forrige næste
DatoStedNr.Regest
1422. 2. januarRomPave Martin 5. pålægger biskoppen i Ratzeburg at overdrage et kapel i Bad Schwartau i Lübeck stift, ledigt ved den tidligere indehaver Nicolaus Sachows opnåelse af provstiet samt kanonikat og præbende i Slesvig, til Henricus Stolter, præst fra Ratzeburg stift.
1422. 12. januarRomDet pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus de Leis har lovet at betale annater af provstiet i Roskilde til det pavelige kammer, men har fået udsættelse med betalingen.
1422. 14. januarRomPave Martin 5. reserverer kanonikat og præbende i Roskilde for Jakob Pedersen, kannik i Uppsala, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Uppsala og ventebrev på et beneficium med eller uden sjælesorg i Roskilde. Da dette kanonikat og præbende var ledigt ved den tidligere indehaver Oluf (Jakobsen (Knops)) udnævnelse til biskop i Västerås, fik Olof Ingevaldsson, klerk fra Uppsala, pavelig provision herpå, men inden han fik udfærdiget pavebrev, opgav han retten hertil i nærværelse af Martinus Steglin, klerk fra Cammin og offentlig notar, og flere vidner, hvorfor kanonikatet og præbendet atter er ledige. Lignende skrivelser er udstedt til biskoppen i Odense og dekanerne i Lund og ved Skt. Peter i Aitour (?) i Liège stift.
1422. 22. januarJens Hågensen i Odenströ, væbner, pantsætter for 30 lødige mark fire gårde i Hultseröd til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, på det vilkår at han ikke skal lade nogen anden indløse godset, men selv indløse det for egne penge og til eget brug. Niels Svendsen skal have godset i sin retmæssige besiddelse og oppebære dets indtægter indtil det bliver indløst. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol. Kyndelmisse (dvs. 2. februar) skal være indløsningsdagen.
1422. 22. januarRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde, om at få provision på provstiet i Roskilde, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Lund og en sognekirke i Stockholm (med dispensation til at forene sognekirken og provstiet i to år) samt et ventebrev. Provstiet er ledigt ved den tidligere indehaver Oluf Jakobsen (Knops) udnævnelse til biskop i Västerås; denne fik det efter sin forgænger Jens Jakobsens udnævnelse til biskop i Oslo; denne atter ved forgængeren Kristian Hemmingsens udnævnelse til biskop i Ribe; denne atter efter sin forgænger Jakob Knudsens udnævnelse til biskop i Oslo; denne igen efter at hans forgænger Jakob Hennekesen blev tvunget til at opgive provstiet af biskoppen. Man har ment, at Jakob Hennekesens fortabelse af provstiet var ugyldig, men da han senere med biskoppens autoritet fik sognekirken i Køge og nu er død, menes provstiet lovligt at være ledigt.
1422. 24. januarRomDet pavelige kancellis optegnelse af Bartholomeus Dellante, klerk ved det pavelige kammer, om at Nicolaus Sachow, provst i Slesvig, har lovet at betale annater af provsti, kanonikat og præbende i Slesvig.
1422. 26. januarRom, det pavelige skatkammerDet pavelige kancellis optegnelse om at Henricus (von See), udvalgt biskop i Slesvig, gennem sin prokurator Nicolaus Sachow, kannik i Lübeck, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 1000 guldfloriner, samt de fem mindre afgifter, idet halvdelen skal betales inden for et år, den anden halvdel inden for det derpå følgende år. Kardinalkollegiets andel skal fordeles mellem 13 kardinaler.
1422. 26. januarRomFranciscus (de Conzieu), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, giver Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, udsættelse med betalingen af resten af hans servispenge til kardinalkollegiet indtil Skt. Jakobs dag (25. juli) samme år.
1422. 26. januarRomBiskop Kristian Hemmingsen i Ribe får udsættelse med betalingen af sine servispenge til kardinalkollegiet indtil næstkommende skt. Jakobs dag (25. juli samme år).
1422. 27. januarDet pavelige kancellis klerk Jacobus de Caluis' optegnelser om biskop Henricus (von Sees) betaling af afgifter i forbindelse med hans udnævnelse til biskop i Slesvig: 1) 25 floriner for afgiften pro sacra; 2) 38 floriner, 26 bononii og 1 denar for en af de mindre afgifter; 3) 1 florin for seglafgiften for kvittering for betaling af en af de mindre afgifter; 4) 16 floriner, 33 solidi og 8 denarer for afgiften pro subdiacono.
