1424

Dato	Sted	Regest
1424. 4. januar	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde, om at få fornyet provision på provstiet sammesteds, som han har fået overdraget af biskoppen, idet han tvivler på overdragelsens gyldighed på grund af nogle pavelige reservationer.
1424. 6. januar	Kalundborg	Tingsvidne af Ars herredsting om, at Poul Brandsen, bymand i Kalundborg, skødede og gav en gård i Asmindrup til Skt. Gertruds alter i Kalundborg Kirke.
1424. 6. januar	Marienburg	Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til ordensmesteren i Livland. Højmesteren meddeler, at Den Tyske Ordens storkomtur endnu ikke har fortalt ham, om den romerske konge allerede er truffet sammen med kong Erik 7. af Pommern. Endvidere går der rygter om, at den romerske konge og kong Erik vil mødes med kongen af Polen i Krakow 14 dage før fastelavn. Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik har skrevet til højmesteren vedrørende en ordensbroder ved navn Obilacka. Højmesteren henstiller i den forbindelse til, at man efterkommer alle kong Eriks ønsker, hvorfor højmesteren giver sit samtykke til alt, hvad ordensmesteren måtte finde nødvendigt at gøre i denne sag. Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik ikke er rejst igennem Brandenburg, men derimod igennem Polen. Kong Erik er på rejsen blevet ledsaget af vojvoderne og de stedlige høvedsmænd. I den forbindelse har kong Erik meddelt højmesteren, hvorledes folkene fra Polen har talt om Den Tyske Orden til kong Erik, og hvorledes kong Erik har svaret dem.
1424. 22. januar		Jens (Eriksen) Skram (til Todbøl), ridder, og Else Nielsdatter (Glob), hans hustru, skøder Dueholm Kloster en gård i Alsted, der var hendes arv efter forældrene.
1424. 23. januar	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, klerk fra Bremen stift, om at få kanonikat og præbende på Øsel, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig.
1424. 29. januar	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Troels Pedersen, præst fra Roskilde stift, om provision på dekanatet i Skara, som han har opnået besiddelsen af efter at være blevet præsenteret til det af dekanatets patron, kong Erik 7. af Pommern.
1424. 29. januar	Rom	Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Erik Larsen (Lunov), kannik i Roskilde, om bekræftelse på sit valg til ærkedegn i Århus, som han har fået efter den tidligere indehaver Peder Gyllings død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Roskilde.
1424. 2. februar		Peder Degn, Sten Basses svend, skøder Sten Basse en gård i Nyborg på hjørnet af Gravgade (nu Skippergade), som man går ad til Arnakke. Peder Degn havde købt ejendommen af (Niels Andersen) Rus og havde både kongebreve og andre breve på gården, bl.a. et åbent brev, som Jens Hård gav ham på 8 mark lybsk, og et åbent brev, som Klaus Limbek af Næbbe gav ham på 28 mark lybsk. Peder Degn overdrager både gården og disse breve til Sten Basse og hans arvinger.
1424. 6. februar	Århus	Eggert og Henneke Gørtz, væbnere, vedkender sig, at de i 9 år har modtaget den årlige skat på 200 mark lybsk, som betales til kong Erik af borgmester, råd og almue i Århus.
1424. 7. februar	Randers byting	Tingsvidne af Randers bytingom, at kongen af Danmark er forsvarer for Vor Frue kloster i Randers.
1424. 8. februar	Ofen (Budapest)	Kong Sigismund skriver til sin rådgiver Ludovicus de Cattaneis og sit kancellis protonotar Antonius de Pisis angående striden om Sønderjylland med Gottorp, Dänischwold, Als, de frisiske herreder, Utland, Fehmarn med alle disses tilliggender med mere imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertugerne af Slesvig, Heinrich, Adolf og Gerhard, på den anden. Kongen og hertugerne har indgået aftale, ”compromissum”, om at antage kong Sigismund til øverste dommer i deres strid, således som det fremgår af Heinrich Rumpolds breve. Ludovicus får mandat til at stævne parterne med henblik på at indhente edssvorne vidneudsagn, mundtlige som skriftlige, og til at udarbejde notarialinstrumenter på latin og tysk ved notaren Antonius de Pisis og de kongelige tolke Gerhard Bode og Johannes Emeshick. Ludovicus' mandat dækkker dog ikke afsigelse af den endelige dom. Ludovicus skal forhøre sig om Danmarks riges skikke og sædvaner vedrørende forleninger og overdragelse af kronens gods. Ludovicus skal så hurtigt som muligt bekendtgøre tid og sted for afsigelse af den endelige dom imellem parterne. Hvis Ludovicus ikke kan gennemføre sine opgaver, skal Antonius træde i stedet. Hvad den ene påbegynder, skal den anden fuldføre.
1424. 12. februar	Århus	Ingeborg (Dosenrode), enke efter Jens Strangesen (Bild), vedkender sig, at hun har fået Smerup (Hvidbjerg Sogn, Refs Herred) og gods i Thy og på Mors til låns af kong Erik og dronning Filippa. Godset var tidligere blevet skødet til dronning Margrete af Jens Strangesen. Ingeborg lover, at hun på ingen måde vil forringe godset, men tværtimod vil forbedre det efter sin bedste evne. Desuden lover hun at tilbagelevere godset, så snart kong Erik eller dronning Filippa kræver det. Hvis kongeparret dør uden at have krævet godset tilbage, skal Ingeborg eller hendes arvinger holde det til de kongelige efterkommeres tro hånd, sådan som rigets slotte betros.
1424. 13. februar	Århus	Erik Larsen (Blå), ærkedegn i Århus, erklærer at have overtaget Ringkloster af dronning Filippa. Indtil dronningen eller kong Erik kræver det tilbage, skal Erik Larsen være nonneklostrets forstander, opbygge klostret efter sin magt, opretholde godset og gøre regnskab deraf for kongeparret, indtil der kommer en "myndig" biskop, og da skal kongen og dronningen blive enige om, hvem Erik Larsen skal svare til.
1424. 14. februar		Jakob Pedersen, bymand i Ystad, sælger Åge Pedersen al den rettighed, han havde i den gård, han havde arvet efter sin far Peder Jepsen.
1424. 15. februar	Århus domkirke	Den offentlige notar Arnold Nielsen bevidner i et notarialinstrument den ed, som hver enkelt af kannikkerne ved Århus domkirke har aflagt vedrørende den fremtidige embedsførelse, hvis den pågældende vælges ved det kommende bispevalg efter biskop Bo Mogensens død.
1424. 18. februar	Århus	Jens Mogensen, kannik i Lund og i Århus, og hans søster Lucie Mogensdatter overdrager dronning Philippa alle deres arvekrav efter deres broder, biskop Bo af Århus.
1424. 19. februar		Lille Åge Pedersen, væbner, skøder en gård i Udbyneder (Gjerlev Herred) til hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim til evig besiddelse som skattefrit gods. Han erklærer at have modtaget fuld betaling derfor og forpligter sig selv og sine arvinger til at holde Erik og hans arvinger fri for tiltale.
1424. 21. februar	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, klerk fra Bremen stift, om at få kanonikat og præbende på Øsel, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig.
1424. 25. februar		Kristine Klementsdatter, enke efter Albrekt Hennekesen, skøder og sælger til hr. Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge en gård mod nord ved åen i Everöd (Gärs härad), hvor Frende bor, og som giver en øre i landgilde, og et møllested i den samme by. Gården og møllen er hendes fædrene arv. Hun forpligter sig til at holde Niels Svendsen og hans arvinger fri for nogen tiltale og til at stille erstatning, hvis Niels skulle miste godset pga. hendes eventuelle mangelfulde hjemmel.
