![[1r]](/books/dipdan/1424/dd_14240628001_1r.webp){kind=link}
![[1v]](/books/dipdan/1424/dd_14240628001_1v.webp){kind=link}
© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A. De fire tekster ABCD er stort set identiske, når man ser bort fra, at D ikke er behæftet med en notarialpåtegning. Man kan ikke afgøre, om en version har forrang for en anden, for så vidt angår overleveringen. Man må antage et fælles forlæg for de fire versioner i form af et koncept eller diktat. Rene ortografiske varianter er udeladt i det kritiske apparat.
[1r]
|In . nomine sancte . et individue Trinitatis amen . Sigismundus dei gratia
Romanorum rex semper Augustus ac Hungarie Boemie Dalmatie Croacie etcetera rex notum
facimus tenore
Nos Ericus dei gratia regnorum Dacie Svecie Norvegie Slavorum et Gotorum rex
et dux Pomeranie etcetera recognoscimus publice cum presenti litera omnibus eam
videntibus aut legi audientibus quemadmodum
Nos Henricus dictus Rompold dei gratia dux in Slesia et dominus majoris Glogovie etcetera et gubernator terrarum et civitatum Budissin Görlicz et Züttaw etcetera recognoscimus et notum facimus publice cum presenti littera omnibus eam videntibus aut legi audientibus quoniam serenissimus princeps et dominus / dominus Sigismundus Romanorum rex semper Augustus et Hungarie Boemie Dalmatie Croatie etcetera rex noster gratiosissimus dilectus dominus / ob talem discordiam displicentiam et guerram que inter serenissimum principem et dominum . dominum Ericum regem Dacie Svecie Norvegie Slavorum et Gotorum regem etcetera et ducem Pomeranie nostrum dilectum dominum ex una / et generosos principes dominos Henricum Adolfum et Gerardum duces in Sleszwik et comites in Holsten Stormeren et Schowenberg ex alia parte / exorte sunt / nos in plene potestatis nunciatione cum plena auctoritate ad prefatos dominos propter pacem et concordiam pronunciandam tractandam concordandam faciendam ex sui et sacri imperii parte / in se recepit / et ponderavit / quod tales guerre non solum eorum terris et hominibus notabilia dampna et destructiones important / sed etiam toti Christianitati secundum talem dispositionem sicut se negotia pronunc disponunt / et ob hoc prefatos dominos ad diem placiti et adinvicem convocavimus et nos cum eis fatigavimus et propter pacem concordiam et compositionem tractavimus / ♦
Sic ipsi ab utraque parte nostro gratioso domino Romanorum regi et sacri imperii ad honorem et servitium / omnium suarum causarum guerrarum discordiarum displicentiarum defectuum et actionum / quas ipsi invicem habent secundum eorum querelas actiones causationes et responsiones / quas ipsi sibi invicem sub eorum sigillis literatorie daturi erunt et dare debebunt / in nos ducem Henricum dictum Rumpold sicut in unum plene potestatis judicem at arbitrum omnium prenominatarum causarum secundum jus ipsos propterea componendi et pronunciandi devenerunt et remanserunt / sic nos nostro domino Romano regi et sacri imperii ad honorem et servitium et pauperibus hominibus ad pacem et meliorationem / prenominatos nostros dominos regem Dacie et duces de Sleszwik / juxta eorum petitionem et responsionem sicuti suprascriptum est ipsos secundum jus componendi in nos acceptavimus et acceptamus in vim presentis littere . ♦
Tale jus noster dominus romanus rex expedire et pronunciare poterit in sui persona aut per suas litteras aut per suam plene potestatis ambasiatam / quam ad hec miserit infra presentem annum secundum tenorem et datam presentis littere . ♦
Si autem nos Henricus nominatus Rumpold hujusmodi jus personaliter expediverimus et pronunciaverimus ex parte nostri domini Romani regis hoc debemus et volumus nos etiam pronuntiare et finire in presenti anno sicut supra scriptum est / per nos aut nostras literas . ♦
Si autem contigerit quod nostro domino Romano regi aut nobis ex parte sui
ipsum jus expediendi et pronunciandi infra presentem annum propter notabilem causam
tempus nimis breve fieret tunc possit noster dominus Romanus rex aut nos ex parte
sui
tale tempus ad medium annum prolongare / sic tamen quod talis juris pronunciatio /
utique infra presentem annum cum dimidio pronuntietur in omni eo modo sicuti
Et quicquid ipsis extunc eomodo a domino nostro Romano rege aut a nobis sui
ex parte / sententiatum seu pronunciatum fuerit pro jure in hoc debebunt ipsi ex
utraque parte stare contenti et debebunt hoc inviolabiliter sine omni contradictione
et sine protelatione tenere absque omni dolo et fraude / sicuti ipsi ex utraque parte
sibi invicem literatorie et oretenus
Et debebunt eciam nostrum gratiosum dominum Romanum regem et nos ex sui parte sine omni oblocutione et sinistra cogitatione tenere et dimittere sicut ipsi hoc nostro gratioso domino Romano regi et nobis ex sui parte in ipsorum litteris et etiam oretenus dixerunt et promiserunt / . ♦
Eciam statuimus et facimus ex parte nostri gratiosi domini Romanorum regis
et ex parte nostri pretextu talis potestatis / sicut ipsi
Eciam debebunt et possint suprascriptorum dominorum homines et civitates cives et rustici spirituales et seculares / et omnium ambarum partium inhabitatores invicem in stratis et viis ambulare ducere equitare et ire / ac eorum mercantias et negocia invicem libere et secure ducere et portare / prout hoc ad rectam pacem et concordiam spectat / ♦
Eciam debebit quelibet pars tales villas et bona cum omnibus utilitatibus
que ad hoc alias pertinuerunt tenere
