1425

Dato	Sted	Regest
[1425.] 2. januar	Nicosia	Kong Janus af Armenien, Jerusalem og Cypern skriver til kong Vladislav 2. af Polen, at han havde næret håb om dennes ankomst til sine riger, men at kong Erik 7. af Pommerns ankomst til Cypern havde slukket dette håb.
1425. 9. januar		En vidisse af kong Erik 7. af Pommerns dom, hvorefter abbeden af Essenbæk kloster tildømmes Astrup i Galten herred.
1425. 11. januar	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. godkender en ansøgning af Bernhard Hennekesen, kannik i Ribe, om embedet som ærkedegn i Ribe, som er ledigt efter den tidligere indehaver Erik Jonsens død, skønt Bernhard i forvejen besidder kanonikat og præbende i samme kirke, og han tillader endvidere Bernhard at forbinde dette embede med besiddelsen af en hvilken som helst sognekirke for en periode på 3 år med ret til at bytte.
1425. 12. januar og 1426. 13. januar	Rom, Santi Apostoli	Det pavelige kancellis optegnelse om, at Audun Eivindson, ærkepresbyter i Oslo, har lovet at betale annater på vegne af Peder Jensen for kanonikat og præbende (Kristi legems alter) i Århus. Desuden har han lovet at fremstille bekræftelse på løftet.
1425. 13. januar	Rom, Santi Apostoli	Ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund og prioren Vinald, nonnerne og konventet i Bosø kloster får forladelse for alle deres synder ved deres død.
[1425. 16. januar el. 1475. 17. januar]		Lavhævd på Havreballegård med tilliggender som enemærke under Øm kloster.
1425. 20. januar		Arnold Bulle, borger i København, lejer af Københavns kapitel den gård ved havet, som Anders Jakobsen Lunge, ridder, havde skænket til det af ham nylig oprettede alter for den hellige treenighed i Vor Frue kirke i København. Lejemålet skal gælde for Arnold Bulles, hans første ægtehustrus og deres børns livstid. Den årlige leje er 12 skilling grot, som skal betales til to terminer, nemlig påske og mikkelsdag. Inden fire år skal Arnold Bulle udbedre den del af gården, der grænser op til Didrik van Gochs gård, til samme standard som denne. I det år, hvor ombygningen eller udbedringen finder sted, må Arnold Bulle beholde halvdelen af den årlige leje. Den anden del af gården, som ligger ud til Nørregade, skal Arnold Bulle udbedre hurtigst muligt. I det år, hvor han opfører en større bygning her, må han ligeledes beholde halvdelen af lejen. Hvis gården bliver ødelagt ved brand eller krigshandlinger, skal Arnold Bulle ikke betale leje det første år derefter, det andet år kun halv leje, men derefter den fulde leje. Ved manglende overholdelse af betingelserne skal gården uden indsigelser af nogen art atter overgå til alteret. Dør Arnold Bulle uden livsarvinger, skal gården atter overgå til alteret, dog på den betingelse, at hans øvrige arvinger skal have forret til at leje den mod en passende leje.
1425. 24. januar	Stralsund	Rådet i Stralsund svarer på et brev fra rådet i Lübeck, hvori rådet i Lübeck skriver, at man på det møde, som blev holdt i Rostock med deltagelse af Stralsunds udsending, Lübecks skrivermester Paul samt folk fra Wismar, Greifswald og Rostock vedrørende mønten, ikke kunne komme til enighed om at holde et nyt møde i Rostock vedrørende mønten. Derfor blev Lübeck og de andre hansestæder enige om ikke at ændre på det, som man allerede havde aftalt med dronning Philippa og hendes råd, samt om at Stralsund, Rostock og Greifswald skulle sende deres udsendinge og møntmestre til Lübeck inden dagen for Sankt Peters stol, dvs. den 22. februar, for at holde et nyt møde dér. Rådet i Stralsund meddeler rådet i Lübeck, at det ikke har mulighed for at sende en udsending til det møde, som nu skal holdes i Lübeck vedrørende mønten. Endvidere nævner rådet i Stralsund, at det har drøftet sagen med Greifswald og andre hansestæder, som heller ikke har mulighed for at sende udsendinge til mødet. Det undrer derfor rådet i Stralsund, at rådet i Lübeck ikke vil holde mødet i Rostock. Imidlertid vil rådet i Stralsund sammen med Greifswald og andre hansestæder give Rostocks udsending fuldmagt til at forhandle på Stralsunds vegne, eftersom Rostock vil sende en udsending til mødet i Lübeck.
1425. 25. januar	Flakkebjerg herredsting	Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om, at Merete Mads' skødede sin gård i Agerup i Hyllinge sogn i Flakkebjerg herred med 13 øre skattepligtig jord til Henrik Ivensen (Markmand).
1425. 25. januar	Rom, Santi Apostoli	Paven giver væbneren Hans Krøpelin fra Roskilde stift og hans hustru lov til at vælge en skriftefader, som kan giv dem syndsforladelse i deres dødsøjeblik.
1425. 25. januar	Rom, Santi Apostoli	Paven giver væbneren Hans Krøpelin fra Roskilde stift og hans hustru lov til at have rejsealter.
1425. 27. januar	Rom, Santi Apostoli	Paven giver dronning Filippa lov til at lade holde gudstjeneste på steder, som er underlagt interdikt.
1425. 27. januar	Rom, Santi Apostoli	Paven giver dronning Filippa lov til at høre messe før daggry.
