1421

1421. 23. maj. Femernsund

Kong Erik besvarer holstenske anklager i striden om Sønderjylland.

A: København, RA, Sager vedrørende de Schauenburgske hertuger i Sønderjyllands forhold til Erik af Pommern 1409-1424, nr. 6 (37-40/60). Papir Udenpå med samtidig hånd: Des koninges antwerde teghen vnser heren tosprake. Segl: 1. Rester af kong Eriks segl påtrykt efter slutningen af teksten, DKS 62 .

Tryk: Antislesvigholstenske Fragmenter, hft. 13 p. 92-109 Dipl. Flensborgense I nr. 76 p. 260-73

Tekst efter Dipl. Flensborgense.

Dit is dat antworde alse hiir na screuen steyt wedder der Holsten heren tosprake an vns dar se vns mede beclaghen nw tor tiid vnde vns nů van vnsen schedesheren gheantwordet ys ♦

To deme ersten alse se scriuen van deme hertuchdome to Sleswiik myt siner tobehoringe wo dat schole ere vederlike erueleen wesen dar segge wij nen to vnde willen dat afweren als vns to rechte boret na Denscheme rechte na seggende vnser schedesheren dat se newedder leen edder vederlike erue hebben an Sunder Jutlande edder anders wor jn Dennemarken vnde moghen dat ok myt vnseme Denschen rechte wol openbarliken bewisen dat jn Dennemarken neen erueleen gheit edder myt rechte ghaen mach to eruelene noch van konyngen effer heren edder ghestliken personen edder van jummande ♦ Hiir vmme heft en juwelk wol to merkende wo se muchten edder konden erueleen hebben jn deme rike to Dennemarken ♦ Ok vinde wi openbare an vnseme rechte dat neen konyng de krone vfte dat rike vormynren mach jerghen mede edder affhenden edder vorladen ychtwes dat to der kronen vnde to deme rike horet lenck alse syne tiit edder des yennen tiit dem he wes vorlent ♦ Were ouer dat dat jenigh koning dede so darfft de koning dede na kumpt dat myt rechte nicht holden vnde moet van ede weghen de he der kronen vnde deme rike deyt wen he konyng wert dat wedder to der kronen bringen dat sus edder wo van der kronen komen were vnde mach dar myt rechte rechtes to bruken vnde wes em dat to behoff ys ♦ Hiir vmme so horet dat vorscreuen Sunder Jutland gode vnde der kronen vnde deme rike to Dennemarken vnde vns myt alleme rechte vnde to behoringe alse dat jn alle synen endescheden beleghen ♦ Dat moghe wy vnde willen wol bewisen vnde nabringen myt rechte alse vns to rechte boret na Denscheme rechte ♦ Vnde weret ok dat jd erueleen wesen muchte myt rechte alse id nicht en ys vnde nicht wesen mach so wete wij wol vnde ys ok wol bewiislich dat wij dar betere recht to hebben wen ere vader yfte se wan id van erues weghen erueleen wesen scholde dat doch nicht en ys vnde nicht wesen mach na Denscheme rechte alse vorscreuet ys. ♦

Ok alse se scriuen dat wij se scholden vorweldighet vnde vorvnrechtet hebben jn Sunder Jutlande dar segge wij neen to wente wij en hebben se dar ane nicht to vorweldighende dar vmme dat se myt rechte dar nicht ane hebben men dat horet deme riike vnde der kronen to Dennemarken vnde vns myt rechte alse wij auer wol bewisen moghen vnde nabringhen alse vns to rechte boret na Denscheme rechte alse vorscreuet ys vnde se hebben dar nicht ane myt rechte ♦ Men de welde der dar ane scheen ys de ys vns van en ghescheen vnde schuet vns noch alle daghe wente se holden vnde besetten vns dat vnse myt vnrechte vore dar wij godes recht to hebben alse wij wol bewisen moghen alse vns to rechte boret na Denscheme rechte ouer alse vorscreuet ys ♦

Item alse se scriuen vnde schuldighen vns vnde benomen de ghůdere dar wij se scholden ane vorweldighet vnde vorvnrechtet hebben wo wij scholden greuen Hinrike affghedrungen hebben myt vnreddeliker schuldinge dat Nyehws vnde Vlenseborch dar antworde wij aldus to dat wij hadden tosprake to der Holsten heren moder vnde to greuen Hinrike vnde weren rechtes dar vmme van en begherende vnde vor de sulue tosprake dar wij rechtes vmme begherende weren wart vns toghedeghedinget Nyehws vnde Vlenseborgh vnde gheantwordet dar wij wol bewisinge vpp hebben van en alse jn openen breuen vnde hopen wij moghen der jo to rechte bruken vnde jo doch dat wij Nyehus vnde Vlenseborgh jn sulkeme schyne kreghen van en so hadden se dar doch neen recht to edder noch en hebben alse wij ouer wol bewisen moghen vnde nabringen wo us dat to rechte boret na Denscheme rechte ♦ Ok alse se scriuen da wij Nyehws vnde Vlenseborgh kregen do scholde dar also gedeghedinget weset hebben dat wij se vurdere nicht scholden vorweren jn Sunder Jutlande dar segge wij neen to ♦ Wij en hebben nerghen je vordeghedinget edder ouergheuen dat wij dar vmme nicht spreken scholen vnde dat vorderen dar wij recht ane synt ♦ Jtem alse se scriuen wo wij vns dar to scholden vorsecht vnde vorplichtet hebben erem vedderen rechtes to plegende dar antworde wij aldus to wij hebben dar jewerlde to vorsecht weset vnde so synt wij noch eneme jewelken bedderuen rechtes to pleghende got gheue dat se ok so d{oe}n wolden vnde enthelden vns dat vnse also vorweldichliken nicht vore alse se d{oe}n ♦ Jtem alse se scriuen wo wij en dat Nyehws vnde Vlenseborgh myt ghewalt voreentholden dar antworde wij aldus to dat wij Nyehws vnde Vlenseborgh kreghen hebben jn alsulkeme schine alse hiir vore jn desser scrift gherort ys vnde hebben des ghude bewisinge de wij vorebringhen moghen welke tiit vns des behoff ys vnde hopen de suluen bewisinge wol vtwisen scholen dat se vns de ghewalt myt vnrechte toleggen ♦

Jtem alse se scriuen wo vnse gnedighe vrouwe koninghynne Margrete zeligher dechtnisse scholde ghekoft hebben slote alse Troyeborgh Schinkelsborgh vnde Grodersbů vnde hurede vnde innam van dem biscope van Sleswijk Swauestede vnde Stubbe dar antworde wij aldus to dat wij dat nerne jn vnseme Denschen rechte bescreuen vinden dat se edder wij nicht kopen vnde huren moghen slote edder land vfte gůder van den jennen de se myt rechte vorkopen edder vorhůren moghen ♦ Jtem alse se scriuen wo vnse vrouwe de koninghynne vorscreuen zeligher dechtnisse scholde ghesecht hebben dat dat en scholde to ghude komen vnde nicht to arghe dar antworde wij aldus to men mach vppe se seggen wat men wil se ys dar god se hebben wil vnde kan dar n{ue} suluen nicht to antworden men wij hopen vnde weten vor war er moghe nemand myt rechte toleggen men dat se beyde ere wort helt vnde ere d{ae}t dede alse ener bedderuen vorstynnen vnde vrouwen borde to donde ♦

Jtem alse schriuen vmme Tundern dat dat vnser vrouwen vorbenomet scholde gheantwordet wesen vppe louen dar antworde wij aldus to dat Tundern wart er gheantwordet van der Holsten heren moder vor een pand alse vor xm mark de se rede wtgaff vnde betalede vnde wij vnde se doch nicht bruken mosten des suluen slotes vnde voghedye alse se dat vor en pand entphanghen hadde men wij synt des entweldighet vnde de Holsten heren hebbent vns affghewunnen vnde ghenomen vnde hopen to rechte se synt plichtich vns dat sulue slot vnde voghedye wedder to antwordende jn vnse were bette to rechte vnde den schaden wedder to richtende de se vns ghedan hebben vnde wij vnde de vnsen dar ouer gheleden hebben dede ghrot ys alse wol bewislik mach wesen ♦