1422. 2. februarBrünnSkrivelse fra Jost Qvednau, Den Tyske Ordens udsending til den romerske konge Sigismund, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han meddeler, at den romerske konge Sigismund har advaret ham om, at kong Erik 7. af Pommern vil slutte et forbund med hansestæderne og Johannes Ambundi, ærkebiskop i Riga, imod Den Tyske Orden.
1422. 9. februarRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Ditlev Kruse, sognepræst i Risby (Svans herred) i Slesvig stift, om at få dispensation til foruden sognekirken at få og besidde op til 4 yderligere embeder, eller i alt 5 med hinanden forenelige embeder, til trods for hans illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde.
1422. 10. februarMorsø Nørreherreds tingTingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Sankt Klemens Kirke i Nykøbing Mors fra gammel tid har været sognekirke for Vettels, Venner og Rolstrup, og at ingen anden end biskoppen af Børglum havde patronatsretten, før Dueholm Kloster fik den.
1422. 15. februarRoskildeKong Erik 7. af Pommern meddeler København et privilegium for købstæderne på Sjælland. Håndværkerne skal ernære sig hver af sin håndtering, og de må ikke være borgmestre og rådmænd. Den, der vil optages i et lav, skal give lige så meget, som han giver for at blive borger i byen. Borgmestre og rådmænd må kun tage dem til borgere og bymænd, som vil være stadige og bofaste borgere. Borgmestre og rådmænd kan ikke afsættes af borgerne, medmindre man beviser deres udygtighed over for kongen og rigsrådet. Landkøb og forprang forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne og på markeder og torve. På torvedage må indtil en vis tid kun borgerne købe på torvet, men efter kl. 10 må alle gæster, og hvem der vil, købe.
1422. 18. februarJakob Knogmose, væbner, frafalder over for hr. Jens Brun, prior i Dueholm Kloster, alle krav, som han og hans hustru Bodil Gundesdatter (Lange (Munk)) havde på gården Rolstrup, og erklærer alle deres adkomstbreve til den for ugyldige, mens de breve, som klostret har af ham på to gårde i Thy, skal stå ved magt.
1422. 23. februarKøbenhavnKong Erik 7. af Pommern giver landsvist (dvs. tilladelse til at opholde sig i riget på trods af fredløshed) til Arne Tholfsson.
1422. 24. februarBiskop Jens (Andersen (Lodehat)) bekræfter sin forgænger Peder (Jensen (Lodehats)) gavebrev, hvori han med domkapitlets billigelse har overdraget nogle boder i Sankt Olavs sogn i Roskilde med alle indtægter og tilliggender til de evige vikarer ved Roskilde domkirke.
1422. 26. februarRomPave Martin 5. bevilger tre supplikker. Den første af provsten, kannikerne og kapitlet i Børglum om at få bekræftelse på deres privilegier. Den anden af de samme om at få tilladelse til at fortsætte med at bære hvid korkåbe og pelskrave med hætte under gudstjenesten, ligesom andre domkapitlers kanniker, og om at hver enkelt kannik fortsat må beholde de ting, som han modtager på en hvilken som helst lovlig måde. Den tredje af Jens Nielsen, provst i Børglum, om at få tilladelse til at vælge en skriftefader, som én gang i hans liv og i hans dødsstund kan meddele ham fuld syndsforladelse.
1422. 2. martsRomPaven erklærer den tidligere ærkebiskop Jens Gerekesen (Lodehat) i Uppsala for afsat fra dette embede på grund af mange svære forbrydelser, efter tidligere afsagt dom af ærkebiskoppen i Riga.
1422. 5. martsMalmøJakob Jonsen, bymand i Malmø, overlader Mads Pastow, bymand samme sted, et brev på 16 lødige mark. Brevet havde Lasse Tordsen overdraget til ham. Han erkender, at han er blevet fuldstændigt fyldestgjort af Mads Pastow for denne sum penge.
