kærlighed, flid og med ansvar for Gud, såvel for hertug Bugislav eller den anden, som blev beskrevet ovenfor, og for lande, slotte, folk og riger. Så snart Bugislav eller den anden, som blev beskrevet ovenfor, bliver myndig, skal Filippa straks overdrage ham rige, slot og land undtagen sit livgeding i Sverige, som hun skal beholde frit og upåtalt til sin død, således som hun har brev på. Når Filippa dør, skal hendes livgeding straks gå tilbage til hertug Bugislav eller den af førnævnte kong Eriks fædrene slægt, som vælges til konge over de tre riger, om Gud vil, at Filippa og Erik ikke får børn sammen. Så snart Filippa får garanti for sit livgeding i Sverige i overensstemmelse med kongens brev herom, vil hun genoverdrage Sjælland frit og upåtalt. Skulle Gud unde kongen at leve, da skal denne være fuldmægtig at styre og råde over både Filippas livgeding og over land og rige fuld og helt, som det tilkommer ham, og som han hidtil har gjort. Det, som er blevet bebrevet og forlent i de tre riger, skal forblive ved magt, således som kong Eriks brev til Filippa udviser.
1420. 4. juliFirenzePaven giver væbneren Sten Basse fra Odense stift lov til at have rejsealter.
1420. 4. juliFirenzePaven tillader Ivan Bryske, ridder fra Odense stift, at lade holde messe før daggry.
1420. 8. juliFirenzeDet pavelige kancellis optegnelse om at pave Martin 5. har udnævnt Jens Jakobsen, provst i Roskilde, til biskop i Oslo.
1420. 8. juliFirenzePave Martin 5. udnævner Jens Jakobsen, provst i Roskilde, til biskop i Oslo. Ved lignende skrivelser bekendtgøres det også for kapitlet, gejstligheden og menigheden i Oslo samt domkirkens undergivne og for ærkebiskoppen i Nidaros og kong Erik 7. af Pommern.
[1420. 9. juli]Hertug Heinrich af Slesvig meddeler rådet i Lübeck, at kong Erik 7. af Pommern har erobret Femern, og at kong Erik nu påtænker at angribe Neustadt. Derfor ønsker hertug Heinrich, at Lübeck bistår ham i striden mod kong Erik, idet Lübeck har lovet ham, at freden skulle vare indtil mikkelsdag. Som hjælp mod kong Erik ønsker hertug Heinrich, at Lübeck sender 600 bevæbnede mænd, 10 kanoner, to tønder krudt, sten og redskaber til Neustadt.
1420. 11. juliFirenzePave Martin 5. reserverer provstiet i Roskilde, som er ledigt ved den tidligere indehaver Jens (Jakobsens) udnævnelse til biskop i Oslo, for Oluf Jakobsen (Knop), kantor i Lund, skønt han i forvejen har fået pavelig dispensation til at forene to ellers uforenelige embeder og allerede besidder kantoriet i Lund, kanonikater og præbender i Uppsala og Roskilde samt dekanatet i Skt. Kastor i Koblenz i Trier stift. Når han har opnået besiddelsen af provstiet i Roskilde, skal han opgive kantoriet i Lund. Samtidig er lignende skrivelser udstedt til ærkebiskoppen i Lund og biskopperne i Condom og Lübeck.
1420. 13. juliRoskildeNiels Bille, ærkedegn i Roskilde, bevidner en afgørelse vedrørende Katrines testamente, foretaget af et nævn af gejstlige og lægmænd. I afgørelsen blev det fastslået, at Katrine havde skænket domkirken mere jordegods end tilladt, og det blev tilstået arvingerne at købe godset tilbage for 10 lødige mark.
1420. 13. juliFirenzePave Martin 5. bevilger flere supplikker af kong Erik 7. af Pommern. Den første om at Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde og kongens sekretær, får provision på provstiet i Roskilde, ledigt ved den tidligere indehaver Jens Jakobsens udnævnelse til biskop i Oslo, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Roskilde og fører proces om dekanatet sammesteds. Den anden om at Tyge Jensen, kannik i Linköping og kongens stadige bordfælle, får provision på kanonikat og præbende i Roskilde. Den tredje om at Peder Stairt, præst fra Roskilde stift og kongens stadige bordfælle, får provision på kanonikat og præbende i Oslo. Den fjerde om at Jens Pedersen, sognepræst i Tillitse på Lolland i Odense stift, får provision på kanonikat og præbende i Lund.