Jtem alse se schriuen vmme Sildt vnde Føør dat wij en myt welde vnde vnrechte scholden vore entholden dar segge wij neen to wente se en hebben dat myt rechte nicht ane men wi hebben Sild vnde Føør myt rechte vnde wes wij in deme hertichdome hebben vnde horet Gode vnde deme rike vnde der kronen to Dennemarken vnde vns to alse wij ouer wol bewisen vnde nabringhen moghen alse vns to boret na Denscheme rechte ♦

Jtem alse se schriuen vmme Openraa wo dat ere erue wesen scholde dar segge wij neen to se hebben dar altes nen erue ane ♦ Vnde alse se schriuen wo vnse vrouwe vorbenomet seligher dechtnisse scholdet myt vnrechte jn ere were ghenomen hebben dar antworde wij so to se kregh dat myt ja vnde willen der hertoghynnen de jt do jn der were hadde vnde gaff dar ere ghelt vnde ere gud vore darumme heft alle man wol to merkende myt welker warheyt se er dat ouerschriuen vnde seggen dat se jt myt vnrechte schole nomen hebben vnde js nicht dat se er dar ane ouerschriuen wente Openraa horet myt rechte der kronen van Dennemarken vnde vns alse wij ouer myt rechte wol bewisen vnde nabringhen moghen alse vns to rechte b{oe}ret na Denscheme rechte ♦

Jtem alse se schriuen vnde vns shuldigen vmme dat slot Traneker vnde Langeland vnde Schelschør wo dat to deme hertichdome horen scholde des hope wij vnde weten vorwaar dat wij jt myt en nicht wt to richtende hebben wer jt to Sunder Jutlande horet edder nicht hirumme dat se noch jn Sunder Jutlande noch jn Langelande Traneker edder Schelschøør nichtes nicht myt rechte hebben wente Sunder Jutlande vnde Langeland Traneker vnde wat dat ys dat horet gode vnde der kronen to Dennemarken vnde vns myt rechte to vnde willen dat ouer myt rechte wol bewisen vnde nabringhen alse vns to rechte boret na Denscheme rechte ♦

Jtem alse se schriuen wo wij vns scholden vnderwunden hebben Hadersleff slod vnde stad bynnen vredes dar antworde wij aldus to se en hebben nichtes nicht in Hadersleue noch jn slote noch jn der stad myt rechte vnde wij hebben dat myt rechte wunnen vnde jn vnse were kreghen alse wol bewislik ys van den jennen de jt jn der were hadden vnde ys godes vnde der kronen vnde vnse vnde nemand heft dar beter recht to wen wij dat wij wol bewisen moghen alse vns to rechte boret na Denscheme rechte dar vmme schriuen se jt vns to vnrechte ouer dat wij jt jemande nomen hebben ♦

Jtem alse se schriuen do wij dat Nyeh{ue}s jn vnse were kreghen dar na scholde vns greue Hinrik to hebben sproken vnde ghemant hebben vmme schaden de em scholde geschen wesen van jnwonren der rike den wij em scholden wedderlecht hebben vnde he vns de losinge kůndighede vppe dat Nyehus do scholde wij em entsecht hebben dar antworde wij aldus to dat wij hebben greuen Hinrike nee jenighen schaden secht wedder to leggende vnde weten ok nenen schaden des wij em edder en plichtich synt wedder to leggende sůnder wij weten wol vns wart entsecht vnde wart affghewunnen land vnde slot alse Swauestede vnde nomen vnde rouet all vnvntsecht en gantz herde wuste alse Husbø herde ♦ Dar na qwam vns eres vedderen vnde erer menen manschop entseggebreff ♦ Heft jemand entseggebreue van vns de mach se vorebringhen dat wij dar denne to antworden ♦

Jtem alse se schriuen van den viff jaar vrede bynnen deme de bergh to Vlenseborgh gebuwet were vnde wo en scholde to rechte vůnden wesen dat men den bergh breken scholden dat is van vns vnwitlik dat vns dat je myt rechte tovunden ys vnde hopen id en hebbe vns ok nen reddelik man myt rechte to vyndende dat wij dat vnse vnde dat wij jn vnsen weren hebben nicht buwen moghen wor wij willen vnde moghen ♦ Vnde wij weten woll dat bynnen den suluen viff jar vrede dar se aff schriuen wart vns Flenseborgh affvorraden vnde affghewunnen dat vns jo bynnen deme suluen vorwissenden vrede schůde alse bynnen den suluen viff jaren dar der kronen vnde deme rijke vns vnde den vnsen grøtter schade aff entstund vnde leden dat wol bewijslik is wen alle de schade is dar se vns mede beclaghen wo vnmogheliken vnde ghrot se eren schaden myt vnreddelicheyt ok gherekenen vnde vorluden laten sunder allen anderen schaden de beyde vore vnde na geschen ys de wol bewislik ys vnde wi wol vorebringhen moghen alse gheroret ys jn desser suluen schrift ♦

Jtem alse se schriuen wo wij in eren landen scholden ghebuwet hebben Koningesbergh Vredeborgh Lündaa en to groteme schaden dar antworde wij aldus to dat wij hebben jn eren landen altes nicht ghebuwet men hebbe wij wes ghebuwet dat hebbe wij buwet vp dat vnse dat ghode vnde deme rijke vnde der kronen to Dennemarken vnde vns h{oe}ret dat wij ouerbewisen vnde nabringhen moghen alse vns to rechte b{oe}ret na Denscheme rechte ♦

