forrige næste
DatoStedNr.Regest
1423. 1. januarFlensborgHertug Heinrich Rumpold bekendtgør, at han i kraft af kong Sigismunds fuldmagt har forhandlet fred imellem kong Erik og de slesvigske hertuger med henblik på en voldgiftsdom imellem parterne afsagt af Sigismund eller ham selv på dennes vegne.
1423. 1. januarFlensborgKong Erik erklærer, at han har stillet sig til rette for kong Sigismund eller dennes stedfortræder, Heinrich Rumpold, i striden med de holstenske grever.
1423. 1. januarFlensborgHøjtysk tekst der må have tjent som forlæg for den latinske version i Sigismunds dom 28. juni 1424 af kong Eriks brev, at han har stillet sig til rette for Sigismund eller dennes stedfortræder, Heinrich Rumpold, i striden med de holstenske grever.
1423. 5. januarFlensborgHertugerne Heinrich, Adolf og Gerhard af Slesvig erklærer, at de stiller sig til rette for den romerske kong Sigismund eller hans stedfortræder, hertug Rumpold, i striden med kong Erik.
1423. 5. januarFlensborgDe holstenske brødre Heinrich, Adolf og Gerhard fremfører anklager imod kong Erik 7. af Pommern. Indledningsvis fremfører de, at hertugdømmet Slesvig, også kaldet hertugdømmet Jylland, herunder også Fehmarn har været i deres forfædres og deres egen besiddelse som arveligt len. Heinrich har gentagne gange på sine egne og sine brødres vegne anmodet kong Erik 7. af Pommern om forlening, hvilket Erik imidlertid har nægtet. For det første, da brødrene var under deres onkel Heinrichs formynderskab, fratog kong Erik dem Nyhus og Flensborg med vold. Der blev indgået aftale om en retssag imellem Erik og Heinrich, men Erik dukkede ikke op. Dvs. Erik har Nyhus og Flensborg inde med urette, således at de ikke kan indløses, som kongens åbne brev ellers erklærer. Fremdeles blev det aftalt, at Erik ikke skulle gøre brødrene hindringer i hertugdømmet. Ikke desto mindre tog dronning Margrete Trøjborg, Skinkelborg, Grødersby og Herrederne i sin besiddelse. Slesvigbispen overdrog hende endvidere Svavsted og Stubbe. Godset skulle have være overdraget, og det ville have været en hjælp i kampen mod Ditmarsken, som hærgede og plyndrede i hertugdømmet. Skaden løber op til 200.000 mark. Fremdeles blev det aftalt, at dronning Margrete kunne have Tønder inde i ti år. Var hun død forinden, skulle Tønder genoverdrages. Dette er ikke sket, og skaden beløber sig til 40 mark. Skaden omfatter Sild og Før, som ligger under Tønder fogedi. Endvidere tog dronning Margrete Åbenrå med urette. Fremdeles anklager de tre brødre kongen angående slottet Tranekær og landet Langeland. Fremdeles anklager de tre brødre kongen angående byen Skælskør, som hører til hertugdømmet. Ligeledes har kongen sat sig uretmæssigt i besiddelse af Haderslev. Fremdeles skulle Erik lade de tre brødres onkel Heinrich genindløse Flensborg og Nyhus, men Erik nægtede og sendte derimod sin krigserklæring til Heinrich. Derpå forhandlede herrer og venner en våbenhvile på fem år. I den tid befæstede kong Erik Flensborg imod våbenhvilens bestemmelser. Han skulle endvidere have revet borgen (”mons”) ned, hvilket ikke skete. Det har medført skade for over 10.000 mark. Fremdeles lod kongen tre slotte, Fredeborg, Kongsborg og Lindau, opføre inden for våbenhvileperioden, hvilket har medført skade for over 200.000 mark. Fremdeles inden for en våbenhvile, der var blevet forhandlet af rådssendebudene fra Hansestæderne, havde Erik angrebet Oldenburg og dræbt de holstenske undersåtter. Skaden beløber sig til 50.000 mark. Fremdeles under den samme våbenhvile havde Erik angrebet Fehmarn. Skaden beløber sig til 100.000 mark. Fremdeles anklager brødrene kong Erik mht. Kopparberget i Sverige, som allerede dronning Margrete tog fra dem med vold. Skaden beløber sig til 50.000 lødige mark sølv. Fremdeles anklager brødrene kong Erik for at sidde uretmæssigt inde med Gotland, som var pantsat til dem for 4.000 mark lødigt sølv. Fremdeles skyldte kong Christoffer 2. af Danmark grev Johann af Holsten 100.000 mark. Fremdeles skyldte kong Erik af Sverige greverne Heinrich, Claus og Albrecht 3000 lødige mark. Fremdeles skyldte kong Magnus af Sverige og Norge brødrenes forfædre 1100 mark lødig af kølnsk vægt. Fremdeles blev der indgået aftale med dronning Margrete om at dele skatteindtægterne af Nordfrisland, hvilket ikke skete, hvorved holstenerne pådrog sig et tab på 796 pund engelske sterling. Ligeledes havde de pådraget sig et stort tab på grund af, at Ejdersted var blevet dem forholdt. Fremdeles, da brødrenes mor, Elisabeth, var på vej til møde med sine fæller, blev hun og hendes selskab overfaldet på vejen skønt inden for en våbenhvileperiode. Dette medførte skade for mere end 600 mark, og det var sket i modstrid med kongens garantier inden for og uden for kongeriget. Fremdeles er det fredsbrud, at kong Erik holder Flensborg og Nyhus fra brødrenes onkel i modstrid med aftaler. Fra borgere i Flensborg, således Henneke Koch og hans fæller blev 1000 mark lybsk stjålet. Dette gjorde Jeppe Jerrefang, foged for Kristian Vendelbo. Fremdeles stjal Benedikt Reder 20 heste til en værdi af 200 mark lybsk fra Lange Johann i Flensborg og førte dem til Kalø. Ligeledes stjal ærkebiskoppen af Lund et skib fra Peter Borghen. Skib og last udgjorde en værdi af 4000 mark. Yderligere stjal hr. Vendelbo 100 mark lybsk fra Flensborg. Fremdeles fik hr. Lutker stjålet et skib ud for Sverige. Skib og last udgjorde en værdi på 5000 mark lybsk. Fremdeles stjal hr. Niels gods fra Lorenz og Johann i Flensborg for 700 mark. Hr. Schutzenburg stjal et stykke gråt klæde fra Gerhard Ovenscherer til en værdi af 5 mark. Fremdeles fik holstenske undersåtter fra Kiel stjålet varer i Karstan for 5 mark og 23 øre. Fremdeles var adskillige andre holstenske undersåtter blevet bestjålet. Fremdeles fik Johann Heslein stjålet gods for 60 mark, og godset blev ført til Helsingborg. Fremdeles fik Marquard Harrien og hans brødre stjålet gods fra skipperen Arnolds skib for 100 mark, og godset blev ført til Nyborg. Ligeledes fik Stamer Tienen og Claus Odden stjålet gods for 300 mark i Fehmarnsund, og godset blev ført til Hagenskov. Fremdeles stjal Oluf Tuesen gods fra Johann Günthers fra Kiel for 4000 mark i Øresund, og godset blev ført til Helsingborg. Fremdeles blev Lange Detleff bestjålet for 30 mark af hr. Peder Mogensens tjenere, og godset blev ført til Bygholm. Fremdeles befalede Johann Podebusk d. Yngre at der blev stjålet gods for 113 mark fra Ekelop. Godset blev ført til Søborg. Fremdeles blev Johann Kock bestjålet for 20 mark i Ribe og otte mark i Skælskør. Ligeledes stjal hr. Vendelbo adskilligt gods fra Claus Kock, da denne var i Nørrejylland på trods af, at denne havde fået sikkert lejde. Ligeledes blev Arnold Lornsen og Engelbrecht bestjålet for 250 mark. Fremdeles stjal Vendelbo kvæg og klæder i Nørrejylland fra Wolle for 3000 mark. Ligeledes stjal Vendelbo klæder og kvæg fra Marquard og andet gods til en værdi af 90 mark. Fremdeles stjal Vendelbo kvæg, klæder og andet fra Heinrich Skrædder for 20 mark. Ligeledes bestjal Lyder Rantzau Mengenrise i havnen i Vordingborg for 200 mark lybsk. Fremdeles led borgere fra Neustadt et tab på Sjælland for 60 mark. Ligeledes led Johann van der Heide et tab på ti mark ved Vordingborg slot. Johann Seelten led et tab på 50 mark to mil derfra. Rådet i "Oppenhim" holdt 200 mark tilbage fra Godelian. Johann Boken blev bestjålet for 30 mark ud for Ribe. Ligeledes blev Marcho Nowkinden bestjålet i Ystad for 800 mark og dertil kommer, at 34 mennesker blev slået ihjel. Ligeledes blev Paul Kint kaldt til dronningen, som ville erstatte ham for et tab på 100 mark lybsk. Ambrosius blev bestjålet for 12 lødige mark. Ligeledes blev Johann Magnussen og hans brødre bestjålet af danskere for 60 mark, og en af hans brødre blev slået ihjel. Fremdeles holdt hr. Niels Svendsen Hermann Schaumburg fanget i et halvt år, tog 60 mark fra ham, hvorefter han blev slået ihjel. Ligeledes blev borgerne i Oldenburg bestjålet, først og fremmest Johann van Tweed, hvis arv beløbende sig til 200 mark på Lolland blev ham forholdt. Fremdeles blev adskillige navngivne borgere fra Heiligenhafen berøvet deres gods. Fremdeles blev fiskere berøvet net for 20 mark ud for Slesvig by. Claus Sasse blev berøvet gods for 50 mark. Abelone van Belwarde var blevet holdt uretmæssigt fanget, og hendes gods var blevet holdt tilbage for hende i 30 år (?): Han havde prøvet at henvende sig til dronningen, men det hjalp hende ikke. Hertug Gerhard og grev Albrecht havde ikke kunnet opnå erstatning og havde lidt et tab på over 1000 mark. Ligeledes kunne navngivne holstenere, der havde været i kongens tjeneste og lidt tab derved, ikke få erstatning efter henvendelse til dronningen. Ligeledes blev borgere fra Rendsborg berøvet. Fremdeles var borgere fra Fehmarn blevet udsat for røveri tilbage fra Gerhards, brødrenes fars, dage. Fremdeles, da Flensborg skulle overdrages kongen, burde borgerne have haft otte uger, før de overdrog ham Nyhus. Dette skete ikke; i stedet indtog han Nyhus med hærmagt. Hvis holstenerne kunne have anvendt slottet i otte uger, havde de oppebåret indtægter på over 1000 mark. Dagen efter overdragelsen af Flensborg tog kong Erik fogeden Tideke van Hammern til fange og tvang ham til at udlevere syv svin og to heste til en samlet værdi af 19 mark. Ligeledes blev der stjålet redskaber for 40 mark. Fremdeles lod kong Erik en gældspost på 800 mark slette på Hindsgavl i nærvær af de tre brødres onkel Heinrich; de 800 mark blev til gengæld lagt til Nyhus, når dette skulle indløses. Fremdeles, efter at Nyhus var blevet overdraget kongen, indsatte han to høvedsmænd, som påførte brødrene stor skade. De stjal dyr og korn fra de holstenske brødre selv. Fremdeles beskattede de kirker og udpressede dyr og korn fra en mængde navngivne personer. Fremdeles pålagde høvedsmændene en ny og uretfærdig skat på Nyhus. Fremdeles stjal de 60 stykker kvæg til en værdi af fem mark hver fra borgerne i Kiel. Da ejeren