1424. 26. februar		Polens kong Vladislav Jagiello skriver til hertug Vitold af Litauen om kong Erik 7. af Pommerns ophold i Krakow. Kong Erik havde udvist overmåde stor taknemmelighed over for dronning Sophia og de polske råder for sin modtagelse i kong Vladislavs fravær. Til det svarede Vladislav, at han havde foranlediget større hædersbevisninger, hvis han havde kendt til dronningens og rådernes beskedne sådanne. Hvad angår invitationen til dronning Sophias kroning, svarede kong Erik, at han ville deltage heri og på alle måder udvise ærbødighed, når blot han kom lykkeligt tilbage fra den romerske konge, som han havde planer om at besøge. Over for den romerske konge, som på højtidelig vis var blevet inviteret til kroningen, ville han arbejde ihærdigt for, at denne til trods for imperiets mange og anstrengende forretninger ville begive sig til sit riges grænse ved Leutschau (Levoĉa) (med henblik på at blive eskorteret derfra til Krakow). Dette (ville Erik gøre), når blot Vladislav sørgede for en ærefuld ankomst.Til dette svarede kong Vladislav, at han ikke bare i dette tilfælde, men når som helst var rede til til at udvise den fornødne ærbødighed, men han var optaget af et møde med sine rådgivere og baroner. Han anmodede kong Erik om at komme til dette møde. Kong Vladislav ville medsende gesandter til at komme den romerske konge i møde og til at ledsage ham (til Krakow). Imidlertid insisterede kong Erik på at komme den romerske konge i møde personligt, hvorfor kong Vladislav tilfordnede ham biskoppen af Krakow samt øvrige betroede rådgivere. Før delegationen blev sendt af sted til den romerske konge spurgte kong Erik imidlertid til den aftale, der var indgået om ægteskab imellem hans fætter (Bugislav) og kong Vladislavs datter. Den romerske konge havde meddelt, da Erik var sammen med denne i Ungarn, at han havde udtrykt ærgelse over, at en ægteskabskontrakt mellem kong Vladislavs datter og den brandenborgske markgreves søn var blevet fornyet. Erik kunne forstå på den romerske konge, at kong Vladislav under et møde havde meddelt, at kontrakten mellem Eriks fætter og Vladislavs datter var blevet brudt til fordel for en kontrakt med den brandenborgske markgreves søn. Den romerske konge, som skulle være særligt betroet i anliggender vedrørende den polske kongedatter, havde opfordret til, at denne kontrakt skulle brydes, og ægteskabskontrakten med Eriks fætter atter gøres gældende. Ifølge Erik skulle den polske konge have givet kongen af Ungarn (= den romerske konge) fuldmagt over datteren, hvorfor han (= den romerske konge) ikke ville være i tvivl om, at ægteskabet mellem kong Eriks fætter og den polske kongedatter ville finde sted, hvis kong Erik skulle indfinde sig med ham (= fætteren). Den romerske konge havde dog rådet kong Erik til at udvise al mulig ærbødighed over for den polske konge i dette spørgsmål. Derfor, sagde Erik, var han kommet for at finde ud af, om kontrakten og det, han var blevet betroet af den romerske konge, ville blive effektueret. Til det svarede kong Vladislav, at det ikke var hans vane at give svar i så vigtige anliggender uden at have rådført sig med hertugen, sine råder og sine baroner, og at det heller ikke var ham bekendt, at han skulle have givet den romerske konge fuldmagt over sin datter. Men efter at have rådført sig, ville han give kong Erik svar. Efter dette indfandt biskoppen af Lübeck sig hos kong Vladislav med et brev fra kurfyrsterne, der advarede om, at kong Erik bl.a. ville begive sig til den romerske konge for at denne kunne skænke ham retten til at indløse Neumark, der ellers hørte under Den tyske Orden. Kurfyrsterne hævdede imidlertid, at Neumark hørte under det romerske imperium, og anmodede følgelig den polske konge om, at han hos den romerske konge skulle arbejde imod, at landet blev skænket til kong Erik. For dette ville de være ham taknemmelige.
1424. 27. februar	Kalundborg	Kannik Jens Mogensen [Lang] kender sig nederfældig for alle de kæremål, som var givet i rette for dronning Filippa og siden for kongens kansler.
1424. 29. februar - 1424. 24. februar		Biskop Navne (Jensen (Gyrsting)) af Odense tildeler Haarslev kirke aflad.
1424. 8. marts	Roskilde	Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensens Lang], til dronning Philippa.
1424. 8. marts	Roskilde byting	Tingsvidne af Roskilde byting om, at Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensen Lang], til dronning Philippa.
1424. 12. marts		Hertug Adolf 8. af Slesvigs privilegium til folkene på Femern. Hertug Adolf erklærer, at han har givet dem af hans stakkels folk på Femern, som var blevet fordrevet af kong Erik 7. af Pommern, og som vel at mærke endnu er i live, tilladelse til at tage deres nedarvede besiddelser og deres ejendom i besiddelse igen. Endvidere erklærer hertug Adolf, at han og hans arvinger vil lade enhver blive ved sine gamle rettigheder og sædvaner og ved al ret. Endvidere giver hertug Adolf folkene på Femern skattefrihed fra mikkelsdag, dvs. 29. september 1424, og fem år frem.
1424. 13. marts	Marienburg	Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester. Højmesteren meddeler, at han agter at sende en delegation til kong Erik 7. af Pommern, som nu befinder sig i Krakow.
1424. 15. marts	Krakow	Kong Erik 7. af Pommern udnævner Erik Krummedige, hofmester, Aksel Pedersen, ridder, Oluf Jensen, skjoldbærer og riddersmandsmand, og Jens Pedersen, kannik i Lund og Roskilde og kongens kansler, til prokuratorer i retssagen med de holstenske grever i nærvær af Antonius de Pisis frem til den endelige domsafsigelse. Som sådan skal de alle som en kunne begære stævning, fremlægge alle former for beviser, føre vidner, modtage vidnernes ed, afhøre modpartens vidner og procedere imod modparten. Hvad en af prokuratorerne påbegynder, kan en anden fuldføre. Hertil giver kongen fuldmagt og garanterer at ville overholde og respektere alt, hvad prokuratorerne måtte gøre, beslutte og fastsætte.
1424. 18. marts	Krakow	Kong Erik giver fuldmagt til sine udsendinge til at modtage kong Sigismunds dom på hans vegne.
1424. 18. marts	Rom	Pave Martin 5. bevilger to supplikker. Den første af Hinricus Piltz, kannik i Slesvig, som ved biskoppens autoritet har opnået provstiet i Vidå, men som er i tvivl om overdragelsens gyldighed, og som derfor anmoder om at få ny provision, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig og et evigt vikariat i Hamborg. Den anden af Hinricus Bartolomei, klerk i Verden stift, som anmoder om at få provision på kanonikat og præbende i Slesvig. Både provstiet i Vidå og kanonikat og præbende i Slesvig er ledige ved, at den tidligere indehaver Anders Jakobsen er indtrådt i en munkeorden.
1424. 20. marts		Råd og borgmestre i Lübeck erklærer over for kong Sigismund, at Albrecht Prist og Sivert Rantzau har aflagt beretning om deres færd sammen med Nicolaus Czeiselmeister, kong Sigismunds udsending, til hertug Heinrich på Gottorp slot. Der havde de set, at Nicolaus overrakte Heinrich både Sigismunds lejdebrev og stævningen til retssagen i Ofen med kong Erik 7. af Pommern.
1424. 21. marts		Brødrene Peder og Arvid Åstredsen, væbnere, har overdraget deres søstersøn, Niels Esbernsen, hans mødrenearv, nemlig en gård i Brönnestad. Et vilkår af overdragelsen er, at hvis Niels Esbernsen vil afhænde gården, skal han først tilbyde den til sine morbrødre.
1424. 23. marts	Kristrup birketing	Tingsvidne af Kristrup birketing om, at seks synsmænd har hjemlet, at fiskegården Dybgård i Randers Fjord ligger på et område, der retmæssigt tilhører Lave Jensen (Brok) af Clausholm.
1424. 31. marts	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig, om dispensation til at forene et ellers uforeneligt embede med embedet som ærkedegn; dog er dispensationen begrænset til 7 år.