Jtem alse se schriuen van eme vrede dar de sendeboden der menen hensestede scholden en v{oe}rghelouet hebben vnde bynnen deme vrede wo wij dat land to Oldenborgh scholden ghebrant vnde gherouet vnde lude doet geslaghen hebben hijr antworde wij aldus to dat sendeboden der stede weren by vns to Roschilde vnde bearbeydeden by vns dat wij myt den Holsten heren enen vrede wolden liden vnde hebben to twen jaren jn aller wise jn beyden siden to holdende alse de schrift vtwiset de vppe den suluen vrede ghemaket ys dar wij do myt en ane seten ok seyden vns mede de sendeboden der stede wo dat vele gudes jnbringhen mochte dat wij deme also deden wente se deste vterliker arbeyden wolden alse se seyden dat vns recht wedderuaren mochte van den Holsten heren ♦ Vnde de sulue vrede scholde st{ae}n vnde holden werden jn aller wijs alse de scrift vppe den vrede dar wij do myt en ane seten vtwisede vnde to der suluen tiid sete wij jn vrede myt den Holsten heren bette to deme neghest volghende sunte Michaelis daghe alse dar ene scrift ouer ghemaket was de dat noch wol vtwiset ♦ Do antwordede wij der sendeboden der stede de do by vns weren wij wolden den vrede gherne so lange liden alse se dat do an vns brachten vmme godes vnde vmme ere willen vnde vppe dat dat vns recht vedderuaren mochte van den Holsten heren vnde seyden en wij wolden den vrede wol holden wo se dat so makeden dat he vns wol gheholden wurde ♦ Dar se vns do vpp antwordeden se en haddent van den Holsten heren ghehort vnde were en enkede ghesecht de Holsten heren wolden den suluen vrede wol holden vnde dat dat de stede so bearbeyden wolden dat wij des wol louen mochten des sede wij en dat wij dat gherne so holden wolden wo dat vns so holden wurde ♦ Dar na jn den suluen deghedingen wunnen se vns aff dat slot Swauestede dat her Erik Krumedike vnse r{ae}d vnde man mede jn den weren hadde vnde buweden een nye slot to Ekelenu{oe}rde dat doch de scrift vnde breff des vredes vorbenomet dar wij do myt en ane seten do de stede by vns weren dar de scrift ouer maket was alse vorscreuet steyt jnneholt dat men nicht buwen vfte bevesten scholde bynnen deme vrede de stede edder slote dede broken edder vorwůstet weren ♦ Ok entweldigheden se vns de Vreseschen herde bynnen den suluen deghedingen alse Beltringeherde Pulwermungherde Wirkinherde vnde meer des vele to nomende were ♦ Ok behelden se deme bischope van Sleswijk sin gud vore dat he hadde ouer deme Slie wo doch wol bedeghedinget was dat en islik des synen bruken scholde de tiid des vredes ♦ Ok behelden se heren Erik Krummedike dat sin vore dat he hadde jn Sůdergursherde vnde ok dat Jwer Jwl hadde jn deme suluen herde vnde heren Otte vamme Knope dat he hadde jn Norregůrsherde jtem Hinrik Sturen Mathias Gůrs Otten Snaffs Splijt Eygesson Esge Thomesson wat de hadden jn der voghedye to Tundern ♦ Vnde ok wart vns vnse busse hemeliken ghenomen des nemand bekant was de nů jn der Holsten heren were ys wor man dat voreholden wil vor deuerye edder roff welk er dat wesen schal dat heft men wol to merkende ♦ Do vns dyt aldus weddervuer do beclaghede wij vns des gescheen were ♦ Des quemen se to ener tiid by vns vnde seden vns do wij en dar vmme tospreken se en hadden vns vor nenen vrede louet men se hadden enen vrede ghedeghedinget vnde tusschen vns an beyder siid gesproken vnde wolde wij jt van en hebben se wolden dar gherne vmme varen vnde arbeyden dat vns dar liik vmme weddervore ♦ Do bede wij se dat se dar vmme arbeyden wolden alse se ok deden vnde toghen dar vmme to Sleswiik ♦ Dar sande wij de vnsen ok vmme bette to Flenseborgh vnde en deel to en vortan jn to Sleswijk vnde weren van vnser weghen begherende dat vns dar reddelicheyt vmme mochte wedderuaren hebben vnde boden ok vul to donde van vnser weghen vft men vns wes toseggende hadde van der suluen deghedinge weghen dat vns doch nicht helpen konde wente wij konden dar der sendeboden der stede edder nemandes to neten dat vns jenighe reddelicheyt dar vmme wedderuaren mochte van der vorscreuene deghedinge weghen ♦ Wes dar schůde jn deme lande to Oldenborgh dat ys dar vmme scheen dat vns nene deghedinge gheholden wurden alse vorscreuet ys vnde hopen to rechte vns dar nene vredebrake ane dan hebben wedder en wente wij hadden den Holsten to der tiid nenen vrede secht ♦

Jtem alse se scriuen vmme Vemeren dat wij en ere land scholden hebben vorderuet myt vncristliker d{ae}t de wij vnde de vnsen beyde an vrouwen juncvrouwen vnde mannen gestlik vnde werlik scholden beghaen hebben so dat wij scholden godes licham suluen nicht geschonet hebben vnde scholden den vt syner hůsinge schůdden vnde wedder de erde treden laten vnde vrouwen vnde juncvrouwen scholden schendet vneret gheh{oe}uet vnde noettoghen hebben laten vnde scholden de vangen den wij vor liiff vnde sund ghesecht hadden ghemordet hebben laten vnde vele meer andere vncristlike vnde vnmynschlike zake beghan hebben dat eneme heydenen vorsten vntemelik were an cristenen luden to donde hiir antworde wij aldus to ♦ vor dat erste alse se scriuen dat wij en Vemeren scholden affghewunnen vnde vore vorderuet hebben se hebben an Vemeren nicht vnde horet en nicht to men jt horet gode vnde der cronen to Dennemarken vnde vns dat wij wol bewisen vnde nabringhen moghen alse wij van rechtes weghen scholen na Denscheme rechte ♦ Ok wiset greuen Alffues open breff clarliken wt wo he dat vorbenomede land Vemeren van konyng Woldemar vnde van deme Rijke to Dennemarken hadde vnde wo he dar by dede dat ys ok witlike noch vnde dar vmme so mene wij dat wij en dar nichtes vmme pleghe synt dat wij an deme vnsen dan hebben vnde hebben dar nemande vmme to antwordende wen vnseme heren gode ♦ Ok alse se scriuen van der vncristliken daet vnde van der vndoghet de wij scholden beghan hebben wedder godes licham vnde an vrouwen vnde mannen alse se scriuen des mene wij we en ghud cristen ys dat bekent god best wente dat vynd sich doch wol jn der warde ♦ Ane dyt wete wji wol we arme lude dar to bringhet dat se vorraden scholen vnde we se dar to gheherdet dat se dar jnne stande scholen blyuen bette dat se dar liiff gud vnde ere ouer vorlesen moten alse vnse oem ghedan heft by den suluen armen luden vppe Vemeren de ys ere rechte vorreder vnde moet ere vorreder blyuen ♦ Vnde dat steyt em nummermer aff to dellighende noch vor ghode noch vor der werlt wente he můd ere liiff ere gud vnde ere sele vor gode beteren ♦ Darumme schriuen vnde seggen se jt vns ouer to grotem vnrechte wente wij weten vorwar vns dar so vnschuldich ane dat wij myt rechte beyde schriuen vnde seggen moghen dat alle de jenne de vns dyt ouerseggen edder ouerschreuen hebben edder noch seggen ouerschriuen vfte toleggen vnde jn růne edder jn rade edder dade mede weset hebben dat id vns ouerschreuen edder secht ys edder secht edder schreuen wert dat se jt vns ouerleghen alse snode erlose schelke wente vns neen bedderue man myt rechte ouerseggen edder bewisen mach dat myt vnsem willen hete edder vulborde sulkes wes alse vorscreuet ys geschen sy vnde schal vft god wil alsulke vndaat edde nene by vns bevunden werden ♦ Schal dar vndoghet ghevunden werden de schal by en vnde by eren olderen ghevunden werden vnde nicht by vns wente wij menen wij moghen wol bewisen dat ere olderen slote vnde land vppe louen entphangen hebben wedder to antwordende alse de bewisinge wol wtwiset de dar ouer ys de se noch huten jn den dagh jn eren weren hebben vnde men en edder eren olderen noch nemande affmanen konde bette to her dat se dar vmme doen vnde liden wolden alse en to eren vnde to rechte b{oe}rede ♦ Ok do wij witlik allen bedderuen luden dat vns schrifte worden synt dar vnse gnedighe vrouwe konynghynne Margrete seligher dechtnisse vnde wij zwarliken ane bedichtet vnde besunghen synt dat vns doch geschen ys wedder god vnde wedder recht dat wij vorluden leten to Vlenseborgh do vnse oem van Holsten dar by vns was alse dat vns dat geschen were van em vnde van den synen jn deme lande to Holsten dar he doch do syne vnschult hoghe sede also dat he dar rades vnde dades vnde alles arghes ane vnschuldich were vnde were em leet van alleme herten dat jt geschen were vnde were ok nicht van den synen geschen dat he voruaren konde ♦ Nu heft alle man wol to merkende wo war syne vntschuldeghinge ys wedder dat gedichte vnde sanck wente dat gedichte ys euen van deme suluen synne alse he vns nů jn syner tosprake tolecht vnde schuldighet vmme de vncristlike daet de wij an Vemeren alse he schrift scholden begh{ae}n hebben dat he vns doch myt ghroteme vnrechte vnde vnwarheyt tolecht alse vore gherøret ys alse ys ok dat gedichte beyde vnser gnedighen vrouwen vorbenomet vnde vns tolecht vnde ouergedichtet beyde myt rade vnde myt der daed myt groteme vnrechte alse wol en jewelik man dirkennen mach jn der openbaringe syner schrift dat he en anhoff ok en medeweter ys des suluen gedichtes ♦ Vnde dat gedichte mede jnneholt mank anderen worden wo de mellik scholde beschoren wesen vnde de vos jn deme krude ♦ ok wete wij wol vorwar hadde he rechte bedacht dat to der eren vnde woldaet h{oe}ret he hadde vnser gnedighen vrouwen vnde vns wol vnbesunghen vnde vnbedichtet laten ♦ Hadde he sik des ok beleret vnde bevraghet myt synem wisen rade alse myt heren Schacken vnde heren Laurenses Hesten vnde myt Dyderik Blomen vnde myt meer bedderuen luden jn Sunder Jutlande se en hadden em des nicht geraden dat he vnse gnedighe vrouwen vorbenomet vnde vns so lasterliken hadde bedichtet vnde besinghen laten wente se se alle wol bekanden vnde nen bedderue man kan edder mach er anders myt rechte ouerseggen vfte toleggen men dat se beyde leuede vnde starff alse ene erlike bedderue fustynne ♦ Des gheliik hope wij ok to ghode dat wij hebben vnse leuent bette to her togebracht vnde willent vft god wil so vort an tobringhen myt godes hulpe alse lange vns god hijr laten wil ♦ Ok leueden vnse vader vnde moder vnde vorstoruen also dat dar nene beschorene mellik mede was vfte jenich vos in deme krude van erer edder vnser weghen ♦ Js sulkes wes dar mach he sik suluen by bedencken vnde vns nicht toleggen ♦ Hijrumme so bidde wij jw jrluchtighen heren vnde vorsten vnser beyder schedesheren vnde alle bedderue lůde dat gij vnsen oem van Holsten dar ane vnderwisen dat he desser vorscreuen vndaet de he vns togelecht heft vnde gedichtes vore gher{oe}ret des wij em tighen dat he raed daet vnde medewetent gehat heft dat he des myt vns to rechte kome welk alse de vndoghet de he vns hijr nů ouerschrift vns doch jn sůnderliker velicheyt gescheen ys de de heren syne schedeslůde vnde de van der stede weghen de nů hir synt vnsen schedesheren vnde den vnsen gesecht hebben ♦ Deyt he des nicht so wille wij ouer em claghen heren steden vnde allen bedderuen luden dat he vnser gnedighen vrouwen vnde vns desse vorscreuet vndoghet vnde gedichte tolecht vnde ouergedichtet heft wedder ere vnde wedder recht alse neen bedderue man vnde moten ok denne seggen vnde vnderwisen dat wij node deden ♦