af kvæget henvendte sig for at få det udleveret med en skrivelse fra brødrenes onkel Heinrich, blev han gjort til grin, da han måtte betale 20 mark for det salt, de (dvs. høvedsmændene) havde brugt til at nedsalte det slagtede kvæg. Fremdeles stjal de ni stykker kvæg fra Sigfred Dosenrode til en værdi af 45 mark. Fremdeles stjal de 66 stykker kvæg fra borgerne i Itzehoe til en værdi af 330 mark. Fremdeles beslaglagde de to stykker kvæg og en hest til en samlet værdi af 20 mark fra Heinrich Krummediges folk. Fremdeles tog Lyder Limbæk folk til fange i Slogs herred og afpressede dem for gods til 30 mark. Fremdeles red Claus Limbæk med folk fra Flensborg til Tønder og stjal der 1000 mark fra de holstenske undersåtter. Fremdeles beslaglagde de Lorenz Heestens gods for 1000 mark. Fremdeles, da Lorenz Heesten skulle overdrage Nyhus, blev han opmærksom på en af høvedsmandens tjenere, der sad på en af hans heste til en værdi af 20 mark. Dem trak han fra regnskabet, men fik dem aldrig. Fremdeles stjal de bøsser, senge og foder fra ham til en værdi af 50 mark. Fremdeles, før overdragelsen af Nyhus til kongen, blev der indgået aftale i Ribe om fri handel. Til trods herfor kunne de holstenske købmænd ikke handle frit og fik byrder lagt på deres gods. Dette beløb sig til skade for 1000 mark. Ligeledes blev en hest af en værdi til 50 mark stjålet fra Lorenz Heesten og ført til Nyhus. Kongens folk tog Otto Spans tjener til fange og beslaglagde dennes gods for 50 mark. Claus Limbæk forsøgte at fratage brødrenes mor hendes indtægt af Sønderborg. Niels Henriksen udpressede 130 mark. Fremdeles forhindrede kongens høvedsmænd brødrenes undersåtter i at betale skat til dem. For dette led brødrene et tab på 1000 lødig mark. Alt i alt beløber skaderne sig til 4640 mark. Fremdeles tog kongens høvedsmænd Henneke Dosenrode til fange og udpressede ham uretmæssigt, hvilket medførte et tab på 1000 mark for brødrene. Fremdeles tog høvedsmændene tjeneren Paul Sehested til fange og fik en løsesum af ham på 60 mark i rede penge. Fremdeles forhandlede Sigfred Dosenrode med kongen om 300 marks indtægt af Flensborg til brødrenes mor det første år (i kongens varetægt), hvilken ikke blev givet. Brødrene opregner fremdeles skader og overgreb begået af kongens høvedsmænd på Svavsted. Fremdeles har abbeden af Ryd kloster klaget over kongens høvedsmænd på Nyhus og deres brud på klosterets frihed. Klosteret led et tab på 1500 mark. Brødrene opregner fremdeles alle de skader, fredsbrud og overgreb, der fandt sted, efter hertug Heinrich af Lüneburg havde formidlet våbenhvile (der hentydes formodentlig til traktaten 16. september 1410 fra Flensborg, DD 1410. 16. sep., nr. 14100916002). Dernæst opregner de alle de skader, fredsbrud og overgreb, der har fundet sted inden for den femårige våbenhvile (der hentydes formodentlig til våbenhvilen i Kolding 24.-25. marts 1411, DD 1411. 24. mar., nr. 14110324001 og DD 1411. 25. mar., nr. 14110325001). Dernæst opregner de en kort liste over skader efter fredsforhandlinger i Flensborg, hvormed der muligvis hentydes til den af hansestæderne formidlede våbenhvile i anden halvdel af 1418. Fremdeles kræver brødrene af kongen, hvad der var blevet dem tildømt i Fehmarnsund i 1421 af hertug Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hertug Erich af Sachsen, Westfalen og Engern samt grev Adolf af Holsten, Stormarn og Schauenburg (cf. DD 1421. 26. maj, nr. 14210526001). Derpå anråber brødrene hertug Rumpold på Det romerske Imperiums vegne om at pådømme de overgreb, der er blevet begået af kongen imod deres len og arv, som ulovlige, således at kongen skal forlene dem hertugdømmet Slesvig, lade dem indløse Flensborg og Nyhus, tilstå dem deres ret til Kopparberget i Sverige og give dem krigsskadeerstatning for 800.000 mark lybsk. Brødrene erklærer at forblive ved Det romerske Imperium som dommer, selv om det ikke skulle lykkes Heinrich Rumpold at afsige dom inden for fristen. De påkalder sig retten til ikke at skulle aflægge overflødige vidnesbyrd.
1423. 6. januarFlensborgNedertysk tekst der må have tjent som forlæg for den latinske version i Sigismunds dom 28. juni 1424 af de slesvigske hertugers brev brev, at de har stillet sig til rette for Sigismund eller dennes stedfortræder, Heinrich Rumpold, i striden med kong Erik.
1423. 6. januarFlensborgTraktat imellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam.
1423. 6. januarFlensborgKong Erik fremfører anklager imod holstenerne for hertug Heinrich Rumpolt.
1423. 8. januarGottorp slotHertug Wilhelm af Braunschweig og Lüneburg vidimerer på opfordring af de slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhard tre pergamentsbreve, som de slesvigske hertuger har forevist ham. Indledningsvis gives en beskrivelse af brevenes besegling. Heinrich, Adolf og Gerhard anmoder specifikt om instrumentet af hensyn til den forestående farefulde rejse og den dermed forbundne risiko for, at originalerne ville gå tabt. I det første brev udstedt i Nyborg den 15. august 1326 forlener kong Valdemar 3. grev Gerhard 3. af Holsten med hertugdømmet Jylland som arveligt fanelen. I det andet brev udstedt i Nyborg den 16. august 1326 anerkender ærkebiskop Karl af Lund, bisperne Niels af Børglum, Peder af Odense, Jens af Slesvig, Jens af Ribe, Jens af Roskilde, Tyge af Viborg og den udvalgte biskop Svend af Århus og ridderne Lars Jonsen, drost, Ludvig Albertsen, marsk, Knud Porse og Jens Uffesen på hoffets vegne kong Valdemar 3.s overdragelse af hertugdømmet Jylland til grev Gerhard 3. af Holsten som arveligt fanelen. I det tredje brev udstedt i Nyborg den 16. august 1326 anerkender drosten Lars Jonsen, marsken Ludvig Albertsen og 34 andre danske herremænd på hoffets vegne kong Valdemar 3.s overdragelse af hertugdømmet Jylland til grev Gerhard 3. af Holsten som arveligt fanelen.
1423. 8. januarGottorpHertug Wilhelm af Braunschweig og Lüneburg vidimerer tre breve om grev Gerhard 3. af Holstens forlening med hertugdømmet Jylland som arveligt fanelen.
1423. 17. januarLars (Bentsen) Pig i Nørrehalland, væbner, overlader al rettighed, som han havde fået med sin hustrus mødrenearv og som bestod af en lod i Rossared og de godser som hr. Ebbe (Ågesen) Pig havde i Fjärås sogn i Nørrehalland, til Knud Knudsen (Båd af Halland), som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs arving på sin hustrus vegne, og fru Cecilie (Jensdatter (Uf)) i Hardeberga, Peder Tuesen (Rani) og Henneke (Hartvigsen) Limbek, som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs datters arvinger.
1423. 22. januarLübeckHansestædernes rådsudsendinge samt rådet i Lübeck skriver til de livlandske hansestæder. Rådsudsendingene og rådet i Lübeck beretter, at der den 5. januar 1423 i Flensborg er blevet indgået en fred imellem kong Erik 7. af Pommern og hertugerne af Slesvig. Endvidere berettes det, at striden imellem hansestæderne og kong Erik er blevet bilagt. En afskrift af denne aftale imellem hansestæderne og kong Erik er vedlagt nærværende brev. Aftalen betyder, at kongens undersåtter nu har lov til at rejse til hansestæderne for at handle, samt at hansekøbmændene har lov til at rejse til kong Eriks tre riger for at handle. I perioden frem til 23. maj 1423 må heste, levende dyr eller korn imidlertid ikke udføres fra kong Eriks tre riger. Endvidere skal kobberpenningen fortsat være gældende frem til 23. maj 1423 i kong Eriks tre riger. Dog er ingen forpligtet til at modtage kobberpenninge for sine varer, såfremt man i forvejen har afslået det. Såfremt man ikke inden handlens afslutning har givet besked om, hvorledes man ønsker at modtage betalingen, er man forpligtet til at modtage beløbet i kobberpenninge. Endvidere berettes det, at kong Erik har lovet at frigive alle fanger fra hansestæder samt alle skibe og alt gods tilhørende hansestæderne, som er blevet beslaglagt i kong Eriks tre riger. Derfor beder hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck de livlandske hansestæder om uden tøven at skrive til dem, såfremt kong Eriks folk har taget noget fra livlandske hansekøbmænd i de tre riger, eller såfremt kong Eriks folk har lagt dem hindringer i vejen. Såfremt det ikke er muligt for de livlandske stæder at sende et sådant brev, beder hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck om, at de livlandske hansestæder giver deres rådsudsendinge oplysningerne om de pågældende skader med til det møde, som skal holdes 1. maj 1423 i Wismar. Endvidere berettes det, at sagen om alle de skader, som er blevet påført hansekøbmændene i kong Eriks tre riger, skal drøftes nærmere ved et møde i København i pinsen 1423, hvor også kong Eriks råder vil være til stede, således at også denne sag imellem hansestæderne og kong Erik kan bilægges. Endvidere meddeles det, at både de preussiske hansestæder og mange andre hansestæder, vil deltage i det møde, som skal holdes 1. maj i Wismar, hvorfor hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck igen opfordrer de livlandske hansestæder til at sende deres rådsudsendinge med fuldmagt til dette møde. På dette møde vil man drøfte sagen om alle de skader, som er blevet påført hansekøbmændene i kong Eriks tre riger indtil nu, samt hvorledes man bedst kan bilægge striden mellem hansestæderne og kong Erik angående disse skader i København i pinsen 1423. Endelig meddeles det, at det er muligt for de livlandske hansestæder at indtræde i forbundet imellem hansestæderne og kong Erik. De livlandske hansestæders rådsudsendinge skal blot medbringe to beseglede breve til mødet i Wismar 1. maj 1423 med samme ordlyd som den vedlagte afskrift af traktaten imellem hansestæderne og kong Erik (DD 1423. 6. jan., nr. 14230106002). Det ene brev skal kong Erik have, og det andet brev skal hanseforbundet have.
1423. 25. januarTorsten Budde af Døllefjelde pantsætter for seks lødige mark en gård i Døllefjelde til Oluf Pedersen (Godov) af Bramsløkke, som denne tidligere havde haft i pant for 20 mark.
