Hansestædernes rådsudsendinge samt rådet i Lübeck skriver til de livlandske hansestæder. Rådsudsendingene og rådet i Lübeck beretter, at der den 5. januar 1423 i Flensborg
er blevet indgået en fred imellem kong Erik 7. af Pommern og hertugerne af Slesvig. Endvidere berettes det, at striden imellem hansestæderne og kong Erik er blevet bilagt.
En afskrift af denne aftale imellem hansestæderne og kong Erik er vedlagt nærværende
brev. Aftalen betyder, at kongens undersåtter nu har lov til at rejse til hansestæderne
for at handle, samt at hansekøbmændene har lov til at rejse til kong Eriks tre riger
for at handle. I perioden frem til 23. maj 1423 må heste, levende dyr eller korn imidlertid
ikke udføres fra kong Eriks tre riger. Endvidere skal kobberpenningen fortsat være
gældende frem til 23. maj 1423 i kong Eriks tre riger. Dog er ingen forpligtet til
at modtage kobberpenninge for sine varer, såfremt man i forvejen har afslået det.
Såfremt man ikke inden handlens afslutning har givet besked om, hvorledes man ønsker
at modtage betalingen, er man forpligtet til at modtage beløbet i kobberpenninge. Endvidere berettes det, at kong Erik har lovet at frigive alle fanger fra hansestæder
samt alle skibe og alt gods tilhørende hansestæderne, som er blevet beslaglagt i kong
Eriks tre riger. Derfor beder hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck de livlandske
hansestæder om uden tøven at skrive til dem, såfremt kong Eriks folk har taget noget
fra livlandske hansekøbmænd i de tre riger, eller såfremt kong Eriks folk har lagt
dem hindringer i vejen. Såfremt det ikke er muligt for de livlandske stæder at sende
et sådant brev, beder hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck om, at de livlandske
hansestæder giver deres rådsudsendinge oplysningerne om de pågældende skader med til
det møde, som skal holdes 1. maj 1423 i Wismar. Endvidere berettes det, at sagen om
alle de skader, som er blevet påført hansekøbmændene i kong Eriks tre riger, skal
drøftes nærmere ved et møde i København i pinsen 1423, hvor også kong Eriks råder
vil være til stede, således at også denne sag imellem hansestæderne og kong Erik kan
bilægges. Endvidere meddeles det, at både de preussiske hansestæder og mange andre hansestæder,
vil deltage i det møde, som skal holdes 1. maj i Wismar, hvorfor hansestædernes rådsudsendinge
og rådet i Lübeck igen opfordrer de livlandske hansestæder til at sende deres rådsudsendinge
med fuldmagt til dette møde. På dette møde vil man drøfte sagen om alle de skader,
som er blevet påført hansekøbmændene i kong Eriks tre riger indtil nu, samt hvorledes
man bedst kan bilægge striden mellem hansestæderne og kong Erik angående disse skader
i København i pinsen 1423. Endelig meddeles det, at det er muligt for de livlandske hansestæder at indtræde i
forbundet imellem hansestæderne og kong Erik. De livlandske hansestæders rådsudsendinge
skal blot medbringe to beseglede breve til mødet i Wismar 1. maj 1423 med samme ordlyd
som den vedlagte afskrift af traktaten imellem hansestæderne og kong Erik (DD 1423.
6. jan., nr. 14230106002). Det ene brev skal kong Erik have, og det andet brev skal
hanseforbundet have.
A: Tabt
Aa: Reval, Rathsarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarhiiv).
Med adresse: Ersamen unde wisen mannen, heren borgermeysteren unde radmannen
der gemeynen stede in Lifflande, unsen leven vrunden, dandum.
Afskrift udført 27. feb. 1423 af rådet i Riga
Tryk: Reg. Dan. nr. *4639Bunge, Liv.-, Esth.- u. Curländ. Urkundenb. V, nr. MMDCLXXXVIII (reg. 3160), sp.
957-960Hanserec. VII, nr. 572, p. 377-379
Tekst efter Hanserec. l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.
Na der grote.
Ersamen heren und besundergen leven vrunde.
Wii don jw witlik myt vrolicheid, dat de iirl{ue}gtigeste here k{oe}ningh van
Denemarken etcetera unde de heren hertogen van Slezewik vormyddest deme
hochgebornen heren unde f{ue}rsten, heren Hinrik, gheheten Rumpolt, hertegen ute der
Slezien, unsers aller gnedegesten heren Segemundes, Romissches etcetera
koninghes, erbaren bodeschop, van medewerkinge des hilgen geystes vruntliken sin
gevlegen unde vors{oe}net, also dat van en in beyden syden in der hilgen dre k{oe}nige
avende
nyest vorleden bynnen Flensborg
en stede vrede unde ewich s{oe}ne
utgekreyeret wart, dar de allemechtige God, de de
ewege vrede is, billiken umme gelovet unde geeret sy.
