1421

1421. 26. maj.

Kendelse af de af hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre Adolf og Gerhard valgte voldgiftsmænd, nemlig hertug Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hertug Erich af Sachsen, Westfalen og Engern samt grev Adolf af Holsten, Stormarn og Schauenburg, angående kong Erik 7. af Pommerns påstande mod greverne og disses svar derpå.
Kendelsen indeholder følgende:
1) Kong Erik anklager de holstenske herrer for at tilbageholde det, som tilhører kronen og riget Danmark, hvilket han med rette kan bevise efter dansk ret, dvs. Gottorp og alt, hvad de har i deres varetægt i Sønderjylland med vold og uret. Hertil svarer de holstenske herrer, at de af kongen kræver, at han skal yde dem sikkerhed for retten, hvad angår de af hans klager og beskyldninger, som handler om vold og uret. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at kong Erik skal yde de holstenske herrer sikkerhed for retten.
2) De holstenske herrer skriver om hertugdømmet Jylland, i hvilket Gottorp er beliggende, at det både var og er deres arvelen, som de har den fulde brugsret til, og at de har haft hertugdømmet uden nogen som helst indsigelser, inden kong Erik kom til magten i Danmark, samt at dette arvelen før dem tilhørte deres forfædre, og at de vil bevise, at det er deres retmæssige arvelen. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at de holstenske herrer skal beholde deres len, såfremt de med rette kan bevise, at det er deres arvelen - enten ved at afgive løfte herom sammen med syv andre hæderlige mænd eller ved fremlæggelse af åbne beseglede breve, der viser, at arvelenet tilhører dem. Derfor skal kong Erik give de holstenske herrer slottet Glambek på Femern, byen Burg på Femern og hele landet Femern med alt, hvad der dertil hører, tilbage samt give dem kompensation for fredsbruddet, sådan som det er ret.
3) Kong Erik skriver, at han sætter sin lid til, at sagen om Gottorp og om alt, hvad de holstenske herrer ellers har i deres varetægt i Sønderjylland, vil blive afgjort efter dansk ret, eftersom Gottorp og deres andre sønderjyske besiddelser ligger i riget Danmark og således er omfattet af dansk ret, og eftersom det, som de holstenske herrer har i deres varetægt, retmæssigt tilhører den danske krone, hvilket kong Erik kan bevise. Hertil svarer de holstenske herrer, at sagen skal afgøres efter den almene ret, for det første fordi det brev, i hvilket dette forhandlingsmøde er blevet berammet, hvorom man forhandlede i Flensborg, ikke udtrykkeligt indeholdt, at sagen skulle afgøres efter dansk ret, for det andet fordi de fyrster og herrer, som de holstenske herrer har valgt som voldgiftsmænd, er underlagt den almene ret, samt for det tredje fordi sagen drejer sig om et hertugdømme. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at sagen skal afgøres efter almen ret, for det første fordi sagen drejer sig om et hertugdømme, for det andet fordi den er indbragt for tyske fyrster og herrer, og for det tredje fordi de breve, som blev skrevet i Flensborg, ikke indeholdt, at voldgiftsmændene skulle afgøre sagen efter dansk ret.
4) Kong Erik skriver, at han har gode beseglede breve om og beviser på alle tidligere forhandlinger og aftaler vedrørende denne sag, som viser, at sagen skal afgøres efter dansk ret. Hertil svarer de holstenske herrer, at de sætter deres lid til, at de ikke skal forholde sig til breve og forhandlinger, som kong Erik ikke udtrykkeligt har nævnt i sine klager og beskyldninger, og at de vil underkaste sig deres voldgiftsmænds afgørelse. Endvidere skriver kong Erik, at man skal afgøre hele sagen, sådan som det sig hør og bør i henhold til retten, uanset om man nu sagde, at det brev, som handler om disse forhandlinger og aftaler, indeholdt bestemte oplysninger eller ej. Hertil svarer de holstenske herrer, at de vil underkaste sig deres voldgiftsmænds afgørelse. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at de ikke kan dømme om det, som brevet ikke udtrykkeligt indeholder.
5) Kong Erik skriver, at han sætter sin lid til, at det er retmæssigere efter dansk ret, at man afgør sagen om størsteparten først. Hertil svarer de holstenske herrer, at de sætter deres lid til, at de rettelig ikke er forpligtede til at svare på mere, idet der allerede er truffet aftale om, at både de holstenske herrers voldgiftsmænd og kong Eriks voldgiftsmænd skal mødes på Femernsund og dér fremlægge begge parters skriftlige klager og beskyldninger for hinanden, og de håber derfor, at kong Erik ikke vil forlænge eller forny sine klager og beskyldninger mod dem med nye klager og skrifter. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at det, som kong Erik har glemt at nævne i det brev, hvor forhandlingerne i Flensborg er berørt, nu ikke kan tilføjes - hverken ved hjælp af klager eller svar - til kong Eriks anklage og beskyldninger mod de holstenske herrer.