1423. 27. januarRomPave Martin 5. bevilger en supplik på vegne af Peder Jakobsen, præst fra Roskilde stift, om at få fornyet provision på et evigt vikariat i Roskilde domkirke, som han fik ved biskoppens myndighed efter den tidligere indehaver Jens Hemmingsens død.
1423. 6. februarConrad Bischof (borgmester i Stralsund) skriver til Paul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden, vedrørende forhandlingerne med kong Erik 7. af Pommern. Conrad Bischof meddeler, at han har modtaget et brev fra højmesteren for Den Tyske Orden. I den forbindelse nævner Conrad Bischof, at han allerede i efteråret 1422 skrev til ordensmesteren i Livland, da Conrad Bischof var i Danmark for at forhandle med kong Erik på Den Tyske Ordens vegne vedrørende indgåelsen af en venskabelig aftale imellem kong Erik og Den Tyske Orden. Endvidere meddeler Conrad Bischof, at rådet i Stralsund derefter igen sendte ham afsted til kong Erik. Denne rejse gik over land igennem landet Holsten til Flensborg. Conrad Bischof rejste sammen med rådsudsendingene fra hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Rostock, Wismar og Greifswald. I Flensborg forhandlede hansestædernes rådsudsendinge med kong Erik, og forhandlingerne endte med, at striden imellem kong Erik og hansestæderne blev fuldstændig bilagt. Dette har betydet, at alt, hvad der hørte hjemme i hansestæderne, men som var blevet beslaglagt i kong Eriks tre riger, nu er blevet frigivet. Endvidere har enhver nu lov til at rejse frit fra kong Eriks tre riger til hansestæderne og fra hansestæderne tilbage til kong Eriks tre riger uden hindringer. Herpå er der blevet indgået en evig forbundsaftale imellem kong Erik og hansestæderne (DD 1423. 6. jan., nr. 14230106002). Endvidere meddeler Conrad Bischof, at Sigismund, romersk konge, havde sendt den højbårne fyrste Heinrich, også kaldet Rumpold, hertug af Groß-Glogau, til Flensborg. I den forbindelse nævner Conrad Bischof, at hertug Heinrich nu efter sigende er død. Conrad Bischof meddeler, at hertug Heinrich Rumpold har foranstaltet en fredsaftale (et compromissum) imellem kong Erik og de holstenske herrer, ifølge hvilken kong Sigismund skal afsige dom i sagen imellem kong Erik og de holstenske herrer til sankthans 1424 (jf. Ofendommen, DD 1424. 28. jun., nr. 14240628001). Desuden blev der helligtrekongersaften 1423 indgået en fred i Flensborg (jf. DD 1423. 6. jan., nr. 14230106004), men hertug Heinrich Rumpold deltog aldrig i forhandlingerne imellem kong Erik og hansestæderne. Efter aftale med de andre hansestæder forhandlede kun Conrad Bischof og hans fæller fra Stralsund med kong Erik. Disse forhandlinger varede i fem dage. Under forhandlingerne imellem Conrad Bischof og kong Erik, drøftede Conrad Bischof bl.a. de samme ting med kong Erik, som han tidligere på vegne af Den Tyske Orden havde drøftet med kongen. Herpå har kong Erik mundtligt over for Conrad Bischof lovet, at han vil tage til sit eget land Pommern nu til sommer, og at han dér vil mødes med højmesteren for Den Tyske Orden på grænsen imellem Pommern og Preussen, idet han ønsker at forlige sig fuldstændigt med Den Tyske Orden. Kong Erik har bedt Conrad Bischof om at sige dette videre til højmesteren. Endvidere meddeler Conrad Bischof, at hansestædernes rådsudsendinge skal til København i pinsen for at holde et møde med kong Erik. Når dette møde er overstået, vil kong Erik rejse afsted til Pommern. Endelig meddeler Conrad Bischof, at striden imellem Lübeck og Hamburg er blevet bilagt.
1423. 21. februarHardebergaCecilie Jensdatter Uf i Hardeberga, enke efter Hartvig (Emmekesen) Limbek, skøder sin datter Bodil, hr. Bent (Ebbesen) Pigs datter og nu Knud Knudsen (Båd af Hallands) hustru, alt sit gods i Nørrehalland og hendes lod, som var tilfaldet hende, i de godser, som Bent (Ebbesen) Pig havde købt samme sted. Derudover skøder hun sin datter Bodil rettigheden til gods i Nørrehalland, som var tilfaldet hende og hendes søn, Henneke (Hartvigsen) Limbek, efter hendes datter Kristine, Svend Tordsen (Båds) hustru, og som Kristine havde arvet efter sin far, Bent (Ebbesen) Pig.
1423. 22. februarKøge bytingTingsvidne af Køge byting om Peder Ståls skødning af en toft i Køge til Tyge Jensen.
1423. 26. februarBent Eggertsens hus i OdenseÆrkebiskop Peder af Lund erklærer, at Reineke Rikardsen, sognepræst i Gislev, i nærvær af ham, to andre gejstlige, en borger fra Odense, og tre væbnere, har bevidnet, at hans søster Katrine på Odense byting i 1381 fik udlagt sin arv efter faderen og yderligere modtog noget gods fra sin moder, Aleke Robertsdatter.
[14]23. 27. februarRigaRådet i Riga skriver til rådet i Reval. Indledningsvis meddeler rådet i Riga, at det 26. februar 1423 har modtaget et brev fra hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck vedrørende kong Erik 7. af Pommern (DD 1423. 22. jan., nr. 14230122001), samt at det sender en afskrift af dette brev til rådet i Reval i nærværende brev. Derefter opfordrer rådet i Riga rådet i Reval til at deltage i et møde i Wolmar 21. marts 1423. Endelig opfordrer rådet i Riga rådet i Reval til at sende rådsudsendinge til hansedagen i Wismar 1. maj 1423, hvor der skal forhandles om de skader, som tit og ofte er blevet påført hansestæderne i kong Eriks tre riger.
1423. 2. marts og 1424. 26. aprilRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Arnoldus Weydelke, klerk fra Schwerin stift, om at få ny provision på en evig indtægt af almisser fra Giesendorf og Warksow på Rügen i Roskilde stift, som har titel af et evigt beneficium, ledigt ved Johannes de Rades død, og som han allerede er præsenteret til af dets lægpatroner og indført i af biskoppen.
1423. 4. martsBiskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) skænker Dalby kirke på Hindsholm aflad.
1423. 8. martsDorpatRådet i Dorpat skriver til rådet i Reval. Rådet i Dorpat meddeler, at det den 7. marts 1423 har modtaget et brev fra rådet i Riga indeholdende en afskrift af hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübecks brev af 22. januar 1423 vedrørende kong Erik 7. af Pommern samt en afskrift af det den 6. januar 1423 i Flensborg indgåede forsvarsforbund imellem kong Erik og forskellige hansestæder. Endvidere meddeler rådet i Dorpat, at det vil sende rådsudsendinge til det møde, som skal holdes den 21. marts 1423 i Wolmar. I forlængelse heraf opfordrer rådet i Dorpat rådet i Reval til også at sende deres fuldmægtige rådsudsendinge til det pågældende møde. Endvidere meddeler rådet i Dorpat, at det ville have sendt de førnævnte afskrifter til rådet i Reval, såfremt rådet i Riga ikke allerede havde gjort det. Endelig opfordrer rådet i Dorpat rådet i Reval til at sende en rådsudsending til den hansedag, som skal holdes den 1. maj 1423 i Wismar.
1423. 14. martsRastenburgHøjmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester. Højmesteren meddeler, at det fuldmægtige sendebud, som højmesteren havde sendt til kong Erik 7. af Pommern med anbefalingsbreve og andre skrifter, netop er vendt tilbage til højmesteren. Dette sendebud har netop berettet, at striden mellem kong Erik, de holstenske herrer og hansestæderne er blevet bilagt. Endvidere har sendebudet berettet, at kong Erik nu er velvilligt stemt over for Den Tyske Orden, og at han af kærlighed til kristendommen har tilbudt Den Tyske Orden at bistå den med råd og dåd. Højmesteren meddeler i forlængelse heraf, at han ønsker at sende en delegation til kong Erik, og han opfordrer den livlandske ordensmester til at lade en livlandsk ordensherre deltage i delegationen til kong Erik. Derfor beder højmesteren den livlandske ordensmester om at nedfælde alle sager og tvister vedrørende Reval, Narva, Harrien, Wierland osv., som den livlandske ordensmester finder nødvendige for delegationen. Oplysningerne om disse sager og tvister skal den livlandske ordensmester sende med en livlandsk ordensherre til højmesteren over land, inden højmesteren drager afsted fra Marienburg til det møde, som han skal holde med hertug Witold. Endvidere beder højmesteren den livlandske ordensmester om at sørge for den livlandske ordensherres kost. Således opfordres den livlandske ordensmester til at sende et skib med fornødenheder fra Livland til Danzig, for at den livlandske ordensherre ikke skal have så mange omkostninger til kost på rejsen. Endelig indskærper højmesteren atter, at den livlandske ordensherre skal rejse til Marienburg over land, mens den livlandske ordensherres fornødenheder skal fragtes til Danzig ad vandvejen, idet højmesteren først vil sende delegationen fra Marienburg til Danzig og derfra videre til Danmark.
1423. 14. martsRastenburgHøjmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester. Højmesteren meddeler, at han ønsker at skænke kong Erik 7. af Pommern et klenodie som tak for kong Eriks sild. Imidlertid er højmesteren kommet i forlegenhed, idet han har været nødt til at forære alle sine egne klenodier væk til de fyrster og herrer, som for kort tid siden har besøgt ham. Derfor beder højmesteren den livlandske ordensmester om at sende et klenodie - det være sig et relikvie eller andet, når blot klenodiet er anseeligt og ærefuldt - med den livlandske ordensmesters udsending til højmesteren. Endelig meddeler højmesteren, at den livlandske ordensmester ikke skal tvivle på højmesteren, for med Guds hjælp vil højmesteren gøre gengæld for den livlandske ordensmesters tjeneste.
1423. 16. martsOdenseKong Erik 7. af Pommern opfordrer (grev Heinrich af Holsten) til at forhindre, at fru Katherine, Peter Uckens hustru, bliver forurettet af hr. Detlev v. Ahlefeldt og andre af hans folk, for at freden imellem dem kan blive holdt desto venligere.
1423. 17. martsÆrkebiskop Peder Lykke (Bille), biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde og biskop Oluf (Jakobsen (Knop)) af Västerås skænker aflad til Allerup kirke. Brevet, med hvilket afladen skænkes, indledes med en passus om menneskenes sansers tilbøjelighed til det onde. Således har Gud vist flere forskellige måder, man kan få syndsforladelse på: bod; skriftemål; kirkebesøg; deltagelse i gudstjenester; bøn for de afdøde, når man går rundt om kirkegårde; deltagelse i begravelser; at følge Kristi legeme og den hellige olie, når den rækkes frem til de syge; fremsigelse af tre gange Ave Maria, knælende ved klokkeslagning; at betænke kirker med gaver til reparationer og udsmykning; og at bede indstændigt til Gud for kristendommens stilling, for Danmarks riges styre og for de danske kirkers stilling og forøgelse.
