Strålende fyrste og storartede herre! I går aftes ved skumringstid modtog jeg jeres brev, i hvilket jeres herskab anmodede om en kopi af mit kommissorium osv.

Hertil svarer jeg, at jeg gerne havde sendt en kopi førhen til jeres herskab med dem, som I havde sendt til at tage sig af sagen, men fordi de på min forespørgsel hverken kunne fremvise jeres brev eller et mandat, kunne fremsendelse af kopien ikke finde sted.

Nu, derimod, sender jeg jer en kopi inkluderet i dette brev på jeres herskabs anmodning og på mandat fremlagt af jeres brevviser, for at jeres herskab kan tænke nøjere over denne, og for at den mig betroede forretning kan afvikles hurtigere.

Men jeg forventer i morgen den anmodede skrivelse med frit lejde for selve herrerne, dvs. hr. kongen af Danmarks forhandlere, således som jeres herskab skriver, og dette i den fulde form, så ingen mistanke kan opstå, der kan holde mig tilbage; herom anmodes jeres herskab.

Men da jeg hørte, at jeres herskab var kommet til Gottorp, ville jeg straks have begivet mig derhen med beredvilligt sind, hvis ikke det var fordi jeg formedelst det, der påhviler mig og er mig blevet betroet - og dette vil I selv kunne forvisse jer om i kopien - på en eller anden måde er nødt til at tale med jeres herskab og de kongelige prokuratorer samtidigt; at gøre dette anderledes var blevet for langtrukkent.

Givet i Flensborg den 21. april.

Ludovicus de Cattaneis, rådgiver og doktor i retsvidenskab og vor allernådigste herres, hr. Sigismund, Romernes konge osv., udsending.