1425. 27. januar	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. tillader Helene, enke efter ridder Henrik Ahlefeldt i Odense stift, at vælge en skriftefader, som kan meddele hende fuld syndsforladelse i hendes dødsstund.
1425. 31. januar	[Åbenrå]	Lars Klausen skylder Jesper Bosen 40 mark lybsk, som er gangbare i Lübeck og Hamburg. Halvdelen af beløbet skal betales i gode varer og halvdelen i rede penge. For denne gæld pantsætter han tre af sine gårde i Hviding herred til Jesper Bosen: en i Roager, en i Vesterbæk og en i Rejsby. Jesper Bosen eller hans arvinger skal modtage afkast og afgrøder af disse gårde, indtil Lars Klausen eller hans arvinger vil løse godset. Da skal Lars Klausen eller hans arvinger erklære løsningen på Hviding herredsting næst før sankthansdag, og godset løses ved tinget næst før den følgende mikkelsdag, og da skal afgiften følge hovedsummen.
[1425. januar]	Wien	Kong Sigismund beklager over for kong Vladislav 2. af Polen, at han ikke kan komme til dennes søns dåb; blandt årsagerne nævner han specielt, at han vil opsøge kong Erik 7. af Pommern, der efter sin rejse til det hellige land er ankommet til hans rige.
1425. 2. februar	[Fyn]	Peder Degn, Sten Basses svend, pantsætter med Sten Basses penge en gård i Vindinge af Kullerup kirke for 20 mark lybsk, en gård i Kirsinge af hr. Axel Andersen for 70 mark lybsk, en gård i Rue af Jens Basse af Uggerslev for 20 mark lybsk, af samme Jens Basse en hovedgård (Lehnskov) for 80 mark lybsk og en gård i Hagendrup af Henrik Hincesen for 95 mark lybsk og 12 skilling. Såvel godset som brevene skal tilhøre Sten Basse, og Peder erklærer, at han ikke har noget krav herpå.
1425. 3. februar	Ålborg	Lars Bosen, borger i Ålborg, erklærer, at han og hans arvinger skylder Guds Legems Lav i Ålborg, også kendt som Papegøjelav, 7½ lødige mark, som er gangbare i hansestæderne. For denne gæld pantsætter han sin kælder med hus og grund i tre efter hinanden følgende år til Guds Legems Lav. Han skal give lavet to mark lybsk hvert år, indtil kælderen løses, uden at noget afslås hovedsummen. Hvis Lars Bosen eller hans arvinger ønsker at løse kælderen, efter de tre år er gået, da skal lavets forstandere varsles et halvt år inden. Hvis lavets forstandere ønsker at få deres penge, da skal Lars Bosen ligeledes varsles et halvt år inden.
1425. 6. februar		Pave Martin 5. tillader Herman (Rynkeby), provst i Odense, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
1425. 9. februar	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Hennekesen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og præbende i Västerås, ledige ved Nicolaus Munketriphs død.
1425. 12. februar	Sopron	Kong Sigismund udnævner blandt andre kongen af Danmark, Sverige og Norge samt hertugerne af Slesvig og deres efterfølgere til værneherrer for stiftet Dorpat.
1425. 13. februar	Franciskanerklostret i Lund	Ærkebiskop Peder af Lund træffer en principiel afgørelse om retsgrundlaget i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.
1425. 14. februar	Franciskanerklostret i Lund	Ærkebiskop Peder af Lund tildømmer arvingerne efter biskop Bo af Århus dennes private gods.
1425. 16. februar	Alnarp	Kong Erik 7. af Pommern stævner domkapitlet i Lund og Niels Jensen (Galen) af Hammar til rettertinget i København dagen efter sankthans, ved hvilken lejlighed de skal medbringe deres adkomstbeviser på de otte gårde i Tängelsås i Frosta herred, som de strides om.
1425. 20. februar		Et tingsvidne om fru Margrete af Mølhaves rettigheder i Skellerup skov.
1425. 21. februar	Lund	Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, indkalder alle biskopper, abbeder og andre prælater i kirkeprovinsen Danmark til provinskoncil i København 25. juni 1425 og pålægger dem at bekendtgøre koncilet i deres stifter, så enhver, der har en klage over gejstlige, også kan møde til koncilet. Som bekræftelse for modtagelsen skal brevet besegles af modtageren og sendes tilbage.
1425. 23. februar	Rom, Santi Apostoli	Paven giver Halmstadborgeren Arvid Unnesen og hans hustru Gunna lov til at vælge en skriftefader, der kan give dem syndsforladelse i dødsøjeblik.
1425. 23. februar	Lund	Anders Jakobsen, Aksel Pedersen og Erik Nielsen, riddere, samt Mogens Båd, landsdommer i Skåne, tildømmer Niels Jensen (Galen) i Hammar otte gårde og en fæstegård i Tengelsås i Frosta herred, som havde været pantsat til ridderen Jakob Mus, og som denne havde givet til Skt. Laurentius' Kirke. Jens Poulsen, ærkedegnen i Lund, fradømmes det førnævnte gods, selv om han fremviste et brev på, at han havde købt det fra Jesper Bæk, som havde sagt, at han var den rette arving til godset. Jens Poulsen bliver opfordret til at tage sit krav til herredstinget og landstinget. Hvis han ikke kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var en nærmere arving end Niels Jensen, da får Niels Jensen godset til evig eje. Hvis Jens Poulsen kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var den rette arving, da skal Niels Jensen give ærkedegnen så meget, som er ret.