1423. 21. martsPeder Nielsen, kannik i Roskilde, skøder med sin søster Agnetes samtykke de evige vikarer i Roskilde domkirke to boder vest for deres gård Strandgård i København. Boderne giver årligt syv skilling grot i leje, hvoraf de evige vikarer hvert år skal give to skilling grot til sjælealteret i domkirken. For de øvrige lejeindtægter skal de hvert år holde to sjælemesser for Peders og Agnetes forfædre: én til sankt Valentins dag (14. februar) med vigilier og syv messer - en sunget og seks læst - og én til sankt Hans på samme måde. Den, der celebrerer messen, skal have en skilling lybsk, dvs. fire sterlinger, for sit arbejde; resten skal fordeles blandt de vikarer, der uden pause overværer sjælemesserne.
1423. 22. martsEt pantebrev på seks gårde i Løve i Bryrup sogn, Tyrsting herred, til Øm kloster.
1423. 24. martsHr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, overlader hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim, ridder, gods i Atterup, Bavelse sogn, Tybjerg herred, med alle breve, som han har derpå. Godset havde han fået i pant af sin svigermoder, fru Kristine (Bosdatter (Due)) i Veksø, og han havde indløst det fra Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland.
1423. 24. martsLundekanniken Niels Jensen lover at betale annater af sit kanonikat.
1423. 26. martsNiels Avesen Bay erklærer at have solgt sit gods i Bale, Koed, Attrup, Fjellerup og Thorsø til Jens Andersen Nyp.
1423. 27. martsBiskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense skænker Håstrup kirke aflad.
1423. 27. martsRomPaven indsætter for et tidsrum af 7 år dekanerne i Lund, Kammin og Hamburg og ærkedegnen i Rostock til værneherrer for universitetet i Rostock.
1423. 5. aprilMarienburgHøjmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester. Højmesteren meddeler, at han endnu ikke har modtaget nyheder, hvorfor han stadig ikke ved, hvorledes han skal forholde sig. I forlængelse heraf meddeler højmesteren, at han håber, at der snart vil komme nyheder. Endvidere meddeler højmesteren, at han skriftligt vil forholde sig den livlandske ordensmesters forslag om at sende en delegation til Danmark, når han har modtaget nyhederne om deres sag. Endvidere meddeler højmesteren, at den livlandske ordensmester ikke skal blive forundret, såfremt højmesteren sender brevet til den livlandske ordensmester over land. Endelig beder højmesteren den livlandske ordensmester om at sende skrifter eller kopier af skrifter vedrørende sagen til højmesteren.
1423. 5. aprilJens (eller Niels) (Larsen) Bratse (Saltensee af Linde), væbner, skøder Næsbækgård og Næsbæk mølle til Viborg bispestol.
1423. 5. aprilSallingsyssels tingVidisse af Sallingsyssels ting om Jens (eller Niels) (Larsen) Bratse (Saltensee af Lindes) pantsættelse af Næsbækgård og Næsbæk mølle til Viborg bispestol.
1423. 8. aprilRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, evig vikar i Lübeck domkirke, om provision på et evigt vikariat i Nikolajkirken i Hamburg, skønt han i forvejen bl.a. har pavelig provision på et evigt vikariat i Slesvig domkirke, som han ikke er i besiddelse af, og som han fører proces om ved kurien.
1423. 8. aprilRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Selle om at få ny provision på et evigt vikariat i Slesvig domkirke, som er ledigt ved den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død, og som Johannes allerede har opnået ved biskoppens udnævnelse.
1423. 8. aprilRomPave Martin 5. pålægger abbeden i Ryd kloster efter forudgående undersøgelse at overdrage et evigt vikariat uden sjælesorg i Slesvig domkirke til Johannes Selle, klerk i Slesvig stift. Efter den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død har Johannes, provst i Slesvig, og kapitlet sammesteds efter sædvane overdraget embedet til Johannes Selle, men denne er siden kommet i tvivl om overdragelsens gyldighed.
1423. 11. aprilKøbenhavnForsvarsforbund sluttet imellem brødrene Otto 2. og Kasimir 5., hertuger af Pommern-Stettin, på den ene side og brødrene Wartislaw 9. og Barnim 7., hertuger af Pommern-Wolgast, og deres fætre Barnim 8. og Swantibor 3., hertuger af Pommern-Wolgast-Barth, på den anden side i nærværelse af kong Erik 7. af Pommern og efter kong Eriks og begge parters råds råd. Aftalen indebærer, at hver part skal hjælpe den anden part, såfremt den anden part har brug for og kræver hjælp. Således skal den ene part stille 30 bevæbnede mænd til rådighed for den anden part, såfremt den anden part kræver det. Omkostningerne for disse 30 bevæbnede mænd skal bæres af den part, af hvem hjælpen kræves. Såfremt den part, som kræver hjælp, skulle behøve mere hjælp end de 30 bevæbnede mænd, er den part, af hvem hjælpen kræves, forpligtet til at yde den hjælp, som den anden part kræver, så længe fejden varer. Endvidere fastsættes det, at dette forsvarsforbund skal være ubrydeligt, så længe begge parter lever. Afslutningsvis er forbundsaftalen medbeseglet af ridderne Benedict Pogwisch, Svend Sture, Heinrich v. d. Borne og Jens Grim (Has), af væbnerne Pawel Mörder, Claus Behr og Brüning Nienkerken samt af kansleren hr. Heyse.
1423. 13. aprilRomPave Martin 5. pålægger Johannes, biskop i Ostia og pavens vicekansler, at overdrage kanonikat og præbende samt provstiet i Vidå i Slesvig stift til Palle Då, kannik i Ribe, skønt han allerede har kanonikat og præbende i Ribe og har ventebrev på kanonikat og præbende såvel som dignitet, personat, administration eller officium med eller uden sjælesorg i Århus. Overdragelsen skal finde sted, når Anders Jakobsen, kannik i Slesvig, der nu besidder embederne, har indgivet sin resignation til Johannes, enten personlig eller gennem en prokurator. Når overdragelsen har fundet sted, skal det tidligere udstedte ventebrev på et embede i Århus kasseres.
1423. 21. aprilSunds herredstingTingsvidne af Sunds herredsting om Jakob Basses fremlæggelse af et sognevidne af Ollerup sogn om, at han i nødværge havde dræbt en mand og såret en anden.
1423. 28. aprilLunde herredstingTingsvidne af Lunde herredsting om Kort Hogenskilds pantsættelse af to gårde i Lunde og Fremmelev til Else Parow og efterfølgende forgæves forsøg på at indløse pantet. Pantesummen blev til sidst sekvestreret i Odense domkirke.
1423. 28. aprilVindinge herredstingTingsvidne af Vindinge herredsting om Nis Aggesens skødning af sin gård i Måre til Jes Pedersen Jyde.
1423. 1. majAntvorskovKong Erik 7. af Pommern tildeler Gavnø kloster privilegier.
1423. 1. majKalundborgPeter Jakobsen, præst og biskoppens stedfortræder i Kalundborg, overlader Tue Andersen, bymand i Kalundborg, jord i Kordel på Smedegade. Jorden havde Jens Gerekesen (Lodehat), kannik i Roskilde, haft i pant af Tue Andersens hustrus morfader. Peter Jakobsen erklærer at have modtaget pantesummen af Tue Andersen.
1423. 1. majMontefiasconeSkrivelse fra Kaspar Schauenpflug, biskop på Øsel, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden. Heri forsvarer han sine kirkelige rettigheder over for højmesteren, eftersom en del livlandske riddere og væbnere har klaget til højmesteren over ham. De mener nemlig, at biskop Kaspar har krænket de privilegier, som er blevet givet dem af kongerne af Danmark. I samme anledning har den livlandske adelsmand Wilhelm v. Fahrensbach klaget til kong Erik 7. af Pommern over biskoppen. I forlængelse heraf henviser biskop Kaspar til faren for, at kong Erik 7. af Pommern i anledning af de livlandske riddere og væbneres klage vil gøre krav på Livland. Med hensyn til Wilhelm v. Fahrensbach meddeler Kaspar Schauenpflug dog, at kong Erik har afvist dennes klage, da den ikke angår kongen, hans folk eller hans områder, og da den ikke omhandler verdslig, men derimod gejstlig ret. I forlængelse heraf ytrer Kaspar Schauenpflug den forhåbning, at kong Erik på samme måde vil gå i rette med de livlandske riddere og væbnere, som nu har klaget til højmesteren over biskoppen.
1423. 1. majPeder Jensen og hans hustru Tyre (Henriksdatter) pantsætter den tredje søsterlod, der ligger nordligst – "fjernest solen" – i Sløsserup til Povl Brand for seks lødige mark. Pantet skal tidligst kunne indløses efter ti år. Når pantet indløses, skal Povl Brand fyldestgøres for sine bygge- eller vedligeholdelsesomkostninger efter opmænds afgørelse.
1423. 5. majRomPave Martin 5. pålægger biskoppen i Västerås at løse Peder Bondesen, præst i Slesvig stift, fra det band, han havde pådraget sig ved at betale for overdragelsen af sognekirken i Gelting i Slesvig stift; da denne kirke stod ledig efter den tidligere indehaver Niels Pedersens frivillige resignation, præsenterede Oluf, abbed i Ryd kloster, som har præsentationsretten, Peder for Henricus (von See), biskop i Slesvig, som har provisionsretten, men biskoppen nægtede at overdrage den til Peder, medmindre denne betalte ham 10 rhinske gylden. Desuden skal Peder opgive sognekirken.
1423. 5. majRomPaven pålægger biskoppen i Västerås, når han har udført det ham i DD 1423. 5. maj, nr. 14230505001 pålagte mandat, hvis ordlyd gentages, at genindsætte Peder Bondesen som sognepræst i Gelting i Slesvig stift, såfremt denne efter foretagen undersøgelse findes egnet hertil.
1423. 11. majRomÆrkedegnen Joachim Moltzan i Stolp, kollektor bl.a. i Slesvig stift, får tilladelse til at gøre testamente.
1423. 12. majDet pavelige kancellis optegnelse om at Palle Då har lovet at betale annater af kanonikat og præbende i Slesvig såvel som af provstiet i Vidå.
1423. [17.-21. maj]Brødrene Jens Olafsen og Henning van der Osten samt Olaf Grubbe af Spanager, arvinger efter Erik Jakobsen, overlader til Maribo kloster alt det gods i Horns herred, som Erik Jakobsen havde haft og testamenteret til Maribo kloster for sit hvilested.
1423. 19. maj[Ribe]Ivar Tordsen, kannik i Ribe, pantsætter alle sine ejendomme i Emmerlev sogn til Niels Søbo, kannik i Ribe, for et lån på 52 ½ engelske nobler, hvilket bevidnes af borgmester Josef Jensen (Spend) og rådmændene Lydeke Hartlevsen og Peder Fadersen, Ribe.
1423. 19. majRomPave Martin 5. pålægger ifølge supplik af karmelitermunken Frederik Storbæk biskoppen i Roskilde efter foretagen undersøgelse at bekræfte grundlæggelsen af karmeliterklostret i Skælskør i Roskilde stift og give tilladelse til at opføre klostrets bygninger. Klostret er grundlagt af Anders Olufsen (Saltensee) til Tystofte, som i sit testamente skænkede en grund i Skælskør til dette formål og med byens og arvingernes samt kong Eriks samtykke overlod udførelsen til Frederik Storbæk. Denne har nu anmodet om bekræftelse af overdragelsen og tilladelse til at opføre bygningerne.