A: København, RA, Sønderjyske Fyrstearkiver, De schauenburgske hertuger af Sønderjylland og grever af Holsten, Sager vedrørende de schauenburgske hertuger i Sønderjyllands forhold til Erik af Pommern 1409-1421, nr. 7 (tidligere Gem. Arch. XVII 108a). Papir To sammensyede ark Samtidig påskrift på bagsiden: Dat recht vp des koninges tosprake. Segl: 1. Spor efter hertug Bernhards segl i grønt voks påtrykt nedenfor, 2. Spor efter hertug Erichs segl i grønt voks påtrykt nedenfor, 3. Spor efter grev Adolfs segl i grønt voks påtrykt nedenfor.

Tryk: Rep. nr. 5914 Reg. Dan. nr. 3357* Antislesvigh. Fragm. XIV., s. 32-38 Noodt, Beyträge II., s. 428-429 (udtog) Dreyer, Beyträge zur Literatur etc. des Deutschen Rechts, s. 166-167 (udtog)

Tekst efter Antislesvigh. Fragm. l. l., konfereret med A.

So also de hochgeborn ffurste vnde here here Erijk to Dennemarken etcetera konningh sine to sprake vnde schuldinghe vnde de hochgeborn Hinrijk Alff vnde Gherd to Sleswijk hertoghen . ere antwerde dar en teghen hebben ghebrocht an beseghelden schriften . an vns Bernde van Ghodes gnaden hertoghe to Brunswijk vnde Luneborch Erijke van den suluen gnaden hertoghe to Sassen thu Westualen vnde to Engheren Alue van den suluen gnaden to Holsten to Stormeren vnde Schowenborch also an ghewilkorde schedeslude ♦

Vnde de koningh schrift ♦

Dyt is de to sprake de wij hebben thu vnsen oemen den Holsten heren vor dat erste dat se vns vor entholden dat vnse vnde dat der kronen vnde deme rijke thu Dennemarken to hort dat wij mid rechte wol bewisen . moghen also vns to rechte boret na Denschem rechte also is Gottorpe vnde wes se in eren . weren hebben jn Sunder Jutlande mid welde vnde mid vnrechte also wij menen hebben se ouer jenighe / bewisinge dar up . de vorbrocht werden der see to rechte neten . moghen wedder vns vnde vnse antwerde vnde bewisinghe de wij dar en jeghen bringhende werden na Denschem rechte dat wij des an beydent sijden neten vnde entghelden na Denschem rechte also recht is na segghende vnser schedesheren . ♦

Dar de vorbenomeden heren hertoghen to Sleswijk thu antwerden aldus ♦

Wij esschen van deme koninghe desser vnde alle siner to sprake vnde schuldinghe de ghewalt vnde vnrecht an rorende sind ene rechte bestelde ghewere also na ghemenen rechte recht is vnde bliuen rechtes bi juw vnsen vorbenomeden schedesheren ofte he vns de ghewere vor vnsem antwerde jcht bestellen vnde lo{uv}en schulle ♦

Hijr up spreke wij vor recht so wij des beleret sin vnde ok suluen rechters nicht en weten ♦

Wes des koninghes klaghe ghewalt vnde vngherichte an rorende sind des schal he den vorbenomeden hertoghen bestellen vnde lo{uv}en ene . rechte ghewere vor vorder ansprake also recht is des vindet men . bewisinghe an deme anderen boke des ghemenen beschreuen rechtes in deme xvj capittele dat sijk beghynnet ghewere schal men d{uv}n etcetera vnde an deme dr{uv}dden boke an deme xiiij capittele dat sijk beghinnet ofte en man . an sines vorspraken word nicht en . ghud ♦