1425. 24. februar		Fru Gertrud, enke efter Bertel Wilde, borgmester i Rendsborg, sælger til Lage Knudsen alt det gods, som hun har arvet efter Jes Nielsen Prentze i landsbyen Åtte, Føvling sogn, Malt herred.
1425. 26. februar	Franciskanerklostret i Lund	Ærkebiskop Peder af Lund fælder dom i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.
1425. februar	Tirnau	Kong Sigismund beklager over for kong Vladislav 2. af Polen, at han ikke kan komme til dennes søns dåb pga. travlhed; blandt årsagerne nævner han specielt, at han skal møde kong Erik 7. af Pommern, der har været på en lang rejse (nemlig til Det Hellige Land). De vil næppe få tid til at gå på jagt, men måske til at fiske.
1425. 4. marts	[Svendborg]	Erik Jensen, præst i Vor Frue kirke i Svendborg og oldermand og alterværge hos kalendebrødrene, mageskifter brødrenes jord med Svendborg by. Således skøder Erik Jensen brødrenes jord ved Høje Bøge for et stykke af byens jord, som ligger vest for den gård, som Klaus Brygger nu bor i, og som strækker sig til vandmøllens omløb.
1425. 8. marts	Lyby	Dronning Philippa udnævner hr. Henrik Knudsen, Erik Eriksen og rettertingskansleren Iven Fos til sine prokuratorer i sagen mellem hende og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus, og giver dem fuldmagt til at føre sagen på hendes vegne.
1425. 9. marts	Middelfart byting	Bytingsvidne om, at noget jord i Skrillinge altid har været frit gods.
1425. 11. marts	Tata	Den tysk-romerske kong Sigismund skriver til hertugerne af Braunschweig med anmodning om at være kong Erik behjælpelig med at gennemføre den af Sigismund selv afsagte dom, hvorved Sønderjylland tildømtes den danske krone.
1425. 11. marts	Tata i Ungarn	Kong Sigismunds skrivelse til prælater og adelsmænd i Nordtyskland om at hjælpe kong Erik til at gennemføre den af Sigismund selv afsagte dom, hvorved Sønderjylland tildømtes den danske krone.
1425. 12. marts	Tata i Ungarn	Kong Sigismunds anmodning til nordtyske gejstlige og fyrster om at hjælpe kong Erik imod holstenerne, som har appelleret Sigsimunds dom ved den pavelige domstol.
1425. 12. marts	Cammin	Joachim Moltzan, kollektor i bl.a. Slesvig stift, skænker 30 stralsundske mark årligt til forøgelse af et nystiftet præbende ved domkirken i Cammin.
1425. 14. marts	Tata	Kong Sigismund giver kong Erik 7. af Pommern ret til at udnævne notarer på den betingelse, at disse sværger troskab til kejseren og kejserdømmet og aldrig virker til skade for kejseren. Notarerne skal skrive og læse såvel offentlige som private breve, testamenter og andre retsgyldige dokumenter korrekt og uvildigt, og affattelsen skal ske på pergament, ikke på papir. Ligeledes skal de arbejde til gavn for hospitaler og udsatte mennesker samt offentlige broer og veje. Vidneudsagn skal de holde fortrolige, indtil de er blevet offentliggjort. Endelig vil notarerne kunne udfærdige dokumenter hvor som helst, og disse skal respekteres hvorsomhelst. Videre giver kejseren kong Erik ret til at gøre uægte børn legitime, så de bliver fuldt arveberettigede. Dette kan ske, hvad enten forældrene er i live eller ej. Undtaget er dog børn af markgrever, grever og baroner.
1425. 17. april	Rom, Santi Apostoli	Paven giver ridderen Skakke Rantzau og hans hustru Anna lov til at lade holde gudstjeneste på steder, som er underlagt interdikt.
1425. 23. marts	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. pålægger ærkedegnen i Århus at overdrage sognekirken i Bejstrup i Børglum stift, ledig ved den tidligere indehaver Niels Hofmans frivillige resignation, til Anders Nielsen, sognepræst i Haverslev i Børglum stift, idet han giver dispensation til at forene de to embeder i ét år, hvorefter Anders enten skal bytte den ene kirke til et foreneligt embede eller give afkald på kirken i Haverslev.
1425. 25. marts		Lars Thomsen (Vestenie til Søbygård) pantsætter to gårde i Granslev til en ukendt.
1425. 25. marts		Slutningen af et brev til Dueholm Kloster på fjerdedelen af en kedel med alt dens tilliggende.
1425. 28. marts	[Randers]	Jens Madsen Sværdfeger, bymand i Randers, skylder Niels Asgersen Hvid, bymand i Randers, 6½ skilling grot, som er gangbare i hansestæderne. For denne gæld pantsætter han sit hus og jord, som han selv bor i, i Rabans Gyde i Skt. Clemens sogn, Randers, over for Tue Kræmmers bolig, i et år fra påske af. Når året er gået, og hvis Jens Madsen ønsker at løse hus og jord til mikkelsdag, da skal han varsle Niels Asgersen til midsommer, og hvis han ønsker at løse det til påske, da skal han varsle Niels Asgersen til kyndelmisse.
1425. 29. marts	[Odense]	Prior Niels i Skt. Knuds Kloster i Odense kvitterer og takker for, at dronning Filippa har tilbagebetalt de 1000 svenske mark, som hun havde lånt.
1425. 29. marts	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, præst fra Havelberg stift, om ny provision på sognekirken i Sitkow(?) i Schwerin stift, skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig.
