1420

[1420.. Flensborg]

Vedtægt for Vor Frues købmandsgilde i Flensborg.
Vedtægten indeholder følgende punkter:
1) Hvis gildet er i besiddelse af penge, skal pengene ikke lægges til side. Når medlemmerne af gildet køber noget for pengene, skal man tegne et lukket kors på genstanden. Det er Jomfru Marias mærke. Således kan enhver se, at den pågældende genstand tilhører gildet.
2) Medlemmerne skal købslå for gildets penge, indtil oldermændene kræver pengene retur.
3) Den gevinst, som medlemmerne får af handlen med gildets penge, skal de give til gildet.
4) Når købmændene vil drikke sammen, skal oldermændene indbyde de andre medlemmer, både gildebrødre og -søstre. Da skal alle kvinderne samles for sig. Den, som ikke møder, har forbrudt sig mod vedtægten.
5) Ethvert medlem skal deltage i gildemøderne. Såfremt et medlem har et ærinde, skal vedkommende sige det til oldermændene og betale for øl, inden vedkommende går.
6) Vil et medlem medbringe gæster til møderne, skal vedkommende sige dette til oldermændene eller til gildets skriver. Enhver gæst skal betale to engelske skillinger.
7) Kun oldermændene kan optage personer i gildet, idet man skal vide, hvem der er værdig til at indtræde i broderskabet.
8) Såfremt et medlem ikke vil stille sin svend til rådighed for oldermændene, når disse til gildets behov måtte have brug for det, skal vedkommende betale to mark voks i bøde til gildet.
9) Når medlemmerne om aftenen går hjem efter et gildemøde, skal skænkene blive. De må først gå, når de har sat øllet væk samt skyllet og tørret drikkebægrene. Gør de ikke det, skal de betale en tønde øl i bøde til gildet.
10) Når oldermændene om aftenen giver medlemmerne lov til at bryde op, skal den, som bliver siddende uden oldermændenes tilladelse, betale en tønde øl i bøde til gildet.
11) Såfremt et medlem forsætligt rammer, skubber eller slår ud efter et andet medlem, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til gildet.
12) Såfremt et medlem krænker en anden på dennes ære, det være sig et medlem af gildet eller ej, skal vedkommende betale tre mark voks i bøde til gildet.
13) Såfremt et medlem stjæler to engelske skillinger eller derover fra et andet medlem, skal vedkommende udstødes af broderskabet.
14) Det er ikke tilladt at handle i gildehuset. Derudover er det heller ikke tilladt at vædde eller spille om penge i gildehuset. Desuden er det ikke tilladt for et medlem at give et andet medlem mere at drikke, end den anden ønsker. Gør man det, skal man betale en grot i bøde til gildet.
15) Drikker et medlem så meget, at vedkommende på en uhøflig måde kaster op, enten i broderskabet eller i gården, mens andre ser det, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til gildet.
16) Såfremt et medlem begynder at skændes med et andet medlem i gildehuset, skal man gøre oldermændene opmærksomme herpå. Såfremt medlemmet ikke vil høre på oldermændene, skal vedkommende udstødes af gildet, medmindre oldermændene vælger at benåde vedkommende.
17) Ingen må trække knive eller andre våben i gildehuset. Endvidere skal svendene blive udenfor.
18) Ingen må sidde på bænkene i gildehuset, medmindre man har betalt sit bidrag til gildet.
19) Såfremt et medlem kommer op at skændes med et andet medlem og derefter går hjem og henter et våben, hvormed vedkommende forsætligt vil skade den anden, og såfremt dette bliver set af andre, skal vedkommende betale et halvt bismerpund voks i bøde til gildet, eftersom det er sket forsætligt.
20) Såfremt et medlem slår et andet medlem til blods, skal vedkommende betale et bismerpund voks i bøde til gildet.
21) Når regnskabet skal gøres op efter et gildemøde, skal ethvert medlem betale for øl med det samme eller den følgende dag. Den, som ikke gør det, skal betale fire mark voks i bøde til gildet.
22) På den samme dag skal man holde gudstjeneste. Enhver gildebroder og -søster skal deltage i gudstjenesten og donere hertil, medmindre vedkommende har lovligt forfald. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til gildet.
23) På den samme dag skal de medlemmer, som har forbrudt sig mod gildets vedtægt, have mulighed for at betale sin bøde, hvad enten den er stor eller lille.
24) Nægter et medlem at betale sin bøde med fuldt overlæg, skal vedkommende udstødes af gildet. Derfor skal man slette vedkommendes navn fra gildebogen. Endvidere mister vedkommende sin mulighed for at klage herover, idet udstødelsen af gildet er forårsaget af vedkommende selv.
25) Nægter et medlem at betale sin bøde grundet en forhastet beslutning eller fuldskab, og angrer vedkommende dette efterfølgende, skal oldermændene drøfte sagen med de andre medlemmer. Herefter kan oldermændene vælge at se i nåde med vedkommende og lade vedkommende betale sin bøde.
26) En oldermand skal sidde i to år. Derefter skal man afsætte oldermanden. Når der atter er gået to år, kan vedkommende vælges til oldermand igen.
27) Vedtægten og gildehuset overdrages fra oldermand til oldermand, dvs. fra den ene til den anden. Såfremt det ikke sker på denne måde, skal de pågældende oldermænd bøde herfor.
28) Vedtægten og broderskabet er skabt til ære for Jomfru Maria og for medlemmernes saligheds skyld.
29) Den, som ikke vil overholde vedtægten, har tilladelse til at sige nej med fri vilje. Ingen skal tvinges til det.
30) Enhver, som med fri vilje siger ja til at overholde vedtægten, skal rejse sig og love Jomfru Maria tro broderskab. Derefter skal enhvert medlem gøre knæfald og sige et fadervor og et ave maria for hhv. Gud og Jomfru Maria. Endvidere skal ethvert medlem sige et fadervor og et ave maria for alle afdøde gildebrødre og -søstre samt for medlemmernes fædre og mødre, for alle kristne sjæle og for deres egne sjæle.
31) Man har fra gildets begyndelse afholdt messe for Jomfru Maria tre gange om ugen.
32) En oldermand skal opbevare gildets pengekasse. En anden oldermand skal opbevare nøglen til pengekassen.