Jtem alse se schriuen vmme den kopperbergh wo jt ere pand wesen scholde dat ys vns vnwitlik hebben se jenighe bewisinge dar vpp dat se de vorebringhen so moghe wij dar to antworden des ghelijk vmme Gotlande ♦

Jtem alse se schriuen vmme koningh Cristoffere wo he scholde greuen Johanne schuldich hebben wesen twyntichdusent lodighe mark dar antworde wij aldus to dat wij weten wol vorwar vnde myt rechte nabringhen mogen dat de sulue koningh Cristoffer antwordede greuen Johanne Dennemarken alle slote stede vnde land to truwer hant vppe louen vnde do he de wedder hebben wolde vnde van em esschede do leet he ene d{oe}den vnde doet r{oe}keren jn eme huse dar he ene jnne belecht hadde to Sask{oe}pinge beleghen jn Lalande so behelt he vortan dat gantze koninghrike wo he em denne so vele mochte schuldich wesen alse xxm lodighe mark vnde wo wol he en de plichtich were to betalende dat heft men wol to merkende ♦

Jtem alse se schriuen van koningh Erike vnde konyngh Magnus de eren olderen scholden hebben schuldich wesen dat antworde wij aldus to we en dar myt rechte heft to to antwordende deme moghe se dar vmme tospreken des synt wij nicht alse wij menen ♦

Jtem alse se schriuen van vredebrake van roue vnde brande nemende edder sulker schuldinge wes des js alse ere schrift jnneholt jn erer tosprake vnde wes vnser een deme anderen vmme sulkes wes to to seggende heft hebbe wij alrede vorantwordet vnde gherøret jn vnser tosprake de wij vnsen schedesheren gheantwordet hebben dede jnne h{oe}lt mank anderen artikelen dat vns dat reddelikest vnde rechtest důncket dat men vns erst vorschede vmme dat dar vnse maninghe schelinge krigh vnde vnwille aff entstan ys vnde aff zaket doch dat en islik beyde se vnde wij vnvorsumet blyue jn sulker tosprake de vnser een to deme anderen heft van vredes weghen roues brandes nemendes walt vnrechtes vnde wes alsulkes tusschen vns ys dat men vns jo vnder ennighes myt rechte ok dar vmme vorschede důncket ouer vnsen schedesheren dat dyt vorscreuen voreghan schal vns vmme to vorschedende so wolde wij gherne vorebringen vnse tosaghe vnde schuldinge vmme sulkes wes alse hiir vore gherørt ys vnde so wille wij noch don vnde willent dar vmme ghan laten alse jt to rechte boret welkere schuldinge ere edder vnse voreghan schal des vnsen schedesheren důncket vnde vor recht seggen na Denscheme rechte dat wille wij so holden ♦

Jtem alse wij an erer tosprake vornemen vnde vynden van older schuldinge dede ouer veftich jaren edder lx edder c schen synt dar en hadde wij nicht dacht vore to bringhende edder vorluden to latende dat van so langer tiid geschen ys hadde wy jt jn erer tosprake vnde scrift nicht ghevunden vnde wolden nicht vorebracht hebben meer alse vppghestan vnde scheen ys jn desseme krighe bynnen korten jaren de nů nůlekest tusschen vns ghescheen ys ouer nů se it van sulker langen tiid vppheuen so werde wi ok vorenemende vnde vorebringende de vndoghet vnde vorretnisse de ere voruaren greue Johan beghink an koningh Cristoffer alse vor jn desser suluen scrift gherørt ys vnde den schaden to achtende de deme rike vnde der kronen dar aff entstund vnde wo greue Ghert ere oueroldervader vnde greue Hinric ere olderuader vnde greue Clawes ere veddere dicke vnde to velen tijden toghen jn jn Dennemarken myt walt vnde macht vnde roueden vnde branden vnde welde vnde walt deden alse jt noch wol openbar schin ys jn Nort Jutlande des en ghrot dell dar aff noch wuste licht des wij jo hopen dat wij dar wandel vnde beteringe eyghen vore to hebbende bet wen se vmme den schaden dar se vns vmme schuldighen wente were de schade noch altomale scheen alse se schriuen so røret he doch mestedeel vnse borghere vnde de vnsen an dar vmme hebbe wij den Holsten heren myt rechte dar nicht vp to antwordende ♦

Desse vorscreuene artikele vnde stucke antworde wij vnsen schedesheren alse hertich Johanne van Mekelenborgh hertich Wartzslaff van Stettin vnde ghreuen Albrechte van Nougarden vor en antworde wedder der Holsten heren tosprake de vns nů tor tiijd scriften gheantwordet wart vns myt rechte to vorschedende alse sik dat to rechte bort na bescreueneme Denschen rechte na ansprake vnde antworde ♦ Doch beholde wi vns vnvorscreuen vnde vnvorspraken antworde to hebbende vnde bewisinge vnde rechtes to brukende wedder der Holsten heren tosaghe edder bewisinge de se vorebringhen willen edder myt rechte vorebringende werden wedder vnse tosprake de vnsen schedesheren gheantwortet ys vnde wotr vnde wanne vns des behoff ys yft dar ichtwes vorlůd were edder wurde dar vns antwordes vnde bewisinge vnde vurdere tosprake vmme to behoff were ok vns vnvorsumet to wesende vore to bringhende vnde to achtende vredebrake schaden brand roff des der kronen vnde vns vnde den vnsen van en vnde eren olderen vnde voruaren vnde den eren gescheen ys vnde vft vorebracht wurde van den Holsten heren van besittinge vfte van hebbender were wedder vnse tosprake dat wille wi affweren vnde bewisen als vns to rechte boret na Denscheme rechte dat se nocht recht edder worlike besittinge hebben vfte hebbende were wente de besittinge vnde dat hebbent dat se dar ane beseten vnde hat hebben alse se jo ton huden jmme daghe don also dat landen vnde lůden wol witlik ys dat se jt ny rowliken beseten hebben dat sulue wy wol bewisen vnde nabringhen moghen na Denschem rechte alse vns dat to rechte boret ♦