1425. 29. marts	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Enighe, kannik fra Verden stift, om provision på et evigt vikariat i Lübeck, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig.
1425. marts	Tirnau	To udkast til Vladislav 2.'s lejdebrev for Erik 7. af Pommern i forbindelse med hjemrejsen fra Det Hellige Land. A: Udfærdiget af den polske konges kancelli, men afvist af Erik. B. Udfærdiget af den danske konges notarer.
1425. 1. april		Pave Martin 5. forsvarer Oluf, som han har udnævnt til biskop af Århus, mod anklager om at have konspireret imod kong Erik 7. af Pommern i den sag om biskoppen af Cammin, som han på kongens opdrag er i Rom for at forhandle om.
1425. 7. april	Marienburg	Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester. Højmesteren meddeler, at kong Erik 7. af Pommern på sin hjemrejse fra Den Hellige Grav nu er rejst igennem Ungarn og ankommet til Krakow den 1. april. Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik påtænker at besøge kongen af Polen, samt at kong Erik vil ankomme til Thorn den 22. april. Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik allerede inden sin afrejse til Det Hellige Land over for højmesteren ytrede ønske om at rejse hjem igennem Den Tyske Ordens område og over Marienburg. Ligeledes har kongen af Polen nu i over et år over for højmesteren ytret ønske om at besøge birgittinerklostret i Danzig. Højmesteren har gentagne gange forsøgt at undgå at svare på den polske konges forespørgsel, men højmesteren har nu set sig nødsaget til at give tilladelse til den polske konges besøg. Set i lyset af de store omkostninger ved et sådant besøg og grundet andre sager havde højmesteren helst frabedt sig den polske konges besøg, men dette har ikke været muligt, idet der nu eksisterer et godt forhold imellem Den Tyske Orden og den polske konge. Kong Eriks og den polske konges besøg har imidlertid forhindret højmesteren i at mødes med den livlandske ordensmester. Derfor meddeler højmesteren, at han vil skrive nærmere til den livlandske ordensmester, så snart kong Erik og den polske konge har forladt Den Tyske Ordens område.
1425. 9. april	Marienburg	Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester. Højmesteren meddeler, at dennes udsending Niclas Redwitz netop er vendt tilbage fra den romerske konge i Ungarn. Niclas Redwitz har kunnet berette, at kong Erik 7. af Pommern alligevel ikke vil mødes med højmesteren i Thorn. Derimod er kong Erik rejst fra Ungarn til Krakow, og han befinder sig nu i Kalisch sammen med kongen af Polen. Højmesteren bemærker hertil, at den livlandske ordensmester således selv kan se, at et møde med kong Erik - uanset hvordan det kommer til at foregå - ikke vil kunne komme i stand uden møje og besvær og store omkostninger. Endvidere frygter højmesteren, at det samme vil gøre sig gældende, når den polske konge kommer til Danzig. Endvidere har Niclas Redwitz kunnet berette for højmesteren, at biskoppen af Dorpats udsendinge har været hos den romerske konge i Ungarn med store gaver og hædersbevisninger. Disse udsendinge har i Niclas Redwitz' tilstedeværelse over for den romerske konge nægtet, at Dorpat stift skulle have valgt hertug Witold af Litauen som dets beskytter. Herefter hyldede udsendingene den romerske konge. Efter hyldningen udnævnte den romerske konge kong Erik, den polske konge og hertugerne af Stettin til Dorpat stifts beskyttere.
1425. 13. april		Peder Jensen i Lille Musse pantsætter med sin hustru Tyres samtykke al deres andel og ret i den gård i Lille Musse, hvori de bor, til Jens Jakobsen, søn af Jakob Nund, for 20 mark i fire forskellige slags stæderpenninge, der alle er gangbare i Lübeck og Wismar.
1425. 13. april		Niels (eller Jens) Mogensen af Kirke (nu: Store) Musse overdrager Jens Jakobsen (Vognsen) Mølleager på Musse mark.
1425. 24. april		Jens Stigsen, kannik i Århus, skænker for sin årtid domkapitlet sammesteds den jord, som han købte af Jens Rampe, bymand i Randers. Beboerne af jordens tre gårde skal efter Jens Stigsens død betale domkapitlet en fast, årlig afgift, så længe de lever, hvorefter ejendommene skal overgå til domkapitlet.
1425. 27. april	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Grevesmole, klerk fra Schwerin stift, om at få det overdraget til en uvildig person at give ham provision på et evigt vikariat i Nikolaj kirke i Stralsund i Schwerin stift, som er ledigt ved, at den tidligere indehaver Doberslaus Gast, præst fra Roskilde stift, er blevet suspenderet fra gudstjenesten og ekskommunikeret, men alligevel fortsætter med at udføre gudstjeneste.
1425. 30. april	Båg herredsting	Tingsvidne af Båg herredsting om, at fru Mette, enke efter Skele Lars, skødede en hovedgård og en fæstegård i Ebberup i Båg herred til Rikman van der Lanken, høvedsmand på Hagenskov.
1425. 1. maj	Galten herredsting	Tingsvidne af Galten herredsting om, at brødrene hr. Esge Jensen (Brok) af Essendrup og Lave Jensen (Brok) af Clausholm, sønner af den afdøde Niels (eller Jens) Jensen (Brok) af Clausholm, fik dom for, at en laksegård vest for Randers Bro var ulovligt opført, og at Timme (Klausen) Limbek havde overladt deres fader to gårde i Brotoft til evigt eje.