Et si contigerit quod in tali concordia per supranominatorum dominorum dominorum homines et civitates/ cives et rusticos et omnes supradictorum dominorum / terrarum castrorum et civitatum inhabitatores spirituales vel temporales in aliquo violatum fuerit contra jus et presentem pacem et concordiam in hoc debebit se quelibet pars a tali violatione / aut tali parti cui talis violatio facta fuerit / fideliter exhibere et sine dolo super hoc unam emendam disponere et ordinare / ♦
Eciam debebunt castrum Dorningen et munitiones que ante ipsum edificate sunt contra se invicem taliter stare et manere usque ad ipsius juris pronunciationem / et debebunt ab utraque parte secundum talem pacem et concordiam ita discrete tenere prout hoc in vera pace et concordia requiritur . ♦
Et debebunt eciam in utraque parte liberas vias habere ab et ad ducendi et
portandi quicquid eis necesse fuerit et poterunt etiam in castro et munitionibus
edificare quicquid eis necesse fuerit / taliter tamen quod ipsi cum nullius modi
munitione magis ultra occupando non
Eciam statuimus et facimus ex parte nostri gratiosi domini Romani regis etiam secundum talem potestatem / quam nos ex sui parte habemus / ex parte nostra prout ipsi ab utraque parte in nos devenerunt et remanserunt . etiam quod omnes captivi ab utraque parte indutias habeant sine dolo et fraude tam diu quod tale jus et sententia expediatur et pronuncietur . ♦
In cujus veram recognitionem et majorem firmitatem nos nostri principatus secretum sigillum / ad presentem litteram fecimus appendi / que data est in Flensborg in die circumcisionis domini . post Christi nativitatem millesimo quadringentesimo vigesimo tercio anno . ♦
Omnia supradicta verba clausulas puncta et articulos promittimus nos
prefatus Ericus rex Dacie firmiter et integre tenere et quomodocunque nos .
serenissimus princeps et dominus dominus Sigismundus Romanus rex .
In cujus veram recognitionem et majorem firmitatem nos supranominatus rex Ericus nostrum secretum sigillum ad presentem litteram fecimus appendi cum vera scientia. Datum anno domini millesimo quadringentesimo vigesimo tercio die circumcisionis domini . ♦
Et alterius littere sic videlicet .
Sic ipsi ab utraque parte nostro gratioso domino Romano regi et sacri imperii ad
honorem et servicium / omnium suarum causarum guerrarum discordiarum displicentiarum
defectuum et actionum quas ipsi invicem habent secundum eorum querelas / actiones
Et reservamus nobis nichilominus plenam potestatem / quod nos omnia hujusmodi jura displicentias et actiones quas supranominati domini contra se invicem dabunt / statuent / et literatorie presentabunt / ad nostrum dominum Romanum regem ad suos principes electores / principes dominos / milites et clientes quos ad hoc acceptaverit sicut in unum supremum judicem et plene potestatis arbitrum . ipsos super hoc secundum jus componendi portare et deducere possimus / ♦
Tale jus noster dominus Romanus rex expedire et pronunciare poterit / in sui persona aut per suas litteras aut per suam plene potestatis ambassiatam quam ad hoc miserit / infra presentem annum secundum tenorem et datam presentis littere / ♦
Si autem nos Henricus nominatus Rompolt hujusmodi jus personaliter expediverimus et pronunciaverimus ex parte nostri domini Romani regis / hoc debemus et volumus nos etiam pronuntiare et finire in presenti anno sicut suprascriptum est per nos aut nostras litteras . ♦
Si autem contigerit / quod nostro domino Romano regi aut nobis ex parte sui ipsum jus expediendi et pronunciandi infra presentem annum propter notabilem causam tempus nimis breve fieret tunc possit noster dominus Romanorum rex aut nos ex parte sui tale tempus ad medium annum prolongare sic tamen quod talis juris pronunciatio utique infra presentem annum cum dimidio pronuncietur in omni eo modo sicuti ipsum hic de jure pronunciare debuissemus et quandocunque noster dominus Romanorum rex / ipsam pronunciationem aut nos ex parte sui expedire et pronuntiare voluerimus tunc erit noster dominus Romanorum rex aut nos ex parte sui ad ipsam pronunciationem / nostro domino regi Dacie et ducibus de Slesswik / diem et locum statuere et prefigere / taliter quod noster dominus Romanorum rex aut nos ex parte sui aut quem noster dominus / cum sua plene potestatis ambasiata / aut nos cum nostris litteris / tale jus expediendi et pronunciandi destinabit et mittet / et ambabus partibus in eorum domiciliis ante diem pronuntiationis intimari facere debebit / tale tempus et locum / et ipsis hoc denunciare ad tres integros menses ante / ad quod ipsi extunc ab utraque parte personaliter aut eorum plene potestatis nuntiatione ad ipsam pronuntiationem audiendam et acceptandam venire aut mittere debebunt sine omni dolo et fraude / ♦
Et quicquid ipsis extunc eo modo a nostro domino Romano rege aut a nobis sui ex parte / sententiatum seu pronunciatum fuerit pro jure / in hoc debebunt ipsi / ex utraque parte stare . contenti / et debebunt hoc inviolabiliter sine omni contradictione et sine protelatione / tenere absque omni dolo et fraude sicuti ipsi ex utraque parte sibi invicem literatorie et oretenus proscripserunt et promiserunt quicquid eis eo modo pro jure sententiatum fuerit illud firmiter et inviolabiliter tenere / sicut hoc eorum littere proprie demonstrant / ♦
Et debebunt eciam nostrum gratiosum dominum Romanum regem et nos ex sui parte sine omni oblocutione et sinistra cogitatione tenere et dimittere / sicut ipsi hoc nostro gratioso domino Romano regi et nobis ex sui parte in ipsorum literis et etiam oretenus dixerunt et promiserunt / ♦
Eciam statuimus et facimus ex parte nostri gratiosi domini romani regis et
ex parte nostri pretextu talis potestatis sicut ipsi ipsorum juris in nostrum
gratiosum dominum Romanorum regem et in nos ex sui parte plenarie devenerunt et