Jrluchtigen hochgeboren forsten vnde heren vnse schedesheren vorbenomen alle desse vorscreuene stucke vnde artikele sament vnde ens juwelken artikels besundern sint wi ghebleuen vnde bliuen by jw na rechteme Denschen bescreuene rechte to vorschedende vnde bidden van jw dat gij juwe schedinge de gij dar vpp vorscheden myt dem rechte vns wedder gheuen bescreuen vnde besegelt so wi vnse tosprake an jw gebracht hebben vnde bringen an desse schrifft besegelt vnder vnse secret gedrucket an desse scrifft de gescreuen ys jn deme Vemerssund na godes bord verteynhundert jaar dar na jn deme een vnde twyntighesten jare des vridaghes na des hilghen lichames daghe ♦ Desse yeghenuardighe scrift heft by viif arkes papiirs vnde veer nede uppe juwelke naat js ghedrucket unses kentzelers signet vnde js twyerleye hande scrifft.

Dette er det svar, som står skrevet herefter, på de holstenske herrers klagebrev mod os, hvormed de nu for tiden anklager os, og som nu er blevet besvaret for os af vore voldgiftsmænd.

For det første: De skriver om hertugdømmet Slesvig og alt, hvad der hører til dette, at det skulle være deres fædrene arvelen. Dertil svarer vi nej, og vi vil bestride – sådan som det rettelig tilkommer os efter dansk ret efter vore voldgiftsmænds kendelse –, at de har len eller fædrene arv i Sønderjylland eller andre steder i Danmark, og vi kan desuden visselig bevise – så det er åbenbart for alle – i kraft af vor danske ret, at der i Danmark hverken eksisterer noget arvelen, eller at der rettelig kan overdrages et arvelen af kongen eller herrer eller gejstlige personer eller af nogen anden. Derfor skal enhver tænke nøje over, om de måtte eller kunne have arvelen i riget Danmark. Ligeledes finder vi klart og tydeligt i vor ret, at ingen konge må formindske kronen eller riget på nogen måde eller afhænde eller afstå noget af det, som hører til kronen og til riget, i hele hans tid eller i den persons tid, hvem han forlener med noget. Skulle det dog ske, at en konge gjorde det, så er det rettelig tilladt den konge, som kommer efter, ikke at holde dette, og han må på grund af den ed, som han aflægger til kronen og riget, når han bliver konge, bringe det tilbage til kronen, som på den ene eller anden måde var kommet kronen af hænde, og han kan da rettelig nyde retten dertil og alt, hvad han behøver dertil. Derfor så tilhører det førskrevne Sønderjylland Gud og kronen og riget Danmark og os med al ret og alt, hvad der hører til dette, sådan som det er beliggende inden for alle sine grænseskel. Dette kan og vil vi visselig bevise og dokumentere med ret, sådan som det rettelig tilkommer os efter dansk ret. Og skulle det ligeledes ske, at det med rette kunne være et arvelen, hvilket det imidlertid ikke er og ikke kan være, så ved vi visselig – og det er også visselig bevisligt – at vi har mere ret til det, end deres fader eller de har, når nu det skulle være arvelen på grund af arv, hvilket det imidlertid ikke er eller kan være efter dansk ret, sådan som der står skrevet tidligere.

Ligeledes: De skriver, at vi skulle have udøvet vold mod dem og forurettet dem i Sønderjylland. Dertil svarer vi nej, thi vi har ingen grund til at udøve vold mod dem i Sønderjylland, eftersom de ikke ejer noget deraf rettelig, men det tilhører riget og Danmarks krone og os rettelig, hvilket vi på vor side visselig kan bevise og dokumentere, sådan som det rettelig tilkommer os efter dansk ret, sådan som det står skrevet tidligere, og de har ikke noget i Sønderjylland rettelig. Men den vold, som er blevet udøvet i Sønderjylland, den er blevet udøvet og udøves endnu mod os hver evig eneste dag, thi de fastholder og besætter uretmæssigt fortsat det, som er vort, og hvortil vi har Guds ret, hvilket vi visselig kan bevise, sådan som det rettelig tilkommer os efter dansk ret, sådan som det står skrevet tidligere.

Ligeledes: De skriver og beskylder os og nævner de godser, med hensyn til hvilke vi skulle have udøvet vold mod dem og forurettet dem, (og) hvorledes vi skulle have aftvunget grev Heinrich Nyhus og Flensborg med uhæderlige beskyldninger. Dertil svarer vi således, at vi indgav klage mod de holstenske herrers moder og grev Heinrich, og vi begærede ret af dem. Og som følge af denne anklage, på grund af hvilken vi begærede ret, blev Nyhus og Flensborg rettelig tilkendt og givet tilbage til os, hvilket vi visselig har deres bevis på, nemlig åbne breve, og vi sætter vor lid til, at vi også kan nyde dem efter retten. Og selvom vi fik Nyhus og Flensborg af dem under disse omstændigheder, så hverken havde eller har de dog nogen ret dertil, hvilket vi visselig kan bevise og dokumentere, som det rettelig tilkommer os efter dansk ret. Ligeledes: De skriver, at da vi fik Nyhus og Flensborg, da skulle det også være blevet aftalt, at vi ikke længere måtte stille dem hindringer i vejen i Sønderjylland. Dertil svarer vi nej. Vi har aldrig aftalt eller indvilget i, at vi ikke skulle tale derom, og vi svarere endvidere, at vi har ret dertil. Ligeledes: De skriver, hvorledes vi skulle have lovet og forpligtet os til at yde deres fader retten. Dertil svarer vi således: Vi har altid været forpligtet til det, og således vil vi til stadighed lade enhver hæderlig mand have sin ret. Gud give, at de også vil gøre sådan og ikke lovstridigt og med vold tilbageholde det, som tilhører os, sådan som de gør. Ligeledes: De skriver, at vi lovstridigt tilbageholder Nyhus og Flensborg med vold. Dertil svarer vi således, at vi har fået Nyhus og Flensborg under sådanne omstændigheder, som tidligere er blevet omtalt i dette skrift, og vi har gode beviser herpå, som vi kan fremvise, på hvilket som helst tidspunkt vi får behov for det, og vi håber, at disse beviser visselig skal vise, at de tillægger os volden med urette.

Ligeledes: De skriver, at vor nådige fru dronning Margrethe, i salig ihukommelse, skulle have købt slotte, nemlig Trøjborg, Skinkelborg og Grødersby og lejede og indtog Svavsted og Stubbe af biskoppen af Slesvig. Dertil svarer vi således, at vi intet sted i vor danske ret finder beskrevet, at de eller vi ikke må købe eller leje slotte eller land eller godser af dem, som med rette må sælge eller leje dem ud. Ligeledes: De skriver, at vor førskrevne frue, dronningen, i salig ihukommelse, skulle have sagt, at det skulle komme dem til gode og ikke skade dem. Dertil svarer vi således: Man kan sige om hende, hvad man vil. Hun er dér, hvor Gud vil have hende, og hun kan nu ikke selv svare derpå. Men vi håber og ved i sandhed, at ingen med rette kan tillægge hende sådant, men at hun både holdt sit ord og gjorde sin dåd, som det sømmede sig for en hæderlig fyrstinde og frue at gøre.

Ligeledes: De skriver om Tønder, at vor førnævnte frue skulle have overdraget det på tro og love. Dertil svarer vi således, at Tønder blev overdraget hende af de holstenske herrers moder for et pant, nemlig for titusind mark, som hun gav og betalte i rede penge, og vi og hun ikke måtte bruge det samme slot og fogderi, idet hun havde modtaget det som pant. Men man har berøvet os det, og de holstenske herrer har aftvunget os det og taget det fra os, og vi håber virkelig, at de har pligt til at give det samme slot og fogderi tilbage i vor varetægt indtil retsafgørelsen og at bøde for den skade, som de har gjort os, og som vi og vore folk i den forbindelse har måttet lide, som er stor, hvilket visselig lader sig bevise.