1425. 5. maj	Holbæk	Esbern Pil sælger med sin hustrus samtykke til Knud Hvidsen, bymand i Holbæk, den gård i Høed, som Knud Hvidsens fader tidligere havde i retmæssig besiddelse, og som årligt yder et pund korn og en skilling grot.
1425. 5. maj	Rom, Santi Apostoli	Benedictus de Guidalottis, stedfortrædende pavelig kammermester, kvitterer biskop Ulrik Stygge i Århus for betaling af den resterende del af hans servispenge (83 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer), gennem Cosimo og Lorenzo de’ Medici. Samtidig løses biskop Ulrik fra bandlysning, anklage om mened og andre straffe, som han har gjort sig hjemfalden til ved ikke at have betalt til den fastsatte termin. Endelig udsættes fristen for betaling af tre mindre afgifter til juledag samme år.
1425. 6. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. overdrager Henricus Bullen et evigt vikariat i Ratzeburg; blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.
1425. 7. maj		Fru Sofie Olufsdatter, hr. Klaus (Esbernsen) Krumpens enke, skøder Hesselbjerg, Hesselbjerg fang, Mikkelstrup og Mikkelstrup fang (Houlbjerg herred) til en ukendt modtager.
1425. 8. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger to supplikker. Den første af Hermannus Singher, præst fra Verden stift, om at få provision på sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, skønt Hermannus allerede har kanonikat og præbende i Slesvig, som han dog endnu ikke er kommet i besiddelse af; kirken er ledig ved, at Niels Stenwer, kaldet Surkål, har opnået et andet embede med sjælesorg. Den anden af Hinricus Brügge, klerk fra Ratzeburg stift, om at få provision på landprovstiet Ejdersted, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Strandinghs død.
1425. 8. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bartholomeus Markvardsen, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, ledig ved, at den tidligere indehaver Niels Stenwer har opnået provstiet i Ejdersted, som er med sjælesorg og er en dignitet, skønt Bartholomeus i forvejen har et evigt vikariat i Slesvig og kanonikat og præbende i Haderslev samt sognekirken i Tyrstrup i Slesvig stift, som han dog ikke er kommet i besiddelse af, og som han nu opgiver al ret til.
1425. 8. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Stenwer (kaldet Surkål), kannik i Slesvig, om at få provision på provstiet i Ejdersted, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Strannings død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig og sognekirken i Mildsted, som han er parat til at resignere, når han har opnået provstiet i Ejdersted. Niels Stenwer har allerede opnået provstiet ved biskoppens autoritet, men han er i tvivl om overdragelsens gyldighed.
1425. 12. maj		Pave Martin 5. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage Matheus Ditmari, klerk fra Brandenburg stift, et evigt vikariat i Bardowick.
1425. [16.-31. maj]	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bartholomeus Markvardsen, klerk fra Slesvig stift, om at få bekræftet, at pavens hensigt var, at han og ingen anden skulle have provision på sognekirken i Mildsted, og om at få kasseret Hermannus Singhers provision på samme kirke, foretaget samme dag; supplikken er begrundet med, at Bartholomeus var og er til stede ved kurien og har haft store anstrengelser med den lange rejse, mens Hermannus ikke selv har været til stede ved kurien.
1425. 16. maj	Oxelösund havn	Vadstena klosters konvent meddeler rådet i Reval, at konventet har drøftet sagen om det strandede gods på Gotland med dronning Philippa. Dronning Philippa har meddelt konventet, at hun allerede har skrevet og nu igen vil skrive til hr. Trued Hase, høvedsmand på Gotland, at hverken hun eller hendes herre, kong Erik 7. af Pommern, vil have noget af det strandede gods. Derimod har hun instrueret Trued Hase i at levere godset tilbage til dets retmæssige ejere, idet hun dog har erklæret, at hun ikke kan gøre noget ved den del af godset, som ifølge de gamle privilegier tilfalder landet og de folk, som har hjulpet til med at bjerge godset. Dronning Philippa har imidlertid indkaldt borgmestrene fra Gotland, og når de mødes med dronningen, eller når kong Erik er kommet hjem, hvilket han efter konventets forhåbning meget snart vil gøre, vil konventet gøre alt, hvad det kan for at finde en løsning på sagen. Endelig takker konventet rådet i Reval for alt det gode, som rådet har gjort og stadig gør mod birgitinerklostret Mariendal ved Reval.
1425. 17. maj	[Skåne]	Niels Hågensen i Strö, væbner, sælger og skøder til Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder, alt sit gods, nemlig tre gårde i Viarp, en gård i Kingelstad og fire gårde i Hultseröd.
1425. 18. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. pålægger efter supplik af kong Sigismund ærkebiskoppen i Riga og biskopperne i Passau og Brandenburg efter forudgående undersøgelse at føre proces mod gejstligheden i Slesvig og Cammin stifter og lige så ofte, som de finder det nødvendigt, at indskærpe den bandlysningsdom over dem, som de er blevet idømt ved at have nægtet at betale den etårstiende, som brevets modtagere er blevet pålagt at opkræve i de tyske kirkeprovinser til dækning af kong Sigismunds udgifter i hans bestræbelser på at bevare kirkens enhed.
1425. 22. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik om at tilstå 2 års og 80 dages aflad til alle, der rækker en hjælpende hånd til genopbyggelsen og bevarelsen af sognekirkerne i Burg, Landkirchen, Petersdorf og Bannesdorf på Femern, fordi kirkerne efter et fjendtligt angreb alle er brændt ned, og sognene er affolkede.