A: Flensborg, Stadtarchiv Flensburg (tidligere Marie Kirkes arkiv), Altes Verwaltungsarchiv, Stadt- Rechts-, Parochial- und Gildebücher, 00006, Gildebuch der St. Marien Kaufmannsgilde.

Tryk: Wilda, Das Gildewesen im Mittelalter, p. 367 (udtog) Sejdelin, Diplomatarium Flensborgense, bd. I, nr. 74, p. 232-236 Nyrop, Danmarks Gilde- og Lavsskraaer, bd. I, nr. 95, p. 577-582 (tryk efter Sejdelin l.l.) Reg. Dan. nr. *4552

Tekst efter Sejdelin l.l.

Jn deme namen Godes vnde Vnser leuen Vruwen J{uo}ncurowen Marien so hebben dyt de ghennen ghewesen, de ghedichtet hebben dessen wilkore vnde desse broderschop, also her Haghedorne, Hermen van Vmmeren, Ruthgher vppe deme Ouene, Hermen vppe deme Ouene, Clawes Redentym vnde Mathias vppe der Lucht, dat Got erer zele gnedich sy, vnde vortmer so hebben dar n{uo} ouer ghezeten erbare lude, de dessen wilkore ghemeret hebben vnde vast ghemaket. Item vp enen vastelauent druncken to h{oe}pe koeplude vnde schippern. Do sy rekent hadden, do leep dar ouer vj schilling. Do vraghede een: wat wille gy don van den vj schilling. Do zede her Haghedorne: wy willen dar eyn licht mede maken laten, dat dar berne vor Marien bilde an deme lijk h{uo}s vore an vnser leuen vruwen kerken. Dat sulue bylde steyt n{uo} ter tijt an der cappellen der coplude, vnde dar de broderschop ghans van vpghenomen is. Item so beg{uo}nde zyk de selschop to merende, dat se hebben wolden olderlude vnde enen wilkore. Do ghinghen vt de vorbenomeden sesse vnde koren olderlude, vnde makeden enen wilkore: Dat we dar neen to secht olderman to wezende, de heft vorbroken ij tunnen beers. Item beghunde sik de broderschop to beterende, dat van den vj schilling myt der gnade Vnser leuen Vruwen worden lx mark myt rechter copenschop.