1420. 13. juliFirenzeSkriveren ved pønitentiarkontoret i Rom Nicolaus de Leys, der i forvejen har kanonikater og præbender i Rom (indtægt 100 gylden), får kantoriet og kanonikat og præbende i Lund (indtægt 7 mark), som indehaveren af disse embeder Oluf Jakobsen ikke må forene med besiddelsen af provstiet i Roskilde, som han havde fået ved Jens Jakobsens udnævnelse til biskop i Oslo.
1420. 17. juliFirenzePave Martin 5. tillader Jens (Jakobsen), udvalgt biskop i Oslo, at lade sig indvie af en hvilken som helst biskop.
1420. 20. juliFirenzeDet pavelige kancellis optegnelser om, at Jakob Danielsen, kannik i København, på vegne af Jens (Jakobsen), udvalgt biskop i Oslo, har lovet at betale servispenge, og om at han har betalt afgiften for subdiakon ved ordinationsgudstjenesten. Jakob Danielsens mandat som prokurator er bevidnet ved Heinrich Romer, klerk fra Cammin stift og offentlig notar.
1420. 28. juliFirenzePave Martin 5. bevilger en supplik af Katerina af Pommern, hertuginde af Bayern, om at få tilstået provision på kanonikat i Regensburg med ventebrev på præbende og prælatur sammesteds til den af hende særligt yndede Oluf Jensen, klerk fra Ribe stift, som tilhører hertug Johan af Bayerns husstand og er hans stadige bordfælle.
1420. 29. juliKaren Madsdatter, enke efter Aksel Mogensen (Gøye), skøder sin søn Mogens (Akselsen) Gøye en vindmølle med tilhørende grund ved Radsted.
1420. juli[Lübeck]Rådet i Lübeck meddeler hertug Heinrich af Slesvig, at man har modtaget hans brev, hvori han skriver om de skader, som er blevet påført ham af kong Erik 7. af Pommern, og hvori han beder Lübeck om hjælp imod kong Erik, samt at det gør rådet ondt at høre om sådanne skader. Rådet meddeler imidlertid hertug Heinrich, at man ikke kan sende ham noget svar, førend de andre hansestæder, som denne sag også angår, er kommet til Lübeck. Når Lübeck har drøftet sagen med de andre hansestæder, vil man svare hertugen enten skriftligt eller mundtligt.
[1420. juli]LübeckSkrivelse fra de hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de både har modtaget et skriftligt svar fra kong Erik samt igennem Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, mundtligt har lært kong Eriks mening at kende. Derfor meddeler de, at de gerne vil holde et møde med kong Erik på et for kongen belejligt sted. I forlængelse heraf beder de kong Erik om rettidigt at underrette dem herom.
[1420]. 1. augustHamburgHertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten meddeler markgreve Friedrich af Brandenburg, at hansestæderne fik udvirket en fred mellem holstenerne og kong Erik 7. af Pommern, som skulle vare indtil 29. september 1420. Hansestæderne forpligtede sig til i tilfælde af fredsbrud at tilslutte sig den af de to parter, som blev udsat for fredsbruddet. Nu har kong Erik begået fredsbrud ved at angribe landet Oldenburg og øen Femern, og kong Erik har i den forbindelse begået mange ukristelige gerninger til hån for Gud og til skade for holstenerne. Derfor beder hertug Heinrich og grev Heinrich markgreven om hjælp, således at kong Erik kan komme til at stå til regnskab for sine ugerninger.
1420. 4. augustStralsundSkrivelse fra rådet i Stralsund til rådet i Lübeck, hvori det meddeler, at det imod rådet i Lübecks ønske ikke har mulighed for at sende rådsudsendinge sammen med Lübecks og Wismars rådsudsendinge til et møde mellem hansestæderne på den ene side og Heinrich 4., hertug af Slesvig, og hans parti på den anden side grundet mordet på den pommerske adelsmand Degener Buggenhagen. Imidlertid vil rådet i Stralsund gerne holde de udsendinge, som det snart vil sende til kong Erik 7. af Pommern, tilbage, indtil rådet i Lübeck har sendt oplysninger fra mødet med hertug Heinrich. Endvidere ønsker rådet i Stralsund, at rådsudsendingene fra Lübeck på mødet skal spørge de holstenske herrer, om de stadig er villige til at underkaste sig en retsafgørelse truffet af fyrster og stæder, når nu de hævder, at kong Erik har mistet sin ret, eftersom han udeblev fra det aftalte retsmøde 24. juni 1418. Såfremt de holstenske herrer afslår dette, bør rådet i Lübeck ifølge rådet i Stralsund nøje overveje, om det ikke ville være bedre, om hansestæderne blev hos kong Erik, som allerede har erklæret, at han vil underkaste sig en retsafgørelse truffet af fyrster og stæder. Endelig beder rådet i Stralsund rådet i Lübeck om på samme måde som rådet i Stralsund at udstyre de rådsudsendinge, som det vil sende til kong Erik, med en fuldmagt, således at de kan forhandle med kongen om denne sag, således at en længere forsinkelse i sagen, som ville være til skade for hansekøbmændene, kan undgås.
