1423

1423. 6. februar.

Conrad Bischof (borgmester i Stralsund) skriver til Paul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden, vedrørende forhandlingerne med kong Erik 7. af Pommern.
Conrad Bischof meddeler, at han har modtaget et brev fra højmesteren for Den Tyske Orden. I den forbindelse nævner Conrad Bischof, at han allerede i efteråret 1422 skrev til ordensmesteren i Livland, da Conrad Bischof var i Danmark for at forhandle med kong Erik på Den Tyske Ordens vegne vedrørende indgåelsen af en venskabelig aftale imellem kong Erik og Den Tyske Orden.
Endvidere meddeler Conrad Bischof, at rådet i Stralsund derefter igen sendte ham afsted til kong Erik. Denne rejse gik over land igennem landet Holsten til Flensborg. Conrad Bischof rejste sammen med rådsudsendingene fra hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Rostock, Wismar og Greifswald. I Flensborg forhandlede hansestædernes rådsudsendinge med kong Erik, og forhandlingerne endte med, at striden imellem kong Erik og hansestæderne blev fuldstændig bilagt. Dette har betydet, at alt, hvad der hørte hjemme i hansestæderne, men som var blevet beslaglagt i kong Eriks tre riger, nu er blevet frigivet. Endvidere har enhver nu lov til at rejse frit fra kong Eriks tre riger til hansestæderne og fra hansestæderne tilbage til kong Eriks tre riger uden hindringer. Herpå er der blevet indgået en evig forbundsaftale imellem kong Erik og hansestæderne (DD 1423. 6. jan., nr. 14230106002).
Endvidere meddeler Conrad Bischof, at Sigismund, romersk konge, havde sendt den højbårne fyrste Heinrich, også kaldet Rumpold, hertug af Groß-Glogau, til Flensborg. I den forbindelse nævner Conrad Bischof, at hertug Heinrich nu efter sigende er død.
Conrad Bischof meddeler, at hertug Heinrich Rumpold har foranstaltet en fredsaftale (et compromissum) imellem kong Erik og de holstenske herrer, ifølge hvilken kong Sigismund skal afsige dom i sagen imellem kong Erik og de holstenske herrer til sankthans 1424 (jf. Ofendommen, DD 1424. 28. jun., nr. 14240628001).
Desuden blev der helligtrekongersaften 1423 indgået en fred i Flensborg (jf. DD 1423. 6. jan., nr. 14230106004), men hertug Heinrich Rumpold deltog aldrig i forhandlingerne imellem kong Erik og hansestæderne. Efter aftale med de andre hansestæder forhandlede kun Conrad Bischof og hans fæller fra Stralsund med kong Erik. Disse forhandlinger varede i fem dage.
Under forhandlingerne imellem Conrad Bischof og kong Erik, drøftede Conrad Bischof bl.a. de samme ting med kong Erik, som han tidligere på vegne af Den Tyske Orden havde drøftet med kongen. Herpå har kong Erik mundtligt over for Conrad Bischof lovet, at han vil tage til sit eget land Pommern nu til sommer, og at han dér vil mødes med højmesteren for Den Tyske Orden på grænsen imellem Pommern og Preussen, idet han ønsker at forlige sig fuldstændigt med Den Tyske Orden. Kong Erik har bedt Conrad Bischof om at sige dette videre til højmesteren.
Endvidere meddeler Conrad Bischof, at hansestædernes rådsudsendinge skal til København i pinsen for at holde et møde med kong Erik. Når dette møde er overstået, vil kong Erik rejse afsted til Pommern.
Endelig meddeler Conrad Bischof, at striden imellem Lübeck og Hamburg er blevet bilagt.

A: Berlin, Den Tyske Ordens arkiv i Königsberg (nu Berlin, Geheimes Staatsarchiv Preußischer Kulturbesitz), XX. HA, Ordensbriefarchiv (OBA), nr. 04068 (tidligere signaturnr. XIX LS Nr. 3). Papir Med adresse på bagsiden: Deme grotmechtighen heren, here Pawel van Rusdorff, homeyster Dudesches ordens, myneme gnedyghen heren, kome desse bref myt werdycheyt. På en vedlagt seddel er skrevet følgende vedrørende bilæggelsen af striden mellem Lübeck og Hamburg: Ok wete jůwe gnade, dat de van Lubeke unde de van Hamborch weren an groter twydracht; dat hebbe wy anderen radessendeboden ghutlyken ghevleghen an deme afrydende, alze wy van deme heren konynghe reden. De van Hamborch hadden gheschuttet der Lubesschen ghuet wol uppe achtentych duzent ghuldene; dat ys al loes unde vryg. Segl: 1. Spor efter Conrad Bischofs brevlukkende segl.

