Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge og hertug i Pommern, hilser alle mænd, der ser eller hører dette vort nærværende brev, kærligt med Gud.

Det skal I vide, at for vort retterting i Helsingborg, i nærvær af de hæderværdige fædre i Gud, ærkebiskop Peder i Lund, Lave i Viborg, biskop Navne i Odense, biskop Christian i Ribe, og de velbårne mænd, hr. Jakob Bille og hr. Niels Svendsen, riddere, og mange flere andre gode mænd, da var denne nærværende brevviser, hr. Hans Vilhelmsen, kantor i Lund, med bevis for sin adkomst, eftersom han var lovligt stævnet sammen med Bonde Jakobsen vedrørende gods i Balkåkra; hvilken Bonde Jakobsen hverken imødekom den stævning, han havde fået, eller havde fået lovligt forfald.

Fordi det er foregået således, da tildømmer vi nu førnævnte hr. Hans Vilhelmsen det førnævnte gods i Balkåkra med alle dets rette tilliggender til evig eje, og vi forbyder nogen at befatte sig med godset eller hindre besiddelsen af det uden med førnævnte hr. Hans' eller hans efterfølgeres vilje, indtil nogen kommer for os i denne sag med bedre bevis for sin adkomst.

Til vidnesbyrd om dette har vi ladet vort rettertingssegl hænge ved dette brev.

Givet og forhandlet som nævnt ovenfor i Helsingborg i det Herrens år 1424, tirsdag før festen for den hellige apostel og evangelist Matthæus med Ivar Fos, vor justitiar, som vidne.