remanserunt / taliter quod dominus noster rex Dacie et duces de Slesswik super talis
juris pronunciatione sicut superius
Etiam debebunt et possint
Eciam debebit quelibet pars tales villas et bona cum omnibus utilitatibus que ad hoc alias pertinuerunt tenere et uti in omni modo et manerie prout ipsi ab antea et ab antiquo . ad castra que quelibet pars pronunc tenet / pertinuerunt et in sua defensione tenet ita ulterius tenebit / et uti debebit et poterit tam diu quod talis sententia juris pronuncietur et expediatur ♦
Et si contigerit quod in tali concordia per supranominatorum
Etiam debebit castrum Dorningen et munitiones que ante ipsum edificate sunt contra se invicem taliter stare / et manere / usque ad ipsius juris pronunciationem / et debebunt ab utraque parte / secundum talem pacem et concordiam ita discrete tenere prout / hoc in vera pace et concordia requiritur /
Et debebunt etiam
Eciam statuimus et facimus ex parte nostri gratiosi domini Romani regis etiam secundum talem potestatem quam nos ex sui parte habemus ex parte nostra prout ipsi ab utraque parte in nos devenerunt et remanserunt / eciam quod omnes captivi ab utraque parte indutias habeant sine dolo et fraude tam diu quod tale jus et sententia expediatur et pronuncietur / ♦
In cujus veram recognitionem et majorem firmitatem . nos nostri principatus secretum sigillum ad presentem litteram fecimus appendi que data est in Flensberg in die circumcisionis domini post Christi nativitatem millesimo quadringentesimo vigesimotercio anno / ♦
Omnia ista suprascripta
In cujus veriorem recognitionem et majorem firmitatem . nos nostrum sigillum ad presentem litteram fecimus appendi cum recta scientia que data est in Flensborg in die circumcisionis domini post Christi nativitatem millesimo quadringentesimo vigesimo tercio anno . ♦
Quo die circa horam terciarum Ericus Crumedik miles procurator et
procuratorio nomine illustrissimi domini . domini regis Dacie prefati presente et
intelligente venerabili viro Nicolao procuratore domini Henrici comitis / accusata
contumacia prefatorum Adolfi et Gerardi fratrum / comitum predictorum coram nobis
ad
ipsam audiendam sententiam minime comparentium et in ipsis causa et causis tandem
pro
parte dicti domini regis concluso / ac etiam per nos petiit instanter coram nobis
pro
se dicto nomine et ejus parte et contra partem adversam
In quorum omnium et singulorum prescriptorum fidem et testimonium presentes
nostras litteras
Data .
(
I den hellige og udelelige Treenigheds navn amen. Sigismund, af Guds nåde romernes konge, til alle tider øger af riget, Ungarns, Böhmens, Dalmatiens og Kroatiens og så videre konge bekendtgør ved nærværende skrivelses ordlyd: Vi Sigismund, førnævnte konge, blev valgt som opmand og øverste dommer ved særskilt aftale herom indgået af den særdeles berømmelige fyrste og herre, hr. Erik, konge af Danmark, Sverige og Norge, de Venders og Goters, hertug af Pommern og så videre, vor broder, på den ene side, og på den anden de berømmelige grever Heinrich, Adolf og Gerhard af Holsten, vore frænder, således som det fremgår af nævnte breve med nævnte aftale om at antage os som mægler og øverste dommer, hvilke breve blev skrevet og derefter udgivet på tysk af begge parter, og fremdeles som det fremgår af brevet udstedt af Heinrich Rumpold, hertug af Schlesien og herre til Gross Glogau, salig ihukommelse, som vi i denne anledning havde sendt til disse parters lande. Aftalebrevene var befæstede med selvsamme parters segl, således som ddet fremgik af seglenes første felt at dømme ud fra våbenskjold og omløbende indskrift, og fremlagt for os. Aftalebrevenes ordlyd er omhyggeligt oversat fra tysk til latin. Det første lyder således:
Vi Erik, af Guds nåde konge over rigerne Danmark, Sverige, Norge og de Venders og Goters og hertug af Pommern og så videre, anerkender for alle med nærværende brev, hvem der måtte se eller høre det læst, at den særdeles ophøjede og ubesejrede fyrste og herre, hr. Sigismund, romernes konge, til alle tider øger af riget, Ungarns, Böhmens, Dalmatiens og Kroatiens og så videre konge, vor elskede broder og frænde, har udsendt den ædle fyrste, hr. Heinrich Rumpold, hertug af Gross Glogau og så videre, til os på den ene side og de ædle fyrster, herrerne Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre og grever af Holsten, Stormarn og Schauenbug, på den anden, på grund af sådanne krige, mishag, uenigheder og anklager, som vi fører gensidigt fra begge sider, for at forhandle fred og fordrag imellem os, således som vi i kraft af dette brev har stillet og stiller os til rette hos vor førnævnte broder og elskede frænde, romernes konge, i dennes egenskab af øverste dommer og befuldmægtiget mægler på vore vegne og på vegne af Danmarks riges krone, for at han kan forlige os med retfærdighed i denne anledning på enhver måde, således som det særligt fremgår i selve førnævnte hertug Heinrich Rumpolds brev indeholdende den gensidige aftale herom. Dét brev lyder som følger:
Vi Heinrich Rumpold, af Guds nåde hertug i Schlesien og herre til Gross Glogau og så videre, forvalter over territorierne og byerne Budissin, Görlitz og Zittau og så videre, anerkender og bekendtgør offentligt med nærværende brev for alle, som ser det eller hører det læst: eftersom den særdeles ophøjede fyrste og herre, hr. Sigismund, romernes konge, til alle tider øger af riget, Ungarns, Böhmens, Dalmatiens og Kroatiens og så videre konge, vor allernådigste elskede herre, har udnævnt os til sendebud med fuldmagt og med fuld myndighed i forhold til førnævnte herrer på sine og det hellige riges vegne til at udsige, forhandle, indgå og foranstalte fred og fordrag i striden, uenigheden og krigen imellem den særdeles ophøjede fyrste og herre, hr. Erik, konge af Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters og så videre og hertug af Pommern, vor elskede herre, på den ene side og de ædle fyrster, herrerne Heinrich, Adolf og Gerhard, hertuger i Slesvig og grever i Holsten, Stormarn og Schauenburg, på den anden, og eftersom sådanne krige forårsager betragtelig skade og ødelæggelse ikke blot på de implicerede parters lande og folk, men også på hele kristenheden;