1422. 11. martsHenrik Nielsen erklærer at skylde Tule Tygesen (Sparre), væbner, én lødig mark hvide penninge, fire skilling grot i stralsundske og greifswaldske mønter og én skilling grot i lybske danske penge, som han skal betale tilbage på den kommende vor frue dag før mikkelsdag. For denne sum penge pantsætter han ham sin gård i Övraby (Ingelstad herred), som Tule Tygesen i forvejen havde i pant af ham, på det vilkår at Henrik Nielsen kan indløse de to pantebreve hver for sig.
1422. 17. martsNiels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, der tidligere havde skødet Nørre Mølle i Vejerslev til Dueholm Kloster for sjælemesser for sig og sin hustru, skøder nu også klostret mølledam og damsbånd, samt lover mølleren fri græsgang, tørv og lyng og tørvegravning til mølledæmningen på Vejerslev mark.
1422. 18. martsPlönHertugerne Heinrich, Adolf og Gerhard forkynder, at de forlænger den med kong Erik i Flensborg indgåede fred fra 25. november 1420 til 11. november 1423.
1422. 20. martsRomDominikanerne i Kalmar får det overdraget til ærkebiskoppen i Lund som Sveriges primas at kassere en af biskop Knud i Linköping ændret fordeling af tienden fra Möre, Öland og Sevede herred og lade brødrene i Kalmar få deres gamle ret igen.
1422. 24. martsViborg slotSkrivelse fra hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, til rådet i Reval, hvori han anmoder rådet om at hjælpe med at retsforfølge en person ved navn Johan Purin, som har forbrudt sig mod svensk ret. Johan Purin er stukket af fra kong Erik 7. af Pommerns riger og skulle nu efter sigende opholde sig i Reval.
1422. 24. martsVadstenaDronning Filippa og kongens råd dømmer i en arvestrid mellem på den ene side Gustav Algotsson (Sture, Sjöbladsätten), ridder, og Jon Gädda, væbner, og på den anden side Bo Knutsson (Grip) vedrørende noget gods, som afdøde Bo Jonsson skulle have købt af Elin Gregersdotter for 1200 mark svenske penge. Ifølge Gustav Algotsson og Jon Gädda havde Elin Gregersdotter aldrig fået betaling for godset, og de hævdede, at godset efter Bo Jonssons død var blevet overdraget til Elin Gregersdotter af Bo Jonssons testamentseksekutorer. Til støtte for sit udsagn, fremviste de en afskrift af testamentseksekutorernes brev, hvori dette fremgik. Bo Knutsson kunne imidlertid lægge frem en afskrift af et købebrev, som Elin Gregersdotter selv og flere andre gode mænd havde beseglet, hvori det fremgik, at Elin Gregersdotter havde solgt gods for 1200 svenske penge til Bo Jonsson. Dronningen og rådet dømmer til fordel for Bo Knutsson, eftersom han havde fremvist Elin Gregersdotters brev. Gustav Algotssons og Jon Gäddas brev blev erklæret ugyldigt, fordi det ikke var blevet udstedt i deres levetid eller efter landsloven.
1422. 26. martsLundPeder Guldsmed kaldet Svartekop, borger i Lund, skænker med sin hustru Inges samtykke en grund med bygning nær Boleboda mod nord i Lille sankt Marie sogn i Lund til domkapitet i Lund, mod at hans og hans hustrus årtid holdes med messer og vigilier i domkirken. Giverne bevarer dispositionsretten over ejendommen til deres død og forpligter sig til at vedligeholde den. I tilfælde af den enes død skal den overlevende betale tre skånske mark i afgift af den.
1422. 28. marts og 15. aprilDet pavelige kancellis optegnelse om at Olof Ingevaldsson, kannik i Uppsala, på vegne af Jakob Pedersen har lovet at betale annater til det pavelige kammer for kanonikat og præbende i Roskilde, og at Jakob Pedersen har bekræftet løftet.
1422. 30. martsHammer herredstingTingsvidne af Hammer herredsting om sognepræsten i Hammer, hr. Niels, kaldet Bonde, der er indført i noget ødegods i Lundby, efter at have afvundet det fra dem, som tilbageholdt det uden ret. Endvidere erklærer tingmændene, at hverken hr. Niels, hans moder, eller deres forfædre nogensinde havde afhændet nævnte gods på nogen måde, men tværtimod gennem mere end tyve år årligt krævet det på tinge.