1423. 20. majRomLundekanniken Hans Vilhelmsen får kantoriet sammesteds (indtægt 3 mark), som er ledigt ved, at indehaveren, Roskildekanniken Jens Pedersen har fået provstiet i Roskilde efter Oluf Jakobsens valg til biskop i Västerås, denne sidste havde tidligere haft kantoriet, men da han fik provstiet i Roskilde, havde paven overdraget det til kanniken ved Peterskirken i Rom Nicolaus de Leis, medens ovennævnte Jens Pedersen kun havde fået det overdraget af biskoppen; nu resignerer Nicolaus og Hans Vilhelmsen får det, skønt han forud har kanonikater og præbender i Lund og København og Sankt Vilhelms alter i Roskilde (indtægt 16 mark)
1423. 26. majBorgmester, rådmænd og almue i Sakskøbing forpligter sig på kongens anmodning til at give 50 lybske mark af den årlige skat hver mortensdag til Herman van Siilen.
1423. 26. majHertug Adolf af Slesvigs erklæring til alle kurfyrster og fyrster om, at brødrene hertug Erich 5. af Sachsen-Lauenburg, hertug Magnus af Sachsen-Lauenburg, biskop i Cammin, hertug Bernhard 2. af Sachsen-Lauenburg og hertug Otto af Sachsen-Lauenburg er af samme slægt som afdøde hertug Rudolf 3. af Sachsen-Wittenberg og afdøde hertug Albrecht 3. af Sachsen-Wittenberg.
1423. 26. majHelsingborgKong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Nils Jönsson i Södermanland for de tjenester, som denne har gjort riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Nils Jönssons fædrene og mødrene arvegods være skattefrit, såsom Sveriges lovbog foreskriver.
1423. 31. majRomDet pavelige kancellis optegnelse om at Peder Bondesen, præst i Slesvig stift, gennem Palle Då, kannik i Ribe, har lovet at betale annater af sognekirken i Gelting, takseret til 8 rhinske gylden, inden for 8 måneder.
1423. 1. juniRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Wernerus Gosler, skatmester i Cammin, om tilladelse til ikke at lade sig indvie til de højere gejstlige grader i de næste tre år, idet det ikke kan lade sig gøre, fordi kirken i striden mellem biskoppen og hertugen og hans formynder kong Erik 7. af Pommern er blevet besat af kongens mænd, selvom kirken er lyst under interdikt.
1423. 2. juniLars Nielsen Vinnere, rådmand i København, skænker to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn til det af ham nyligt stiftede alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke i København. Lars Nielsen Vinnere og hans søn Mikkel Larsen skal have forleningsretten til alteret, så længe de lever. Derefter skal forleningsretten overgå til den til enhver tid siddende dekan i København. Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret, men kun præsteviede, der vil tage ophold i København, kan komme i betragtning. Overtrædes opholdspligten, skal dekanen afsætte altervikaren, medmindre denne er fraværende pga. studier og med biskoppens tilladelse. I så fald skal altervikaren have en kapellan til at vikariere for sig. Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot. Altervikaren skal forrette kortjeneste med de andre klerke efter samme sædvane som de evige vikarer i Roskilde.
1423. 2. juniJens Klementsen, dekan, og kapitlet i København erklærer at have modtaget to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn af Lars Nielsen Vinnere, der nyligt har stiftet et alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke. Den til enhver tid siddende dekan i København skal forlene alteret til en person, som vil tage ophold i København og forrette kortjeneste med de andre klerke. Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret. Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere og hans hustru i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot.
1423. 4. juni - 1423. 9. juniLundHans Laxmand, dekan i Lund, forpagter to gårde i Flädie, som hans far, ridderen Peder Laxmand, har skænket til domkirkens bygningsfond.
1423. 4. juniKøbenhavnKnut Karlsson, væbner, erklærer at skylde Henneke Bækman 15 lødige mark sølv og 23 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham seks besiddelser og to møller i Närke. Såfremt Henneke Bækman mister de pågældende besiddelser eller møller, forpligter Knut Karlsson sig til at erstatte ham værdien indenfor seks uger.
1423. 7. juniRomPave Martin 5. tillader kong Erik 7. af Pommern at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
1423. 7. juni[Rom]Pave Martin 5. tillader dronning Filippa at vælge en skriftefader, som kan meddele hende fuld syndsforladelse i hendes dødsstund.
1423. 15. juniKøbenhavnTraktat imellem Erik af Pommern og hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam.
1423. 15. juniErik Lauridsen (Blå), ærkedegn i Århus og Olav Lauridsen (Blå), væbner, brødre, skylder hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 60 gamle engelske nobler, for hvilke de pantsætter ham fem gårde i Store Lyngby i Strø herred. Når godset skal indløses, skal dette meddeles forud til Anders Nielsen ved midsommer, og løsningsdagen skal være mortensdag. Landgilden skal følge hovedstolen.
1423. 17. juniMorten Jensen (Gyrstinge) af Kragerup, ridder, erklærer, at han af Evert (Johansen) og Matthias (Johansen) Moltke (til Bavelse) i hvide engelske har modtaget 200 lybske mark af den pantesum på 700 mark, for hvilken han har hovedgården Krenkerup i pant.
1423. 23. juniKøbenhavnPeder Jacobsen Låle, præst, pantsætter Asser Jensen, præst, fire boder i Skt. Peders sogn mellem Asser Jensens gård og St. Peders kirkegård for seks mark sølv i gangbare hvide sterlinger. Indtil pantet bliver indfriet skal Asser Jensen hvert år oppebære alle indtægter af de nævnte boder uden modregning i gældens hovedstol. Asser Jensens udgifter til eventuelle forbedringer og udbedringer af boderne skal efter fire opmænds vurdering lægges til gældens hovedstol og sammen med denne indfries af Peder Jakobsen Låle.
1423. 24. juniEline (Evertsdatter (Moltke)) overdrages på livstid herregården Egede (nu: Jomfruens Egede) samt et omfattende gods på Sjælland af sin ægtefælle, hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder. Godset skal først tilfalde hende efter hans død, og efter hendes død skal det overdrages til hans arvinger. For den del af hendes arvegods, som Anders Jakobsen Lunge har afhændet, har hun fået erstatning med hans gods norden for Værebro og på Langeland, samt alt hvad han herefter måtte erhverve sig disse steder. Til gengæld frafalder Eline (Evertsdatter (Moltke)) alle yderligere krav på Anders Jakobsen Lunges gods. Når han dør, skal hun inden seks uger opfylde alle punkterne i aftalen på Sjællands landsting. Eline (Evertsdatter (Moltkes)) smykker og klæder skal ikke skiftes med arvingerne efter Anders Jakobsen Lunges død, men alt andet løsøre og husdyrhold skal skiftes retfærdigt mellem dem. Anders Jakobsen Lunges smykker og klæder skal gå til kirken. Eline (Evertsdatter (Moltke)) skal yde en passende del ved betalingen af den del gæld, som Anders Jakobsen Lunge måtte efterlade sig.
1423. 24. juniEdel Jensdatter (Grib), enke efter Henneke (Timmesen) Bosendal, sælger gods i Rislev til sin farbror, Gødeke Gribsen (Grib), væbner. Godset var tilfaldet hende i arv efter hendes bror og søster, Grubbe og Bodil. Såfremt Gødeke Gribsen mister godset, forpligter Edel Jensdatter sig til at give ham to lødige mark.
1423. 3. juliSkånes landstingPå Skånes landsting erklærer landsdommeren og 24 gejstlige og verdslige stormænd på forespørgsel af Erik af Pommern, at der ikke på Christoffer 2.s tid eller siden er valgt andre konger af Danmark på landstinget i Lund end Valdemar Atterdag, Oluf og Erik af Pommern.
1423. 6. juliRom, Santa Maria MaggioreLundekanniken Peder Akselsen (Thott) får provstiet i Lund, hvortil kapitlet enstemmigt havde valgt ham (indtægt 20 mark). Ærkebiskoppen havde stadfæstet valget, Peder Akselsen var kommet i besiddelse af embedet og havde derfor opgivet dekanatet i Linköping.
1423. 7. juliSjællands landstingPå Sjællands landsting erklærer landsdommeren og 24 gejstlige og verdslige stormænd på forespørgsel af Erik af Pommern, at der ikke på Christoffer 2.s tid eller siden er valgt andre konger af Danmark på landstinget i Ringsted end Valdemar Atterdag, Oluf og Erik af Pommern.
1423. 9. juliBiskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde pantsætter al sin ejendom i Tuse inklusive møllen og al sin ejendom i Allerup til dekanen og domkapitlet i Roskilde for et lån på 500 lybske mark i gode hvide sterlinger eller i gode stralsundske hvide penge. Lånet, som forfalder den næstfølgende mortensdag, skal bruges til udgifter i forbindelse med en rejse til Tyskland eller længere for at varetage rigets og kirkens sager sammen med kong Erik. Dokumentet er beseglet af domkapitlet i København og abbederne Jakob af Skovkloster og Mads af Æbelholt.
1423. 15. juliKøbenhavnDavid Menzies af Weem, væbner, tager jarledømmet Orkneyøerne i len af kong Erik 7. af Pommern og dronning Filippa og lover at styre og forsvare det som en tro mand, så længe de lader ham beholde det.
1423. 17. juliViborg landstingPå Nørrejyllands landsting erklærer landsdommeren og 36 gejstlige og verdslige stormænd på forespørgsel af Erik af Pommern, at der ikke på Christoffer 2.s tid eller siden er valgt andre konger af Danmark på landstinget i Viborg end Valdemar Atterdag, Oluf og Erik af Pommern.
1423. 19. juliLundEfter at have gjort indsigelse mod provst Folkvins gavebrev til det hellige legemes alter i Lunds domkirke (= DD 1412. 13. februar, nr. 14120213001 jf. DD 1415. 24. april, nr. 14150424001) indgår hans arvinger Klaus, Thomas, Libbert og Jens Gyntersen et forlig, hvorved de overtager gårde i Arlöv, Håstenslöv, Virke og Lund samt boder i Falsterbo og Skanør, mens den resterende ejendom forbliver i alterets besiddelse. Arvingerne beholder dog patronatsretten til alteret.
1423. 20. juliVends herredstingTingsvidne af Vends herredsting om, at Niels Brun har pantsat gods i Gamborg, Vends herred, til sin broder Anders Brun.
1423. 24. juliÆrkebiskoppens kammer i LundÆrkebiskop Peder af Lund bevidner, at Jens Olufsen af Arendala har givet fabricafonden ved domkirken en gård i sankt Olufs sogn i Lund for en årlig sjælemesse for sig og sin hustru og deres forældre.
1423. 27. juliRoskildeBiskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde bekræfter alle de privilegier, immuniteter og friheder som tidligere biskopper har tilstået kirkens præster, kanniker og bygningsfond og indskærper, at ingen af hans fogeder eller embedsmænd må forulempe kannikerne i strid med denne bekræftelse.
1423. 27. juliGalten herredstingTingsvidne af Galten herredsting om, at Nielstrup Mølle og mere gods, der var nævnt i det brev, som Lave Jensen (Brok) til Clausholm lod læse på tinget, tilhører denne og ingen anden.