Also de hertoghen vort schriuen ♦

Na der bestelden ghewere is vnse antworde dat gantze hertichdom to Judlande mid alle sinen endescheden dar Gottorpe jnnebeleghen is landen jnsulen borghen steden vesten mannen meren wateren hauenen gherichten vnde to richtende mid allem konichlikem rechte etcetera was vnde is vnse olde rechte vederlijke erueleen dat hebben vor vns vnse olderen vnde v{ov}rolderen vnde wij na ereme dode in rechten brukeden besittenden weren beseten vnde had bouen jar vnde dach vnde dach vnde jar sunder jemendes rechte bisprake vnde vor der tijd dat koningh Erijk to der kronen to Dennemarken quam vnde wij willen vnse rechte vederlijke erueleen vnde ok vnse rechte were tughen vnde bewisen vnde vorstan wo gi vns vor recht scheden also wij van rechte plijchtich sind ♦

Hijr up spreke wij vor recht ♦

K{uv}nnen de hertoghen betughen vnde bewisen ere l{ee}n vnde were mid rechte so hijr na bescreuen steyd . ere leen mid erer enes hand vnde de were sulf souede vnbesprokener lude an ereme rechte ouer de hilghen also recht is / edder mid ligghende ørkunden also mid openen beseghelden breuen so sind se eres lenes vnde were negher to beholdende / wen de koningh edder jement en dat aff segghen moghe / edder en buten deme rechte se des entweren moghen . wente dat ghemene bescreuen recht uth wiset in deme anderen boke an deme xxiiij capittele aldus ♦

Men schal nemende uth sinen weren wisen von gherichtes haluen al sij he dar mid vnrechte inghekomen men breke eme de were mid rechter klaghe dar he suluen jeghenwardich sij etcetera ♦

Hijr vmme schal de ergenante koningh den vorbenomeden hertoghen dat slot Glambeke de stad to der Borch uppe Vemeren vnde dat land Vemeren mid alle siner to behoringhe vnde wes vorder de koningh mid ghewalt vnde vngherichte . heft ghedan edder d{uv}n laten den vorbenomeden herthogen an eren landen vnde luden bynnen bedeghedingheden vrede dat schal de koningh en so ghud wedder antwerden van rechtes weghen vnde en de vredebrake vorbeteren alzo vredes recht is vnde schal en ok de ghewalt vnde dat vngherichte vorbeteren mid ghewedde vnde bute also recht is vnde vort den schaden ghelden mid ghulde vnde mid rechte \ ♦

Also de koningh schrift ♦

Wij hopen to rechte dat me vns mid rechte vorscheden schulle na Denschem rechte vmme dit vorscreuen also vmme Gottorpe vnde wes se in / eren weren hebben in Sunder Judlande na deme dat jd in deme rijke to Dennemarken licht vnde in Denschem rechte vnde mid rechte to der kronen hort also wij wol bewisen moghen also vns to rechte boret na Denschem rechte also vorscreuen is etcetera ♦

Vnde de hertoghen dar to antwerden ♦

Sind deme dat de breff dar desse dach to holdende vnde ok de deghedinghe jnne bescreuen sind also men to Fflensborch dar aff schedede nicht jnne enholt benomentlijken dat men vns mid Denschem rechte scheden schulle . so schulle van rechtes weghen de schedinghe ghan na ghemenem rechten rechte \ vnde ok vortmer also gi vnse ghekornen schedesheren ffursten vnde heren sind ghemenes rechtes vnde desse sake steyd up {ee}n hertichdom uppe lande vnde lude . so schullen van rechtes weghen vnse twedracht, de wii an beydent sijden an j{uv}w ghebrocht hebben in schriften mid ghemenen rechten rechte vorscheden so wij hopen etcetera so vnse antwerde jnneholt ♦

Hijr up spreke wij vor recht ♦

Sind deme dat desse sake uth to richtende vnde to vorschedende ghelt en hertichdom lande vnde lude vnde de sake ghebrocht is bi Dutsche ffursten vnde heren mid rechtem rechten to vorschedende / / vnde ok de breff vnde deghedinghe de to Fflensborch ghescreuen vnde ghehandelt sind nicht jnne enholt benamen dat de schedesheren de sake na Denschem rechte vorscheden schullen / so scheden wij schedesheren desse sake van rechtes weghen to richtende na ghemenem / bescreuen rechten rechte / ♦