1424. 1. april	Rom	Pave Martin 5. pålægger efter supplik af kong Erik 7. af Pommern ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Odense efter foretagen undersøgelse at indsætte Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig, som koadjutor (medhjælpende, evt. stedfortrædende biskop) i åndelige og verdslige anliggender for biskop Henricus (von See), som er svækket af alderdom og har mistet synet, således at han ikke magter at varetage kirkens administration; desuden skal de indhente Erik Dosenrodes skriftlige troskabsed.
1424. 2. april	København	Lars Nielsen Rothe, borger i Skibby, sælger sin gård i Nørregade i Skt. Petri sogn i København, som han arvet efter sine forældre, til Anders Klementsen, borger i København, for 24 mark sølv i gangbar mønt.
1424. 11. april	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i sognekirken i Sternberg i Schwerin stift, som er ledigt efter Johannes Parsowes død, og som Johannes Makenisse har modtaget i kraft af et ventebrev.
[1424]. 14. april	Flensborg	Ludovicus de Cattaneis, kong Sigismunds udsending, anmoder hertugerne af Slesvig, Heinrich, Adolf og Gerhard, om at indfinde sig i Flensborg for at besigtige hans fuldmagt.
1424. 17. april	Gottorp	Koncept til hertug Heinrich af Slesvigs brev, at han vil sende prokuratorer til Flensborg den næste dag for at besigtige Ludovicus de Cattaneis' fuldmagt.
1424. 17. april	Gottorp	Hertug Heinrich af Slesvigs brev, at han vil sende prokuratorer til Flensborg den næste dag for at besigtige Ludovicus de Cattaneis' fuldmagt.
[1424]. 18. april	Flensborg	Ludovicus de Cattaneis skriver til hertug Heinrich med en opfordring til at indfinde sig i Flensborg den følgende dag.
1424. 21. april	Flensborg	Den kejserlige udsending Ludovicus de Cattaneis oversender en kopi af sin mandatskrivelse til hertug Heinrich af Slesvig og anmoder om lejdeskrivelse til kongens forhandlere.
1424. 22. april	Gottorp	Hertug Heinrich skriver til Ludovicus de Cattaneis, at han ikke kan mødes før næstkommende fredag.
1424. 22. april	Flensborg	Ludovicus de Cattaneis meddeler hertug Heinrich, at han vil indfinde sig 28. april, selv om han havde foretrukket 24. april, cf. 14240422001.
1424. 26. april		Bo (Kristiansen) Høg og Anders Frøst (Høg) erklærer, at de har foretaget et skifte med deres broder Lave Rød (Høg) efter deres far Kristian Høg, således at Lave Rød får flg. gods: gården Tandrup, en fæstegård i Bedsted, hvor Jes Degn bor, en øde fæstegård i Spangsbjerg og et gods i Hørdum, hvor Anders Nielsen bor. Bo Høg og Anders Frøst får til gengæld det gods, som deres åbne breve udviser, og de tre brødre lader hinanden kvit.
1424. 26. april		Se nr. 5726.
14[2]4. 26. april		Abraham Sæmundsen erklærer at have lejet en gård i Rådhusstræde over for rådhuset af Lars (Nielsen) Vinnere for 12 år. Den årlige leje er 12½ skilling grot, der skal betales til to terminer, mikkelsdag og påske. Abraham Sæmundsens udgifter til eventuelle forbedringer og udbedringer af gården skal efter fire opmænds vurdering godtgøres ham af Lars Vinnere. Abraham Sæmundsen forpligter sig til at holde Lars Vinnere skadesløs for eventuelle forsinkede betalinger af lejen.
1424. 28. april	Rom	Den udvalgte biskop Siggo (Uddonis) i skara får bl.a. bevilget, at paven vil overdrage Lundekanniken Niels Bessche kanonikater ved Frue kirke i København og ved Oslo domkirke og give ham ventebrev på præbender begge steder.
1424. 30. april		Hans (Pedersen) Spaldener, væbner, har overladt et pantebrev og alle sine rettigheder i en gård i Östra Torrlösa (Torrlösa sogn, Onsjö herred) til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder. Hans Spaldener havde gården i pant af Henrik Jensen, væbner, der i otte år ikke har kunnet indløse den, og i den tid havde Hans Spaldener ikke kunnet oppebære indtægter af gården på grund af Henrik Jensens mangelfulde hjemmel.
1424. 2. maj	Flensborg	Ludovicus de Cattaneis meddeler hertug Heinrich og hans brødre 10. maj som peremptorisk termin til at fremføre deres vidner i Slesvig by
1424. 2. maj	Flensborg	Ludovicus de Cattaneis stævner de holstenske grever til at indfinde sig den 9. maj i Flensborg for at overvære den danske parts vidneaflæggelse. Ydermere stævner han holstenerne til at indfinde sig i Slesvig den 10. maj for at fremføre deres egne vidner, skriftlige som mundtlige.
1424. 3. maj		Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, skøder Dueholm Kloster en gård i Sindbjerg, som hans bedstefader Jens (Jensen) Kås pantsatte til Anders Krag.
1424. 6. maj	Kapitelhuset ved Ribe domkirke	Anders Brok, official for bispen af Ribe, transsumerer Christoffer 1.s privilegium for borgerne i Ribe af 1252. 25. juli.
1424. 6. maj	Kapitelhuset ved Ribe domkirke	Anders Brok, official for Ribebiskoppen, transsumerer Erik 4. Plovpennings privilegium for kannikkerne i Ribe af 1242. 1-16. maj, Christoffer 1.s privilegium for Ribe domkapitel af 1252. 9. august, Erik 5. Glippings privilegium for kannikkerne i Ribe af 1273. 27. september, Erik 6. Menveds privilegium for kannikkerne i Ribe af 1309. 29. juli, samme konges privilegium for gejstlige i Ribe stift af 1297. 30. oktober, og Valdemar 3.s privilegium for Ribe domkapitel af 1327. 28. juni.
1424. 6. maj	Ribe domkirkes kirkegård	Anders Brok, official for Ribebiskoppen, transsumerer Valdemar 2. Sejrs brev til nonnerne i Sankt Nikolaj Kloster i Ribe af 1215. 3. januar.
1424. 7. maj	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Gert Bosen, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Slesvig, ledige ved den tidligere indehaver Niels Pedersens indtrædelse i en munkeorden, skønt Gert i forvejen har sognekirken Skt. Hans i Haksted i Slesvig stift.
1424. 8. maj	[Gottorp]	Hertug Heinrichs koncept til meddelelse til Ludovicus de Cattaneis, at han den følgende dag vil sende ambassadører til Flensborg.
1424. 8. maj	Gottorp	Hertug Heinrich meddeler Ludovicus de Cattaneis, at han den følgende dag vil sende ambassadører til Flensborg.
1424. 9. maj	Flensborg	Ludovicus de Cattaneis meddeler hertug Heinrich, at han vil afvente dennes ambassadørers ankomst til Flensborg, og udbeder sig lejdebrev til kongens udsendinge til Slesvig den næstfølgende dag.
1424. 9. maj	Gottorp	Koncept til hertug Heinrichs fuldmagt til sine udsendinge Nicolaus Sacchow og Marquard Vlotow til mødet i Flensborg samme dag, cf. 14240509003.
1424. 9. maj	Gottorp	Hertug Heinrich udsteder fuldmagt til sine udsendinge Nicolaus Sacchow og Marquard Vlotow til mødet i Flensborg samme dag, cf. 14240509002.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Ærkebiskop Peder af Lund aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Biskop Lave af Viborg aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige. Vidnesbyrdet er det andet af 15.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Biskop Jens af Roskilde aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige. Vidnesbyrdet er det tredje af 15.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Biskop Navne af Odense aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Biskop Kristian af Ribe aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Jens, provst i Børglum, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Anders Jakobsen Lunge, ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Jens Nielsen af Aunsbjerg, ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Morten Jensen (Gyrstinge), høvedsmand i Flensborg og ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Peder Mogensen, ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Oluf, abbed i Ryd kloster, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige. Vidnesbyrdet er nr. 11 af 15.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Anders Nielsen, ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Peder Lykke aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Bertel Achtorp, borgmester i Flensborg, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 9. maj - 1424. 27. juni	Flensborg	Gødeke Bager, borgmester i Ribe, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.