således som tingene stiller sig nu og på grund af alt dette, indkaldte vi førnævnte herrer til gensidig mægling, vi forhandlede med dem, og vi aftalte et forlig af hensyn til freden, således at hver af parterne for vor nådige herre den romerske konges skyld og til gavn og ære for det hellige rige kom til os og forblev hos os angående alle deres sager, krige, uoverensstemmelser, mishag, brist og gensidige anklager ifølge deres klager, tiltaler, beskyldninger og klagesvar, som de skulle give og som de bør give hinanden skriftligt under deres segl. Derfor skulle og skal vi hertug Heinrich Rumpold være befuldmægtiget dommer og voldgiftsmand i alle nævnte sager til at forlige dem og dømme, således at vi for vor herre den romerske konges skyld, til ære og gavn for det hellige rige og til fred og forbedring for fattige folk i kraft af nærværende brev har accepteret og accepterer førnævnte vore herrer, kongen af Danmark og hertugerne af Slesvig, i henhold til deres anmodning og ovennævnte deklaration om at forlige dem i overensstemmelse med retten.
Fremdeles reserverer vi os fuld ret til at skyde sagen fra os og overbringe hele retsstriden, mishaget og anklagerne, som ovennævnte herrer vil give, fastslå og skriftligt præsentere hinanden for, til vor herre den romerske konge og hans kurfyrster, fyrster, herrer, riddere og vasaller, som han vil antage til at afgøre denne sag med sig i egenskab af øverste dommer og opmand befuldmægtiget til at forlige sagens parter efter retten.
En sådan ret vil vor herre den romerske konge kunne frembringe og udsige enten i sin egen person, ved sit brev eller ved sin befuldmægtigede udsending, som han måtte sende til denne sags afgørelse, inden for nærværende år i overensstemmelse med ordlyden og udstedelsesdatoen for dette brev.
Men hvis vi Heinrich Rumpold personligt behandler og udsiger dom i denne sag på vegne af vor herre den romerske konge bør og vil vi udsige dommen og afslutte sagen i indeværende år, som ovenfor nævnt, enten ved os selv eller ved vort brev.
Og hvis det skulle ske, at tiden til at afgøre og forkynde selve retten skulle være for kort for vor herre den romerske konge eller for os inden for nærværende år på grund af sagens omfang, da kan vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne forlænge tiden med et halvt år, dog således at forkyndelsen af denne ret ubetinget skal finde sted inden for nærværende halvandet år på enhver måde, således som vi ville have forkyndt retten i indeværende år. Og når som helst vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne vil afgøre og forkynde selve dommen, da skal vor herre, den romerske konge eller vi på hans vegne fremsætte og fastsætte tid og sted til domsforkyndelsen for vor herre kongen af Danmark og hertugerne af Slesvig, således at vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne, eller hvem vor herre måtte bestemme og udsende som sin befuldmægtigede udsending, eller vi med vort brev både vil sørge for at gøre tiden og stedet bekendt for begge parter i disses kvarterer før dagen for domsforkyndelsen og meddele dette til de samme tre fulde måneder før, således at parterne uden list eller svig bør fremstå personligt eller ved deres befuldmægtigede bud til at høre og modtage selve dommen.
Og hvad som helst vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne på denne måde afgør eller forkynder for dem som ret herpå, skal sagens parter stille sig tilfreds med og overholde uden nogen modsigelse eller udskydelse og uden list eller svig, således som begge parter har sagt og lovet hinanden skriftligt og mundtligt, nemlig at de fuldt og fast vil overholde hvad som helst, der på denne måde bliver forkyndt for dem, således som deres egne breve herom viser.
Og parterne bør også anerkende og forlade sig på vor nådige herre den romerske konge og os på hans vegne uden modsigelse og bagtanker, således som de selv i deres breve og mundtligt har lovet og sagt dette til vor nådige herre romernes konge og os på hans vegne.
På vegne af vor nådige herre den romerske konge og på egne vegne opsætter og fastsætter vi også følgende i kraft af fuldmagten, der er i overensstemmelse med det forhold, at parterne selv fuldt og helt er kommet til og er forblevet under vor nådige herre den romerske konge og os på hans vegne for at få afgjort deres ret: Vor herre kongen af Danmark og hertugerne af Slesvig bør i forbindelse med domsafsigelsen, således som det ovenfor er nævnt, holde en retfærdig fred og overenskomst imellem deres lande og mænd, biskopper, adelige herrer, herrer, riddere og vasaller, borgere og bønder og alle ovennævnte herrers landes, borges og byers indbyggere, gejstlige såvel som verdslige, som begge parter har i deres værn. Freden skal være fuldt gyldig, som om selve dommen nu var blevet afgjort og forkyndt af vor herre den romerske konge eller af os på hans vegne. Og en sådan fred og overenskomst bør indtræde nu og overholdes imellem begge herrer og deres undersåtter, således som skrevet ovenfor; dommen i retsstriden skal imidlertid stadigvæk holdes lige godt og fuldt og fast af begge parter som skrevet ovenfor.