Unde also ok de erbenomeden k{oe}nig unde stede, also gii wol weten, to unwillen weren,
also
dat des heren koninges l{ue}de, undersaten unde siner rike inwonere myt eren g{oe}deren
de
stede, unde der stede inwonre de vorscreven rike, also vredesameliken nicht vors{oe}ken
ene
mochten, also dat in vortiden plach to wesende, also hebben sik vormyddest der hulpe
Godes de
ergenomede here koning unde stede ok vruntliken unde leffliken verg{ae}n, also dat des heren k{oe}niges lude, undersaten unde siner rike inwonre myt eren
goderen de stede, unde der stede inwonre de rike vorgescreven, na older gewonheit
vredezameliken s{oe}ken und myt malk andere copslagen m{oe}gen, doch also, dat men
tusschen
hir unde
pinxten negest to komende nene perde, levendich qwek unde korne ute den vorscreven riken vøren schal.
Unde de copperpennyng schal in den vorscreven riken gan bette to
pinxte vorgescreven, doch dat nymant
<plichtich> sy, den kopperpennyng sines undankes vor sine ware to nemende, so verne he dat in
deme
kope tov{oe}ren vorware; copslagede aver we myt wene in der vorscreven tyd unde nen
beschet
ene makede van der betalinge, de moste den copperpennig nemen, also he genge unde
geve
were.
Unde de erbenomede here koning hefft alle vangene ute den steden unde alle schepe
unde
godere, de
in synen rikender stede inwonren genomen unde arrasteret unde noch vor ogen sint, qwyt unde los gesecht, unde wil
by
siner herlicheid vogeden unde ammetluden bestellen laten, dat se qwit unde los sin
scholen.
Unde effte nu, leven vrunde, den jwen in den vorscreven riken wes genomen edder gehindert
were, dat m{oe}ge gii uns sunder t{oe}geringe, effte gii konen, over scriven; kone
gii ok
nicht, so latet jwen sendeboden den schaden medebringen to der Wismer
up den nagescreven dach, wente men deme heren k{oe}nige sodanen schaden tusschen hir
unde
mydvasten in scrifft bevelen schal, uppe dat sine gnade wete, we dar v{oe}re antwerden sal.
Unde
vortmer umme alle gebreke, de der stede inwonren geschen syn in den vorscreven riken
tegen der
stede privilegia, vriheit unde olde l{oe}velike wonheit, is ens dages vorramet uppe
pinxten erst to komende, de wesen sal to Kopenhaven, unde de here k{oe}nik siner rike
rede dar by vorboden wil, umme dar ane to sprekende, dat vormyddest der hulpe Godes
alle
gebreke gewandelt unde to redelicheid gebracht unde to deme vorgerurden schaden der
stede
inwonre m{oe}ge geantwerdet werden.
Item, leven vrunde, so sin de stede hir ummelank to rade geworden, dat se sik umme
bestentnisse
<des vredes> unde umme vromen willen gemeynes n{ue}ttes myt deme erbenomeden heren koninge
vruntliken gesatet unde vorbunden
hebb[en na lude]
der avescrifft hir ane besloten.
Ok, leven vrunde, hebbe wy enes dages vorramet oppe
Meydach erst komende to synde bynnen der Wismer, dar wii de Prusschen unde vele
m{ee}r stede by to komende vorboden. Dar umme bidde wii vruntliken, dat gii des nyne
wise ene
laten, gii hebben jwe
wullemechtigen erbaren sendeboden uppe de vorscreven tiid ok
bynnen der Wism{ee}r, wente men dar denne sprekende unde vorhalende wert allerleye gebreke, de de stede
unde
ere inwonre in den riken Denemarken etcetera bette herto geleden hebben,
unde wo men de in der besten wise by deme heren koninge unde sinen reden uppe deme
dage to
Kopenhaven vorrichten unde vorclaren unde vormyddest der hulpe Godes
to guder ordeninge unde state wedder bringen m{oe}ge.
Unde
wer<et jw, lev>en vrunde, bequeme, in der vorscreven sate unde vorbunde to synde, de to der gemeynen henzestede behoff
den be [.....] ne to synde vorramet sin, so mosten alle erbaren sendeboden
II bezegelde breve, van jw allen unde iisliker [..... bez]egelt, myt allen
anhangenden ingezegelen medebringen uppe Meydach vůrgescreven to der
Wismer, de ludende weren [na lude der avescri]fft hir ane
besloten; unde der twyer breve enen moste hebben de ergenomede here k{oe}ning, unde
den
anderen de stede, [de de tosa]te myt den heren k{oe}nige vorramet
hebben.
Unde wes jw hir ane dunket nutte ged{ae}n sin to jwer stede inwonre beste, dat zette
wii to
jwer
wisheit. Doch zo segede openbare de here koning, we in desser vorscreven tosate begrepen
wert,
de sal des geneten in synen riken, unde we dar nicht ynne begrepen wert, de sal des
entgelden,
also wy jwen sendeboden des upp deme vorgescreven dage wol uterliken berichten willen.
Syd Gode bevolen.
Gescreven under der heren van Lubeke stadessecrete, des wy samentliken hir to gebruken,
in
dage Sancti
<Vinc>encii anno etcetera
XXIII.
Radessendeboden van der Dutzschen henze, nu tor tiid bynnen Lubeke
vorgaddert, unde de rad to Lubeke.
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.