1422. 23. aprilLundBo Tulesen, væbner, pantsætter for seks lødige mark gods i Onsjö herred til Jon Jensen (Gere) i Gissleberga, væbner. Indløsningsdagen skal være vor frue dag. Såfremt godset ikke indløses på den pågældende dag, skal godset stå uindløst, indtil det bliver indløst på den aftalte dag. Når godset indløses, skal indtægterne følge gældens hovedstol.
[1422.] 24. aprilViborg slotSkrivelse fra hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, til rådet i Reval angående Johan Purin, som er flygtet fra kong Erik 7. af Pommerns riger, samt angående et forbud mod at sælge salt til kong Eriks undersåtter.
1422. 30. aprilTingsvidne om, at et møllested nord for Brøndbjerg hører til Brorstrup kirke.
1422. 12. majFlensborgPoul Felaxsen pantsætter en gård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for otte lødige mark. For sit retmæssige pant kan Sven Sture bruge gården efter sit eget ønske, indtil han får sine penge tilbage, og Poul Felaxsen forbyder, at nogen anden end Sven Sture eller dennes arvinger beskæftiger sig med den pågældende gård. Hvis gården ikke bliver indløst på den nu næst kommende sankthansdag, skal den stå til den derefter kommende, og så år for år, indtil gården er blevet indløst.
1422. 21. majLundHenrik Jensen, væbner, pantsætter sin gård i Östra Torrlösa i Onsjö herred til Hans (Pedersen) Spaldener, væbner, på det vilkår at Hans Spaldener skal oppebære gårdens indtægter indtil gården bliver indløst. Når Henrik Jensen indløser gården, skal han umiddelbart have den tilbage. Såfremt Henrik Jensen derefter vil pantsætte eller sælge gården, skal Hans Spaldener have fortrinsret.
1422. 8. juniStrange Jepsen, rådmand i Malmø, sælger et stykke jord ved Skt. Mortens gade i Lund til bymanden Bork.
1422. 27. juniOnsild herredstingTingsvidne af Onsild herredsting om et markskel mellem Hornum mark og Klejtrup mark.
1422. 3. juliSøborgMads Havmester, som på en rejse ud af riget imod kongens forbud var blevet pågrebet på søen af Peder Oxes svende og derfor måtte betale bøder til Peder Oxe, forpligter sig til ikke at gøre krav gældende mod Peder Oxe eller nogen anden, der var med ved pågribelsen, og til ikke at fejde med dem.
1422. 10. juliThomas de Tulloch, biskop på Orkneyøerne, har af kong Erik 7. af Pommern modtaget Kirkevåg slot på Orkneyøerne og grevskabet samme sted til len, hvilke han på kongens forlangende skal give tilbage til denne. I tilfælde af kongens død skal slot og grevskab overlades til dronning Filippa eller hertug Bugislav af Pommern. Såfremt disse er døde, og kongen ikke efterlader nogen mandlig arving, skal Thomas de Tulloch på vegne af Norges krone overdrage disse til kongens nærmeste fædrene frænde, som bliver kåret til konge i de tre riger.
1422. 22. juliTivoliPave Martin 5. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck til Fredericus Gerpstede, evig vikar i Hamburg.
1422. 25. juliNiels Klementsen, abbed i Sorø kloster, køber gods i Remkolde af Niels Andersen af Herlev.
1422. 28. juliRådet i Lübeck skriver til rådet i Reval vedrørende det møde imellem kong Erik 7. af Pommern og hansestædernes rådsudsendinge, som er blevet holdt i Vordingborg. Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at der siden er blevet holdt et møde i Rostock, og efter forudgående aftale sender rådet i Lübeck hele recessen af mødet i Rostock til rådet i Reval vedlagt nærværende brev. I forlængelse heraf ønsker rådet i Lübeck, at rådet i Reval sender kopier af recessen til rådene i Riga og Dorpat sammen med de breve, som rådet i Lübeck har skrevet til de pågældende råd. Endvidere indskærper rådet i Lübeck, at rådet i Reval skal sikre, at alle de punkter, som recessen indeholder, bliver overholdt, idet det er i alle hansestædernes interesse. Endelig meddeler rådet i Lübeck, at hanseforbundet også har skrevet herom til flere forskellige hansestæder, herunder Bremen, Kampen, Harderwijk, Elburg, Zutphen, samt til hansekøbmændene i Brugge og Bergen.