<1> Item aldus scullen de olderlude dat vort an holden: Wanne sy penninghe hebben, vnde d{oe}n sy mank de broderschop, de penninghe schullen sy nicht leggen to ereme g{uo}de; wen wat sy kopen mit den pennighen, dar schal men op scriuen een sloten cruce – dat is Vnser leuen Vruwen merke - so moghen coeplude vnde schippern zeen, weme dat goed to horet. Vnde weret, dat id jenich weygherde den olderluden desse penninghe mid syner copenschop to nemende, de heft vorbroken, ɉ p{uo}nt wasses vppe deme bezemere gheweghen.

<2> Item mit dessen penninghen schullen sy copslaghen alzo langhe, dat de olderlude de wedder eschen.

<3> Item wat sy islykes iares wynnet mid den penninghen, dat schullen sy bringhen an de broderschop by deme hoghesten br{oe}ke.

<4> Item wanne de koepman to h{oe}pe drincken wil, so schullen de olderlude to zeggen laten broderen vnde s{uo}steren, so schullen de erbaren vruwen zyk zuluen to h{oe}pe vorboden, vnde ghan an ere broderschop vnghebeden, de dar sint z{uo}under v{oe}rual; we dat nicht en deyt, de heft ghebr{oe}ken den wilkore.

<5> Item so schal eyn jeslyk ghan an syn eyghene broderschop by synem hoghesten wilkore; vnde heft dar yement werff, de schal den olderluden to zeggen, vnde betalen syn beer, eer dat he wech gheyt.

<6> Item we dar gheste bidden wil, de sint Gode vnde vns willek{oe}men; vnde dar gheste bringhet, de schal den olderluden to zeggen edder deme scriuer; vnde eyn jeslik ghast schal betalen van myddendaghe to der maaltijd des auendes ij engelsche.

<7> Item schal dar neen man den anderen entfanghen vor enen broder edder vor ene z{uo}stere, s{uo}nder he spreke den olderluden to: sy willen weten, we der broderschop werdich sy.

<8> Item wanne de olderlude bedoruen g{oe}de knapen, de ghan schullen mede der broder werff, we des weygherd, de heft vorbroken ij mark wicht wasses.

<9> Item wanne de zelschop des auendes to h{uo}s gheyt, so schullen de schencken alzo langhe na bliuen, vnde vorwaren dat beer, vnde sp{oe}len de beker, vnde droghen de, dat sy verdich syn des anderen daghes; don sy des nicht, so hebben sy vorbroken j t{uo}nne beers.

<10> Item wanne de olderlude orloff gheuen, dat een jeslic schal ghan to goder nacht, vnde blyft dar jement na zittende ane der olderlude dank, de heft vorbroken j tunne beers.

<11> Item oft dar jement den anderen stotte edder schoue edder na sloghe mid wapender hant, de heft vorbroken j t{uo}nne beers.

<12> Item ofte jement spreke vppe des anderen ere, he were buten der br{oe}derschop edder dar bynnen, de heft vorbroken iij mark wicht wasses.

<13> Item we deme anderen stele an der broderscop alzo vele alzo ij engelsche, de heft vorbroken de broderschop.

<14> Item so schal dar nement vork{oe}pen edder kopen in der broderschop; ok so schal dar nement wedden edder dobelen in der broderschop; ok schal dar nement den anderen gr{oe}te schalen edder gr{oe}te bekere edder meer wanne em behaghet todrinken; vnde myt bere begheten; we desse vorscreuen stucke deyt, de heft ghebroken j groten.