1420. 23. augustKøbenhavnKong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget domkapitlet, domkirken og gejstligheden i Uppsala ærkebispesæde samt deres gods, tyende og fæstere under sin beskyttelse, og han forbyder enhver på nogen måde at forurette dem, og opfordrer til i stedet alle at være dem behjælpelige.
1420. 23. augustKøbenhavnKong Erik 7. af Pommern bekendtgør gejstligheden i Uppsala ærkebispedømme, at han er blevet gjort opmærksom på, at de ikke har været Uppsala domkapitel behjælpelige, såsom påbudt, og opfordrer dem til at give den beordrede hjælp, samt forbyder lægmændene at stille sig hindrende i vejen for dette.
1420. 25. augustRevalSkrivelse fra konventet i Sankt Michaels nonnekloster i Reval til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori hr. Heinrich Alden, abbed på Gotland, nævnes som skrivelsens overbringer.
1420. 28. augustSjællands landstingSjællands landsting vidimerer Peder Nielsen af Bjørnstrups åbne brev af 1334. 4. november om pantsættelse af et halvt bol i Torslundemagle til Gyncike Klausen.
1420. 30. augustRigaSkrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han nævner, at det er umuligt at gå ind på et fredsforslag fremsat af storfyrst Vasilij 1. af Moskva og indbyggerne i Novgorod, idet det ville betyde, at Den Tyske Orden skulle love russerne sikkerhed for kong Erik 7. af Pommern.
1420. 30. augustGjorslevJens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, vidimerer en kvittering udstedt af biskop Peder (Jensen (Lodehat)) af Roskilde for indløsningen af otte sjællandske gårde, som han havde i pant af hr. Niels (Jensen) Brok, kannik i Roskilde, dennes broder Lave Jensen (Brok) og deres moder fru Ide (Lavesdatter (Panter)) af Clausholm.
1420. 4. septemberSjællands landstingTingsvidne af Sjællands landsting om Oluf Billes skødning af to gårde i Skippinge herred til Niels Ingvarsen.
1420. 7. septemberKøbenhavnNiels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, skøder Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, en gård i Udstrup, St. Tåstrup sogn, Merløse herred. Gården havde Peder Lykke tidligere skødet til Niels Bille.
1420. 7. septemberVemmetofteFru Edel Jakobsdatter Basse, enke efter hr. Barnum (Eriksen (Skarsholmslægten)) overdrager hr. Iven (Hartvigsen) Bryske en gård i Bennebo i Tuse herred, som Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, har i pant for seks lødige mark, samt en gård i Høng.
1420. 24. septemberIvan (Hartvigsen) Bryske, ridder, vedkender at have forlenet fru Edel (Jakobsdatter (Basse)), enke efter hr. Barnum Eriksen (Skarsholmslægten), en gård i Hørby på Sjælland. Gården skal hun have i sin retmæssige besiddelse, så længe hun lever, og oppebære alt, hvad den kan yde i afgift.
1420. 26. septemberHindsted herredstingTingsvidne af Hindsted herredsting om, at Niels Jensen med fuld ret har afvundet hr. Thomas Mogensen (Seefeld) to gårde i Oue.
1420. 28. septemberVisbySkrivelse fra rådet i Visby til rådet i Reval, hvori det opfordrer rådet i Reval til at være Andreas Smeding, borger i Reval, behjælpelig med at modtage den nu afdøde skipper Heinrich Oetbrechtes efterladenskaber på vegne af Johann Prütze, rådmand i Visby, og Heinrich v. d. Brinke, borger i Visby, hvem Heinrich Oetbrechtes efterladenskaber rettelig tilkommer.