1424. 10. maj - 1424. 11. maj	Slesvig by	Hertug Heinrich af Slesvig erklærer i tilknytning til en af hertug Wilhelm af Braunschweig udstedt vidisse, at Ludovicus de Cattaneis ikke indfandt sig til vidneførelsen i Slesvig by, og foranlediger Matheus Ditmari til at udfærdige notarialvidne herom.
1424. 10. maj - 1424. 11. maj		Hertug Heinrich erklærer i tilknytning til en af biskop Johannes af Ratzeburg udstedt vidisse, at Ludovicus de Cattaneis ikke indfandt sig til vidneførelsen i Slesvig by, og foranlediger Matheus Ditmari til at udfærdige notarialvidne herom.
1424. 10. maj	Rom	Pave Martin 5. udnævner Sigfridus (Bock), dekan i Cammin, til biskop sammesteds; blandt følgebrevene er det ene til kong Erik 7. af Pommern.
1424. 10. maj - 1424. 11. maj	Slesvig by	Hertug Heinrich erklærer i tilknytning til en af biskop Johannes af Ratzeburg udstedt vidisse, at Ludovicus de Cattaneis ikke indfandt sig til vidneførelsen i Slesvig by, og foranlediger Matheus Ditmari til at udfærdige notarialvidne herom.
1424. 11. maj	Gottorp	Biskop Henricus af Slesvig udsteder notarialvidne om de holstenske grevers adkomst til hertugdømmet Slesvig.
1424. 14. maj		Peder Bastover i Landskrona skøder anden halvdel af Kuntzes badstue i Malmø til Skt. Peders kirke sammesteds.
1424. 20. maj		Olof Thomasson, foged på Gotland, erklærer, at han på Gotlands vegne af rådet i Reval har modtaget 10 års leje for Gotenhof i Novgorod. Endvidere udlejer Olof Thomasson på landet Gotlands vegne atter Gotenhof til hanseforbundet for en tyveårig periode. Lejen beløber sig til fem rhinske gylden pr. år.
1424. 21. maj	Neustadt	Neustadts vidnesbyrd om den holstenske greveslægts adkomst til hertugdømmet Slesvig.
1424. 21. maj	Heiligenhafen	Byen Heiligenhafens vidnesbyrd om de holstenske grevers adkomst til hertugdømmet Slesvig.
1424. 21. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Hartvici, præst fra Bremen stift, om at få provision på sognekirken Skt. Hans i Haksted i Slesvig stift, som er underlagt lægfolks patronatsret, og som er ledig ved, at den tidligere indehaver, Eggert Bosen, klerk fra Slesvig stift, som har haft kirken ukæret i et år og mere, på grund af lovlige hindringer ikke har ladet sig præstevie.
1424. 24. maj		Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Martin 5. udnævner Ulrik Stygge, kannik i Århus, til biskop samme sted.
1424. 24. maj	Rom	Pave Martin 5. annullerer Århus domkapitels valg af Ulrik Stygge til biskop samme sted, idet han tidligere har reserveret sig retten til at tildele embeder i denne kirke, og han udnævner Ulrik Stygge til biskop. Ved lignende skrivelser bekendtgøres det også for kapitlet, gejstligheden og menigheden i Århus samt domkirkens undergivne, og for ærkebiskoppen i Lund og kong Erik.
1424. 26. maj	Rom	Det pavelige kancellis optegnelse om at Erik Dosenrode, ærkedegn og biskoppens koadjutor i Slesvig, har lovet at betale annater af embedet som koadjutor, takseret til 130 guldfloriner, inden for et år efter sin tiltrædelse.
1424. 27. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Århus at lade Hagen Friis, præst i Roskilde stift, optage i augustinerklostret i Vestervig, såfremt han er egnet til det, og der ikke er nogen hindring, enten med det samme, hvis klostret har plads, eller så snart der er plads.
1424. 27. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Århus at overdrage provstiet i Vestervig kloster, der er ledigt ved den tidligere indehaver Jens (Pedersens) død, til Hagen Friis, kong Eriks kapellan og præst i Roskilde stift, når denne er indtrådt i klostret, hvis han finder ham egnet til dette embede.
1424. 27. maj	Rom	Pave Martin 5. tillader den udvalgte biskop Ulrik (Stygge) i Århus at lade sig indvie af en anden biskop og aflægge lydighedseden til denne.
1424. 1. juni	Winsen	Winsens vidnesbyrd om den holstenske greveslægts adkomst til hertugdømmet Slesvig.
1424. 1. juni		Else (Nielsdatter) Glob af Todbøl, hr. Jens (Eriksen) Skrams hustru, skøder Dueholm Kloster alt sit gods i Sæby sogn i Salling, som hun har arvet efter sin moder, og stadfæster sit ældre gavebrev på en gård i Alsted, mod at der opføres et alter i klosterkirken, hvor der to gange om ugen skal holdes messe.
1424. 4. juni	Uelsen	Byen Uelsens vidnesbyrd om de holstenske grevers adkomst til hertugdømmet Slesvig.
1424. 4. juni		Hertug Adolf af Slesvig stadfæster salget af tre morgen land i Grevenkop af Vollert Becker, kapellan i Segeberg, til dennes bror Arend Becker.
1424. 7. juni		Det pavelige kancellis optegnelse om at Ulrik Stygge, biskop i Århus, gennem sin prokurator Jakob Jensen, kannik i Århus, lover at betale servispenge og de fem mindre afgifter og får udsættelse med betalingen, således at den første halvdel skal betales inden for 6 måneder, den anden halvdel inden for de næstfølgende 6 måneder.
1424. 13. juni		Torsten Budde af Døllefjelde, Klaus (Torstensen) Budde af Sakskøbing og (Jens) Brun Fløj af Døllefjelde skøder Niels Madsen (Gøye) af Geltofte alt deres gods i Flintinge og Flintinge fang.
1424. 20. juni		Broder Raymund, provinsialprior for prædikebrødrene i Danmark, anmoder rådet i Reval om at hjælpe prædikebrødrekonventet i Reval. Ifølge Raymund bliver prædikebrødrekonventet i Reval nemlig forfulgt af biskoppen og kapitlet i Reval.
1424. 27. juni eller 6. juli	Gallicano nel Lazio	Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Peder Jensen, klerk i Roskilde og evig vikar i Århus, om at overdrage ham kanonikat og præbende (Kristi legems alter) i Århus, som står ledigt efter Niels Rafius’ død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat samme sted, og skønt Jens Magnussen har besiddet kanonikatet og præbendet i flere år.
1424. 28. juni	Budapest (Ofen)	Kong Sigismund tildømmer Danmarks konge og rige landet Sønderjylland.
1424. 28. juni	København	Konrad v. Urden erklærer, at han har modtaget 749 stralsundske mark og 5 stralsundske skilling i ueckermündske hvide penning og 102 arnhemske gylden og 5 stralsundske skilling af dronning Filippa på Simon v. Urdens vegne. Desuden lader han kong Erik 7. af Pommern og dronning Filippa kvit på Simon v. Urdens vegne.