Fremdeles bør og skal ovennævnte herrers folk, købstadsborgere, bønder og i det hele taget indbyggere, gejstlige som verdslige, samtlige i begge parters lande, kunne gå omkring, drive kvæg, ride og gå frem og tilbage på gader og veje og sikkert og frit fremføre deres varer og gøre deres forretninger gensidigt i overensstemmelse med en rigtig fred og overenskomst.
Fremdeles skal hver af parterne på enhver måde beholde og bruge sådanne landsbyer og gods med alle brugsrettigheder, som i øvrigt har hørt hertil, således som selve rettighederne fra tidligere og fra gammel tid af har hørt til borge, som hver part nu har i deres værn, således at parterne fremdeles bør og kan beholde og anvende disse, indtil dommen forkyndes og afgøres.
Hvis der under denne overenskomst skulle ske vold forårsaget af førnævnte herrers folk, byborgere og bønder, det vil sige samtlige beboere af ovennævnte herrers lande, borge og byer, det være sig gejstlige som verdslige, imod retten og nærværende fred og overenskomst, da bør hver af parterne omhyggeligt foranstalte og bibringe en udbedring med hensyn til voldshandlingen eller over for den part, over for hvem handlingen er blevet begået, uden svig desangående.
Fremdeles bør borgen Tørning og skanserne og modskanserne, som er bygget foran borgen, forblive og stå således lige frem til selve retsforkyndelsen, og dette bør begge parter overholde hæderligt i overensstemmelse med denne fred og overenskomst, således som det kræves i en sand fred og overenskomst.
På begge sider skal parterne også have fri adgang til at bringe og fremføre hvad som helst af nødvendighed til og fra, og de vil kunne tilbygge hvad som helst af nødvendighed til borgen og skanserne. Dog må de ikke opføre eller udgrave til yderligere, selvstændige skanser; de nuværende skanser skal stå på samme måde og forblive i deres nuværende stand frem til førnævnte domsafsigelse.
Fremdeles fastsætter og foranstalter vi følgende på egne vegne og på vegne af vor nådige herre den romerske konge ligeledes i overensstemmelse med den myndighed, som vi har på hans vegne, således at parterne dermed har valgt os til voldgiftsmand: Alle tilfangetagne på begge sider skal have en frist for deres frigivelse uden svig eller list, inden dommen afgøres og forkyndes.
Til sand anerkendelse af denne sag og til større fasthed har vi beordret vort fyrstedømmes srkret vedhæftet på nærværende brev, som er givet i Flensborg på Herrens omskærelsesdag i året 1423.
Alle ovennævnte ord, bestemmelser, punkter og artikler lover vi førnævnte kong Erik af Danmark at overholde fuldt og fast; og hvordan end den særdeles ophøjede fyrste og herre, hr. Sigismund, romernes konge, og nævnte hertug Heinrich Rumpold vil forkynde retmæssig voldgift og fælde dom imellem os, dét vil vi fuldt og fast efterkomme og overholde på vor kongelige ed, og vi lover at holde ord uden list eller svig. Og vi lover dem, at hvad som helst de vil kende for ret imellem os, vil vi anerkende og overholde derefter uden bagtanker eller udflugter. Og vi lover fremdeles de ædle herrer og brødre Heinrich, Adolf og Gerhard, grever af Holsten, at hvad som helst der på denne måde bliver dømt for os ifølge retten, det vil vi trofast overholde og respektere over for dem, således som vi mundtligt og med vore aftalebreve, som vi gensidigt har udvekslet, ratificeret og bekræftet, har lovet og sagt.
Til denne sags sande anerkendelse og større fasthed har vi ovennævnte kong Erik ladet vort sekret vedhænge nærværende brev med sand viden. Givet i det Herrens år 1423 på Herrens omskærelsesdag.
Og det andet aftalebrevs ordlyd er som følger: Vi Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre, af Guds nåde hertuger i Slesvig og grever i Holsten, Stormarn og Schauenburg, anerkender offentligt med nærværende skrivelse for alle, der ser eller hører den læst, at den ophøjede fyrste og herre, hr. Sigismund, romernes konge, til alle tider øger af riget, og Ungarns, Böhmens, Dalmatiens og Kroatiens og så videre konge, vor allernådigste konge og elskede herre, har sendt den ædle fyrste hr. Heinrich Rumpold, hertug og herre til Gross Glogau og så videre, til den ophøjede fyrste og herre, hr. Erik, konge af Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters og så videre, vor nådige hr. konge, på den ene side og os førnævnte hertuger på den anden for at forhandle fred og overenskomst imellem os i sådanne krige, mishag, uoverensstemmelser og anklager, som vi på begge sider fører imod hinanden, således at vi i kraft af dette brev på egne vegne har stillet og stiller os til rette hos førnævnte vor allerberømmeligste og særdeles nådige hr. konge i dennes egenskab af øverste dommer og befuldmægtiget mægler til at forlige os med retfærdighed i denne anledning på enhver måde, således som det særligt fremgår i selve førnævnte hertug Heinrich Rumpolds brev indeholdende den gensidige aftale om dette. Brevet lyder ord for ord som følger:
Vi Heinrich Rumpold, af Guds nåde hertug i Schlesien og herre til Gross Glogau og så videre, forvalter over territorierne og byerne Budissin, Görlitz og Zittau og så videre anerkender og bekendtgør offentligt med nærværende brev for alle, som ser det eller hører det læst: eftersom den særdeles ophøjede fyrste og herre, hr. Sigismund, romernes konge, til alle tider øger af riget, Ungarns, Böhmens, Dalmatiens og Kroatiens og så videre konge, vor allernådigste elskede herre, har udnævnt os til udsending med fuldmagt og med fuld myndighed i forhold til førnævnte herrer på sine og det hellige riges vegne til at udsige, forhandle, indgå og foranstalte fred og fordrag i striden, uenigheden og krigen, som er opstået imellem den særdeles ophøjede fyrste og herre, hr. Erik, konge af Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters og så videre og hertug af Pommern, vor elskede herre, på den ene side og de ædle fyrster, herrerne Heinrich, Adolf og Gerhard, hertuger i Slesvig og grever i Holsten, Stormarn og Schauenburg, på den anden, fordi sådanne krige forårsager betragtelig skade og ødelæggelse ikke blot på de implicerede parters lande og folk, men også på hele kristenheden;
