1420

1420. 23. april. Sallinge herredsting

Tingsvidne af Sallinge herredsting, at en jord øst for præstegården i Åby hører til denne.

A: København, Rigsarkivet, NKR, 2717, Danske Selskabs Membraner. L 101-2. Pergament På bagsiden med hånd fra det 16. århundrede: Ett tings withne paa Lange tofftt meth the andre støcker. Segl: 1. Seglsnit, 2. Rester af perg.rem, 3. Rester af perg.rem, 4. Rester af perg.rem, 5. Rester af perg.rem, 6. Rester af perg.rem, 7. Seglsnit, 8. Rester af perg.rem.

Tryk: Gammeldanske Diplomer 2. rk. II 93-94 - Rep. nr. 5845; Vejledende Arkivreg. XVIII 580 nr. 2

Tekst efter A

[1r] |Allæ mæn thæthæ breff seer æller hører sendæ wy Nes Finsøn af Hødorp ther thing hiolt ii fouetæns stæth po thæn tith her Jnggæmeer abæth ii Holmækloster Hænnikæ Hwitkop Temmæ Hwitkop Mattes Andersøn Brynikæ Jes Temmæsøn ther wabnær æræ oc Jes Andersøn af Hødorp Euinnelich helsen meth guth ♦

Wy kungøret allæ mæn suo wal the nv æræ som æfter kommæ skulæ ath wy æfter wors herræ føtelsæ oor thusinth firæ hunthræt oor po thet thiuuænthæ oor sanctæ Jyriæns dau neruærindes hauæ wæret jnnæn firæ stokkæ po Salinghæres thing seet oc høørt ath skikket wor for os oc for fleræ gothæ mæn tha po thinggæ woræ jen heterlich man oc skælich thænnæ neruærindæ breffører her Pæthær Naulæ prest ii Oby mæth jet skælicht sognæ witnæ af the ælstæ oc the bestæ ii Oby sogæn woræ ♦

Hwilkæ samdræchtelich witnæth oc jnctæ witnæ ii moth gek ath thæn jort ther her Pæther hafuær østen til Oby præstæ gort ther Per Torkilsøn po talæth haftæ waret til Oby præstæ gorth ii firæsinstiuuæ winter oc meræ vilket oc vkærth Oc ath the aldrich haftæ spurt æller hørt ath Per Torkilsøns konæ æller hennæ mothær skuthæ hauæ nokær ræth ii thæn forsaudæ jorth ♦

æfter hwilket sognæ witnæ bedes han jet thingswitnæ fek oc framledæ mæth gildæ mæn oc geuæ suo sum Nes Jenssøn af Oldrop Jes Tuæsøn af Mondrop Jes Kulbeen Jes Hauræ Per Brun Jes Køøgh oc Per Twn ♦

Hwilket witnæ samdræchtælich witnæth oc jnctæ witnæ ii moth gek ath the æi kunnæ spøriæ hwærkæn ii Oby sogen æller antstæth ant æn thæn jort ther Per Torkilsøn po talet ther til Oby prestæ gort lythær oc her Pæther ii wæræ hauer æn hun hauer leiæt til Oby prestæ gort ii firæsinstiuuæ winter oc meræ vilkæt oc v kært æller Per Torkilsøns konæ æller hennæ mothær skulthæ hauæ noger ræth ii thæn forsauthæ jort ♦

Thet wy hørthæ oc sauuæ thet witnæ wy mæth woræ jnseilæ ♦

Giuet orr oc dau oc stæth som fyrræ ær sauth [1v] |

Vi, Niels Finsen af Højrup, der holdt ting i fogedens sted på den tid, hr. Ingemar, abbed i Holme kloster, Henneke Hvitkop, Timme Hvitkop, Mads Andersen Brynneke, Jens Timmesen, der er væbnere, og Jens Andersen af Højrup, til alle mænd, der ser eller hører dette brev, evindelig hilsen med Gud

Vi bekendtgør for alle mænd, såvel dem, der er nulevende, som dem, der er kommende, at vi år 1420 efter Vor Herres fødsel på Skt. Jørgens dag var tilstede inden for fire stokke på Sallinge herredsting og set og hørt, at der fremstod for os og flere gode mænd, der var på tinget, en hæderlig og forstandig mand, denne nærværende brevfører, Peder Navle, præst i Åby, med et gyldigt sognevidne af de ældste og de bedste <mænd>, som var i Åby sogn

De vidnede samdrægtigt og der sagde dem ikke noget vidnesbyrd imod, at den jord, som hr. Peder har øst for Åby præstegård, som Peder Torkilsen havde rejst sag om, hørte ukæret til Åby præstegård i firs vintre og mere. Og at de aldrg havde fået at vide eller hørt, at Peder Torkilsens kone eller hendes moder skulle have nogen ret i den førnævnte jord.

Efter <oplæsningen af(?)> dette sognevidne bad han om et tingsvidne, som han fik og fremførte med gyldige mænd, som var Niels Jensen af Ollerup, Jens Tuesen af Mondrup, Jens Kulben, Jens Havre, Per Brun, Jens Køg og Peder Tun

Disse vidnede samdrægtigt, og der sagde dem ikke noget vidnesbyrd imod, at de ikke kunne få at vide, hverken i Åby sogn eller andetsteds andet end, at den jord, som Per Torkilsen påtalte, der hører til Åby præstegård, og som hr. Peder har i sit værge, har hørt ukæret til Åby præstegård i firs vintre og mere, og heller ikke at Peder Torkilsens kone eller hendes moder skulle have nogen ret i den førnævnte jord

Det, vi hørte og så, vidner vi med vore segl

Givet år og dag og sted, som er sagt ovenfor.