![[1r]](/books/dipdan/1423/dd_14230105001_1r.webp){kind=link}
![[1v]](/books/dipdan/1423/dd_14230105001_1v.webp){kind=link}
© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A
[1r] |Wii Hinrick, Adolff vnde Gherd, brodere, van Godes gnaden hertoghen to Sleswiik vnde greuen to Holsten, Stormeren vnde to Schowenborch, bekennen vnde don kund openbare mit dessem breue allen den de ene zeen edder horen lezen. Alze de allerdurchluchtigeste hochgheborne furste vnde herre, her Segemunde, Romisscher koning, to allen tiiden merer des riikes vnde to Vngheren, Behemen, Dalmatien, Croatien etcetera koninge, vnse allergnedigeste leue herre, den hochghebornen ffursten, hern Hinricke ghenant Rumpolt, hertogen in Slesien vnde herren to Groten Glogaw etcetera, to vns, an eyme, vnde dem dorchluchtigesten hochgebornen ffursten vnde herren, hern Ericke, to Dennnemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der Gothen koninge, vnsem gnedigen lieuen herren, am anderen deile, gheschigkt vnde ghesand heft, vmme sodane krige, missehalinghe, twidracht vnde tosprake, de wii vp beiden deilen tosampne hebben, vmme sune vnde richtinge twisschen vns to deghedingende:♦
alzo zij wij alle vnses rechten an den ouengenanten vnsern allirgnedigesten lieuen herren, den Romisschen konning, alze an eynen ouersten richter vnde vulmechtigen entschedere, van vnsir wegen, gekomen vnde gegangen, vnde an den hochgebornen ffursten hern Hinricke genant Rumpolt, ok van vnsir wegen, alz an eynen vulmechtigen richtere vnde entschedere gekomen vnde gegangen siin alz denne des ouengenanten hertogen Hinrickes genant Rumpolt anfangs-brieff darouer gegeuen eigentliken uthwised;♦
vnde wij gelouen dem dorchluchtigesten, hoichghebornen ffursten vnde herren, hern Ericke, to Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Gothen vnde der Wende koninge etcetera vnde hertogen to Pomeren, vnserm gnedigesten lieuen herren, wat vns also van dem ouengenanten vnserm allirgnedigesten lieuen herren, hern Segemunde, Romisschen konninge, edder van dem ergenanten hertogen Hinricke genant Rumpolt vor recht uthghesproken werd vnde vns na rechte toghescheden werden, dat wij dat stede vnde vast vnde vnvorbroken holden willen, bii vnsen ffurstliken truwen vnde worden. ♦
Vnde wij nabescreuenen, her Nicolaes, van Godes vnde des stols to Rome gnaden ertzebisschop der kercken to Bremen, Wilhelm, van Goddis gnaden to Brunszwijk vnde Luneborch hertoge etcetera Detleff van Aleuelde, Otte Zestede, Laurencies Heesten, Johan Stake, Hinrick van Aleuelde, riddere, Benedictus van Aleuelde, Wulf van Aleuelde, Marquard van Aleuelde, Gotzik van Aleuelde, Breideke Rantzowe, Hartwich Rantzowe, Woldemar Rantzowe, Hartwich Pogwissche, Otte Pogwissche, Hans Pogwissche, Henningh Meynerstorp, Diderick Blome, Joachim Breide, Hartwich Wulf, Bertolt Ronnowe, Hinrick Risxtorp vnde Hinrik Crummediik, knapen, ghelouen alze borgen in craft desses brefes dem dorchluchtigesten hochgebornen ffursten vnde herren, hern Ericke, to Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Gothen vnde Wende koninge vnde hertogen to Pomeren, vor de ouengenanten heren Hinricke, heren Adolfe vnde heren Gherarde, hertogen to Sleswick vnde greuen to Holsten, Stormeren vnde to Schowenborch, wo se also dorch recht irscheden werden, alze oueneghescreuen is, dat ze dat stede, gantz vnde vnverbroken holden schullen ♦
Vnde were sake, dat sodanne uthsproke des rechten van den suluen hertogen to Sleswiik vnde greuen to Holsten, vnsen lieuen frunden, ohemen vnde gnedigen heren nicht gheholden worde, dar God vore sij, vnd ok nicht gheschen scal: so gelouen vnde reden wij ouengenanten borgen, dat wij denne dem ouengenanten koninge sines rechten ghetrueliken bijstendich siin willen, dat id gheholden werde, vnde den suluen hertogen van Sleswick vnde greuen to Holsten weddir vnsen herren dem koninghe vnde sodanen uthsproke nicht raden noch helpen willen, ane arch vnde alle geuerde. Des to orkunde vnde merer sekerheid hebben wij ouengenanten hertogen Hinrick, Adolf unde Gherard, alse sakewolden, vnde wij obengenanten borgen alle vnse eigene ingheseghele mid vnser witschop vnde guden willen an dessen breff laten hengen, de gheuen vnde schreuen is to Fflensborch, na Godes bord veerteinhundert jar, dar na an deme drevndetwintigesten jare, an der hillighen drier koningh auende. ♦ [1v] |