Ligeledes: De skriver om Sild og Før, at vi med vold og uretmæssigt og i strid med loven skulle tilbageholde dem. Dertil svarer vi nej, thi de ejer ikke noget af det med rette. Men vi ejer Sild og Før med rette, og hvad vi har i hertugdømmet, det tilhører Gud og riget og Danmarks krone og os, hvilket vi på vor side visselig kan bevise og dokumentere, sådan som det tilkommer os efter dansk ret.

Ligeledes: De skriver om Aabenraa, at det skulle være deres arv. Dertil svarer vi nej. De har overhovedet ingen arv med hensyn dertil. Og de skriver, at vor førnævnte frue, i salig ihukommelse, med urette skulle have taget noget af det, som var i deres varetægt. Dertil svarer vi således: Hun fik det med hertugindens ja og samtykke, som dengang havde det i sin varetægt, og dronningen gav hende penge og gods for det. Derfor skal alle personer overveje nøje, hvor sandt det er, når de tillægger hende dette og siger, at hun skulle have taget det med urette, og om det ikke er sådan, at de bagtaler hende i denne henseende, thi Aabenraa tilhører med rette Danmarks Krone og os, hvilket vi visselig med rette kan bevise og dokumentere, sådan som det rettelig tilkommer os efter dansk ret.

Ligeledes: De anklager os vedrørende slottet Tranekær og Langeland og Skælskør og skriver, at det skulle høre til hertugdømmet. Men vi håber og ved i sandhed, at vi ikke skal afgøre med dem, om det hører til Sønderjylland eller ej, eftersom de hverken i Sønderjylland eller i Langeland, Tranekær eller Skælskør ejer noget som helst med rette, thi Sønderjylland og Langeland, Tranekær, og hvad det nu er, det tilhører med rette Gud og Danmarks Krone og os, og vi vil visselig med rette bevise og dokumentere det, sådan som det rettelig tilkommer os efter dansk ret.

Ligeledes: De skriver, at vi skulle have tiltvunget os Haderslev slot og by i fredstid. Dertil svarer vi således: De ejer overhovedet ikke noget med rette i Haderslev, hverken på slottet eller i byen, og vi har erhvervet det med rette og fået det i vor varetægt, hvilket visselig kan bevises af dem, som havde det i varetægt, og det er Guds og Kronens og vort, og ingen har bedre ret dertil end vi, hvilket vi visselig kan bevise, sådan som det tilkommer os efter dansk ret. Derfor tillægger de os med urette, at vi skulle have taget det fra nogen.

Ligeledes: De skriver, at da vi fik Nyhus i vor varetægt, da skulle grev Heinrich have klaget til os og påtalt de skader, som indbyggere i riget skulle have påført ham, som vi skulle have bødet for, og da han forkyndte indløsningen for os på Nyhus, da skulle vi have undsagt ham. Dertil svarer vi således, at vi ikke har sagt, at vi ville bøde for nogen som helst af skaderne over for grev Heinrich, og vi kender heller ikke til nogen skade, som vi har pligt til at bøde for over for ham eller dem. Men vi ved visselig, at der blev frataget og aftvunget os lande og slotte, nemlig Svavsted, og indtaget og røvet - helt uden fejdebrev - et helt herred, nemlig Husby herred, først derefter kom deres onkels og deres partis fejdebrev til os. Har nogen fået fejdebreve fra os, så må de fremlægge dem, således at vi derefter kan svare på dem.

Ligeledes: De skriver om de fem års fred, inden for hvilken bjerget ved Flensborg blev bygget, og hvorledes det ifølge dem skulle være afgjort ved retten, at man skulle nedbryde bjerget. Vi er ikke bekendt med, at det nogensinde er blevet afgjort ved retten, og vi hævder, at der heller ikke er nogen redelig mand, som med rette skal bestemme, at vi ikke må bebygge det, som er vort, og det, som vi har i vor varetægt, hvis vi vil og kan. Og vi ved visselig, at inden for de selvsamme fem års fred, hvorom de skriver, blev Flensborg taget ved forræderi og aftvunget os, hvilket netop skete mod os inden den omtalte gensidigt forsikrede fred, nemlig inden for de selvsamme fem år, og på grund af hvilken der skete kronen og riget og os og vore folk større skade og ulempe, hvilket visselig kan bevises, end al den skade, som de anklager os for at have forvoldt, hvor umuligt og stort de end med uredelighed lader deres skade opregne og forlyde - fraregnet al den skade, som både er sket før og efter, som visselig kan bevises, og som vi visselig kan fremlægge, således som det er behandlet i nærværende skrift.

Ligeledes: De skriver, at vi skulle have bygget Konningsborg, Fredeborg og Lindau i deres lande til stor skade for dem. Dertil svarer vi således, at vi overhovedet ikke har bygget noget i deres lande. Men har vi bygget noget, så har vi bygget det på vort land, som tilhører Gud og riget og Danmarks krone og os, hvilket vi kan bevise og dokumentere, sådan som det os rettelig tilkommer efter dansk ret.

Ligeledes: De skriver om en fred, som sendebudene fra Hanseforbundet skulle have stillet dem i udsigt, og hvorledes vi skulle have brændt og udplyndret landet Oldenburg og dér slået folk ihjel inden for denne fred. Dertil svarer vi således, at Hansestædernes sendebude var hos os i Roskilde og forhandlede sig frem til hos os, at vi skulle indgå en fred med de holstenske herrer, som skulle holdes i to år på enhver måde af begge parter, sådan som det skrift viser, som er blevet udfærdiget om netop denne fred, som vi dengang havde med dem. Desuden sagde Hansestædernes sendebude tilmed til os, at det kunne indbringe meget godt, og vi understøttede dem i den henseende, eftersom de ville arbejde desto ihærdigere - som de sagde -, at der skulle ske os ret fra de holstenske herrer. Og netop denne fred skulle bestå og holdes på enhver måde, sådan som skriftet om den fred, som vi dengang havde med dem, viste. Og på netop dette tidspunkt havde vi fred med de holstenske herrer indtil den næstfølgende sanktmikkelsdag, hvilket der er lavet et skrift om, som visselig også viser dette. Da svarede vi Hansestædernes sendebude, som dengang var hos os, at vi gerne ville acceptere freden så længe, som de forkyndte det for os, for Guds og ærens skyld, og for at der skulle ske os ret fra de holstenske herrers side, og vi sagde til dem, at vi visselig ville holde freden, såfremt de udvirkede det således, at den også visselig ville blive holdt over for os. Dertil svarede de os, at de ikke havde hørt fra de holstenske herrer, at det var blevet sagt til dem tydeligt, at de holstenske herrer visselig ville holde denne fred, og at Hansestæderne således ville arbejde på det, så vi godt kunne stole på det. Derfor sagde vi til dem, at vi gerne ville holde det sådan, hvis det også blev holdt sådan over for os. Derefter i de samme forhandlinger fravristede de os slottet Svavsted, som hr. Erik Krummedige, vor råd og mand, også havde i varetægt, og byggede et nyt slot ved Egernfjord, selvom det førnævnte skrift og brev vedrørende den fred, som vi dengang havde med dem, da Hansestæderne var hos os, og om hvilken skriftet var udfærdiget, sådan som det står skrevet i det foregående, indeholder, at man inden for denne fred ikke måtte bygge eller befæste byer eller slotte, som var nedbrudte eller ødelagte. Ligeledes overfaldt de de frisiske herreder inden for netop disse forhandlinger, nemlig Beltring herred, Pelworm herred, Wiriks herred og mange flere, som også kunne nævnes. Ligeledes tilbageholdt de det af biskoppen af Slesvigs gods, som han havde på den anden side af Slien, selvom det visselig var blevet aftalt, at enhver skulle være herre over sit eget, sålænge freden varede. Ligeledes tilbageholdt de hr. Erik Krummediges eget gods, som han havde i Sønder-Gøs herred, og ligeledes det, som Iver Jul havde i det samme herred, og det, som hr. Otto Knob havde i Nørre-Gøs herred, ligeledes det, som Henrik Sture, Mathias Gøs, Otto Snaf, Splid Ejesen, Esge Thomsen havde i fogediet Tønder. Og desuden blev vore våben hemmeligt taget fra os - hvilket ingen havde kendskab til. Disse våben er nu i de holstenske herrers varetægt. Om man så vil holde det for tyveri eller rov, hvad det end måtte være, så må man lægge mærke til dette: Da dette var vederfaret os, så klagede vi over, at det var sket. Således kom de på et tidspunkt til os og sagde til os, da vi påtalte det over for dem, at de ikke havde lovet os nogen fred, men de havde forhandlet og talt om en fred mellem os og dem på begge sider, og hvis vi ville have det af dem, så ville de gerne tage afsted og arbejde for, at der i den sag vederfaredes os det samme. Da bad vi dem om, at de ville arbejde for det, hvilket de også gjorde, og de tog derfor til Slesvig by. Derfor sendte vi også vore egne folk til Flensborg og en del til dem helt til Slesvig by og begærede på vore vegne, at der måtte ske os retfærdighed i den sag, og bad dem også på vore vegne godtgøre for det, som man måtte beskylde os for med hensyn til den samme forhandling, hvilket dog ikke kunne hjælpe os, thi vi kunne dertil hverken betjene os af nogen af Hansestædernes sendebude eller nogen andre, således at der kunne ske os nogen form for retfærdighed med hensyn til den førskrevne forhandling. Hvad der skete i landet Oldenburg, det er sket af den grund, at ingen aftaler blev holdt over for os, sådan som det står skrevet i det foregående, og vi håber rettelig ikke at have gjort noget fredsbrud mod dem i den sag, thi vi havde ikke tilsagt holstenerne nogen fred på det tidspunkt.