1422. 29. juliHindsgavlBiskop Arnerus af Skalholt skænker Brenderup kirke aflad under et ophold på Hindsgavl.
[1422?]. 1. augustVadstenaFader Skæg, væbner, sælger sin fædrene gård i Tullstorp (?) og andet gods til Peder Ågesen (Hegle) i Hjälmshult.
1422. 24. augustOtte Pedersen sælger til hr. Holger Jensen (Urup) al den rettighed, han arvede i en gård i Södra Virestad efter sin bror, i hvilken gård samme hr. Holger boede.
1422. 5. septemberNürnbergDen romerske konge Sigismunds anbefalingsbrev for hertug Heinrich Rumpold til hertug Heinrich af Slesvig. Kong Sigismund meddeler, at han sender Heinrich Rumpold, hertug til Groß-Glogau, til hertug Heinrich af Slesvig for at overbringe hertug Heinrich kong Sigismunds ønsker og befalinger med hensyn til krigen mellem hertug Heinrich af Slesvig, kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne. I forlængelse heraf meddeler kong Sigismund, at han ønsker, at hertug Heinrich accepterer alt, hvad Heinrich Rumpold fortæller ham, og at hertug Heinrich retter sig efter Heinrich Rumpold.
1422. 5. septemberNürnbergDen romerske konge Sigismunds fuldmagt for hertug Heinrich Rumpold af Groß-Glogau til brug ved forhandlingerne om en fred og forsoning imellem kong Erik 7. af Pommern, hertug Heinrich af Slesvig og hansestæderne. Kong Sigismund erklærer, at den uenighed, splid og krig, som eksisterer imellem kong Erik 7. af Pommern, hertug Heinrich af Slesvig og hansestæderne, ikke blot er til skade og fordærv for deres egne lande og folk, men tillige for hele kristenheden. Det forholder sig nemlig sådan, at kætterne i Bøhmen netop nu går imod den kristne tro, hvorved de skaber stor forvirring med deres hedenskab. Dette er i særdeleshed muligt på grund af kætternes hjælpere, herunder særligt kong Witold af Polen, som skader kristenheden ved at hjælpe hedningene ved blandt andet at lade dem komme ind i Polen udefra. For at afværge den forvirring, som hedningene har skabt, har kong Sigismund indkaldt Det Romerske Riges kurfyrster, fyrster, herrer og stæder til et møde i Nürnberg. På dette møde er kong Sigismund og de førnævnte kurfyrster, fyrster, herrer og stæder blevet enige om at gå til kamp mod kætteriet. Derfor har kong Sigismund med Det Romerske Riges kurfyrster, fyrster, herrer og stæders samtykke i kraft af nærværende brev givet hertug Heinrich Rumpold af Groß-Glogau fuldmagt til på kong Sigismunds og Det Romerske Riges vegne at forhandle om og opnå en fred og forsoning imellem kong Erik 7. af Pommern, hertug Heinrich af Slesvig og hansestæderne. Endelig erklærer kong Sigismund, at han vil holde, udføre og bekræfte alt, hvad hertug Heinrich Rumpold forhandler sig frem til på kong Sigismunds og Det Romerske Riges vegne, ganske som hvis kong Sigismund selv havde været til stede og forhandlet sig frem til det.
1422. 13. septemberKøbenhavnJens Pedersen af Emdrup, væbner, erklærer at have modtaget 30 mark sølv i gangbare hvide lybske hulpenninge af Niels Hanins børn og sande arvinger. For disse penge overdrager han dem en gård med toft og bygninger, nemlig to boder på den vestre side af Tyskemannegade (Skoboderne), som Jens Gadensteen tidligere havde pantsat ham for 30 mark sølv i gangbar mønt.
1422. 29. septemberNiels (Esbernsen) Krumpen (af Ravnstrup) skænker sin vindmølle i landsbyen Køge til Sorø kloster, men forbeholder sig ret til at beholde den for livstid.
1422. 1. oktoberCecile Esgesdatter, enke efter Tage Nielsen, ridder, skøder tre gårde i Fjallerslev og Tøving til Dueholm kloster.