Vi Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre, af Guds nåde hertuger af Slesvig og grever af Holsten, Stormarn og Schauenburg etc. erkender og gør vitterligt åbenbart med dette brev for alle dem, som ser det eller hører det læse: Den allerhøjeste højbårne fyrste og herre, hr. Sigismund, romersk konge, til alle tider forøger af riget, konge af Ungarn, Bøhmen, Dalmatien, Kroatien etc., vor allernådigste kære herre har sendt til os på den ene side den højbårne fyrste hr. Heinrich kaldet Rumpold, hertug af Schlesien og herre til Gross Glogau etc. og på den anden side den allerhøjeste fyrste og herre hr. Erik, konge af Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge, vor nådige kære herre, i anledning af sådanne krige, uoverensstemmelser, stridigheder og krav, som vi har sammen på begge sider med henblik på at forhandle om forsoning og retskendelse mellem os; således er vi kommet for at få retsafgørelse ved den førnævnte vor allernådigste kære herre, den romerske konge som øverste dommer og befuldmægtiget voldgiftsdommer på vores vegne, og ved den højbårne fyrste hr. Heinrich kaldet Rumpold, som en befuldmægtiget dommer og voldgiftsdommer, ligeledes på vores vegne, således som den førnævnte hertug Heinrich kaldet Rumpolds brev med retskendelsen, udfærdiget derom, nøje udviser.
Og vi lover den allerhøjeste højbårne fyrste og herre, hr. Erik konge til Danmark, Sverige, Norge og de goters og venders konge etc. og hertug af Pommern, vor nådigste kære herre, at hvad der bliver forkyndt og bestemt for os efter retten af vor allernådigste kære herre hr. Sigismund, romersk konge, eller af den førnævnte hertug Heinrich kaldet Rumpold, det vil vi holde stadig og fast og ubrydeligt ved vor fyrstelige troskab og ord.
Og vi efterskrevne hr. Nicolaus, af Guds og stolen i Roms nåde ærkebiskop i kirken i Bremen, Wilhelm, af Guds nåde hertug af Braunschweig og Lüneburg etc., Detlev von Ahlefeldt, Otto Sested, Lars Heest, Johan Stake, Henrik von Ahlefeldt, riddere, Benedikt von Ahlefeldt, Wulf von Ahlefeldt, Markvard von Ahlefeldt, Godske von Ahlefeldt, Breideke Rantzau, Hartvig Rantzau, Valdemar Rantzau, Hartvig Pogwisch, Otto Pogwisch, Hans Pogwisch, Henning Meinerstorp, Didrik Blome, Joachim Breide, Hartvig Wulf, Bertold Rønnow, Henrik Rixstorp, og Henrik Krummedige, væbnere, lover som kautionister i kraft af dette brev den allerhøjeste højbårne fyrste og herre, hr. Erik, konge af Danmark, Sverige, Norge, de goters og venders konge og hertug af Pommern over for de ovenfor nævnte herrer hr. Heinrich, hr. Adolf og hr. Gerhard, hertuger af Slesvig og grever af Holsten, Stormarn og Schauenburg, at hvad de ved ret vil afgøre, som skrevet ovenfor, det skal de holde stadigt, helt og ubrydeligt. Og skulle det ske, at sådan retsforkyndelse fra samme hertuger af Slesvig og grever af Holsten, vore kære beslægtede og nådige herrer ikke blev holdt, hvilket Gud tager vare på og hvilket heller ikke vil ske, så lover og udtaler vi ovennævnte kautionister, at vi da vil bistå den ovennævnte konge trofast i hans ret, at den bliver overholdt, og vi vil ikke råde eller hjælpe de samme hertuger af Slesvig og grever af Holsten mod vor herre kongen og sådan retsafgørelse, uden ondskab og uden svig. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed har vi ovennævnte hertuger Henrik, Adolf og Gerhard som sagvoldere og vi ovennævnte kautionister med vidende og god vilje ladet vore egne segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Flensborg efter Guds fødsel 1400 år, derefter i det 23. år på dagen før hellig tre konger.