Ligeledes: De skriver om Femern, at vi skulle have ødelagt deres land med ukristelige gerninger, som vi og vore folk skulle have begået både mod kvinder, jomfruer og mænd - såvel gejstlige som verdslige -, så at vi ikke engang skulle have skånet Guds legeme, og at vi skulle have jaget dem ud af deres huse og ladet dem slå ihjel, og at vi skulle have ladet skænde, vanære, slå ned og voldtage og skulle have ladet de fanger myrde, for hvis liv vi skulle havde indestået, og at vi skulle have begået mange andre ukristelige og umenneskelige gerninger, som selv for en hedensk fyrste ville have været usømmelige at begå mod kristne folk. Hertil svarer vi således: For det første: De skriver, at vi skulle have aftvunget dem og desuden ødelagt Femern: De har ikke nogen del i Femern, og Femern tilhører ikke dem, men Femern tilhører Gud og Danmarks krone og os, hvilket vi visselig kan bevise og dokumentere, sådan som vi rettelig skal efter dansk ret. Ligeledes viser grev Adolfs åbne brev tydeligt, at han havde fået det førnævnte land Femern af kong Valdemar og af Danmarks rige, og hvad han gjorde dermed, det er også stadigvæk vitterligt. Og derfor mener vi ikke, at vi skylder dem noget med hensyn til, hvad vi har gjort i vort land, og vi skal ikke svare over for nogen i den sag udover for vor herre Gud. Ligeledes: De skriver om den ukristelige dåd og om den udåd, som vi skulle have begået mod Guds legeme og mod kvinder og mænd, sådan som de skriver. Dertil svarer vi dette: Hvem der er en god kristen, det ved Gud bedst, thi det erkendes visselig i sandheden. Blot ved vi visselig, hvem der bringer stakkels folk dertil, at de skal forråde, og hvem der hærder dem til, at de skal blive stående deri, indtil de af den grund må miste liv, gods og ære, sådan som vor frænde har gjort mod de stakkels folk på Femern. Han er og bliver den virkelige forræder mod dem. Og det er heller ikke længere muligt for ham at vaske skylden ren hverken for Gud eller for verden, thi han må stå til regnskab for deres liv, deres gods og deres sjæle over for Gud. Derfor skriver de og bagtaler os med stor uret, thi vi ved os i sandhed så uskyldige i den sag, at vi med rette både kan skrive og sige, at alle de, som usandfærdigt har sagt og skrevet dette om os, eller stadig usandfærdigt siger, skriver dette om os eller tilskriver os dette, og som i hemmelighed og ved råd og dåd har medvirket til, at det usandfærdigt er blevet skrevet eller sagt eller vil blive sagt eller skrevet om os; at de skriver dette om os på usandfærdig vis som nogle usle, æreløse bedragere, thi ingen hæderlig mand kan med rette sige på usandfærdig vis eller bevise, at sådan noget, som er blevet beskrevet tidligere, er sket med vor vilje og samtykke eller på vort bud, og om Gud vil, skal det slet ikke kunne forekomme, at vi gør sådan udåd. Skal der findes en udåd, så skal den findes hos dem og deres forfædre og ikke hos os, thi vi mener, at vi visselig kan bevise, at deres forfædre har modtaget slotte og lande på tro og love mod at levere dem tilbage, hvilket det dokument, som handler derom, i sandhed beviser. Dette dokument har de endnu i dag i deres varetægt, og man har indtil videre ikke kunnet afkræve det af dem eller deres forfædre eller nogen som helst anden, at de skulle gøre med det, som det sømmede sig for dem i henhold til ære og ret. Ligeledes gør vi vitterligt for alle hæderlige folk, at vi har modtaget skrifter, i hvilke vor nådige frue, dronning Margrethe, i salig ihukommelse, og vi på det groveste bliver spottet og bagtalt, hvilket imidlertid er hændt os imod Gud og imod ret, hvilket vi lod forlyde i Flensborg, da vor frænde fra Holsten var hos os dér, eftersom det var hændt os på grund af ham og på grund af hans folk i landet Holsten, hvortil han dengang dog højlydt erklærede sin uskyld, eftersom han i den sag skulle være uskyldig i råd og dåd og al svigagtighed, og eftersom det angiveligt bedrøvede ham af hele hans hjerte, at det var sket, og at det heller ikke var gjort af hans folk, såvidt han kunne få opklaret. Nu må alle mænd tænke nøje over, hvor sand hans uskyld er med hensyn til smædedigtet og sangen, thi digtet er netop af den samme mening som han, når han nu i sin klage tilskriver os og beskylder os for den ukristelige dåd, som vi – sådan som han skriver – skulle have begået på Femern, hvilket han imidlertid tillægger os – dette er en stor løgn og uret, sådan som det er omtalt tidligere. Derudover tilskriver og tillægger digtet også vor førnævnte nådige frue og os usandfærdigheder, både med råd og med dåd, med stor uret. Enhver kan visselig erkende ved at læse hans skrift, at han er ophavsmand til og medvider om det samme digt. Og tilmed indeholder digtet mange andre ord om, at mælken skulle være blevet sur, og om ræven i urtebedet. Ligeledes ved vi med sandhed, at hvis han havde haft den sømmelighed, som hører til ære og ret, for øje, så havde han ikke ladet digte smædedigte og smædesange om vor nådige frue og os. Hvis han havde rådslået sig med og ladet sig belære af sit vise råd, nemlig med hr. Schack og hr. Lars Heest og med Didrik Blome og med flere hæderlige folk i Sønderjylland, så havde de ikke rådet ham til at lade skrive smædedigte og smædesange om vor førnævnte nådige frue og os, eftersom de visselig alle sammen kendte hende, og ingen hæderlig mand kan eller må med rette tillægge hende eller sige andet om hende, end at hun både levede og døde som en ærlig og hæderlig fyrstinde. Ligeså håber vi også til Gud, at vi indtil videre har levet vort liv, og vi vil – om Gud vil – fremover leve vort liv således med Guds hjælp, lige så længe som Gud vil lade os være på Jorden. Ligeledes levede og døde vor fader og moder således, at der ikke var nogen sur mælk eller nogen ræv i urtebedet på grund af dem eller os. Er der sket noget af den slags, så må han have sig selv for øje og ikke tillægge os det. Derfor så beder vi jer, ophøjede herrer og fyrster, begge parters voldgiftsmænd, og alle hæderlige folk om, at I belærer vor frænde fra Holsten om, at han med hensyn til denne førskrevne ugerning, som han har tillagt os, og det tidligere omtalte smædedigt, som vi anklager ham for at have været vidende om med råd og dåd - at han med hensyn dertil må komme til rette med os, hvilken, nemlig den ugerning, som han nu tillægger os, imidlertid er hændt os under en våbenhvile, som hans herrer voldgiftsmænd og de repræsentanter for hansestæderne, som er her nu, har sagt til vore voldgiftsmænd og vore folk. Gør han ikke det, så vil vi indgive klage over ham til herrer, stæder og alle hæderlige folk om, at han har tillagt vor nådige frue og os denne ugerning og løgnehistorie imod ære og ret, som en uhæderlig mand, og vi kan således også sige og forklare, at vi handlede imod vor vilje.