1422. 5. oktoberMorsø SønderherredstingTingsvidne af Morsø Sønderherredsting om en skødning foretaget af Cecilie Esgesdatter, enke efter Tage Nielsen, ridder, af tre gårde i Fjallerslev og Tøving til Dueholm kloster.
1422. 6. oktoberMorsø Nørreherreds tingTingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om en skødning foretaget af Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, af tre gårde i Fjallerslev og Tøving til Dueholm Kloster.
1422. 9. oktoberHenneke (Hennekesen) Bosendal, væbner, erkender at have i leje af sankt Agnete kloster i Roskilde alt deres gods i Snesere. Godset må han frit benytte indtil sin død, på det vilkår, at han skal holde bebygget og beboet gods i god stand samt at han hvert år før sankt Nikolaus' dag skal give klosteret 20 lybske mark. Såfremt han ikke overholder de nævnte betingelser, har klosteret ret til at tilbagekalde deres gods og brev. Efter Henneke Bosendals død, skal godset vende tilbage til klosteret.
1422. 9. oktoberSivert Larsen af Oreby på Lolland erkender at skylde hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 30 lødige mark og 13 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham to gårde i Store Lyngby i Strø herred. Anders Nielsen skal oppebære alle de indtægter, som godset giver. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol, under forudsætning af, at Sivert Larsen indløser godset fra Anders Nielsen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge pengene. Såfremt Anders Nielsen mister godset, forpligter Sivert Larsen sig til at erstatte ham værdien.
1422. 10. oktoberRomNicolaus de Leis får provstiet i Roskilde, som er ledigt ved Oluf Jakobsens promotion til biskop i Västeräs, skønt han forud har kantoriet i Lund, som han dog nu er villig til at opgive (cf. nr. 5721)
1422. 11. oktoberCecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, overdrager sin søstersøn Jens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, alt sit arvegods på Mors og i Thy, eller hvor det ligger i Nørrejylland, på nær det, som hun har givet og skødet til kirke og kloster for sin sjæl, eller som hun tidligere har afhændet, på det vilkår, at han årligt skal give hende forskellige ydelser i korn, smør, ål, svin, tørv og lyng; hun forpligter sig desuden til hverken at afhænde mere af sit gods, vælge sig nogen anden værge eller tilbagekalde sit gods, så længe han overholder aftalen.
1422. 11. oktoberJens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, stadfæster den skødning til Dueholm Kloster af tre gårde i Fjallerslev og Tøving, som er foretaget af hans moster Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder.
1422 [11. oktober?]Jens (Pedersen) Frost (Bild) erklærer at have modtaget det gods, som hans moster Cecilie Esgesdatter (Bild) ikke havde givet Dueholm Kloster, og lover at skaffe hende underhold.
1422. 17. oktoberRom, Santa Maria MaggiorePave Martin 5. udnævner Oluf (Jakobsen (Knop)), biskop i Västerås, til nuntius og generalkollektor af det pavelige kammers indtægter i Danmark, Sverige og Norge samt i provinsen Riga, pålægger ham at aflægge regnskab, bemyndiger ham til at udpege subkollektorer og til at straffe enhver kirkelig person eller institution, der vægrer sig ved at betale, og pålægger ham at aflægge den sædvanlige troskabsed; samtidig tilbagekalder paven alle tidligere udnævnelser.
1422. 18. oktoberJakob Nielsen Rintaf og hans hustru Elisabeth Andersdatter skøder en brydegård i Rejnstrup og en brydegård med en gårdsædegård i Tokkerup til Næstved sankt Peder kloster mod at blive optaget i klostret som præbendarier.
1422. 28. oktoberHaraldsborgKong Erik 7. af Pommern giver borgerne i København samme privilegier som andre købstadsmænd i Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør. Fogeden, borgmestre og råd skal indsætte håndværksmestre i byen. De, der holder herberg, skal sørge for mad, øl og foder samt staldrum. Fremmede købmænd må kun sælge i større partier. Gæster må ikke gøre landkøb, men det, de udfører, skal de købe af borgerne. Borgerne skal være toldfri overalt i riget, undtagen på fiskemarkederne. Endelig tager kongen såvel borgerne i København som købmænd og gæster, der handler der, under sin beskyttelse.