1425. 23. maj	Rom	Pave Martin 5. tilbagekalder holstenernes appelsag for kardinal Antonius og lægger den død.
1425. 23. maj	Rom, Santi Apostoli	Koncept til pave Martin 5.s tilbagekaldelsesskrivelse i anledning af de holstenske grevers appelsag ved kurien.
1425. 23. maj	Rom	Koncept til pave Martin 5.s tilbagekaldelsesskrivelse i anledning af de holstenske grevers appelsag ved kurien.
1425. 23. maj	Rom	Koncept til pave Martin 5.s tilbagekaldelsesskrivelse i anledning af de holstenske grevers appelsag ved kurien.
1425. 23. maj	Rom, Santi Apostoli	Henrik, Adolf og Gerhard, hertuger af Slesvig, havde appelleret kejser sigismunds dom i sagen mod kong Erik til paven, som havde overdraget kardinalpresbyter Antonius (Pancerinus) den til undersøgelse. Nu henviser paven påny sagen til kejser Sigismund.
1425. 24. maj	Bjæverskov herredsting	Tingsvidne af Bjæverskov herredsting om, at Jens Pedersen af Ringsbjerg solgte og skødede halvdelen af Rårisegård i Sædder sogn til Jens Olufsen Bryde. Han solgte ham også en anden gård med 5 ørtug skyldjord, som tidligere har været ejet og beboet af Niels Flint, i Sædder. Jens Pedersen bandt sig selv og sine arvinger til at fri, hjemle og tilstå Jens Olufsen godset efter landskabsloven, frit for enhvers tiltale.
1425. 24. maj		Hr. Thomas Jensen skøder Hesselbjerg, Hesselbjerggård, Hesselbjerg fang og Mikkelstrup (Houlbjerg herred) til en ukendt modtager.
1425. 28. maj	Viborg slot	Ridder Krister Nilsson ((Vasa), høvedsmand på Viborg slot) skriver til rådet i Reval. Krister Nilsson meddeler, at han har forklaret de russiske udsendinge fra Novgorod, at hverken kong Erik 7. af Pommern, han selv eller Reval er skyld i plyndringen af russerne, og at han heller ikke i fremtiden kan give garanti for, at der ikke vil forekomme sørøveri. Endvidere meddeler Krister Nilsson, at han ikke kan forbyde sine undersåtter at handle med russerne uden kong Eriks tilladelse, samt at det forbud mod handel med russerne, som hansestæderne har indført, ikke gælder for kong Eriks undersåtter. I den forbindelse meddeler Krister Nilsson, at han nu vil drage afsted for at holde et møde med kong Erik. Såfremt Reval sender rådsudsendinge til dette møde, vil Krister Nilsson gøre, hvad han kan, for at hjælpe Reval i denne sag. Endelig beder Krister Nilsson rådet i Reval om ikke at gøre uret mod hans tjener (Hans) Wrede, som er blevet taget til fange i Reval på rådet i Dorpats foranledning i anledning af dennes anklager mod Dorpat for at forholde ham gods.
1425. 29. maj		Referat af et gesandtskab fra markgreven (Friedrich 1.) af Brandenburg til kongen af Polen (Vladislav 2.), hvori markgrevens udsendinge bl.a. afviser et forlydende om at markgreven skal have sendt en slægtning til Erik 7. af Pommern i Ungarn for at advare ham mod at passere Polen på hjemvejen fra Det Hellige Land.
1425. 1. juni	[Århus]	Sofie (Olufsdatter), enke efter hr. Klaus Krumpen, afstår sine rettigheder til noget jord på Fulden mark, hvorom hendes mand havde haft tvist med Niels Butze, kannik i Århus.
1425. 1. juni	Rom, Santi Apostoli	Paven giver væbneren Aksel Pedersen (Brahe) fra Lunde stift og hans hustru Holger (Holgersdatter Krognos) lov til at vælge en skriftefader, som kan give dem syndsforladelse i deres dødsøjeblik.
1425. 1. juni	Rom, Santi Apostoli	Paven giver ridderen Jens Grim fra Lunde stift og hans hustru Katarina (Rud) lov til at vælge en skriftefader, som kan give dem syndsforladelse i deres dødsøjeblik.
1425. 2. juni		Biskop Kristian (Hemmingsen) af Ribe bestemmer, at hver ny kannik inden for et år fra sin indsættelse skal betale én mark rent sølv af kølnsk vægt til anskaffelse af korklæder og anden udsmykning til domkirken.
1425. 4. juni	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. giver Hans Krøpelin, væbner fra Roskilde stift, og hans hustru lov til at lade holde messe for sig og sin husstand på steder, der er lyst under interdikt, når de blot ikke selv er skyld deri.
1425. 5. juni	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger tre supplikker: Den første af Martinus Stille, klerk fra Schwerin stift, om provision på et evigt vikariat i Schwerin domkirke, hvorom han har ført proces ved kurien med Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, og flere andre, efter at Johannes har givet afkald på sin ret. Den anden af Johannes Makenisse om provision på kanonikat, præbende (også kaldet et beneficium i Zum Schüsselkorb-kapellet) i Hildesheim, ledige efter Johannes Azels frivillige resignation. Den tredje af Mathias Coband, klerk fra Ratzeburg stift, om provision på et eller to vikariater i hhv. Sternberg og Schwerin, som Johannes Makenisse har provision på, men ikke kan forene, og som han derfor har givet afkald på.