Ligeledes: De skriver om Kobberbjerget, at det skulle være deres pant. Det kender vi ikke noget til. Har de noget bevis på det, så må de fremlægge det, og så vil vi svare på det og ligeså angående Gotland.

Ligeledes: De skriver om kong Christoffer, at han skulle have skyldt grev Johann tyvetusind lødige mark. Dertil svarer vi således, at vi i sandhed ved og med rette kan bevise, at netop den kong Christoffer overdrog Danmark, alle slotte, stæder og lande med tro hånd på tro og love til grev Johann, og da han ville have det tilbage og krævede det tilbage af ham, så lod greven ham dræbe ved at ryge ham ihjel i et hus beliggende i Sakskøbing på Lolland, hvor greven havde belejret ham. På den måde beholdt greven stadig hele kongeriget. Om kongen så kunne skylde greven så meget som tyvetusind lødige mark, og om kongen havde pligt over for greven til at betale dem, det må man i sandhed tænke nøje over.

Ligeledes: De skriver om kong Erik og kong Magnus, som skulle have stået i gæld til deres forgængere. Hertil svarer vi således: Hvem der med rette er forpligtet til at svare dem, til dem må han henvende sig i denne sag. Os er det efter vor opfattelse imidlertid ikke.

Ligeledes: De skriver om fredsbrud, om rov og brand, krigsbytte eller sådanne beskyldninger, hvad det nu end måtte være, sådan som indholdet i deres klageskrift lyder, og hvad enhver af os har at anklage den anden for vedrørende den slags. Det har vi allerede svaret på og omtalt i vor klage, som vi har overdraget til vore voldgiftsmænd, (og) som indeholder blandt andre punkter, at det forekommer os redeligst og retteligst, at man først skulle afgøre den strid for os ved retten, som er kilde og årsag til vort krav, vor uenighed, krig og uvilje; men at enhver, både de og vi, måtte holdes skadesløse af sådan klage, som enhver af os har mod den anden part på grund af fredsbrud, rov, brand, krigsbytte, vold, uret, og alt hvad der måtte være mellem os, og at man i fællesskab også skulle afgøre den sag for os ved retten. Men synes vore voldgiftsmænd imidlertid, at det førskrevne skal ske først med henblik på en retsafgørelse for os, så ville vi gerne fremlægge vort krav og vor anklage om alt det, som er omtalt tidligere, og således vil vi yderligere handle og lade ske i den sag, sådan som det retmæssigt bør være, ligemeget hvilken beskyldning – deres eller vores – der måtte gå først. Hvad der forekommer vore voldgiftsmænd at være bedst, og hvad de udsiger som ret efter dansk ret, det vil vi således holde.

Ligeledes: vi fornemmer og finder i deres klage gamle beskyldninger, som er sket for over 50 eller 60 eller 100 år siden. I modsætning hertil havde vi ikke tænkt os at fremlægge eller lade forlyde, hvad der er sket for så lang tid siden, såfremt vi altså ikke havde fundet det i deres anklage og skrift, og vi ville ikke have fremlagt mere end det, som er opstået og sket i denne krig inden for de seneste år, som nu for nylig er sket mellem os. Men nu da de fremhæver det, som er sket for så længe siden, så vil vi også fremdrage og fremlægge de ugerninger og fortrædeligheder, som deres forfader grev Johann begik mod kong Christoffer, sådan som det er blevet nævnt tidligere i dette skrift, og for at minde om den skade, som deraf er blevet påført riget og kronen, og hvorledes grev Gerhard, deres oldefar, og grev Heinrich, deres farfar, og grev Klaus, deres slægtning, ofte og på mange tidspunkter drog ind i Danmark med vold og magt og røvede og brændte og udøvede vold, sådan som det endnu helt åbenlyst er sket i Nørrejylland, hvoraf en stor del endnu ligger øde hen, hvorfor vi i sandhed hævder, at vi fortjener at få bod og bedring derfor, på samme måde som de håber vedrørende den skade, som de beskylder os for. Thi var den skade virkelig sket, sådan som de skriver, så berører den mest vore borgere og vore folk. Derfor er vi med rette ikke forpligtet til at svare de holstenske herrer derpå.

Disse førskrevne punkter og stykker overdrager vi til vore voldgiftsmænd, dvs. hertug Johann af Mecklenburg, hertug Vartislav af Stettin og grev Albrecht af Naugard, som et svar på de holstenske herrers klage, som nu for nylig blev overdraget os på skrift, for at sagen kunne afgøres med rette for os, sådan som det retmæssigt sømmer sig, efter den beskrevne danske ret, efter klage og svar. Imidlertid forbeholder vi os at have svar uden at være blevet anklaget skriftligt eller mundtligt og at føre beviser og bruge ret mod de holstenske herrers klage eller beviser, som de vil fremlægge, eller som de med rette vil fremføre mod vor anklage, som er blevet overdraget til vore voldgiftsmænd, og hvor og hvornår vi måtte have behov for det, hvis der var eller blev erklæret et eller andet, i hvilken forbindelse vi måtte have behov for svar og beviser og yderligere anklage. Ligeledes forbeholder vi os uhindret at kunne fremlægge beviser på og minde om fredsbrud, skade, brand, rov, som er påført kronen og os og vore folk af dem og deres forældre og forfædre og deres folk. Og hvis der blev fremført noget af de holstenske herrer vedrørende besiddelser eller noget af det, som de har i deres varetægt imod vor klage, så vil vi benægte det og bevise, sådan som det rettelig tilkommer os efter dansk ret, at de hverken retmæssigt eller upåanket har besiddelser eller noget i deres varetægt, thi de besiddelser og den ejendom, som de i den forbindelse har haft i besiddelse, har de besat med vold og på uhæderlig vis lige fra starten af, hvilket de stadig gør den dag i dag, således at det vitterlig står klart for alle og enhver, at de aldrig har besiddet det upåanket. Alt dette kan vi vitterlig bevise og dokumentere efter dansk ret, sådan som det rettelig tilkommer os.

Strålende, højbårne fyrster og herrer, vore førnævnte voldgiftsmænd, vi har underkastet og underkaster os fortsat jeres dom vedrørende alle disse førskrevne stykker og artikler – samlet og særskilt – efter den rette danske beskrevne ret, og vi beder jer om, at I vil give os den afgørelse, som I træffer med rette, i et beseglet brev, sådan som vi har bragt og bringer jer vor klage beseglet i dette skrift under vort sekret, som er trykt på dette skrift, som er skrevet i Femernsund, år 1400 efter Guds fødsel, derefter i det enogtyvende år, om fredagen efter helliglegemsdag. Nærværende skrift består af fem ark papir og fire tråde, på hver tråd er der påtrykt vor kanslers signet, og det er skrevet med to hænder.