1422. 12. novemberBordesholm klosterProvsten og konventet i Bordesholm kloster i Bremen stift erklærer, at de har indgået forlig med Timme Båd, kannik i Slesvig, og Hartvig Wulf, væbner fra Bremen stift, angående patronatsretten i de 12 apostles alter i sognekirken i Kiel.
1422. 18. novemberRom, Santa Maria MaggiorePave Martin 5. pålægger sin kapellan og auditør Johannes de Thomariis fra Bologna at overdrage kanonikat og præbende i Lübeck til Otto Boesen, kannik i Ribe. Samme Otto havde ført proces om embederne mod Johannes Buramer, idet han havde et pavebrev, ifølge hvilket han havde ret til et embede i Lübeck eller Schwerin; da hverken Capus de Laturre, som først var blevet udpeget til at afgøre sagen, eller Johannes de Thomariis selv, som sagen siden var blevet overdraget til, havde kunnet træffe nogen afgørelse, og da Johannes Burammer imidlertid var død, overgår embederne til Otto Boesen, skønt han i forvejen har et provsti i Vardesyssel og kanonikater og præbender i Slesvig. Ved samme afgørelse annulleres alle tidligere bestemmelser i sagen.
[1422?]. 23. novemberDavid Saksesen pantsætter en gård i Tykær til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1422. 24. novemberLandskrona bytingTingsvidne af Landskrona byting om Didrik Hases skødning af sin gård i Landskrona til væbneren Torkild Brahe ved dennes repræsentant rådmand Johan Manscowe.
1422. 1. decemberRom, Santa Maria MaggiorePaven pålægger bl.a. biskoppen i Slesvig at sætte gejstligheden i sit stift i skat for at stille tropper til kamp mod kætteriet i Bøhmen.
1422. 16. decemberSjællands landstingSjællands landsting vidimerer Jakob Nielsen Rintafs og Elisabeth Andersdatters brev om deres overdragelse af gods til Næstved Sankt Peder kloster af 1422 18. oktober, samt bevidner Jakob Nielsen Rintafs skødning på landstinget.
1422. [18.-24.?] decemberKristoffer i Svenstrup erklærer at have fået en gård i Svenstrup i Malle sogn i pant for syv lødige mark af abbed Henrik og hele konventet i Vitskøl kloster. Hvis Kristoffer har nogle afgrøder på den pågældende ejendom, når den skal indløses, skal han beholde deres afkast.
[1422. 30. december]MontefiasconeBiskop Kasper af Øsel skriver til højmesteren for Den Tyske Orden om sine stridigheder med høvedsmanden på Arensburg på Øsel Wilhelm v. Fahrensbach, der flere gange tidligere har erklæret at ville søge beskyttelse hos kong Erik 7. af Pommern i Sverige. Biskop Kasper meddeler, at han har forbudt Wilhelm v. Fahrensbach at rejse ud af Livland uden biskoppens tilladelse. Ikke desto mindre er Wilhelm v. Fahrensbach rejst til kong Erik, hvor han har gjort fodfald for kongen. Her har han i sit forsøg på at ødelægge biskop Kasper, dennes kirke og dens undersåtter med forsæt arbejdet på at vende kong Erik imod biskop Kasper og dennes kirke ved hjælp af usande historier og klager. Bl.a. har Wilhelm v. Fahrensbach fortalt kong Erik, at biskop Kasper skulle have udsat Wilhelm v. Fahrensbach for stor skade og vold, samt at biskoppen skulle have forsøgt at indbringe sagen mellem dem for paven i Rom, hvorved Wilhelm v. Fahrensbach ville få frataget sin ridderret. Desuden har Wilhelm v. Fahrensbach bedt kong Erik om at beskytte hans gods på Øsel, som imidlertid retmæssigt tilhører kirken på Øsel, samt at sikre, at Wilhelm v. Fahrensbach er dækket af den ret, som også de andre livlandske riddere og knægte er dækket af. På grund af Wilhelm v. Fahrensbachs skadelige virksomhed hos kong Erik, som kunne have ført til fjendskab mellem kong Erik og biskop Kasper, har biskop Kasper været nødt til at sende to mænd fra kapitlet og to af biskoppens egne mænd til kong Erik for at befri biskoppen og kirken på Øsel fra Wilhelm v. Fahrensbachs ondsindede beskyldninger, således at de kunne undgå unåde fra kong Eriks side.