1423. 12. augustReinfeldBiskop Johannes af Ratzeburg vidimerer tre breve vedrørende dronning Margretes forlig med hertugen af Slesvig og greverne af Holsten 1392, pantsættelsen af Flensborg og Nyhus til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete i 1409 og kong Valdemar 4. Atterdags forlening af grev Johann 3. af Holsten med Femern som arvelen 1340.
1423. 12. augustLübeckNotarialinstrument, hvorved provsten, dekanen og domkapitlet i Lübeck attesterer, at de efter anmodning af provst i Slesvig Nicolaus Sachow, der agerer på vegne af grev Heinrich, Adolf, og Gerhard, har hørt adskillige mænds vidnesbyrd om de følgende artikler: 1) Landskabet mellem Levenså og Kolding har i mands minde været et selvstændigt hertugdømme kaldet Slesvig eller Sønderjylland, og er blevet givet i forlening af den til enhver tid siddende konge af Danmark som evigt, arveligt fanelen. 2) De nuværende hertugers forfader grev Gerhard af Holsten blev forlenet med Slesvig som evigt, arveligt fanelen af kong Valdemar 3. af Danmark. 3) De nuværende hertugers far, grev Gerhard af Holsten, blev forlenet med Slesvig som evigt, arveligt fanelen af kong Oluf af Danmark med dronning Margrete og rigsrådets samtykke. 4) Grev Heinrich, Adolf og Gerhard har anmodet kong Erik 7. af Pommern om at blive forlenet med hertugdømmet Slesvig, men kongen har nægtet dem det.
1423. 12. augustLundTingsvidne af Lunds byting, at Ernst Budde, rådmand i Lund, skøder sin jord i Lund til Jens Povlsen, ærkedegn i Lund.
1423. 14. augustMikkel Spend, præst, giver Jens Pedersen, forstander for Dueholm Kloster, kvittering for den årlige ydelse, som denne og klostret havde forpligtet sig til at give hans afdøde moster Inge Torkilsdatter (Due (Glob)), enke efter Mikkel Pedersen (Spend); og han erklærer tillige at have givet afkald på al sin ret i Middelstmølle, som samme Inge havde skødet klostret.
1423. 16. augustSchauenburg slotBiskop Johannes af Ratzeburg vidimerer på foranledning af hertug Heinrich af Slesvig kong Albrecht af Sveriges pantsættelse til grev Heinrich af Holsten af Visby og Gotland for 4000 mark sølv 26. juli 1364 og samme konges pantsættelse til greverne Heinrich og Adolf af Holsten af rettigheder i Kopparberget for 3500 mark sølv 5. februar 1367.
1423. 26. augustMiddelsom herredstingTingsvidne af Middelsom herredsting om, at Niels Pedersen af Tavl har solgt Tavl i Middelsom herred til Tyrge Olsen.
1423. 8. septemberKnud, prior ved Dalby kloster, kvitterer for modtagelsen af fem tønder smør og to mark sølv fra væbneren Torben Bentsen (Bille).
1423. 11. septemberKøbenhavnMagnus Magnusson af Giske, væbner, erklærer at skylde kong Erik 7. Pommern 300 lødige mark i afgift af det len i Trøndelag ved Trondheim, som han havde haft råderet over i flere år, og han lover at betale gælden med 100 mark årligt i tre år.
1423. 15. septemberNy StettinTraktat imellem Erik af Pommern, de pommerske hertuger, Otto, Kasimir, Barnim og Bugislav, på den ene side, og Den tyske Orden på den anden.
1423. 15. septemberNy StettinHøjmesteren Paul von Rusdorffs garanti for en ny traktattekst forsynet med hans store segl.
1423. 22. septemberLandsbergKong Erik lader 2 breve vidimere, det første fra 23. juni 1340, hvorved greverne Heinrich 2. og Claus af Holsten overlod hertug Valdemar 5. af Sønderjylland deres panterettigheder i Nørrejylland mod at få størstedelen af Sønderjylland i pant, det andet fra 24. juni 1374, hvorved hertug Henrik af Slesvig overdrog indløsningsretten til Gottorp til kong Valdemar Atterdag.
1423. 23. septemberLars Jensen, kaldet Lille Lasse, erklærer at have overdraget Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup) en gård i Sejerslev, som dennes fader Anders Vinter havde overladt ham.
1423. 28. septemberHans Ryge, præst, skænker korvikarerne i Ribe domkirke en bryggerkedel af kobber på 9 tønder, som årlig giver 2 mark lybsk, til gengæld for en årtid med vigilier og messer, som korvikarerne skal holde dagen efter kannikernes årtid for ham; efter hans død skal af den årlige indtægt 4 skilling sterling gå til korvikarerne, 1 skilling sterling til domkirkens bygningsfond, og resten til vedligeholdelsen af bryggerkedlen, som skal administreres af sakristanen og kornotaren.
1423. 1. oktoberRom, S. Maria MaggiorePave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Stenwer, kannik i Slesvig, om at få provision på sognekirken i Broager i Slesvig stift, ledig ved den tidligere indehaver Anders Jakobsens indtrædelse i en munkeorden, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig.
1423. 3. oktoberTorsten Budde af Døllefjelde pantsætter den gård i Døllefjelde, på hvilken (Jens) Brun Fløj boede, til Oluf Pedersen (Godov) af Bramsløkke for 20 mark.
[1423.] 11. oktoberLvivKong Vladislav 2. af Polen meddeler kong Erik 7. af Pommern, at han efter dennes ønske om lejdebrev har sendt tre af sine adelsmænd afsted for at komme kongen i møde og føre ham sikkert gennem Polen.
1423. 18. oktoberPeder Gøtsen i Ås testamenterer en gård og to klædeboder i Malmø til Bosjö kloster.
1423. 19. oktoberMarienburgHøjmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester. Højmesteren meddeler, at storkomturen havde i sinde at ledsage kong Erik 7. af Pommern til mødet i Breslau mellem kong Erik og den romerske konge Sigismund. Imidlertid har kong Sigismund aflyst mødet, idet kong Sigismund ikke kan forlade Ungarn grundet truslen fra tyrkerne. Endvidere meddeler højmesteren, at kong Sigismund har opfordret kong Erik til at rejse til Ofen for at holde mødet dér. Dette har kong Erik dog afslået, og han er nu rejst fra Landsberg tilbage til Pommern, hvor han vil tilbringe vinteren. Om muligt vil kong Erik rejse fra sit vinterkvarter i Pommern til Marienburg for at besøge højmesteren dér. Højmesteren meddeler endvidere, at kong Erik ved sit sendebud har meddelt kong Sigismund, at han ønsker et nyt møde med den romerske konge i Breslau, og kong Erik venter nu på svar desangående fra kong Sigismund. For det tilfælde at mødet imellem kong Erik og kong Sigismund kommer i stand, har kong Erik bedt højmesteren om at lade Den Tyske Ordens storkomtur ledsage kongen til Breslau. Omend dette vil indebære store omkostninger for Den Tyske Orden, vil højmesteren og dennes ordensherrer efterkomme kong Eriks ønske.
1423. 25. oktoberHr. Thomas Mogensen (Seefeld), ridder, skøder sin gård i Ove sogn til biskop Lave (Stigsen (Glob)) i Viborg.
1423. 27. oktoberLundVæbneren Peder Madsen Saxtrup, skænker en gård i Rönnarp, Ottarp sogn, Luggude herred, til domkapitlet i Lund mod afholdelse af årtid for ham selv, hans hustru Benedikte og hans forældre og børn, hvilket besegles af en kannik og tre væbnere.
1423. 30. oktoberFyns landstingTingsvidne af Fyns landsting om, at hr. Aksel Andersen [Mule] skøder gods i Skam og Åsum herreder til Sten Basse.
1423. 1. novemberOfenKong Sigsimund erklærer, at danske fuldmægtige sendebud har anmodet ham om en dom, men at holstenske sendebud ikke var fuldmægtige til at modtage en sådan.
1423. 1. novemberNiels Andersen Rus, bymand i Nyborg, skøder Peder Degn, byfoged i Nyborg, sin gård, som han nu selv bor i. Rus har købt huset, jorden og al dens tilliggende af Jakob Portner med alle breve, både kongebreve og tingsvidnebreve, som han har på det.
1423. 8. novemberSorøAbbed Niels af Sorø kvitterer Jens Krøpelin for modtagelse af afgiften for klostrets jord, som han har forpagtet.
1423. 12. novemberRoskildeNiels Galt, væbner, erkender at have lejet for sin og sin hustru Ingers livstid sankt Agnete klosters gods i Lundby, Over Vindinge og Stuby i Hammer herred for fem lødige mark og en fjerding smør i årlig afgift. Afgiften skal hvert år være betalt inden 12. dag jul (5. januar) i klostret i Roskilde. Såfremt Niels Galt ikke betaler den pågældende afgift, har klostret ret til at tage godset tilbage.
1423. 23. novemberHamburgÆgteskabskontrakt mellem junker Dietrich, greve af Oldenburg, og de slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhard på deres søster Heilwigs vegne. Ifølge kontrakten skal junker Dietrich give fru Heilwig hele området Oldenburg i livgeding. Såfremt junker Dietrich og fru Heilwig får en arving af hankøn, skal fru Heilwig og denne arving (i tilfælde af junker Dietrichs død) have hele området Oldenburg i deres besiddelse, indtil arvingen er kommet til skelsår og alder. Såfremt fru Heilwig da ikke længere ønsker at være sammen med sin arving, eller såfremt arvingen ikke længere ønsker at være sammen med sin mor, skal fru Heilwig have 800 rhinske gylden i årlig rente i form af gods samt slottet Donnerschwee eller et andet slot i området Oldenburg efter hendes valg. Skulle det ske, at fru Heilwig ikke får overdraget de 800 rhinske gylden samt slottet Donnerschwee eller et andet slot efter hendes valg, skal hun sammen med sin arving uhindret besidde hele området Oldenburg, indtil overdragelsen har fundet sted. Når fru Heilwig har fået overdraget de 800 rhinske gylden i årlig rente samt slottet Donnerschwee eller et andet slot i området Oldenburg efter hendes valg, skal fru Heilwigs arving have slottet Oldenburg i sin besiddelse. Skulle det ske, at arvingen dør, så skal fru Heilwig have hele området Oldenburg tilbage som sit livgeding. Skulle det ske, at slottet Donnerschwee eller det andet slot i området Oldenburg, som fru Heilwig måtte vælge, er sat i pant, så skal man indfri pantet og løse slottet fra enhvert krav. Skulle det ske, at junker Dietrich og fru Heilwig får en arving samt en eller flere døtre, så skal fru Heilwig være sammen med datteren eller døtrene, indtil datteren eller døtrene kommer til skelsår og alder. Skulle det ske, at fru Heilwig ønsker at indgå ægteskab igen, så skal hun modtage sit livgeding i form af de 800 rhinske gylden i årlig rente samt et slot i området Oldenburg. Skulle det ske, at junker Dietrich og fru Heilwig udelukkende får en eller flere døtre, så skal fru Heilwig være sammen med datteren eller døtrene i området Oldenburg, og de skal besidde fru Heilwigs livgeding, indtil fru Heilwigs herrer og venner har fået bortgiftet datteren eller døtrene. Derefter skal fru Heilwig forblive ved sit livgeding i området Oldenburg.