således som tingene forholder sig nu, og på grund af alt dette, indkaldte vi førnævnte herrer til gensidig mægling, vi forhandlede med dem, og vi aftalte et forlig af hensyn til freden, således at hver af parterne for vor nådige herre den romerske konges skyld og til gavn og ære for det hellige rige kom til os og forblev hos os angående alle deres sager, krige, uoverensstemmelser, mishag, brist og anklager, som hver især har til hinanden, ifølge deres klager, tiltaler, beskyldninger og klagesvar, som de skulle give, og som de bør give hinanden skriftligt under deres segl. Derfor skulle og skal vi være befuldmægtiget dommer og voldgiftsmand i alle nævnte sager til at forlige dem og dømme, således at vi for vor herre den romerske konges skyld, til ære og gavn for det hellige rige og til fred og forbedring for fattige folk i kraft af nærværende brev har accepteret og accepterer førnævnte vore herrer, kongen af Danmark og hertugerne af Slesvig i henhold til deres anmodning og deklaration som ovennævnt om at forlige sig i overensstemmelse med retten.
Fremdeles reserverer vi os fuld ret til at skyde sagen fra os og overbringe hele retsstriden, mishaget og anklagerne, som ovennævnte herrer vil give, fremsætte og skriftligt præsentere hinanden for, til vor herre den romerske konge og hans kurfyrster, fyrster, herrer, riddere og vasaller, som han vil antage til at afgøre denne sag med sig i egenskab af øverste dommer og befuldmægtiget mægler til at forlige sagens parter efter retten.
En sådan ret vil vor herre den romerske konge kunne frembringe og udsige i sin egen person, ved sit brev eller ved sin befuldmægtigede udsending, som han måtte sende til denne sags afgørelse, inden for nærværende år i overensstemmelse med ordlyden og udstedelsesdatoen for nærværende brev.
Men hvis vi Heinrich Rumpold personligt behandler og udsiger dom i denne sag på vegne af vor herre den romerske konge bør og vil vi udsige og afslutte sagen i indeværende år, som ovenfor nævnt, enten ved os selv eller ved vort brev.
Men hvis det skulle ske, at tiden til at afgøre og forkynde selve retten skulle være for kort inden for nærværende år for vor herre den romerske konge eller for os på hans vegne på grund af sagens omfang, da kan vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne forlænge tiden med et halvt år, dog således at forkyndelsen af denne ret ubetinget skal finde sted inden for nærværende halvandet år på enhver måde, således som vi ville have forkyndt retten inden for et år. Og når som helst vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne vil afgøre og forkynde selve domsforkyndelsen, da skal vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne fremsætte og fastsætte tid og sted til domsforkyndelsen for vor herre kongen af Danmark og hertugerne af Slesvig, således at vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne, eller hvem vor herre måtte bestemme og udsende som sin befuldmægtigede ambassadør, eller vi med vort brev både vil sørge for at gøre tiden og stedet bekendt for begge parter i disses kvarterer dagen før domsforkyndelsen og meddele den til de samme tre fulde måneder før, således at parterne uden list eller svig bør fremstå personligt eller ved deres befuldmægtigede bud til at høre og modtage selve domsforkyndelsen.
Hvad som helst vor herre den romerske konge eller vi på hans vegne på denne måde afgør og forkynder for dem som ret herpå, skal sagens parter stille sig tilfreds med og overholde uden nogen modsigelse eller udskydelse og uden list eller svig, således som begge parter har sagt og lovet hinanden skriftligt og mundtligt, nemlig at de fuldt og fast vil overholde hvad som helst, der på denne måde bliver forkyndt for dem, således som deres egne breve herom viser.
Og parterne bør også anerkende og forlade sig på vor nådige herre rden romerske konge og os på hans vegne uden modsigelse og bagtanker, således som de selv i deres breve og mundtligt har sagt og lovet dette til vor nådige herre den romerske konge og os på hans vegne.
På vegne af vor nådige herre den romerske konge og på egne vegne opsætter og fastsætter vi også følgende i kraft af fuldmagten, der er i overensstemmelse med det forhold, at parterne selv fuldt og helt er kommet til og er forblevet under vor nådige herre den romerske konge og os på hans vegne for at få afgjort deres ret: Vor herre kongen af Danmark og hertugerne af Slesvig bør i forbindelse med domsafsigelsen, således som det ovenfor er nævnt, holde en retfærdig fred og overenskomst imellem deres lande og mænd, biskopper, adelige herrer, herrer, riddere og vasaller, borgere og bønder og alle ovennævnte herrers landes, slottes og byers indbyggere, gejstlige såvel som verdslige, som begge parter har i deres værn. Freden skal være fuldt gyldig, som om selve domsforkyndelsen nu var blevet afgjort og forkyndt af vor herre den romerske konge eller af os på hans vegne, og en sådan fred og overenskomst bør indtræde nu og overholdes imellem begge parter og deres undersåtter, således som skrevet ovenfor; dommen i retsstriden skal imidlertid stadigvæk holdes lige godt og fuldt og fast af begge herrer som skrevet ovenfor.