1420. 29. septemberLars Pig, væbner, og Gunnar (Nilsson) Gylta, væbner, skifter det jordegods, som Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), og Gunnar Gyltas børn havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans hustru flere gårde og en mølle i Västergötland samt en ålegård ved Sävesjön i Småland.
1420. 29. septemberGunnar (Nilsson) Gylta, væbner, og Lars Pig, væbner, skifter det jordegods, som Gunnar Gyltas børn og Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans børn flere gårde og en møllestrøm i Västergötland.
1420. 8. oktoberRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Svend Tuesen, præst fra Roskilde stift og sognepræst i Hunseby i Odense stift, om at få ny provision på kanonikat og præbende i Roskilde, som var ledige ved Jakob Danielsens frivillige resignation, og som Svend Tuesen fik overdraget ved biskoppens myndighed og nu har besiddet ukæret i flere år, skønt han i forvejen har den omtalte sognekirke og ventebrev på et andet embede.
1420. 14. oktoberLandskrona bytingTingsvidne af Landskrona byting om rådmand Johan Manscowes skødning af en gård i Landskrona til Torkild Brahe, væbner.
1420. 16. oktoberRomLudovicus, biskop i Maguelonne og vikar for den pavelige kammermester Franciscus, ærkebiskop i Narbonne, pålægger Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, der er kollektor i de nordiske riger, at han og hans underkollektorer skal indbetale de af dem indsamlede penge til Lodovico di Baglioni, der opholder sig i Lübeck, imod at denne udfærdiger to kvitteringer, hvoraf Johannes skal beholde den ene og sende den anden til det pavelige kammer.
1420. 16. oktoberRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Nordam, evig vikar ved Philip og Jakobs alter i Sankt Johannes' kirke i Lüneburg i Verden stift, om provision på sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift, som er underlagt lægmænds patronat, skønt han i forvejen har eller fører proces om flere tyske embeder. Kirken er ledig enten ved Ludolphus Schwerins frivillige resignation eller ved, at Johannes Scroder har opnået embedet som ærkedegn i Schwerin.
1420. 21. oktoberLübeckBiskop Johannes af Lübeck pålægger bl.a. gejstligheden i Slesvig stift at stævne ærkebiskoppen af Bremen, provsten, dekanen og domkapitlet i Hamburg samt grev Heinrich af Holsten til sin residens i Lübeck i egenskab af eksekutor af pave Martin 5.s befaling om at forene sognekirken i Neuenbrook i Bremen stift med Bordesholm kloster i samme stift.
1420. 27. oktoberRoskildeNiels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, kundgør at have lejet Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, og Niels (Jonsen) Bille, ærkedegn i Roskilde, en gård og en mølle, som Peder Lykke tidligere havde skødet ham, i Svogerslev. Gården og møllen skal de beholde og drage nytte af indtil deres død, hvorefter gården og møllen skal vende tilbage til Niels Billes arvinger.
1420. 30. oktoberRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Nordam, klerk fra Bremen stift, om provision på et evigt vikariat i Bremen, selvom han i forvejen bl.a. har sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift.
1420. 16. novemberIvan Henriksen m.fl. bekræfter fru Ingefred (Palnesdatter (Urup)) af Fjärlöv og hendes datters arveret til fru Katrine (Nielsdatter) af Kyses gods i Gärds herred.
1420. 22. novemberOtto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder til hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, for 400 lybske mark. Godset skal indløses på den næstkommende mortensdag på Møgeltønder slot eller på et andet sikkert sted i Sønderjylland, som er belejligt for Morten Jensen. Hvis godset ikke indløses på den nævnte dag, skal godset være Morten Jensens rette arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham. Såfremt Morten Jensen mister godset eller dele af det, forpligter Otto Snafs sig til inden for et kvartal at yde ham fuld erstatning med gods i Sønderjylland.
1420. 23. novemberOtto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder for 400 lybske mark i stæderpenninge, på det vilkår, at det skal indløses næstkommende mortensdag. Hvis det ikke indløses, skal godset være Morten Jensens arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham på Højers resp. Tønders herredsting.
1420. 25. novemberFlensborgVåbenhvile imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og grev Heinrich af Holsten på den anden.
1420. 26. novemberNæstvedKong Erik 7. af Pommern stævner alle, der mener at have ret til det gods i Sønderød i Løve herred, om hvilket Bent Bille af Solbjerg fører sag, til at møde for rettertinget om seks uger for der at bevise deres adkomst.