1424. 29. juni		Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, stifter sankt Trinitatis alter i Vor Frue Kirke i København på gods i Herlev, Vangede og Gladsaxe og en gård ved stranden i København. Der skal til evig tid holdes følgende sjælemesser for stifteren, hans hustruer, deres forfædre og disses efterkommere: om søndagen skal der holdes messe for Treenigheden, om mandagen for alle kristne sjæle, om tirsdagen for evangelisten Johannes, om onsdagen for sankt Nikolaus, om torsdagen for Kristi legeme, om fredagen for det hellige kors, og om lørdagen for Vor Frue. Alterpræsten skal tillige hvert år holde to årtider for højalteret i Vor Frue kirke, den ene 14 dage før kyndelmisse (dvs. 20. januar), og den anden ottendedagen efter Kristi legemsfest (dvs. tidligst 28. maj, senest 1. juli). For hver af disse årtider skal præsten have tre skilling grot. Præsentationsretten skal for livstid tilhøre stifteren, mens kapitlet i København skal have stadfæstelses- og indsættelsesretten. Efter stifterens død skal præsentationsretten overgå til den ældste af hans slægtninge, der fører hans fædrene våben, mens stadfæstelses- og indsættelsesretten fremdeles skal tilhøre kapitlet. Såfremt alterpræsten ikke inden seks måneder efter sin indsættelse tager fast ophold i København, er kapitlet, med samtykke fra den, der har præsentationsretten, bemyndiget til at fratage ham embedet for i stedet at overdrage det til en egnet præst. Alterpræsten skal forrette kortjeneste i Vor Frue kirke efter samme regler som de øvrige evige vikarer. I en tillægsklausul forbeholder Anders Jakobsen Lunge brugsretten til gården i København for sig selv og de kommende patroner for alteret. Alterpræsten skal have og frit bruge strandboderne og boderne langs den nordre gade, samt så meget gårdsplads, som Anders Jakobsen Lunge vil lægge dertil.
1424. 29. juni		Karen Madsdatter, enke efter hr. Aksel Mogensen (Gøye), pantsætter en gård i Rørbæk til sin søn Mogens (Akselsen) Gøye for 15 lødige mark engelsk og lybsk sølv.
1424. 9. juli	Gallicano nel Lazio	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Lytzaw, præst fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og større præbende i Mariekirken i Hamburg i Bremen stift, ledige ved Hermannus Samyts frivillige resignation.
1424. 10. juli		Hr. Jon Lille [Skram] giver Hans [Gerhardsen] Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.
1424. 13. (eller 20.) juli		Hans Skelle skøder gods i Hviding herred til kannik Anders Brok i Ribe.
1424. 23. juli		Niels Larsen opretter testamente til fordel for kirker, klostre og enkelte personer, i alt 18 arvinger; heriblandt modtager domkirken i Ribe halvdelen af hans hus og halvdelen af det dertil annekterede grundstykke.
1424. 24. juli	Køge byting	Niels Slippe, borger i Køge, lader på sine vegne Lars Brun, borger sammesteds, på Køge byting skøde den gård, som han og hans hustru Kristine i 1412 havde solgt til Sorø kloster, til munken hr. Peder på klosterets vegne.
1424. 27. juli	Bruxelles	Borgmestre, dommere og rådmænd i byen Bruxelles bekendtgør, at rådmændene Jan de Vrient og Jan v. Linthout fra Bruxelles har modtaget 245 1/3 arnhemske gylden af kong Erik 7. af Pommern. Dette beløb er første betaling ud af en samlet sum på i alt 736 arnhemske gylden, som kong Erik skylder Jan de Vrient og Jan v. Linthout. Kong Erik har med et åbent brev forpligtet sig til at betale de 736 arnhemske gylden i tre rater for det gods, som på et tidligere tidspunkt var blevet taget fra Jan de Vrient og Jan v. Linthouts svende Henrick Vrient og Godevred v. d. Boschouen.
1424. 1. august	Vadstena	Benedikta, abbedisse, Ulf, generalkonfessor, og begge konventer i den hellige Marias og Birgittas kloster i Vadstena optager Bent Jensen og hans hustru Inger Torbensdatter blandt ordenens velgørere og giver dem del i dens fromme gerninger.
1424. 1. august		Karl Nielsen vedkender sig, at han skylder Peder Nielsen (Forsten) af Skedala 12 lødige mark. Derfor overlader han Peder Nielsen alt sit gods, dvs. halvdelen af Birkö og halvdelen af Öja kvarn (formodentligt i S. Halland), som han før havde pantsat Peder Nielsen for 8 lødige mark. Hvis Karl Nielsens frænder eller slægtninge vil løse hans halvdel af godset inden for et år, da har de bemyndigelse til at gøre sådan uden hindring. Hvis godset ikke løses inden for et år, da skal Peder Nielsen beholde godset til evig eje. Den, der vil løse den anden halvdel af Karl Nielsens slægtninge, skal betale 4 lødige mark, som hans åbne brev udviser.
1424. 10. august	Gallicano nel Lazio	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om ny provision på et evigt vikariat i domkirken i Lübeck, ledigt ved Johannes Alghermissens død.
1424. 11. august	Gallicano nel Lazio	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Junghe, præst fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat i domkirken i Lübeck, ledigt ved Johannes Alghermissens død.
1424. 11. august	Palestrina stift	Klerken Niels Tode fra Odense stift får et evigt vikariat i Lübeck.
1424. 21. august	Frascati	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mikkel Henriksen, sognepræst i Ubby (Ars hd.) i Roskilde stift, om at få udpeget en lokal prælat til at undersøge sagsforholdet i den anklage, som Mikkel har fremsat mod Olof Ingewaldsson, kannik i Uppsala. Ifølge anklagen har Olof i nærværelse af kong Erik 7. af Pommern og hans rigsråd anklaget biskop Oluf af Västerås for at have varetaget den ham af kongen pålagte opgave vedrørende Cammin troløst, idet han skulle have indgået en aftale med modparten og forhindret, at kongen fik sin vilje, og at biskop Magnus af Cammin blev afsat; endvidere skulle han have påstået, at både paven og kardinalen af Skt. Markus havde hævdet det samme, og han skulle have svoret på sin ære og på sit kanonikat og præbende, at han talte sandt, skønt pavens og kardinalens vidnesbyrd modsiger ham. Hvis den udpegede prælat finder, at anklagen er sand, skal han fjerne Olof Ingewaldsson fra kanonikat og præbende og overdrage dem til Mikkel Henriksen, skønt han i forvejen har den omtalte sognekirke samt provision på (men ikke besiddelsen af) kanonikat og præbende i Skt. Severus i Erfurt i Mainz stift.
1424. 23. august		Hr. Jon Lille giver hans Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.
1424. 23. august	Frascati	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriver, klerk i Slesvig, om at få provision på et evigt vikariat i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Niels Guldsmeds død i Rom, uagtet Henricus' illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde.
1424. 23. august	Frascati	Pave Martin 5. pålægger magister Johannes de Palena, pavens kapellan og auditør ved kurien, at overdrage al ret til kanonikat og præbende i Eutin, som Albertus Vandembrake havde ved sin død, til Nicolaus Janen, klerk fra Lübeck stift, skønt denne i forvejen bl.a. har pavelig provision på et beneficium, som biskoppen og kapitlet i Slesvig og abbeden og konventet i cistercienserklostret Doberan i Schwerin stift har ret til at besætte.
1424. 28. august	Næstved byting	Tingsvidne af Næstved byting om, at præsten Bo Hampe i Sværdborg skødede Jakob Bromle, høvedsmand på Vordingborg, halvdelen af en gård, som ligger i Næstved nord for Sortebrødrestræde og som hans fader Niels Hampe tidligere havde boet i. Gården var tilfaldet Bo Hampe i ret arv efter hans faders død.
1424. 1. september	Rostock	Rådet i Rostock skriver til rådet i Wismar vedrørende forhandlingerne med dronning Philippa og vedrørende et snarligt møde. Det meddeles, at rådet i Rostock har modtaget et brev fra rådet i Wismar og et vedlagt brev fra rådet i Lübeck. Endvidere meddeles det, at rådet i Rostock vil fremføre Wismar og Lüneburgs meninger og ønsker over for dronning Philippas udsendinge og Stralsunds udsendinge. Endelig meddeles det, at rådet i Rostock inderligt håber på, at der vil blive holdt et møde enten i Wismar eller i Buckow med deltagelse af dronning Philippas udsendinge samt udsendinge fra Rostock, Wismar og Stralsund.
1424. 1. september	Wismar	Rådet i Wismar skriver til rådet i Lübeck vedrørende forhandlingerne med dronning Philippa og vedrørende et snarligt møde. Rådet i Wismar meddeler, at man har bedt rådet i Rostock om at sende folk til det møde, som skal holdes med dronning Philippas udsendinge. Herpå har rådet i Rostock sendt rådet i Wismar et svar, som rådet i Wismar har vedlagt nærværende brev. Endelig meddeles det, at dronning Philippas udsendinge ifølge rådet i Wismars oplysninger endnu ikke er ankommet til Rostock.