1425. 6. juni	Sjællands landsting	Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Anders Jakobsen Lunge havde krævet en undersøgelse af gyldigheden af de erklæringer, som Aksel Pedersen (Thott) havde indhentet vedrørende Ordrup. Et nævn på tolv mænd var hertil blevet udnævnt på landstinget den 9. maj 1425, og disse vidnede nu, at Aksel Pedersen ikke havde fulgt landslovens regler, og at hans breve på godset var udgyldige. Nævnet erklærede derfor, at de indhentede erklæringer ikke havde nogen beviskraft.
1425. 9. juni	København	Richard Lange, rådmand i Reval, og Hermann Butenschön, rådmand i Dorpat, meddeler rådet i Reval, at de nu har været i København i 14 dage, og at de har fremlagt deres sag for kong Erik 7. af Pommern. Kong Erik ville imidlertid først give dem et svar, når han havde hørt, hvad hr. Trued Hase havde at fortælle. Efter Trued Hase ankom til København den 7. juni, har han fremlagt sagen temmelig vilkårligt for kong Erik i Lange og Butenschöns fravær, og allerede den 8. juni er Trued Hase rejst fra København, men de håber stadig, at sandheden vil komme for en dag. Lange og Butenschön har derfor talt med ærkebiskoppen af Uppsala og Klaus Lydekesson, høvedsmand på Åbo slot, som har rådet dem til at lade sagen hvile indtil sankthansdag, idet både hansestædernes udsendinge, alle biskopperne i de tre riger og rigernes råd vil komme til København til den tid. På den måde mener ærkebiskoppen og Klaus Lydekesson, at sagen vil få en god afslutning. Endvidere meddeler de, at de har erfaret, at hansestædernes udsendinge er på vej til Flandern. Endvidere meddeler de, at hr. Johann Oldinkhoff har været hos dem. Oldinkhoff ønsker, at rådet i Reval skal anbefale ham over for ordensmesteren for Den Tyske Orden. I den forbindelse meddeler de, at Oldinkhoff vil være i Reval den 24. juni. Kong Erik og dronning Philippa har forsynet ham med anbefalingsbreve til ordensmesteren, således at Oldinkhoff kan få kompturembedet i Sverige. Endelig meddeler Lange og Butenschön, at de har pålagt Klaus Lydekesson at sende nærværende brev til rådet i Reval, idet han nu rejser mod Åbo. De opfordrer desuden rådet i Reval til at sende deres svar direkte til Lydekesson, som således kan tage det med sig fra Åbo, idet han skal være tilbage i København til sankthansdag.
1425. 11. juni eller 1425. 12. juni	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Iver Tordsen, kannik i Ribe, om at bekræfte hans valg til ærkedegn i Ribe efter den hidtidige indehaver Erik Jonsens død, og tillader ham at forene dette embede med kanonikat og præbende, som han allerede har samme sted.
1425. 16. juni	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om at få ændret sin tidligere bevilgede supplik om provision på kanonikat og præbende (kaldet et beneficium i Zum Schüsselkorb-kapellet) i Hildesheim, således at den også indeholder en angivelse af embedets indtægt, 3 mark.
1425. 17. juni	Varberg	Efter at have udgivet falske breve erklærer Jakob Akselsen (Thott) sig selv til at være uden magt til at sælge, pantsætte, bortlåne eller på anden måde afhænde det gods, som er faldet eller kommer til at falde til ham fra hans forældre, uden tilladelse fra Aksel Pedersen (Thott). Jakob Akselsen forbliver uden magt indtil den dag, Aksel Pedersen synes, at det ville være nyttigt at give ham dette brev igen.
1425. 20. juni	Rom, Santi Apostoli	Paven giver kong Eriks kapellan, kanniken Arnoldus Rambow fra Kammin stift ny provision på embedet som dekan i Kammin, som var blevet gjort ham stridigt af klerken Valentinus de Melsholt fra Kammin stift.
1425. 25. juni		Optegnelse om, at stokkenævnet i Slesvig by har tilkendt prædikebrødrenes kloster i Slesvig by den halvdel af et stykke jord, hvorpå Arnd Hegher havde boet, og som førhen var skødet til prior Gerhard.
1425. 26. juni	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Oluf (Jakobsen (Knop)), biskop i Västerås, om tilladelse til at opkræve gæsteripenge i sit stift, skønt han ikke har foretaget visitationsrejse i de sidste tre år, fordi han har opholdt sig i Rom som legat for kong Erik 7. af Pommern.
1425. 29. juni	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern, om at Hemming Boesen, franciskanermunk og teologisk bakkalar, må blive udnævnt til underpønitentiar ved Peterskirken i Rom, for at pilgrimme fra de tre riger kan modtage sjælesorg på deres eget sprog.
1425. 29. juni		Otte (Henningsen) Kabel i Hejrede pantsætter Gotskalk Klausen (Raadenraa) i Østerby et gods i Kartofte for 48 mark lybsk i Stralsund- og Greifswaldmønt, idet der skal regnes tre sundiske hvid på hver skilling lybsk.