1423. 24. november[Roskilde]Niels Lybertsen, roskildebiskoppens official, bevidner sammen med to andre gejstlige, samt en rådmand og tre borgere fra Roskilde, at arvingerne efter Anders Andersen, kaldet Skjold har skiftet hans bo.
1423. 7. decemberPalle (Ovesen) Hase (Bild) erklærer, at han vedkender sig indløsning af pantsat gods i Laven og Mollerup (Gjern herred).
1423. 13. decemberHans Wadelz skøder til Skt. Peders kirke i Malmø en halv badstue sammesteds med en halv tilliggende gård.
1423. 15. november - 1423. 15. decemberRomPaven bekræfter birgittinerordenens privilegier og erklærer efter ansøgning af kong Erik og dronning Filippa samt gejstligheden i deres riger, at det af ham udstedte forbud mod dobbeltkonventer i birgittinerklostrene ikke skal strække sig til klostrene i Vadstena, Maribo, Mariendal, Marienwold, Marienkrone eller de birgittinerklostre, der fremdeles måtte blive grundlagt i kongens riger.
1423. 15. decemberRomLudovicus, udvalgt ærkebiskop i Arles og pavelig vicekammermester, udsteder efter pave Martin 5.s mundtlige befaling pas for Johannes Span, kannik i Lebus og nuntius ved kurien for kong Erik 7. af Pommern.
1423. 15. november - 1423. 15. decemberLitteras tomi ii, no. 1422 nunc etiam repperimus Reg. Lat. 244, fol. 37v-39v, cf. Dipl. Norv. XVIII 52.
1423. 16. decemberTata i UngarnKong Sigismund stævner kong Erik til at indfinde sig i Ofen til afgørelse af sagen imellem denne og de holstenske grever.
1423. 17. decemberRomPave Martin 5. bevilger en supplik af Peder Jonsen, klerk fra Roskilde stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, skønt han forud har et evigt vikariat i Västerås. Kanonikat og præbende er ledige efter Jens Madsens død; denne var ganske vist ikke i besiddelse af dem ved sin død, men siges at have haft retten dertil; der førtes proces om dem mellem Jens Madsen og Nicolaus Ragwaldi, dekan i Strängnäs, men uden at der blev truffet afgørelse.
1423. 21. november - 1423. 21. decembernilDom af biskop Ulrik (Stygge) i Århus. For at bilægge nogle uenigheder, der er opstået mellem kapitlets medlemmer vedr. korvikarernes indtægter, har biskop Ulrik med domkapitlets enstemmige tilslutning besluttet, at hver af de 12 kanonikale præbender (Vor Frue og Sankt Olufs kirke i Århus og kirkerne i Hasle, Lime, Haldum, Egå, Hørning, Tved, Årslev, Kolt, Holmstrup og Foldby) skal betale 10 skilling grot, de to præbender Agri og kirken i Åby skal betale 20 skilling grot hver. Tilsvarende skal Albæk kirke betale 8 skilling, og hver af de ved domkirken bestyrede præbender, Kristi legeme, Sakristiet og Helligåndshuset, skal gennem kantoren betale 5 skilling grot til underhold for korvikarerne, af hvem der er otte præster, to diakoner og to subdiakoner. Det skal ske årligt, onsdag efter påske, gennem kantoren i Århus. Indtægterne skal på mikkelsdag og påskedag fordeles med 15 skilling grot til hver korpræst, 11 til hver diakon og det samme til hver subdiakon. Hvis korvikarerne ikke er fuldtallige, skal det overskydende beløb overgå til andre fromme formål. Derudover skal der, også på mikkelsdag og påskedag, til kapitlets prokurator udbetales 6 grot fra hvert af de nævnte kanoniske præbender til afholdelse af en årlig messe for domkirkens skytshelgen sankt Clemens uden for kordøren. To altre i domkirken, sognealtret og Apostlene Peter og Pouls alter, er så fattige, at de skal undtages for hhv. en messe og et brændende lys i højkoret, på den betingelse at den til enhver tid siddende sakristan ikke er forpligtet til at afholde mere end tre messer ved sognealteret (søndag, fredag og lørdag), og ikke er forpligtet til at betale mere end 2 skilling grot til Peder Stavns og hans brødres årtid af sit præbende. To præbenders økonomi skal forbedres. Det drejer sig om Sakristiet og Helligåndshuset, som hver tillægges indtægter fra en række ejendomme. Alle tidligere breve, statutter, artikler og instrukser, der strider mod disse bestemmelser, er hermed kasseret og ugyldiggjort. Beseglet af Erik Laurentsen, ærkedegn, Markvard Skiernov, provst, Hartvig Splid, kantor, Peder Svendsen, Jakob Nielsen, Christiern Pedersen, Arnold Mikkelsen, Ahasverus Jensen, sakristan, Peder Mikkelsen, Lars Svendsen og Poul Lavesen, kannikker.
1423. 22. decemberMarienburgHøjmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester. Højmesteren meddeler, at kong Erik 7. af Pommern og den romerske konge om kort tid vil mødes i eller ved Breslau. Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik er ved at rejse igennem Brandenburg. Højmesteren meddeler endvidere, at Den Tyske Ordens storkomtur agter at deltage i mødet imellem kong Erik og den romerske konge, hvorfor han nu er på vej igennem Polen til Breslau. Storkomturen håber, at han med Guds hjælp vil være fremme i Breslau den 24. december 1423, således at han kan deltage i mødet.
[o. 1423]Nykøbing MorsBorgmestrene og byrådet i Nykøbing Mors beder kong Erik 7. af Pommern gribe ind til deres fordel, da biskoppen i Børglum nylig har indsat en for byen og Dueholm Kloster unyttig præst ved Skt. Klemens Kirke, skønt den er byens eneste kirke, og klosteret i omtrent 40 år har haft den og forrettet sjælesorg for borgerne.
1423Henneke (Gyncelinsen) Mule (af Falkendal), væbner, skøder en gård i Pebringe til Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde.
1423Biskop (Kristian Hemmingsen) af Ribe udsteder to vidisser vedrørende fru Pernille Pedersdatters pantsættelse af gods på Sjælland til Hans Reimersen i 1380.
1423Fikke von Vitzen af Vemmetofte kvitterer Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, for 166 lødige mark, for hvilke han havde haft biskop Jens' gods i pant.
1423.Jens Vendelbo overdrager hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim alt sit gods i Rom (Albæk sogn, Dronninglund herred), der var pantsat til Niels Jensen i Rom og dennes sønner.
1423Margrete, Otto Oldelands enke, skøder sit gods i Vandsted og et bol i Hjørring.
1423.Arvingerne efter Karl Nielsen (Griis af Slagelse) giver en tredjedel af Årslev mølle og en gård i Holmstrup til Antvorskov kloster.
1423.Anders Nielsen lejer Antvorskov klosters hovedgård i Store Fuglede mod en årlig afgift på syv pund korn og en lødig mark.
1423.Karl Nielsen (Griis af Slagelse), væbner, lejer for sin levetid og sin enkes levetid, sålænge hun forbliver i enkestand, alt Antvorskov klosters gods i Holmstrup mod en årlig leje på to pund korn. Til gengæld skænker de klostret deres ret i en gård i Holmstrup og en tredjedel af Årslev Mølle.
1423.Cecilie Pedersdatter, enke efter Niels Drage, mageskifter med Antvorskov kloster en gård i Næsby ved Stranden (Kirke Stillinge sogn, Slagelse herred) mod en gård i Egerup i Alsted herred (senere: Ringsted herred).
1423.Erland Hansen (Krugelund) overlader Sten (Tygesen) Basse et pantebrev på Bullerup Hovedgård (med en pantesum på 60 nobler og 100 lybske mark), som han havde fået af hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup).
1423.Hr. Sten (Tygesen) Basse lejer alt Antvorskov klosters gods i Bullerup i Åsum herred (senere i Bjerge herred) og Kærby (nu: Over Kærby) i Bjerge herred.
1423.Hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup) giver hr. Sten (Tygesen) Basse fuldmagt til at indløse sit pantsatte gods.
1423.Hr. Aksel (Andersen (Mule af Kjærstrup)), der tidligere havde givet hr. Sten (Tygesen (Basse)) fuldmagt til at indløse sit pantsatte gods, sælger nu denne godset for 700 mark, hvoraf han har modtaget de 200.
1423.Hr. Sten (Tygesen) Basse tilbyder hr. Bjørn Olufsen (Bjørn) indløsning af det fynske gods, som denne havde i pant af hr. Aksel Andersen (Mule (af Kjærstrup)).
1423.Klaus (Hartvigsen) Limbek af Nebbe, væbner, skøder Sten (Tygesen) Basse al sin ret i Jersore by og hovedgård og alt hans andet gods i Skam, Skovby og Lunde herreder, der var tilfaldet ham efter faderen, Hartvig (Emmekesen) Limbek, og Otto (Ludekesen) Skinkel, kaldet Skeel.
1423.Klaus (Hartvigsen) Limbek af Nebbe, væbner, skøder Sten (Tygesen) Basse al sin ret i Jersore by og hovedgård og alt sit andet gods i Skam, Skovby og Lunde herreder og hjemler ham to broderlodder.
1423.Fyns landstingKlaus (Hartvigsen) Limbek af Nebbe, væbner, skøder på Fyns landsting Sten (Tygesen) Basse al sin ret i Jersore by og hovedgård og alt sit andet gods i Skam, Skovby og Lunde herreder, der tidligere var lovbudt.
1423.Hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup) sælger og skøder sit gods i Rostrup, Højrup (nu: Nørre Højrup), Jersore og Rågelund til hr. Sten (Tygesen) Basse.
1423.Oluf Andersen af Hulby og Morten af Eskilstrup (nu: Eskilstrup Overdrev) sælger og skøder en gård i Sudergade i Skælskør, som de havde arvet efter Peder Andersen, borgmester i Skælskør, til Kristian Olufsen.
1423.Jens Larsen skøder på vegne af Peder Madsen og dennes arvinger den vestre halvdel af en gård i Kalstedgade (nu: Slotsgade) ved Lovbæk (nu: Skidenrende) i Slagelse til Oluf Jensen, kirkeværge ved Skt. Nikolaj.
1423Skøde på en gård i Skelstrup.
1423Tingsvidne om nogle druknede personer.
1423Breve i Maribo klosters arkiv om gods i sognet og landsbyen Hillested, Errindlev, Hunseby, Skottemarke, Søllested og Sædinge.
1423Vidisse af brev omhandlende tidspunktet for jomfru Margretes død.
1423Tingsvidne om skødning af gods i Torslunde m.m.
1423Bodil Nielsdatter pantsætter en gård i Brenderup til Peder Håg for fire mark sølv.
1423En dom om deling af bondegods.
1423Jon Nielsens lavhævd på forskellige agre tilhørende Østbirk kirke.
1423Jakob Bondesen afstår fra at gøre krav på det gods i Elsted sogn, som hans fader, Bonde Pedersen (af Handrup), skødede til Øm kloster, og han stadfæster sin faders gavebrev.
1423[Næstved]Sortebrødrene i Næstved oplader ejendom til Jes Ipsen.