1420. 27. novemberSjællands landstingSjællands landsting vidimerer Anders Mortensen Peps brev af 1383. 19. april, hvori han sælger sit gods Bjergegård samt gods i Karlslunde og Strøby til Eskil Bosen Falk.
1420. 28. novemberFlensborgKong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og indbyggere i Århus, at han hjemsender ti af de oprindeligt tyve mand, som er i Flensborg, men beholder de øvrige ti indtil den næstkommende pinsedag, hvis de ikke hellere vil afløse dem med ti andre mand med kost og harnisk.
1420. 4. decemberHertug Johann af Mecklenburg og hertug Wartislaw af Stettin forsikrer hertug Heinrich af Slesvig på vegne af kong Erik 7. af Pommern, hans riger og folk om, at kong Erik vil overholde den aftale om våbenhvile, som er blevet indgået 25. november 1420 i Flensborg.
1420. 5. decemberNæstvedKong Erik 7. af Pommern pålægger Jakob Torkilsen og Jon Pedersen, som ulovligt har forladt Sten Basses gods, inden 15 dage at vende tilbage dertil.
1420. 6. decemberGrev Adolf af Holsten og Schauenburg og fyrst Balthasar af Werle forsikrer på vegne af hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre samt grev Heinrich af Holsten kong Erik 7. af Pommern om, at hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre samt grev Heinrich af Holsten vil overholde den aftale om våbenhvile, som er blevet indgået 25. november 1420 i Flensborg.
1420. 20. decemberPaul Oldenborch, protonotar for rådet i Lübeck, og Lüdeke Flensborch, borger i Lübeck, erklærer, at de af Adolf 8., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, har modtaget 300 mark lybsk af de 312 mark lybsk og 6 skilling, som hertug Adolf og grev Heinrichs gældsbrev lyder på.
1420. 20. decemberEutin bispegårdSkrivelse fra Johann Schele, biskop i Lübeck, til den livlandske ordensmester, hvori han meddeler, at han har mæglet en fred imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertugerne af Slesvig på den anden side. I forbindelse hermed er det blevet aftalt, at der skal holdes en voldgift i pinsen (11. - 17. maj) 1421 enten på Femern eller i Holsten, hvor begge parters voldgiftsmænd skal træffe en retsafgørelse i striden. Endvidere meddeler Johann Schele, at han fra Danmark har modtaget oplysninger om, at kong Erik ikke er venligt stemt over for Den Tyske Orden.
1420. 23. decemberRomPave Martin 5. pålægger, efter anmodning af rådet og borgerne i Stockholm, ærkebiskoppen i Lund og biskopperne i Strängnäs og Ermland at hjælpe skibbrudne i Lund, Uppsala, Bremen, Riga, Reval, Roskilde, Børglum, Åbo, Ermland, Lübeck og Ratzeburg stifter mod de overgreb og plyndringer, som nogle gejstlige og verdslige herrer begår, at sørge for, at den kanoniske ret bliver overholdt, at bandlyse forbryderne offentligt og i øvrigt gøre alt, hvad de finder tjenligt, om nødvendigt endog kalde verdslig magt til hjælp. Endvidere giver han dem fuldmagt til at stævne gerningsmændene, deres bagmænd og hvem som helst, der hjælper dem i ord og gerning, og hvis disse ikke møder op som stævnet, at dømme dem i deres fravær.
1420.Jakob Andersen Lunge modtager halvdelen af øens "Seenig" (muligvis lokaliteten Sevedø)
1420RomKong Erik ansøger paven om, at denne vil give sit samtykke til, at Munkeliv kloster må blive omdannet fra et benediktiner- til et birgittinerkloster og anbefaler klosterets abbed Sten, der er overbringer af brevet.
1420Københavns bytingTingsvidne af Københavns byting om Aksel Turesens skødning af sin gård i Rådhusstræde til Mads Pedersen kaldet Bøhmen.
[1420. 19. maj]Viborg slotSkrivelse fra hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, til rådet i Reval, hvori han opfordrer rådet i Reval til at fyldestgøre kong Erik 7. af Pommerns møntmesters tjener, en ung mand ved navn Wulfart Rosendal, idet denne har klaget til kong Erik over rådet i Reval.
