1422

1422. 18. oktober.

Jakob Nielsen Rintaf og hans hustru Elisabeth Andersdatter skøder en brydegård i Rejnstrup og en brydegård med en gårdsædegård i Tokkerup til Næstved sankt Peder kloster mod at blive optaget i klostret som præbendarier.

A: Tabt, registreret i Næstved St. Petri kl.reg. (1528), trykt SRD IV 381 r. V

Aa: Vidisse af Sjællands landsting 1422 16. december. Tabt, registreret i Næstved St. Petri kl.reg. (1528), trykt SRD IV 381 r. VI

Aa1: København, Rigsarkivet, Rigens Forfølgningsbøger 1536-1660, nr. 6-9 1598-1607, f. 34r-34v, vidisse af det kongelige retterting 1599 24. juni.

Aa2: Vidisse af det kongelige retterting 1599 24. juni. Tabt

Tekst efter Aa1.

Omnibus præsens scriptum cernentibus, Jacobus Nicolai dictus Reentaff de Reinstrup, salutem in domino sempiternam, ♦

Noveritis me, una cum dilecta conjuge mea Ellsaff Anders daather, tam ipsius, quam mei mera voluntate, deliberato animo, plenarioque consensu, a religiosis viris, fratre videlicet Jacobo abbate Nestvedensi, ordinis sancti Benedicti, ejusque conventu, fraternitatem seu sororitatem in domino recipisse, qui quidem viri religiosi, pro calefactura dicta ildebrandt, pro victu et vestitu ɔ: føde och klæde loco proventus nostri, de certa pensione seu certis redditibus, nobis videlicet Jacobo et Ellsaff, ad dies, nostrorum utriusque per literas suas apertas se astrinxerant provisuros, et ipse pro ut eædem literæ apertæ nobis super hoc confectæ clare docent, ♦

Nos vero antedicti Jacobus Reentaff et Ellsaff, in recompensam ejusdem proventus pensionis seu reddituum ob salutem animarum nostrarum, nostrorumque parentum et amicorum omnium, eisdem viris religiosis, eorumque successoribus, bona nostra, videlicet unam curiam villicalem in Reinstrup, cui adjacent, octo solidi terrarum in censu, cum suis areis videlicet venge, bøgehaffue et egehaffue, unam curiam villicalem in Tockerup, cui adjacent quatuor solidi terrarum in censu, cum sua curia inquilinaria, cum omnibus dictorum bonorum pertinenciis, videlicet, agris, pratis, sylvis, pascuis, piscaturis, nullis omnino exceptis, ad quatuor fines camporum, quocunque nomine censeantur, jure omni. jus si quod nobis pro parte, competit, vel competens fuerit, ad alia bona in cujuscunque possessione, dictæ haffue vel werie, sitæ. tam judicialiter quam injudicialiter obtinendum, exquirendum, expendendum et exigendum, redonamus, scotamus, et ad manus eorundem libere assignamus, jure perpetuo possidenda insuper nos obligantes nostrosque hæredes, prædictis dominis eorumque successoribus, antedicta bona, liberare, disbrigare et appropriare, secundum leges terræ, sine recriminatione et allocutione quorumcunque. ♦

In omnium præmissorum testimonium, sigillum meum, una cum sigillis honorabilium virorum, videlicet domini Petri Mathiæ plebani Nestvedensis, domini Petri Pederszøn plebani in Gunderszløff sacerdotum. Andreæ Petri de Holme, Mathiæ Petri de Lillenestuidt, armigerorum, Nicolai Petri dicti Griis, dilecti fratruelis mei, Petri Daring proconsulis Nestvedensis et Ingvari Tyconis civis ibidem præsentibus, est appensum. ♦

Datum anno domini milesimo quadringentesimo vigesimo secundo, die sanctæ Lucæ evangelistæ. ♦

Jakob Nielsen, kaldet Rintaf, af Rejnstrup til alle ser dette brev, evindelig hilsen i Herren.

I skal vide, at jeg, sammen med min kære hustru, Elisabeth Andersdatter, med både hendes og min fulde vilje, velberåd hu og fuldstændige samtykke, har modtaget broderskab og søsterskab i Herren af munkene, det vil sige broder Jakob, abbed i Næstved, af sankt Benedikts orden, og hans konvent; hvilke munke forpligtede sig ved deres åbne brev til at forsyne os, det vil sige Jakob og Elisabeth, i vore begges levetid, med brændsel, kaldet ildebrand, med kost og beklædning (ɔ: føde og klæder), i stedet for vor indtægt af sikker landgilde og sikre afgifter; og jeg forpligtede mig selv således som samme åbne brev, udstedt til os, om denne sag klart viser.

Vi, tidligere nævnte Jakob Rintaf og Elisabeth, giver atter og skøder for vore, vore forældres og alle vore venners sjæles frelse som kompensation for samme indtægt, landgilde og afgifter til samme munke og deres efterfølgere vort gods, nemlig et brydegård i Rejnstrup - med et tilliggende på otte ørtug skyldjord, med dens områder, nemlig vænge, bøgehave og egehave - og en brydegård i Tokkerup, med et tilliggende på fire ørtug skyldjord, med dens gårdsædegård, med alle tilliggender til nævnte gods, nemlig agre, enge, skove, græsgange, fiskevande, slet intet undtaget, til bymarkernes fire markeskel, med hvilket navn det end benævnes, med al ret; samt hvad ret, der tilkommer, eller vil tilkomme, os til andet gods, i nogens besiddelse, kaldet have eller værge, som kan opnås, udsøges, bruges og kræves, såvel med som uden rettens hjælp, og overgiver det frit frit til deres hænder til at besidde med evig ret; idet vi ydermere forpligter os og vore arvinger til at fri, frigøre og hjemle de førnævnte herrer og deres efterfølgere det tidligere nævnte gods i overensstemmelse med landets lov uden retskrav eller tiltale fra nogen.

Til vidnesbyrd om alle de føromtalte ting er mit segl hængt ved dette brev, sammen med segl tilhørende de hæderværdige mænd, nemlig hr. Peder Madsen, sognepræst i Næstved, hr. Peder Pedersen, sognepræst i Gunderslev, præster, Anders Pedersen af Holme, Mads Pedersen af Lille Næstved, væbnere, Niels Pedersen, kaldet Gris, min kære lillebroder, Peder Daring, borgmester i Næstved og Ingvar Tygesen, borger sammesteds.

Givet i det Herrens år 1422 på evangelisten Lukas' dag.