Tekst efter A
[1r] |Alle men thette breff se eller høre læsis helsse wi Anders Ørchelssøn byfoghet in Roskilde Hans Mattissøn Aghe Rawn borghemestere. Jon Smeth Jesse Kremere Mattes Pætherssøn Andres Duwe rathmen i then samme stædh kiærleghe meth guth ♦
Oc kungøre wi thet alle men nerwærendes oc kommæscullendes at effter wors herres føthelses aar thusende firehundrethe tiwe aar pa thet fiærthe aske othensdagh tha wor skickether fore oss oc for monge andre flere gothe mæn en hetherlich quinne Kirstinæ Magnesdotter pa wort bything. huilken som lagleghe skøtte oc wplodh till ewinnælegh æye en welboren man Jesse Pætherssøn høuitzman pa Haraldzborgh pa wor nadighe frwes weghne drotning Philippa meth guths nadhe Danmarks Swerighes Norges Wendes oc Gotes oc hertughinnæ i Pomeren all sin arff oc ræt som henne till fallen wor eller matte effter sin kære brodher biscop Bo hwes siell guth haue ehwat som thet helst wor rørinde eller wrørinde enckte wnden taghet ♦
Hwes hon tha i wære hafde eller hwat hon her effter spørie konne thet scall wor nadighe frw till gothe komme eller hwem hon thet vnne will. oc ther till tilbant forne Kirstinæ Magnesdotter sich wor nadighe frw full hemmel at wære till then forne arff oc goths som henne aff rætte bør effter landzlogh j swo dane made at wor nadighe frw scall aname sich meth rætte oc bekennes sich jngen ytermere ræt j then forne arff at haue ♦
huilket som wi sowe oc hørthe at thisse stucke swo giorthes fore oss pa forskreuit wort bything witne oc beuise wi meth thette wort opne breff ♦
giwet oc screuit aar dagh oc stæth som forskreuit stander. [1v] |
Vi, Anders Arkilsen, byfoged i Roskilde, Hans Madsen, Åge Ravn, borgmestre, Jon Smed, Jens Kremer, Mads Pedersen, Anders Due, rådmænd sammesteds, hilser kærligt med Gud alle mænd, der ser eller hører læst dette brev.
Og vi bekendtgør for alle mænd, nulevende og kommende, at der på askeonsdag 1424 år efter Vor Herres fødselsår fremstod for os og for mange andre flere gode mænd en hæderlig kvinde, Kristine Mogensdatter, på vort byting.
Hun skødede og oplod lovligt al sin arv og ret, som er tilfaldet eller kunne tilfalde hende efter sin kære broder, biskop Bo - må Gud bevare hans sjæl! - hvad end det er løsøre eller fast ejendom uden undtagelse, til evig eje til en velbåren mand, Jens Pedersen, høvedsmand på Haraldsborg, på vegne af vor nådige frue, Filippa, af Guds nåde dronningen af Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters samt hertuginde af Pommern.
Hvad, som hun på daværende tidspunkt havde i sin besiddelse, eller hvad, som hun herefter kunne udspørge, det skal komme vor nådige frue, eller den, som hun vil unde det til, til gode. Og dertil forpligtede ovennævnte Kristine Mogensdatter sig til at give vor nådige fru fuld hjemmel til den ovennævnte arv og gods, som er hendes ret efter landets love, således at vor nådige frue skal modtage med rette, og hun skal erklære, at hun ingen yderligere ret har i den ovennævnte arv.
Vi vidner og beviser, at vi så og hørte, at disse artikler blev gjort således på vort førnævnte byting med dette vort åbne brev.
Givet og skrevet år, dag og sted, som står skrevet ovenfor