Fremdeles bør og skal ovennævnte herrers folk, købstadsborgere, bønder, gejstlige som verdslige, og i det hele taget samtlige indbyggere i begge parters lande, kunne gå omkring, drive kvæg, ride og gå frem og tilbage på gader og veje og sikkert og frit fremføre deres varer og gøre deres forretninger gensidigt i overensstemmelse med en rigtig fred og overenskomst.
Fremdeles skal hver af parterne på enhver måde beholde og bruge sådanne landsbyer og gods med alle brugsrettigheder, som i øvrigt har hørt hertil, således som selve rettighederne fra tidligere og fra gammel tid af har hørt til borge, som hver part har i deres værn, således at parterne fremdeles bør og kan beholde og anvende disse, indtil dommen forkyndes og afgøres.
Hvis der under denne overenskomst skulle ske vold forårsaget af førnævnte herrers folk, byer, borgere og bønder, det vil sige samtlige beboere af ovennævnte herrers lande, slotte og byer, det være sig gejstlige som verdslige, imod retten og nærværende fred og overenskomst, da bør hver af parterne omhyggeligt foranstalte og bibringe en udbedring med hensyn til voldshandlingen eller over for den part, over for hvem handlingen er blevet begået, uden svig desangående.
Fremdeles bør borgen Tørning og skanserne og modskanserne, som er bygget foran borgen, forblive og stå således lige frem til selve retsforkyndelsen, og dette bør begge parter overholde nøje i overensstemmelse med denne fred og overenskomst, således som det kræves i en sand fred og overenskomst.
På begge sider skal parterne også have fri adgang til at bringe og fremføre hvad som helst af nødvendighed til og fra, og de vil kunne tilbygge hvad som helst af nødvendighed til slottet og skanserne. Dog må de ikke opføre eller udgrave til yderligere, selvstændige skanser; de nuværende skanser skal stå på samme måde og forblive i deres nuværende stand frem til førnævnte domsafsigelse.
Fremdeles fastsætter og foranstalter vi følgende på egne vegne og på vegne af vor nådige herre den romerske konge, ligeledes i overensstemmelse med den myndighed som vi har på hans vegne, således at parterne dermed har valgt os til voldgiftsmand: Alle tilfangetagne på begge sider skal have en frist for deres frigivelse uden svig eller list inden domsafsigelsen afgøres og forkyndes.
Til sand anerkendelse af denne sag og til større fasthed har vi beordret vort fyrstedømmes sekret vedhæftet på nærværende brev, som er givet i Flensborg på Herrens omskærelsesdag i året 1423.
Alle ovennævnte punkter og artikler lover vi førnævnte brødre Heinrich, Adolf og Gerhard, hertuger i Slesvig og grever i Holsten og så videre, at overholde fuldt og fast; og hvordan end den særdeles ophøjede fyrste og herre, hr. Sigismund, romernes konge, eller nævnte hertug Heinrich Rumpold i overensstemmelse med retten vil dømme imellem os og offentlig bekendtgøre, dét vil vi fuldt og fast efterkomme og overholde på vor fyrstelige ed; og vi lover at holde ord uden list eller svig. Og vi lover dem også, at hvad som helst de vil kende for ret imellem os, vil vi anerkende og overholde derefter uden bagtanker eller modsigelse. Og vi lover fremdeles den berømmelige fyrste og herre, hr. Erik, vor nådige hr. konge af Danmark og så videre, at hvad som helst, der på denne måde bliver dømt for os ifølge retten, det vil vi ærligt overholde og respektere over for ham, således som vi mundtligt og med vore aftalebreve, som vi gensidigt har udvekslet, ratificeret og bekræftet, lovet og sagt.
Til nærværende sags fastere vidnesbyrd og større sikkerhed har vi med sand viden ladet vort segl vedhænge nærværende brev, som er givet på Herrens omskærelsesdag 1423 år efter Kristi fødsel.
Således har vi Sigismund, førnævnte konge, mægler og dommer, formynderskab og fuldmagt i kraft af ovenstående; og det har vi endvidere ud fra formen og ordlyden af de nævnte breve i disse sager, som forhandledes imellem førnævnte parter eller deres prokuratorer i vort nærvær angående Sønderjylland, hvori Slesvig og Gottorp befinder sig, samt andre områder tilhørende Sønderjylland sammen med Dänischwold, øen Als og provinsen Frisland, på folkesproget kaldet 'herrederne', med alle disses rettigheder, tilliggender og tilgrænsninger, grænseområder og øvrige steder, med årsag og udgangspunkt i disse, og angående uenigheden, mishaget og krigen, som er opstået imellem parterne. Derfor er vi gået omhyggeligt til værks, efter at parterne fremlagde klageskrifter og svar herpå, efter at vi havde sendt vor fuldmægtige udsending med fuld bemyndigelse til Danmarks rige for omhyggeligt at informere sig om førnævnte parters ret såvel ved vidner som ved breve eller på anden vis; og efter denne undersøgelses omhyggelige gennemførelse, efter afhøring af vidner og efter edsaflæggelse oversendte han os en nøje beretning herom, og vi modtog edsaflæggelserne og de øvrige udsagn. Herefter fastsatte vi dagen i dag af visse fornuftsgrunde og efter samtykke fra nævnte hr. Eriks prokurator og oftnævnte hr. grev Heinrich af Holsten i henhold til de øvrige, meget omfattende akter og handlinger både for processen og for parterne selv, således at de blev lovmæssigt stævnet i overensstemmelse med formen og ordlyden af deres breve med aftalen om at høre vor voldgiftsdom, modtage denne og se til, at denne fremføres, således at de burde indfinde sig i vort nærvær på en bestemt dag og på et bestemt sted.