1422Skåne landstingKnut Jonsson (Tre Rosor) i Dätterstorp, væbner, erkender at skylde Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, otte engelske nobler, som han skal betale tilbage på den næstkommende mortensdag. For denne sum penge pantsætter han ham sit gods i Blekinge, som han havde arvet efter sin morbror, med det vilkår at Niels Svendsen skal have fuldmagt at oppebære indtægterne fra det pågældende gods, indtil det indløses. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol.
1422[Rostock]Erklæring fra borgmestre og råd i Rostock om de nærmeste slægtninge til fru Beke (Albrektsdatter (Moltke)), enke efter Hans Reimersen.
1422Hartvig Nielsen pantsætter biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde en gård i Tostenæs for ni lødige mark.
1422Peder Torstensen Begere og hans hustru Edle Ilvidsdatter skøder til biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde alt det gods i Jylland og på Fyn, som var tilfaldet dem efter Ilvid Andersen og dennes hustru Merete.
1422Jens (Nielsen) Kaas (Sparre) får patronatsret til Tårup kirke, Fjends herred, for sig og sine efterkommere af biskop Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg. Det aftales samtidig, at præsten skal have Dalsgård i samme sogn og holde to ugentlige messer.
1422.Peder Griis (af Slagelse), byfoged i Slagelse, lejer Antvorskov klosters gård i Slagstrup.
1422.Tingsvidne om, at der kun har været nedlagt forbud på tinge mod udnyttelsen af fru Lydgerds gods – Kertinge hovedgård med tre brydegårde og tre landbostavne, tre gårde i Holev og en gård i Marslev – dengang Peder Beyere med magt tog det fra Borkvard (Ottesen) Limbeks enke fru Anne (Arvidsdatter (Taa)), som sammen med Klaus (Ottesen) Rantzau var retmæssig arving.
1422.Henrik Henzesen sælger og skøder Sten (Tygesen) Basse den gård i Nyborg, som han havde købt af Jens Pedersen Lavindsfar.
1422.Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting hr. Sten (Tygesen) Basse den gård i Nyborg, som denne havde købt af Henrik Henzesen.
1422.Jens (Stensen) Basse overlader sin fader Sten (Tygesen) Basse to breve, dels Peder Nielsen Lykkes brev fra 1340, hvori han for 10 mark sølv sælger Niels Gødesen alt sit gods i Nordskov i Skovby herred, som Jens Basse havde fået af Torsten Venstermand, dels et brev, hvori Torsten Venstermand skøder Jens Basse den arv, der med hans hustru (Maren) var tilfaldet ham efter Aksel Jensen.
1422.Kong Erik 7. af Pommern overlader Peder Nielsen jord og grund i Bjørnebrogade i København mellem Svend Murers og Mads Hennekesens boliger.
1422Jakob Sundt skøder tre huse i Brydebølle til Maribo kloster.
1422Kong Erik 7. af Pommern udsteder på det kongelige retterting låsebrev på gods i Torslunde, Nøbbet og andetsteds.
1422Tingsvidne om Jens Jakobsens skødning af en gård i Gørslev til Maribo kloster.
1422Tingsvidne om en gård i Fuglebæk i Fuglse herred.
1422Fru Bodil Gundesdatter (Lange) skøder gods i Helligsø til Vestervig kloster.
1422Et tingsvidne om Vestervig klosters rettigheder til noget gods i Hørdum sogn.
1422Niels (Jakobsen) Kalf skøder Peder (Jakobsen) Grøn noget gods i Hvidbjerg sogn.
1422Et skøde på en gård i Hvam tilhørende Viborg Sankt Hans kloster.
1422[Næstved]Mads Ipsen sælger en bod i Næstved til Per Persen.
1422[Næstved]Mads Ipsen tinglyser sit salg af en bod i Næstved til Per Persen.
1422Afgørelse vedrørende gods tilhørende Næstved Skt. Peder kloster.
1422.[Sjællands] landstingTingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Anders Jakobsen (Lunge) var blevet retmæssigt indført i Ordrup.
forrige næste