1424. 2. september	Frascati	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Schele, præst fra Bremen stift, om at få provision på sognekirken i Broager, ledig ved, at den tidligere indehaver Anders Jakobsen er indtrådt i en munkeorden, selvom Nicolaus eventuelt måtte have ventebrev på et andet embede.
1424. 4. september	Hald herredsting	Tingsvidne af Hald herredsting om, at Virring Kirke m.m. er Essenbæk klosters rette kirke, samt om gårde, der hører til klostret.
1424. 4. september	Morsø Nørreherreds ting	Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) (af Rønbjerg) skødede Dueholm Kloster en gård i Tødsø og en gård i Tæbring for sjælemesser for sig selv, sin søn og sine forfædre, og for ophold i klosteret, og at hun lovede klosteret alt sit løsøre og sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.
1424. 4. september		Et tingsvidne om lavhævd på alt Essenbæk klosters gods i Sønderhald herred.
1424. 7. september		Evert, præst, skænker et breviarium og 20 lod sølv til korvikarerne i Ribe domkirke til gengæld for afholdelse af to årlige sjælemesser med uddeling for ham selv og hans forfædre.
1424. 12. september	Morsø Sønderherreds ting	Tingsvidne af Morsø Sønderherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) af Rønbjerg skødede Dueholm Kloster en gård i Tæbring og en gård i Tødsø mod at få ophold for livstid i den førstnævnte gård og for sjælemesser for hende selv og hendes forældre, og at hun lovede klosteret alle sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.
1424. 19. september	Helsingborg	Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Hans Vilhelmsen, kantor i Lund, en gård i Balkåkra.
1424. 21. september	Helsingborg	Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) af Lund og en række danske, svenske og norske biskopper bekræfter de benådninger der er givet til Vor Frue kirke i Århus 1397. 23. juni.
1424. 21. september	Rom, Santa Maria Maggiore	Kong Eriks kapellan Audun Eivindsen får ærkepræsteembedet i Oslo domkirke m.m., skønt han forud har flere andre (norske) embeder.
1424. 23. september	Rom, Santa Maria Maggiore	Paven befaler alle gejstlige myndigheder at sørge for, at cistercienserordenens tiendefrihed ikke bliver krænket.
1424. 29. september		Ellen Mikkelsdatter (Spend) erklærer at have givet Dueholm Kloster en gård i Tødsø og en gård i Tæbring for sjælemesser for sig og sine slægtninge, samt en årlig ydelse på seks pund korn og ophold i klosteret på livstid.
1424. 7. oktober - 1425. 26. juni	Rom	Notarialvidne om de holstenske grevers forsøg på at appellere Slesvigsagen til kurien.
1424. 8. oktober	København	Mønttraktat indgået imellem dronning Filippa og hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar repræsenteret ved udsendingene Tideman Steen og Heinrich v. Haren.
1424. 16. oktober	Stade	Conradus Benne, generalofficial i Bremen stift, lader på vegne af Bordesholm kloster et brev af pave Gregor (11. eller 12.?) om patronatsretten i sognekirken i Kiel vidimere. Blandt vidnerne er Sigfred Peynis, sognepræst på Før i Slesvig stift.
1424. 16. oktober	Stade	Conradus Benne, generalofficial i Bremen stift, lader på vegne af Bordesholm kloster tre privilegier for klostret vidimere. Blandt vidnerne er Sigfred Peynis, sognepræst på Før i Slesvig stift.
1424. 16. og 23. oktober	Rom, Santa Maria Maggiore	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Cristianus Cloot, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat ved jomfru Marias alter i Nikolaj kirke i Stralsund i Schwerin stift.
1424. 23. oktober	Rom, Santa Maria Maggiore	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Scroder de Borch, evig vikar i Schwerin, om provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han i forvejen bl.a. fører proces om sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift, som han i mere end tre år ikke har oppebåret indtægter af.
1424. 24. oktober	Rom, Santa Maria Maggiore	Kong Erik 7.s kapellan, Oslokanniken Audun Eivindsen, får lov til at forene to ellers uforenelige embeder, dog kun på 7 år.
1424. 1. november	[Ribe]	Kristian Thomsen (Frille), væbner, har givet Eggert Kristiansen en ager i Øster Vedsted svarende til ½ ørtug jord, som ligger på Spjelde nord for toften mellem jord tilhørende Vor Frue Kirke og Skt. Peters og Pouls Kapel. Kristian Thomsen har fået denne toft i mageskifte fra Eggert Kristiansen.
1424. 1. november	Hessel	Jens Olufsen (Godov) af Hessel erklærer, at han kun har haft Ordrup til leje af Aksel (Pedersen (Thott)). Da Jens Olufsen fik Ordrup til pant af sin broder Jakob Jensen, kom ejendommen ikke ud af Aksel Pedersens eje. Ikke desto mindre lod Anders Jakobsen og Jørgen Rud sig indføre i Ordrup den første mandag i fasten for tre år siden og smed Jens Olufsen ud, mens Aksel Pedersen var udenlands i kongens ærinde.
1424. 4. november	Lüneburg	Rådet i Lüneburg meddeler rådet i Lübeck, at de endnu ikke kan tage stilling til mønttraktaten med dronning Philippa (DD 1424. 8. okt., nr. 14241008001), idet de først må rådføre sig med dem, som de har møntfællesskab med på vegne af herskabet i Lüneburg. Sådan som de forstår det, vil aftalen med dronning Philippa nemlig betyde en væsentlig forringelse af mønten, hvilket strider imod den aftale om ikke at forringe mønten, som de har indgået med dem, som de har møntfællesskab med. De vil derfor tale om mønttraktaten med dem, som de har møntfællesskab med, og så snart de er nået frem til en afgørelse, vil de sende rådet i Lübeck et svar.
1424. 6. november	Ribe	Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle har givet fuldmagt til Jakob Svendsen i Roager til at skøde gods i Hviding herred til kannik Anders Brok.
1424. 6. november	Hviding herredsting	Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle havde givet fuldmagt til kannik Anders Brok til salg af gods i Hviding herred til præsten Jon Pedersen.
1424. 8. november	Rom, Santa Maria Maggiore	Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Adria, provsten i Lübeck og skolastikeren i Reval at overdrage embedet som ærkedegn i Slesvig til Nicolaus Wulf, kannik sammesteds, idet han har ventebrev på et prælatur sammesteds, og han allerede har fået overdraget embedet og nu har anmodet om pavelig bekræftelse herpå, uagtet at han allerede har kanonikat og præbende i Slesvig, at han har fået provision på kanonikat og præbende i Øsel, og at han har ventebrev på et embede enten i Lübeck eller Hamborg; dog skal provision og ventebrev ikke længere gælde for embeder med sjælesorg.
1424. 8. november	Rom, Santa Maria Maggiore	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, kannik i Slesvig, om at få ny provision på embedet som ærkedegn i Slesvig, som han har fået i kraft af et paveligt ventebrev, og som var ledigt ved den tidligere indehaver Erik Dosenrodes død, skønt Nicolaus i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig, provision på kanonikat og mellemstort præbende på Øsel samt ventebrev på et yderligere embede.
1424. 9. november	Rom, Santa Maria Maggiore	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Singher, præst fra Verden stift, om provision på et evigt vikariat i Lübeck, skønt han i forvejen har pavelig provision på kanonikat og præbende i Slesvig, som han agter at føre proces om ved kurien.
