forrige næste

Tekst efter A.

Allæ mæn thettæ breff høræ æller see. helsæ wy . Lawe Jenssøn aff Kældorp . och Hannes Raphan wæpnære kærleghe / mæth gudh ♦

Wy kungøre thet alle mæn sa wæl the nw ære som kommæ skulæ / ath æfther wars herræ aar / thwsende fyræhundræt aar thywæ aar pa thet førstæ / then løwerdaw næst æfther quasi modo geniti søndaw / ware wy innæn firæ stockæ / pa Gramherets thing och stæfuende Clawes Lembek Hennekessøn / at mødæ wor nateghe / herræ / koning Erik mæth gudz nathe / etcetera innæn syæx wgher for hans ryghens radh . at sware forde koning Eryk hwæs han forde Clawes Lembek skylde kunnæ til hans æræ / och til andræ styckæ ther han kunnæ hanum skylde mæth rætæ ♦

Som wy stæfuende hanum mæth wor lefuende røster sa war han sammæ daw . stæfuend innæn fyræ forde stocke mæth war natheghe herræs breff / ♦

Item stæfuende wy hanum och sammæ daw / for hans brofiæl til Thørninge mæth wor lefuende røst som wor natheghe herræs breff til foren giordhæ / sammæ tydh . ♦

At thettæ wyst och santh ær som fore screwet star / tha hawe wy wor incigle hængd for thettæ breff / ♦

Gywæt aar och daw och stadh som fore ær saghkt . ♦

Alle mænd, der hører eller ser dette brev, hilser vi Lave Jensen af Kollerup og Hans Raphan, væbnere, kærligt med Gud.

Vi kundgør for alle mænd, såvel de nulevende, som dem, der skal komme, at i det Herrens år 1421, lørdag efter Quasimodogeniti søndag, fremstod vi inden for de fire tingstokke på Gram herredsting og stævnede Klaus Limbæk Hennekesen til at møde for vor nådige herre, kong Erik, af Guds nåde og så videre, inden seks uger, for hans rigsråd for at svare førnævnte kong Erik på de ærerørige anklager, denne havde mod den førnævnte Klaus Limbæk, og på de andre punkter, som han med rette kunne anklage ham for.

Ligesom vi stævnede ham mundtligt, så blev han samme dag inden for de fire førnævnte stokke stævnet med vor nådige herres brev.

Ligeledes stævnede vi ham også samme dag mundtligt for hans brofjæl på Tørning, ligesom forud vor nådige herres brev gjorde på samme tid.

Fordi dette førnævnte er sikkert og sandt, har vi hængt vore segl under dette brev.

Givet ovennævnte år og dag og sted.