<15> Item we alzo vele drincket, dat he dat vnhoflyken wedder in der broderschop edder in deme houe ghift, dat it bezeen worde, de heft ghebroken j t{uo}nne beres.

<16> Item oft dar jenich man kyfaftich worde an der broderscop mit deme anderen, dat schal men den olderluden zeggen, vnde we den olderluden nicht horen wil, de heft vorbroken de broderschop, s{uo}nder dat se ene begnaden willen.

<17> Item so schal dar nement dreghen an de broderschop jensen, edder wapen, sunder sy d{oe}n dat den olderluden edder den schencken, edder ok de knechte bliuen b{uo}ten der doren dar mede.

<18> Item so schal dar ok nement zitten an der broderschop oppe den bencken, sunder he wille betalen.

<19> Item oft dar jement schelaftich worde mit deme anderen, vnde ghinghe to h{uo}s, vnde halde wapen, vnde wolde enen slaan, wert dat bezeen, he betere dar vore ɉ p{uo}nt wasses oppe deme bezemere gheweghen, dar vmme dat id vorzaat is.

<20> Item ofte hir jement den anderen bloet wndede, dat Got vorbede, de heft vorbroken j bezemer p{uo}nt wassz.

<21> Item wanne hir gherekent is, so schal eyn jeslek syn beer betalen edder des anderen daghes; we des nicht en deyt, de heft ghebroken iiij mark wicht wassz.

<22> Item oppe den zuluen dach schal men beghan sustere vnde brodere; dar schal een jeslek broder vnde suster, de dar sunder vorual is vnde bewysen mach, dar komen vnde bringhen dar syn offer; we dat nicht eyn deyt, de heft ghebroken j mark wicht wassz; dat schullen vorwaren de olderlude.

<23> Item des zuluen daghes heft dar jement ghebroken luttik edder vele, wil he beteren, so schullen de olderlude dar g{oe}de knapen to nemen vnde laten se beteren na gnaden.

<24> Item is dar jement, de dar nicht beteren wil, vnde den wilkore ouerghift, vnde secht, he wil vnghedwnghen syn, den schal men scriuen vte deme b{oe}ke der broderschop, wente he heft sik suluen vorwyset; he kan dar ouer nemende nene schult gheuen.

<25> Item ofte dat jement dede an hasticheit edder an dr{uo}nkene mode, vnde eme na leet were, vnde wolde gherne beteren, so schullen de olderlude spreken myt den broderen, vnde laten ene beteren na gnaden.

<26> Item so schal eyn jeslek olderman twe iar olderman bliuen; so mach men ene affzetten, vnde bynnen twen jaren wedder jnkezen.

<27> Item dessen wilkore vnde broderschop beuale wy olderluden na olderluden, dat so deme enen alzo deme anderen; were id, dat se des nicht en deden, so scholen sy dar zuluen vore beteren.

<28> Item is dit de wilkore vnde de broderschop, de dar maket is vmme der misse willen Vnser leuen Vruwen, vnde vmme vnser zeele salicheyt willen.

<29> Item we dessen wilkore nicht holden wil, he mach neen mid vryen willen zeggen; hir is nement to bedwnghen.

<30> Item weme desse wilkore vnde broderschop wol behaghet, de sta op vnde loue Vnser leuen Vruwen truwe broderschop. Item so boghe een jeslek syne knee, vnde spreke Gode vnde Vnser leuen Vruwen j Pater noster vnde j Aue Maria. Item so spreke en jeslek j Pater noster vnde j Aue Maria vor alle de sustere vnde brodere erer zeele, de vte desser broderschop ghestoruen sint, dat Got en altemalen gnedich sy. Item vor vader vnde vor moder, vnde vor alle cristene zeele vnde vor jw zuluen, dat jw Got stercke an eneme ghuden salighen leuende. Amen.

<31>Item so beghunden zy an dem namen Godes, dat se leten holden an der weke iij misse, Vnser leuen Vruwen to denste vnde to loue.

<32> Item so schal de ene olderman hebben de kisten, vnde de andere schal hebben den slotel.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.