[1420.Flensborg]Vedtægt for Vor Frues købmandsgilde i Flensborg. Vedtægten indeholder følgende punkter: 1) Hvis gildet er i besiddelse af penge, skal pengene ikke lægges til side. Når medlemmerne af gildet køber noget for pengene, skal man tegne et lukket kors på genstanden. Det er Jomfru Marias mærke. Således kan enhver se, at den pågældende genstand tilhører gildet. 2) Medlemmerne skal købslå for gildets penge, indtil oldermændene kræver pengene retur. 3) Den gevinst, som medlemmerne får af handlen med gildets penge, skal de give til gildet. 4) Når købmændene vil drikke sammen, skal oldermændene indbyde de andre medlemmer, både gildebrødre og -søstre. Da skal alle kvinderne samles for sig. Den, som ikke møder, har forbrudt sig mod vedtægten. 5) Ethvert medlem skal deltage i gildemøderne. Såfremt et medlem har et ærinde, skal vedkommende sige det til oldermændene og betale for øl, inden vedkommende går. 6) Vil et medlem medbringe gæster til møderne, skal vedkommende sige dette til oldermændene eller til gildets skriver. Enhver gæst skal betale to engelske skillinger. 7) Kun oldermændene kan optage personer i gildet, idet man skal vide, hvem der er værdig til at indtræde i broderskabet. 8) Såfremt et medlem ikke vil stille sin svend til rådighed for oldermændene, når disse til gildets behov måtte have brug for det, skal vedkommende betale to mark voks i bøde til gildet. 9) Når medlemmerne om aftenen går hjem efter et gildemøde, skal skænkene blive. De må først gå, når de har sat øllet væk samt skyllet og tørret drikkebægrene. Gør de ikke det, skal de betale en tønde øl i bøde til gildet. 10) Når oldermændene om aftenen giver medlemmerne lov til at bryde op, skal den, som bliver siddende uden oldermændenes tilladelse, betale en tønde øl i bøde til gildet. 11) Såfremt et medlem forsætligt rammer, skubber eller slår ud efter et andet medlem, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til gildet. 12) Såfremt et medlem krænker en anden på dennes ære, det være sig et medlem af gildet eller ej, skal vedkommende betale tre mark voks i bøde til gildet. 13) Såfremt et medlem stjæler to engelske skillinger eller derover fra et andet medlem, skal vedkommende udstødes af broderskabet. 14) Det er ikke tilladt at handle i gildehuset. Derudover er det heller ikke tilladt at vædde eller spille om penge i gildehuset. Desuden er det ikke tilladt for et medlem at give et andet medlem mere at drikke, end den anden ønsker. Gør man det, skal man betale en grot i bøde til gildet. 15) Drikker et medlem så meget, at vedkommende på en uhøflig måde kaster op, enten i broderskabet eller i gården, mens andre ser det, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til gildet. 16) Såfremt et medlem begynder at skændes med et andet medlem i gildehuset, skal man gøre oldermændene opmærksomme herpå. Såfremt medlemmet ikke vil høre på oldermændene, skal vedkommende udstødes af gildet, medmindre oldermændene vælger at benåde vedkommende. 17) Ingen må trække knive eller andre våben i gildehuset. Endvidere skal svendene blive udenfor. 18) Ingen må sidde på bænkene i gildehuset, medmindre man har betalt sit bidrag til gildet. 19) Såfremt et medlem kommer op at skændes med et andet medlem og derefter går hjem og henter et våben, hvormed vedkommende forsætligt vil skade den anden, og såfremt dette bliver set af andre, skal vedkommende betale et halvt bismerpund voks i bøde til gildet, eftersom det er sket forsætligt. 20) Såfremt et medlem slår et andet medlem til blods, skal vedkommende betale et bismerpund voks i bøde til gildet. 21) Når regnskabet skal gøres op efter et gildemøde, skal ethvert medlem betale for øl med det samme eller den følgende dag. Den, som ikke gør det, skal betale fire mark voks i bøde til gildet. 22) På den samme dag skal man holde gudstjeneste. Enhver gildebroder og -søster skal deltage i gudstjenesten og donere hertil, medmindre vedkommende har lovligt forfald. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til gildet. 