Sind de koningh vnde de hertoghen in vnwillen ofte an veyde begrepen so en doruen van rechtes weghen eme de hertoghen nicht volghen in sin koninghrijke de sake to vorschedende wente alle rechte recht ghemenlijken willen dat buten handaftigher daet nement in vordechtighen vnsekeren steden to gherichte dorue antwerden etcetera ♦

Vort schrift de koningh ♦

Ok hebbe wij des ghude beseghelde breue vnde bewisinghe van velen deghedinghen de in vortijden twischen vns ghewesen hebben vmme dit sulue vorscreuen vnde wes vnser en deme anderen to tu segghende hadde dat me vns jo na Denschem rechte vorscheden schulle etcetera ♦

Hijr antwerden de hertoghen to / ♦

Wij hopen wij doruen van rechtes weghen to den breuen vnde deghedinghen de he nicht clarliken in sinen to spraken vnde schuldinghen gheopent enheft nicht antwerden vnde bliuen dar vmme rechtes bi juw etcetera ♦

De koningh schrift ♦

Oft men n{uv} segghen wolde dat desse schrift dar desse deghedinghe ane begrepen sint nicht jnne enholt so holt se jo dat / dat me alle dink scheden schulle aldar so sijk dat an deme rechten boret ♦

Der hertoghen antwerde ♦

Wij bliuen bi vnsen schedesheren ♦

Hijr up spreke wij vor recht / ♦

Wes de breff benoment[liken] nicht jnne enholt dar en dorue wij nicht up richten so wij ok v{ov}r scheden hebben ♦

Vortmer schrift de koningh ♦

Jtem ofte vnse oeme vorscreuen vorbrochten in eren to spraken vor schele / also van ro{uv}e brande dotslaghe vredebrake edder wat alsulkes in beydent sijden twijschen vns ghescheen is vnde weren dar vmme rechtes begherende dar segghe wij aldus t{uv} vnde hopen to redelicheyt vnde to rechte dat / dat . rechter sij na Denschem rechte dat men vns erst vorschede vmme dat meste etcetera ♦

Hijr enteghen is der hertoghen antwerde ♦

Wij hebben mid juw vnsen ghekornen schedesluden des daghes ghewardet laten vnde suluen ghewardet so de dach bescreuen was to Fflensborch vnde also me n{uv} en mandaghe neghest vorghan dar aff schededen bi der cappellen up deme Vemerssunde dat des koninghes schedeslude vnde gi vnse ghekornen schedeslude scholden an dem dinxstedaghe dar neghest volghende to samende komen in den Vemerssund vnde dar an beydent sijden juwer en jewelik deme anderen van sijk antworden bescreuen des koninghes vnde vnse ansprake vnde schuldinghe vmme allent wes vnser en deme anderen tu to segghende heft / deme gi van vnser weghen so ghedan hebben / so hopen wij dat wii van rechtes weghen nicht mer plichtich sin to vor antwerdende / men also juw des koninghes schedeslude n{uv} en dinxstedaghe vor sine ansprake wedder bescreuen gheantwordet hebben ok hopen wij des dat de koningh sine to sprake noch sine schuldinghe van rechtes weghen en teghen vnse jeghenwardighe antwerde mid klaghe noch mid schriften nicht vorlenghen noch vor anderen noch vornigen moghe etcetera ♦

Hijr up spreke wij vor recht na lude vnde jnholde desses schedebreues so men to Fflensborch dar aff ghescheden is ♦

Wes de koningh sijk vorsweghen hebbe vnde an sinen to sprake vnde schul[di]nghe nicht gheseet en heft des en moghe he mid klaghe noch mid antworde vorder nicht vor[len]ghen noch voranderen noch vor nigen etcetera ♦

Dat wij na schulden vnde na antwerde so de in beseghelden schriften an vns ghebrocht sin nicht r[echt]ers enweten noch bevraghen kunnen dat betughe wij mid vnsen jngheseghelen ghedrucket benedden desse schrift . ♦

Schreuen na Ghodes bort veerteynhundert jar dar na indeme envndetwintighesten jare des mandaghes na des hilghen lichames daghe ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.