1424. 14. november	Lübeck	Rådet i Lübeck svarer på et brev fra rådet i Wismar vedrørende to åbne breve, som dronning Philippas udsending har vist rådet i Wismar, nemlig et brev fra dronning Philippa selv og et brev fra de tre nordiske rigers rigsråd. Rådet i Lübeck meddeler, at dronning Philippas udsending også har været i Lübeck og vist rådet i Lübeck de pågældende breve. Endvidere meddeles det, at rådet i Lübeck har skrevet et svar på dronning Philippas åbne brev, og at en afskrift af dette svar er vedlagt nærværende brev til rådet i Wismar. Ligeledes har rådet i Lübeck skrevet et identisk svar på de tre rigers rigsråds brev. Endvidere meddeles det, at dronning Philippas udsending havde fået til opgave at slå de to pågældende breve eller afskrifter af disse op på kirkedørene i Lübeck, hvortil rådet i Lübeck imidlertid har svaret, at det ikke var sædvane i Lübeck, samt at rådet i Lübeck dog ikke ville hindre ham i det, såfremt han alligevel ville gøre det, men at han skulle være klar over, at rådet i Lübeck heller ikke ville hindre de holstenske herrer i at slå deres breve op på kirkedørene i Lübeck, såfremt de kom med lignende breve.
1424. 15. november	Hardbo bygdeting	Tingsvidne af Hardbo bygdeting givet til Lave (Kristensen) Rød (Høg) om, at han på tinget lod læse åbne, uskrabede og beseglede pergamentsbreve om, at gårde i flg. steder var gamle Bo (Kristensen) Høgs rette arvegods: Fjand Hus, Glistrup og Udstrup i Sønder Nissum sogn; Ulfborg sogn; Gamle Råsted i Råsted sogn; Husby sogn; Staby sogn; Stadil sogn; Tambjerg i Nysogn, og Bandsby og Hindø i Hind herred. Ingeborg Kristiansdatter (Vendelbo) af Vosborg tilstod, at alt dette gods var afdøde Bo Høgs rette arvegods og at hun havde pantebrevet på det. Derpå indgik Lave Rød og Ingeborg Kristiansdatter forlig om at forelægge deres adkomstdokumenter på godset for gode mænd. Desuden blev der undersøgt og fastlagt, at følgende mænd ikke havde ret i godset: Pabe (Bo Høgs frilles nevø), som boede til leje i Glistrup, og Peder Tysk og hans fader (Bo Høgs tidligere kok), som boede til leje i Nørre Torup.
1424. 19. november	Lübeck	Rådet i Lübeck skriver til rådet i Wismar, idet rådet i Wismar ønsker at vide, hvad rådet i Lübeck vil skrive til de holstenske herrer med hensyn til dronning Philippa og hendes rigsråd. Rådet i Lübeck meddeler rådet i Wismar, at rådet i Lübeck mundtligt vil give deres udsendinge, som om kort tid skal til Wismar, besked derom. Endvidere meddeles det, at rådet i Lübeck har skrevet til Hamburg og Lüneburg angående det møde, som skal holdes den 26. november 1424 i Wismar.
1424. 20. november	Samsø landsting	Tingsvidne af Samsø landsting om, at det halve bol jord, som præsten Poul Mikkelsen har haft i Besser sogn i 24 år, og det halve bol jord, som præsten Jens Bentsen har haft i Onsbjerg i 26 år, i virkeligheden tilhører kronen.
1424. 24. november	Århus	Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget biskop Lave af Viborg Sønder Tvedskov, Nørre Tvedskov og to gårde i Solbjerg, som Jakob Kirt har skødet ham på Viborg landsting.
1424. 26. november		Karen Madsdatter, enke efter hr. Aksel Mogensen (Gøye), pantsætter sin søn Mogens (Akselsen) Gøye en gård i Store Reersø og tre gårde i Rørbæk for 200 mark lybsk i gode sølvpenninge, som er gangbare i Lübeck og Wismar.
1424. 27. november	Tølløse	Oluf Grubbe af Spanager og Lave Mogensen (Galt) giver en sjælegave til Skt. Agnete Kloster i Roskilde. Da Kristine, Morten Jakobsens afdøde hustru, har skænket en gård i Herstedvester til klostret for sin begravelsesplads og sin sjæl, giver Oluf Grubbe og Lave Mogensen nu deres ret til samme gård til samme kloster, således at der skal holdes en årlig sjælemesse for Kristine, og at hendes arvinger skal være nærmere et gravsted og de gode gerninger i klostret.
1424. 1. december		Ærkebiskop Peder Lykke opretter testamente, hvori han donerer pengebeløb og ejendomme til domkirkerne i Lund, Roskilde og Ribe. Han donerer en sort ganger til kong Erik 7. af Pommern og en grå til dronning Filippa. Til sin efterfølger donerer han en pokal med låg, som kongen havde givet ham, da han fejrede sin første messe som ærkebiskop, samt ti sølvbægre, som skal gå videre i arv til kommende ærkbiskopper, til det ærkebiskoppelige bord. Til hver kannik ved Lundekirken doneres en mark sølv. Til domkirkerne i Roskilde og Ribe doneres 10 mark sølv hver.
1424. 3. december	Uetersen klosters hestestald	Notarialinstrument, at Conradus Benne, generalofficial i Bremen stift, og Nicolaus Poppe, provst for nonneklostret i Uetersen i samme stift, har udpeget Mathias Voyker, dekan i kollegiatskirken i Ramelsloh, til at forhandle og indgå forlig med Elias Münter angående nogle anklager, denne har fremsat. Blandt vidnerne er Hinricus Piltz, kannik i Slesvig.
1424. 4. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff om provision på et højere embede i Cammin ("vicedominatet"), skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig samt embedet som ærkedegn sammesteds; det sidste er han dog rede til at opgive.
1424. 5. december	Ofen	Den romerske konge Sigismunds brev om, at hverken kong Erik 7. af Pommern eller de holstenske grever havde appelleret den af ham den 28. juni 1424 afsagte dom vedrørende hertugdømmet Slesvigs tilhørsforhold.
1424. 10. og 12. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Lübeck.
1424. 12. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om provision på Skt. Jørgens kapel ved Burg på Femern, ledigt ved den tidligere indehaver Laurentius Wolders' død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Lübeck.
1424. 16. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om at få provision på Skt. Jørgens kapel ved Burg på Femern, ledigt ved den tidligere indehaver Laurentius Wolders' død.
1424. 16. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om at få provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død.
1424. 16. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Poulsen, Jens Pedersen (Jernskæg) og Jakob Pedersen, kannikker i Roskilde, om fornyet tilladelse til at bytte deres embeder. Tidligere fik Jens Poulsen, Jens Pedersen og Oluf Jakobsen (Knop) tilladelse til at bytte deres kanonikater og præbender (Oluf Jakobsens skulle gå til Jens Poulsen, Jens Poulsens til Jens Pedersen og Jens Pedersens til Oluf Jakobsen), men inden byttet blev gjort, blev Oluf Jakobsene udnævnt til biskop i Västerås. Da fik Oluf Ingevaldsson, kannik i Uppsala, pavelig provision på hans kanonikat og præbende, men inden der blev udfærdiget pavebrev derpå, opgav han sin ret dertil, hvorpå Jakob Pedersen, klerk fra Roskilde stift, fik pavelig provision på Oluf Jakobsens kanonikat og præbende, idet han erklærede sig rede til at opgive sin ret til kanonikat og præbende i Uppsala. Idet de nu frygter, at tilladelsen til at bytte embeder ved Oluf Jakobsens udnævnelse til biskop i Västerås ikke kan stå ved magt, beder de om, at den oprindelige tilladelse må gælde for Jens Poulsen, Jens Pedersen (Jernskæg) og Jakob Pedersen.
1424. 17. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om ny provision på et evigt vikariat i Schwerin, ledigt efter den tidligere indehaver Johannes Zeels død.
1424. 27. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. overdrager Henricus Pactensen, klerk fra Verden stift, et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck, hvorom der har været ført proces ved kurien; blandt eksekutorerne er ærkedegnen i Slesvig.
1424. 28. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om at få udstedt en erklæring om, at provisionen på et evigt vikariat i Schwerin (DD 1424. 17. dec., nr. 14241217001) gælder ham og ingen anden, og at den samtidige provision til en vis Johannes Rampe er ugyldig.
1424	[Fuglsang?]	Hr. Aksel Andersen (Mule), ridder, skænker Maribo kloster en gård i Bursø.