23) På den samme dag skal de medlemmer, som har forbrudt sig mod gildets vedtægt, have mulighed for at betale sin bøde, hvad enten den er stor eller lille. 24) Nægter et medlem at betale sin bøde med fuldt overlæg, skal vedkommende udstødes af gildet. Derfor skal man slette vedkommendes navn fra gildebogen. Endvidere mister vedkommende sin mulighed for at klage herover, idet udstødelsen af gildet er forårsaget af vedkommende selv. 25) Nægter et medlem at betale sin bøde grundet en forhastet beslutning eller fuldskab, og angrer vedkommende dette efterfølgende, skal oldermændene drøfte sagen med de andre medlemmer. Herefter kan oldermændene vælge at se i nåde med vedkommende og lade vedkommende betale sin bøde. 26) En oldermand skal sidde i to år. Derefter skal man afsætte oldermanden. Når der atter er gået to år, kan vedkommende vælges til oldermand igen. 27) Vedtægten og gildehuset overdrages fra oldermand til oldermand, dvs. fra den ene til den anden. Såfremt det ikke sker på denne måde, skal de pågældende oldermænd bøde herfor. 28) Vedtægten og broderskabet er skabt til ære for Jomfru Maria og for medlemmernes saligheds skyld. 29) Den, som ikke vil overholde vedtægten, har tilladelse til at sige nej med fri vilje. Ingen skal tvinges til det. 30) Enhver, som med fri vilje siger ja til at overholde vedtægten, skal rejse sig og love Jomfru Maria tro broderskab. Derefter skal enhvert medlem gøre knæfald og sige et fadervor og et ave maria for hhv. Gud og Jomfru Maria. Endvidere skal ethvert medlem sige et fadervor og et ave maria for alle afdøde gildebrødre og -søstre samt for medlemmernes fædre og mødre, for alle kristne sjæle og for deres egne sjæle. 31) Man har fra gildets begyndelse afholdt messe for Jomfru Maria tre gange om ugen. 32) En oldermand skal opbevare gildets pengekasse. En anden oldermand skal opbevare nøglen til pengekassen.
1420MalmøEfter ærkebiskop Peder Lykkes råd og på vegne af kong Erik 7. af Pommern overdrager hr. Jens (Andersen) Grim, hr. Niels Svendsen (Sparre af Ellinge), Aksel (Pedersen) Brahe samt borgmestre og råd i Malmø fem gårde til Karen Jensdatter, enke efter Anders Mortensen (Pep), på den betingelse at disse gårde kan gå tilbage til kronen, når kongen eller nogen på hans vegne kræver det.
1420LundDekanen og kapitlet i Lund erklærer, at de efter ærkebiskoppens råd og med hans samtykke og vilje har modtaget 1200 lybske mark af kong Erik 7. af Pommern til betaling af to klerke, der skal læse psalteren til evig tid i deres kirke.
1420Gavebrev udstedt af Peder Krumpen på en gård i Tvingstrup i Ørridslev sogn i Voer herred.
1420Sandemændsbrev om markskel mellem Gedved mark og Tammestrup mark.
1420Domsbrev mellem Thorlav Hval og Niels, abbed i Øm kloster, på gods i Tørring og Tulstrup.
1420 el. 1425Et skødebrev på gods i Falling, Ålstrup og Amstrup.
1420 el. 1428Voer herredstingBent Rostrup pantsætter en gård til Østbirk kirke for 12 mark.
1420 el. 1426Et skødebrev på noget gods i Assendrup.
1420To skødebreve, begge på en gård i Randlev (nu Over Randlev), udstedt af Banner Bosen og Johanne af Stensballe til biskop Bo (Mogensen (Lang)) af Århus.
1420To breve om mageskifte af to gårde i Halling, udstedt af Mogens Mikkelsen i Nor (nu Lillenor) og af Mads Mikkelsen i Dyngby.
1420Et pantebrev på en gård og et møllested i Sønderby.
1420[Års herredsting eller Himmer sysselting?]Et tingsvidne om Lars Thomsens (Vestenie til Søbygård) hævdelse af besiddelsen af sit gods i Nysum ved lavhævd.
1420Et skøde på gods i Sønderby, Dybå og gården Frøkær i Ferring.
1420.Biskop Peder i Børglum tillader fru Bodil Gundesdatter (Lange (Munk)) for hendes levetid at beholde det gods i Sundby på Mors, som han havde købt af hende.
1420.[Viborg landsting]Hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) af Aunsbjerg, landsdommer i Nørrejylland, tildømmer Vor Frue kloster i Ålborg en eng syd for Blegkilde (Fleskum herred) med de markeskel, som herredets sandemænd har sat.