Tryk: Napiersky, Index corporis historico-diplomatici Livoniae, Esthoniae, Curoniae, nr. 1011, p. 227 (regest; med forkert datering til 6. februar 1422) Bunge, Liv.-, Esth. u. Curländ. Urkundenb. V, nr. MMDCLXXX (reg. 3152), sp. 947-948 Reg. Dan. nr. *4640 Hanserec. VII, nr. 573, p. 379-380

Tekst efter Hanserec. l.l.

Mynen otmudyghen denest unde wes yk alle weghe ghudes vormach juwen gnaden to willen.

Erwerdyghe here.

Juwer gnaden bref, an my ghezant, den hebbe yk gutliken untfangen unde wol vornomen.

Des wete juwe gnade, dat yk myneme heren meystere to Lyflande hadde geschreven in deme vorghanden herveste, wo yk was ghewesen an Denemarken, by myneme gnedyghen heren, here Erycke, konyng to Denmarken etcetera, unde handelde myt zynen gnaden welke zake van juwes ordens weghen umme zate unde vruntscop; dar zyne gnade gans zere to gheneghet wart unde noch alzo ys.

Wente yk was wedder to zynen gnaden gesant van unser stad weghen over lant dor dat lant to Holsten to Vlensborch myt den anderen radessendeboden ute den steden by uns beleghen, alse Lubek, Hamborch, Lůneborch, Rostok, Wysmer, Grypeswolt etcetera, umme twydracht, schelynghe, de was twysschen deme vorghenanten heren unde den meynen henzesteden; welke schelynghe van Ghodes gnaden ys ghensliken ghesunet unde ghevleghen, alzo dat alle ghudere, de in de hensestede to hues horen unde in den dren ryken bekummert weren, zynt vryg unde loes, unde eyn yslik ute den dren ryken mach varen unde keren in de stede, unde de stede wedder in de ryke, wor malk wyl, zunder yenygherleye arych; unde dar bovene eyne ewyghe tozate unde vorbynt de here konyng myt den steden. Dyt wart ghesloten uppe der hilghen dryer konynghe dach to Vlensborch.

Unde dozulves was dar hen ghezant van deme alderluchtyghesten heren, here Zeghemunt, Romesche konyng etcetera, de hochgheborne vorste, hertoghe Hinrik, anders Rumpolt ghenomet, den men nu hyr doet zecht to wesende; de zulve here eynen vrede ghemaket hevet twysschen myneme heren konynghe unde den Holstenheren uppe eynen utsproke des alderluchtyghesten heren, here Zeghemunt, Romesche konyng, nu to Sunte Johannes dage kumt vort over eyn jar.

Dar up wart eyn vrede ghekreyeret to Vlensborch uppe der hilghen dryer konynghe avynt. Men de zulve here hertoghe Rumpolt was ny an den deghedynghen twysschen mynem heren konynghe unde den steden; de deghedynghe handelde yk myt mynem ghezellen van deme Zunde na hete unde vulbord der anderen stede myt myneme heren konynghe in den vyften dach, dat yt zyk slot to eynem ghuden ende, Got de zy ghebenedyet.

Under den deghedynghen sprak yk myt myneme heren konynghe, alze yk vore to zomer myt em hadde ghehandelt, van des ordens weghene. Dar zyne gnade my up ghezecht hevet, dat he wyl komen in zyn eghene lant Pomeren nu to zomere, unde wyl denne juwe gnade tho zyk vorboden laten uppe de grentse unde wyl zyk ghensliken zaten to deme orden myt aller vruntscop. Dyt hevet my zyne gnade muntliken ghezecht unde my ghebeden, dar mede by to komende.

Ock wete juwe gnade, dat nu to Pynxten tokomende de stede scholen by zynen gnaden wesen to Copenhavene: wanner de dach ghesleten ys, zo wyl he zeghelen na Dudeschem lande, alze zyne gnade my berychtet hevet; doch, gnedyghe here, dat dyt nycht wyde werde ghesprenghet.

Leve gnedyghe here, mach yk juwen gnaden, juweme orden wor ane denen, dar schal juwe gnade my alle weghe ghutwyllych ane vynden.

Hyr mede bevele yk juwe gnade deme almechtyghen Ghode an zyne ewyghen bewarynghe.

Gheschreven an Sunte Doretean daghe anno XXIII under myneme ynghezeghele.

Curd Bysscop, jůwe otmůdyghe dener.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.