Efter at førnævnte grever og brødre Adolf og Gerhard var blevet anklaget for genstridig udeblivelse, idet de ikke dukkede op i vort nærvær for at modtage dommen, bad prokuratoren for den særdeles berømmelige herre, hr. kongen af Danmark, Erik Krummedige, ridder, på denne dags tredje time straks om, at vi ville frembringe og forkynde en endelig voldgift og dom til afslutning i denne sag og disse sager for nævnte hr. konges vedkommende, således som disse og andre ting grundigere og mere fyldigt behandles i denne sags akter og optegnelser, som er blevet fremvist for os. Erik Krummediges anmodning skete i kongens navn og på kongens vegne og imod modparten, idet også hr. grev Heinrichs prokurator, den kyndige og ærværdige mand Nicholaus, var til stede.
Efter at førnævnte publicerede aftalebreve og disses indhold om voldgift herpå først er blevet taget i betragtning, læst og forstået af os, vore fremtrædende embedsmænd og doktorer, indkaldt særligt til lejligheden; efter at parternes anmodninger, klagebreve, beviser er blevet frembragt af parterne; efter at breve og instrumenter med stævninger og vidneindkaldelser af førnævnte parter; og efter at hvad som helst, parterne har villet frembringe og fremhæve i vort nærvær, hver enkel til forsvar for sin ret, såvel på skrift som ved det talte ord; efter alt andet er blevet omhyggeligt taget i betragtning i sit hele såvel som i delene, set, overhørt, overvejet og prøvet, alt det som syntes nødvendigt at tage i betragtning, overveje og prøve, er vi Sigismund, førnævnte konge og førnævnte opmand og dommer, på vores plads for tribunalet på førnævnte sted, som vi anså for passende til dette, nået frem til vores endelige dom og voldgift angående disse forhold efter moden overvejelse, således som det fremgår af nedenstående akt, som vi har befalet vor vicekansler, den ærværdige provst Francesco af Gran, at læse op med egen røst:
I Kristi navn. I sagen og sagerne, som føres i vort nærvær imellem den særdeles berømmelige fyrste og herre, hr. Erik, af Guds nåde konge af Danmark og så videre, på den ene side og de berømmelige grever Heinrich, Adolf og Gerhard af Holsten på den anden angående hertugdømmet Slesvig, og idet andre af parternes frembragte og påberåbte klagepunkter i forbindelse hermed, om hvilke der er blevet gjort anmodning, er blevet gennemset, udtaler, fastsætter, udsiger, dømmer og forkynder vi førnævnte kong Sigismund med nærværende skrivelse i kraft af at være valgt opmand af de nævnte parter og i kraft af deres aftale herom efter moden og omhyggelig overvejelse og efter rådslagning med prælater, stormænd, adelige, doktorer, retslærde og andre: At hele Sønderjylland, hvori Slesvig og Gottorp befinder sig og andre steder, der henhører herunder sammen med Dänischwold, øen Als og provinsen Frisland, på folkesproget kaldet 'herrederne', med alle disses rettigheder og tilliggender har tilhørt, tilhører og bør fremover tilhøre Danmarks konge og rige med direkte og brugbart herredømmes ejendomsret, og kongen skal og bør indføres i besiddelse af ovenstående hertugdømme og lande med disses tilliggender som beskrevet; at førnævnte grever, Heinrich, Adolf og Gerhard ikke har haft og ikke har nogen ret i kraft af lensretten til og over hertugdømmet og landene med disses tilliggender, som beskrevet ovenfor. Og ved denne vor voldgiftsdom afgør og dømmer vi for ret for de nævnte parter i overensstemmelse med det, der i denne skrivelse er blevet hævdet og bevist, idet vor sjæl af forskellige årsager er blevet bevæget til at fastsætte mulighed for appel for hver part angående øvrigt, der måtte være kommet frem i denne forbindelse.
Til troværdigt vidnesbyrd om alle og ethvert af de ovenstående punkter har vi ladet nærværende brev udforme som et instrument indeholdende afsigelsen af nævnte dom, underskrevet af nedenstående Antonius og befæstet med vedhæftelse af vort majestætssegl.
Nærværende dom og voldgift er givet og oplæst i Budapest, Veszprim stift, inde i det kongelige slots store sal, idet følgende, særligt indkaldte vidner til det foregående var til stede: de særdeles agtværdige fædre i Kristus og de fortræffelige, ærværdige og stormægtige herrer, herrerne Fernandus, af guds nåde biskop i Saazer Kreis og pavelig nuntius, Ludovicus, hertug af Teck og patriark i Aquileia kirke, ærkebiskop Günther af Magdeburg, ærkebiskop Georgius af Gran, biskop Nicolaus af Vác, biskop Petrus von Rozgon af Veszprim; endvidere Johan Rozgon, øverste skatmester for Ungarns rige, Pipo Spano, Nicolaus af Gara, storgreve af Ungarns rige, provst Benedikt af Stuhlweissenburg, Det Apostoliske Sædes protonotar, provst Johan af Budapest, provst Francesco af Gran, kejserlig vicekansler, Peter Paul af Capo d'Istria, doktor i kanonisk og romerret, Omnebonus fra skolen i Padua, ridder og doktor, Nicolaus Czeiszelmeister, det hellige palads' apostoliske auditør, doktor i kirkeretten, Ludovicus de Cataneis fra Verona, doktor i romerretten, Johan Delmelanese, doktor i kirkeretten, nævnte vor berømmelige hr. konges doktorer og rådgivere; og fremdeles andre i stort tal. Givet onsdag den 28. juni, i den anden indiktion, i det Herrens år 1424, i vort 38. regeringsår i Ungarn, vort 14. romerske regeringsår og vort fjerde i Böhmen.
På den ombøjede kant: På kongens befaling. Francesco, provst af Gran.