1420Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), ridder, skænker en gård i Pirup i Hune sogn til Ø kloster.
1420Simon Hennesen stadfæster sin søsters godsgave til Maribo kloster.
1420Tingsvidne om Maglemer.
1420Musse herredstingTingsvidne af Musse herredsting om et mageskifte mellem Maribo kloster og selvejerbønderne.
1420Brev om det gods i Majbølle, Hellenæs og Tårs, som Maribo kloster fik, da Katrine Folmersdatter (Lunge?) blev optaget.
1420Klaus Rolandsen skænker en toft med hus i Anderstrup til Maribo kloster.
1420Brev af Lave (Kristensen) Rød (Høg) om seks lødige mark.
1420Henning von Gherden og hans brødre overlader deres slægtning, fru Margrete (Fikkesdatter (Moltke)), enke efter Mats Lauritsson (af Bornö), det gods, som de havde arvet efter deres søster fru Beke (Albrektsdatter (Moltke)), enke efter Hans Reimersen.
1420En aftale mellem Oluf (Andersen) Lunge og Jakob (Andersen) Lunge, brødre, og biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde om gods i Venslev.
1420Hr. Klement, sognepræst i Allerslev, sælger en gård i Præstø til biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde.
1420Tyge Pedersen og hans hustru Eline skøder en større mængde gods i Örum og Aruide (?) i Ingelstads herred til hr. Aksel Pedersen (Thott).
1420Fru Karine (Jonsdatter), enke efter hr. Anders Mortensen (Pep), erkender at have fem gårde i forlening af kong Erik 7. af Pommern i Ljunits herred og Oxie herred. Hun forpligter sig til at lade gårdene gå tilbage til kronen, når det kræves.
1420Hr. Jens Lavesen (Galt) sælger sit gods i Säby (Rönnebergs herred) til kong Erik 7. af Pommern.
1420.Jens Pedersen af Slagelse lejer Antvorskov klosters vænge, der ligger øst for Sorøgård (hvor han bor) i Smedegade i Slagelse, mellem Siborg mølle og byen, for tre skilling grot om året.
1420.Tingsvidne om, at fru Eline (Nielsdatter (Saltensee af Linde)), enke efter Bent (Jensen) Byg (Grubbe), erklærede at have skødet alt sit gods i Tjæreby til Peder Nielsen (Present) i Vollerup, ridder, før hun indgav sig i Sankt Clara kloster i Roskilde.
1420.Et brev om en gård i Sibberup (nu: Rønnebæk-Sibberup).
1420.Et brev af Hans (Jens) Pedersen (Kjeldstrup-slægten) af Keldstrup om gods i Sørup og Vetterslev kirke.
1420.Morten (Nielsen) Reberg mageskifter tre pund korn i Øverup (Tingsted sogn, Falsters Nørreherred) med Anders Nielsen for tre pund i Skerne (Gundslev sogn, Falsters Nørreherred).
1420.Peder Pedersen lejer for sin levetid en gård i Smedegade i Skælskør af Antvorskov kloster mod en årlig landgilde på fire grot.
1420.Jakob Trøje sælger Bo Ebbesen, borgmester i Skælskør, en mark ved Svarnøre.
1420.Klaus Jensen, væbner, sælger en have i Skovsøgade i Slagelse til Torkil Pedersen.
1420.Siger (Grønneberg) skøder en gård i Skovsøgade i Slagelse til Antvorskov kloster.
1420.Hågen Sænndin sælger gården Galleryda i Mörrum sogn i Listers herred til hr. Aksel Pedersen (Thott).
1420RomPaven meddeler kong Erik, at han til kamp mod de bøhmiske kættere har pålagt en etårstiende af alle gejstlige indtægter i hele kristenheden, og anbefaler sin nuntius, magister Johannes Schallermann, pavelig auditør og kapellan.
1420RomPaven beder kong Erik af Danmark hjælpe biskop Gaspar (Schuwenpflug) på Øsel mod ridderen Wilhelmus de Warensbeth, der som Øselkirkens vasal og den forrige biskops "nepos" havde bemægtiget sig meget af dens gods og ved proces i Rom nu var dømt og bandlyst.
1420[Næstved]Næstved Skt. Peder kloster klager over en bygning i Næstved.
1420Gamle Roars skødebrev på gods til Gravlev kirke i Hornum herred.
forrige næste