1423[Næstved]Sortebrødrene i Næstved skøder ejendom til Jes Ipsen.
1423Niels (Pedersen) Griis havde gods i leje af Næstved Skt. Peder kloster, til hvem han oplader al sin rettighed til godset.
1423Germund Jensen sælger gods til Næstved Skt. Peder kloster.
1423Bjørn Olsen oplader rettighed og gods til Næstved Skt. Peder kloster.
1423Margrete, enke efter Jens Pedersen Finkenow, og Henrik Jensen Finkenow Thorsen stadfæster Peder Jakobsen Finkenows oprettelse og dotation af Skt. Olavs alter i Næstved Skt. Peder kirke af 1388.
1423WismarNotits i hansestaden Wismars liber proscriptorum, at sørøveren Klaus Syzyk er blevet dømt fredløs, fordi han sammen med andre sørøvere havde taget et skib fra Assens indeholdende meget gods.
[1423. 1. januar - 2. februar]Procesindlæg fra holstensk side. 1) Kong Erik 7. af Pommern klager over de holstenske herrer, i særdeleshed vedrørende hertugdømmet. Kong Erik mener, at de holstenske herrer uretmæssigt hindrer ham i at modtage det, som tilhører den danske krone, nemlig Gottorp, Slesvig og Tønder samt alle de andre stæder, slotte, herreder, landsbyer og alt det gods, som de holstenske herrer har i deres varetægt i Sønderjylland. Derfor kræver han af den romerske konge eller af den romerske konges fuldmægtige, at der bliver sørget for, at de holstenske herrer overdrager det, som tilhører den danske krone, til kong Erik, samt at den danske krone får kompensation for den skade, som den har lidt på grund af de holstenske herrer. 2) Hertil svarer de holstenske herrer, at de ikke besidder de førnævnte stæder, slotte, landsbyer og herreder, som tilhører den danske krone, uretmæssigt. Derimod besidder de de førnævnte stæder, slotte, landsbyer og herreder som et len, som kong Valdemar 3. gav til deres forfædre med det danske rigsråds samtykke. Således har det førnævnte hertugdømme Sønderjylland fra gammel tid været et fyrstelen og et ret arvelen, hvilket de holstenske herrer kan bevidne med kong Valdemar 3.s og det danske rigsråds åbne beseglede breve. Og da de holstenske herrer nu besidder det førskrevne arvelen grundet arv, besidder de ikke de førnævnte slotte, stæder, landsbyer eller områder med vold eller uret. Derimod besidder de de førnævnte områder med rette, hvilket de kan bevise med dronning Margretes åbne beseglede brev, med hvilket hun på egne og sine efterkommeres vegne lover, at hun aldrig vil bestride, at hendes søn kong Oluf 2. forlenede de holstenske herrers far med det førskrevne len. Og eftersom deres far før dem og de selv efter ham har besiddet arvelenet i flere år uden protester, og eftersom de altid har opfyldt de forpligtelser, som de i henhold til deres breve vedrørende arvelenet skal opfylde, mener de, at kong Erik ikke kan kræve hertugdømmet tilbage, men at han derimod skal genforlene dem med hertugdømmet, samt at han skal yde dem kompensation for al den skade, som de har lidt grundet den krig, overlast og uret, som kong Erik har påført dem. 3) Hertil vil kong Erik sikkert sige, at ingen dansk konge kan fjerne eller give noget af den danske krones arvegods bort eller forlene nogen med noget af det, som tilhører den danske krone, i længere tid end den pågældende konges egen levetid. Endvidere vil kong Erik sige, at han kan bevise dette med den danske ret eller lovbog. Derfor mener kong Erik, at forleningen af hertugdømmet Jylland kun kan forblive ved fuld magt, så længe den pågældende konge lever, idet Jylland fra gammel tid har været og stadig er den danske krones arvegods. 4) Hertil svarer de holstenske herrer, at hertugdømmet Jylland fra gammel tid har været og stadig er et hertugdømme og et fyrstelen tilhørende den danske krone, som den førnævnte kong Valdemar 3. endda selv havde som len, hvorfor de mener, at der ved den førnævnte forlening af hertugdømmet ikke er blevet fjernet noget af det, som tilhører den danske krone. Endvidere svarer de holstenske herrer, at enhver, som har magt til at give en lov og til at holde den ved fuld magt, også har magt til at forandre, forlænge, forkorte, opretholde samt ophæve denne lov, eftersom den danske ret eller lovbog kun er gældende, såfremt de danske konger og det danske rigsråd i fællesskab giver deres samtykke dertil. Da nu den førnævnte forlening af hertugdømmet Jylland er sket med samtykke fra den førskrevne danske konge og Danmarks rigsråd, nemlig ærkebispen i Lund samt Danmarks syv biskopper og Danmarks riges øverste marsk og Danmarks riges drost og 36 riddere og adelsfolk, som alle var danske rigsråder, hvilket de holstenske herrer kan bevidne med kong Valdemar 3.s og de danske rigsråders åbne beseglede breve desangående, mener de holstenske herrer, at forleningen skal have lige så megen gyldighed som den danske ret eller lovbog. 5) Hertil vil kong Erik sikkert sige, at de breve, som dronning Margrete har givet de holstenske herrer, hvori hun lover aldrig mere at føre sag mod dem om de førnævnte slotte og stæder, ikke kan ligge den danske krone til last, eftersom hun i de førskrevne breve ikke kalder sig dronning af Danmark, men blot arving til Danmark. Danmark er imidlertid slet ikke noget arverige, hvorfor hun heller ikke har beseglet brevet som dansk dronning. Af samme årsag kan de vidnesbyrd, som de holstenske herrer mener at have, hvad angår kong Valdemar 3.s forlening af hertugdømmet til de holstenske herrers far, hverken ligge Danmarks rige eller den danske krone til last, idet disse vidnesbyrd ikke stammer fra Danmarks riges stormænd eller mænd, men derimod fra holstenere og de holstenske herrers undersåtter. 6) Hertil svarer de holstenske herrer, at de i kraft af dronning Margretes brev under alle omstændigheder kan bevise, at deres far i mange år har besiddet hertugdømmet Slesvig uden hendes indvendinger, selvom det skulle vise sig, at dronningens brev var uden gyldighed. 7) Endvidere kan det tænkes, at kong Erik vil sige, at kong Christoffer 2. var en retmæssigt hyldet konge og tillige søn af Danmarks konge, samt at kong Christoffer selv skrev sig som dansk konge på det tidspunkt, da kong Valdemar 3.s forlening af Sønderjylland skete. Endvidere blev kong Christoffer ikke forvist som følge af den slags misgerning, grundet hvilken man med rette kan forvise en konge. Derimod blev han fordrevet med vold, og derefter blev han slået ihjel på Lolland. Alt dette skete, fordi kong Valdemar 3. på det tidspunkt, da hans forlening af Sønderjylland fandt sted, slet ikke var nogen rigtig konge af Danmark, hvorfor selve forleningen af Sønderjylland og alt, hvad den havde afstedkommet, ikke havde nogen gyldighed ifølge retten. 8) Hertil svarer de holstenske herrer, at enhver hyldet konge eller kejser med rette kan afsættes, såfremt den pågældende har gjort noget, som er i strid med den ed, som vedkommende har aflagt til kronen. Dette er da også sket for kort tid siden med kong Wenzel af Bøhmen, som kurfyrsterne afsatte på grund af vedkommendes misgerning, dengang han var en fuldmægtig romersk konge. Herefter valgte kurfyrsterne først hertug Ruprecht af Bayern og derefter kong Sigismund af Ungarn til romersk konge, selvom kong Wenzel af Bøhmen stadig skrev sig som romersk konge, hvilket han altså slet ikke var. Havde man ikke kunnet afsætte kong Wenzel af Bøhmen, ville den nuværende romerske konge Sigismund heller ikke være nogen retmæssig romersk konge, og på den måde ville alt, hvad kong Ruprecht og kong Sigismund som romerske konger og i den romerske konges navn har gjort, være fuldkommen ugyldigt. Når nu en dansk konge hverken er valgt af paver, kejsere eller andre konger, men derimod alene af Danmarks rigsråd, kan Danmarks rigsråd også med rette afsætte en dansk konge, såfremt vedkommende har udført den misgerning, som berettiger en afsættelse, og såfremt det er nødvendigt. Heri adskiller Danmarks rigsråd sig ikke fra kurfyrsterne, som kan afsætte en kejser eller en romersk konge. Og når nu ærkebiskoppen, Danmarks syv biskopper og de 36 riddere og adelsfolk, det vil sige hele Danmarks riges råd, bevidner, at kong Christoffer har brudt den ed, som han aflagde til kronen, samt at han har udført mange andre misgerninger, på baggrund af hvilke man med rette kan afsætte enhver konge, og på baggrund af hvilke det danske rigsråd også afsatte ham, mener de holstenske herrer ikke, at kong Christoffers afsættelse og valget af Valdemar til konge er sket uretmæssigt. Ej heller har det ifølge de holstenske herrer betydning, at kong Christoffer skrev sig som konge af Danmark, efter kong Valdemar var blevet valgt som konge af Danmark, for det var alene kong Christoffers egen misgerning, som retmæssigt berøvede ham kronen og riget. Hvad angår kong Valdemar, blev han valgt til Danmarks konge af et enigt dansk rigsråd, således som det skal ske for enhver dansk konge. Derfor er kong Valdemars forlening af hertugdømmet også sket med rette, hvorfor forleningen skal have lige så stor gyldighed som den danske ret eller lovbog. 9) Endvidere kan det tænkes, at kong Erik nu vil sige, at det førnævnte len er blevet afskåret fra kronen og riget, hvorfor han med rette kan tage det tilbage. 10) Hertil svarer de holstenske herrer, at deres forfædre aldrig er blevet anklaget for noget sådant, mens de levede, samt at det kan bevises, at de aldrig har forbrudt sig mod den danske krone, hvorved man ville kunne sige, at de havde tabt retten til lenet. Såfremt de har forbrudt sig imod den danske krone, er det først sket, efter kong Erik blev deres fjende, idet han begyndte en åben krig imod dem. 11) Hvad angår landet Femern og slottet Glambæk, vil de holstenske herrer sige til kong Erik, at de håber, at kong Erik har pligt til at genforlene dem med landet Femern og slottet Glambæk samt overdrage landet Femern og slottet Glambæk til dem i henhold til danske kongers åbne breve vedrørende Femern. Dette skal kong Erik gøre, for det første fordi de kan bevise med de førnævnte danske kongers åbne breve, at landet Femern er deres arvelen, for det andet fordi de har besiddet Femern i mere end 40 år uden indvendinger, samt for det tredje fordi kong Erik har erobret og ødelagt Femern inden for den gensidigt bekræftede fredsperiode.
[1423 - 1439]Den kongelige justitiar Iven Fos tildømmer Folmer Henriksen hr. Tue Nielsens gods.
[1423 - 1439]Den kongelige justitiar Iven Fos tildømmer Folmer Henriksen det gods, som han arvede efter sin fader Henrik Nielsen.
1423Jens Pedersen pantsætter seks agre i Borup mark til Vrejlev kloster.
1423Et tingsvidne om, at Sindholt har tilhørt Vrejlev kloster i 60 år.
forrige næste