1424	Slesvig	Hans Odde skriver til rådet i Kiel vedrørende drabet på hans far, som boede i Kopperpahl ved Kiel. Hans Odde meddeler, at han endnu ikke har fået erstatning af Macke Rönnerfeld, borger i Kiel, som slog Hans Oddes far ihjel ved sin egen hånd. Hans Odde beder derfor rådet i Kiel om at beordre Macke Rönnerfeld til at give kompensation for drabet.
1424		Tingsvidne om, at nogle ejendomme i Biskopsløkke har tilhørt Roskilde bispestol og betalt afgifter til Rollerupgård.
1424	[Sjællands landsting]	Tingsvidne af Sjællands landsting om, at biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde har ladet oplæse nogle breve vedrørende hr. Predbjørn Podebusk.
1424		Hartvig Nielsen pantsætter en gård i Neble til Skt. Hans kirke i Stege for fire lødige mark og to skilling grot.
1424		Jens Olufsen, væbner, overdrager alt sit gods i Hads herred til Lars Pallesen og dennes hustru.
1424		Bo Terkelsen skøder Børglum kloster gods i Vennebjerg herred.
1424.		Jens Knudsen (Taa), kannik i Århus, pantsætter hr. Mikkel (Jørgensen) Rud, ridder, al sin ret i Lyngby i Eggeslev (nu: Eggeslevmagle) sogn for 100 lødige mark i engelsk mønt.
1424.	[Sjællands] landsting	Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Antvorskov kloster har samme fiskerettigheder i Næsby Bredning som enhver anden lodsejer.
1424.		Jakob Meinekesen lejer Antvorskov klosters gods i Stigs Bjergby, hvor han selv bor. Så længe prior Hemming (Larsen) lever, skal der ikke betales leje, men efter dennes død skal der årligt ydes tre pund korn samt ryttertjeneste, der dog kan afløses med tre skilling grot.
1424.		Hr. Aksel (Andersen (Mule af Kjærstrup)) kvitterer hr. Sten (Tygesen (Basse)) for modtagelsen af 300 mark penge og ti danske mark.
1424.		Hr. Aksel (Andersen (Mule af Kjærstrup)) erklærer, at han på vegne af hr. Sten (Tygesen (Basse)) har modtaget 250 mark penge for det gods, som han har solgt ham.
1424.	[Fyns landsting]	Hr. Aksel (Andersen (Mule af Kjærstrup)) skøder på Fyns landsting forskelligt, tidligere lovbudt, fynsk gods til hr. Sten (Tygesen (Basse)).
1424.		Hr. Aksel Andersen (Mule (af Kjærstrup)) pantsætter hr. Bjørn (Olufsen (Bjørn)) alt sit gods i Åsum herred og Bjerge herred for 300 mark.
1424.		Hr. Aksel (Andersen (Mule af Kjærstrup)) giver hr. Bjørn (Olufsen (Bjørn)) fuldmagt til at indløse sit til Hartvig (Lorentsen) Heest pantsatte gods i Åsum herred og Bjerge herred.
1424.		Hr. Aksel Andersen (Mule (af Kjærstrup)), ridder, pantsætter til Peder Degn en gård i Kirsinge (nu forsvundet landsby i Bjerge herred) for 50 lybske mark.
1424.		Niels Jakobsen (Algudsen) af Nedergård sælger hr. Bjørn Olufsen (Bjørn) to gårde i Rågelund i Åsum herred.
1424.		Oluf Bentsen skøder til Antvorskov kloster en gård i Kalundborg i Kordil vest for den gård, hvori Lutgard bor; og han og hans hustru indsætter klostret som deres arvinger mod for livstid at få en gård på Bjerget.
1424.		Henneke Snider skøder Antvorskov kloster al sin ret i den gård i Kordil i Kalundborg, hvor han bor, samt i grunden nord herfor, på hvilken Koppen har bygget, hvilken ejendom klostret havde erhvervet af hr. Jakob Jensen Hop, klosterbroder.
1424.		Svend Jonsen, borger i Slagelse, sælger på vegne af Peder N., borger i Holbæk, en gård i Bjergbygade i Slagelse til Jakob Hansen.
1424.		Jens Klementsen pantsætter en gård ved Slagelse torv til Niels Neb, borger sammesteds.
1424.		Jens Henriksen pantsætter Peder Jensen sin gård i Løvegade for fire mark.
1424		Brev af hr. Aksel Andersen (Mule) på gods i Lille Slemminge.
1424		Et brev om, at dronning Margrete havde købt Kyse af Henrik (Pedersen) Prip og Jens (eller Niels) Eriksen (Due) og givet det til Maribo kloster.
1424		Lars Værkmesters skøde på gods i Flintinge og Herritslev.
1424		Tingsvidne i Maribo klosters arkiv, opbevaret blandt breve om gods i Holtum i Grejs sogn, Søndervang herred (nu: Nørvang herred); Haderslev Næs i Halk sogn (Haderslev herred); og Vester Brønderslev (nu: Brønderslev) i Jerslev herred, udstedte af fru Ingerd Hermansdatter (Pennow) og Jakob Lavesen.
1424		Breve i Maribo klosters arkiv om gods i Lyngerup, heriblandt et dombrev udstedt af kong Erik 7. af Pommern på det kongelige retterting.
1424		Søster Karen Klausdatter Krumpen optages i Maribo kloster mod Serridslev hovedgård (nu: Serridslevgård) og andet gods.
1424		Skødebrev af hr. Aksel Andersen (Mule) på gods i Kartofte i Fjelde sogn, Radsted i Radsted sogn og Majbølle (Majbølle sogn).
1424		Klaus Venstermands skødebrev på en gård i Dannemare.
1424		Stig (Stigsen) Pors (af Vandrup) skøder tre gårde i Hillested til Maribo kloster.
1424		Søster Karen Klausdatter (Krumpen) optages i Maribo kloster mod Serridslevgård i Jylland og mere gods.
1424		Fru Ingerd Hermansdatter (Pennow) udtager et tingsvidne om gods i Bjerregrav (nu: Øster Bjerregrav) og Fussing (nu: Over Fussing).
1424		Erik Madsen giver Maribo kloster kvittering for 80 mark lybsk.
1424		Tingsvidne om Lundemølle.
1424		Niels Gudmundsen af Skovgård (Sjelle sogn, Framlev herred) skøder to gårde i Lading til en ukendt modtager.
1424		Et tingsvidne om ejendomsforhold i Fælledmark i Serup sogn.
1424		Niels (Jakobsen) Kalf skøder Vestervig kloster alt gods, som hans fader har givet det.
1424		Niels Jensen Skadeland skøder Solbjerg toft i Rødding til Viborg Sankt Hans kloster.
1424	Viborg landsting	Jens Skadeland skøder på landstinget i Viborg Solbjerg toft til prioren i Viborg Sankt Hans kloster.
1424		Anne Pedersdatters vedkendelse angående en gård i Hvam.
1424		Jens Pedersen (Vognsen) i Hæstrup skifter gods i Årup og Gunderup.
1424		Et brev af Henrik Ottesen om tre gårde i Tårs.
1424		Kong Erik 7. af Pommerns dom vedrørende gods i Monbjerg.
1424		Tingsvidne om, at Palle Ibsen erklærer, at en halv gård i Monbjerg retmæssigt blev overdraget af ham og hans forældre til Svend Gedved, som derefter skødede den til Øm kloster.
1424		Jakob Ovesen overdrager til Øm kloster en toft i Elsted, som hans fader Ove Esgesen havde købt med Øm klosters penge.
1424		Kong Erik 7. af Pommerns brev på Havrum, Torsted, Fensten, Hjeds, en gård i Revn samt en ålegård.
1424	[Næstved]	Per Nielsen Egern sælger jord til Oluf Nielsen.
1424.		Brev om indførsel i Bramstrup af en stedfortræder på vegne af Anders Jakobsen (Gøye? Lunge?).
1424		Niels Neg sælger og skøder Bent Neg gods i Ølstykke.
1424. - 1428		Hartvig Nielsen skøder gods til biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde.
1424		Niels Jakobsen skænker Maribo kloster gods i Maglemer.