1425. 30. juni	Åbo slot	Klaus Lydekesson, høvedsmand på Åbo slot, meddeler rådet i Reval, at Richard Lange, rådmand i Reval, og Hermann Butenschön, rådmand i Dorpat, har talt med kong Erik 7. af Pommern og dronning Philippa i København. Lydekesson meddeler, at de, således som de skriver i det vedlagte brev (DD. 1425. 9. jun., nr. 14250609001), ikke har kunnet afslutte sagen om det strandede gods på Gotland. Af den årsag vil de lade sagen hvile, indtil rigsrådet og hansestædernes udsendinge mødes den 24. juni 1425 i København. Lydekesson har drøftet sagen med sine venner fra rigsrådet, heriblandt ærkebiskoppen af Uppsala, som alle ønsker at hjælpe rådet i Reval i sagen. Endelig meddeler Lydekesson, at han sammen med rådet i Åbo skal rejse tilbage til kong Erik og rigsrådet i København. Såfremt rådet i Reval ønsker at skrive til Lange og Butenschön, som befinder sig i København, kan han medtage brevet fra rådet i Reval.
1425. 3. juli	Rom, Santi Apostoli	Iver Tordsen, ærkedegn i Ribe, lover gennem Palle Då, kannik i Ribe, at betale annater til det pavelige kammer.
1425. 5. juli	Rom, Santi Apostoli	Optegnelse om at Iver Tordsen, ærkedegn i Ribe, gennem Palle Då, kannik i Ribe, har betalt annater for sit embedes første år til det pavelige kammer, takseret til 12 floriner.
1425. 5. juli	Rom, Santi Apostoli	Antonius, biskop i Siena og pavelig skatmester, kvitterer Iver Tordsen, ærkedegn i Ribe, for betaling af annater for det første år af hans embede, takseret til 12 floriner.
1425. 12. juli	København	Statutter vedtaget af biskopperne i kirkeprovinsen Danmark.
1425. 16. juli - 26. oktober		Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus Sachow, provst i Slesvig, på vegne af Johannes (Schele), biskop i Lübeck, 16. juli har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer, og at han 15. oktober fremstillede sit mandat og ratifikation herpå.
1425. 17. juli	Ribe byting	Tingsvidne af Ribe byting, hvori borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen erklærer at have skiftet arven efter Hans Bake i venskabelighed og offentliggør hvilket gods, der er tilfaldet dem hver især; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.
1425. 17. juli	København	Hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismars beretning om Kong Erik 7. af Pommerns afgørelse i striden mellem hansestæderne og hr. Trued Hase, høvedsmand på Gotland. Det berettes, at udsendinge fra hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Braunschweig, Wismar, Greifswald, Visby, Dorpat og Reval forsamledes i København den 7. juli 1425. Her fremlagde de for kong Erik sagen om det revalske og dorpatske gods, som var strandet på Gotland efter Claus Nielops skibbrud. Under mødet med kong Erik beskyldte hansestædernes udsendinge hr. Trued Hase for at have tilranet sig det strandede gods og for at have håndteret det i modstrid med retten. Hansestædernes udsendinge overlod det nu helt og aldeles til kong Erik at afgøre sagen, og kong Erik påtog sig sagen. Den 17. juli 1425 fremlagde kong Erik sin afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen skulle alt det gods, som var blevet bjerget fra skibet, frigives og udleveres med undtagelse af den tredjedel, som hr. Trued Hase sammen med bønderne havde taget i bjergeløn. Om den tredjedel, som hr. Trued Hase og bønderne havde beholdt, skulle man holde et møde, hvortil dommerne fra Gotland skulle komme med de privilegier, som de gotlandske bønder ifølge hr. Trued Hase havde, og hvortil også hansestæderne skulle komme med deres privilegier. Skulle det ske, at hansestæderne ifølge privilegierne havde mere ret til godset end bønderne, så skulle hr. Trued Hase og bønderne også udlevere den tredjedel, som de havde beholdt. Såfremt man kunne bevise noget andet imod hr. Trued Hase i forlængelse heraf, så skulle han også bøde for det. Endvidere hvis nogen ville anklage hr. Trued Hase yderligere, så skulle han tage 11 gode mænd og rense sig fra anklagen mod sig med dem. Endelig berettes det, at hr. Trued Hase nu har overdraget den omtalte tredjedel af godset til kong Erik. For den omtalte tredjedel af godset har hansestæderne stillet garanti for 1250 mark lybsk over for kong Erik indtil det omtalte møde. Mødet har kong Erik berammet til pinsen 1426.
1425. 18. juli	Sankt Barbaras kapel i Ribe domkirke	Klaus Kristensen, provst i Jellingsyssel, og Anders Brok, kannik i Ribe, bevidner, at borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen skiftede arven efter Hans Bake i venskabelighed, og offentliggør, hvilket gods der tilfaldt Henneke Piksten; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.
1425. 21. juli	[København]	Hermann Butenschön, rådmand i Dorpat, og Richard Lange, rådmand i Reval, forpligter sig med hensyn til det tiloversblevne ved Gotland strandede gods fra Claus Nielops skib af en værdi af 1250 mark lybsk, som hr. Trued Hase, høvedsmand på Gotland, og de gotlandske bønder havde beholdt, over for de hanseatiske rådsudsendinge Heinrich Rapesülver fra Lübeck, Johann Maeck fra Rostock, Simon v. Urden fra Stralsund og Johann Vrese fra Wismar til at holde dem skadesløse for de 1250 mark lybsk. Denne forpligtelse gælder, såfremt de ved det møde med kong Erik 7. af Pommern, som kongen i sin foreløbige afgørelse om sagen (DD. 1425. 17. jul., nr. 14250717002) har berammet til pinsen 1426, bliver dømt til at udrede de 1250 mark lybsk. Til det pågældende møde skal hhv. hansestæderne og dommerne fra Gotland indfinde sig med deres respektive privilegier, således at kong Erik kan sammenholde dem og på den baggrund træffe sin afgørelse.
1425. 22. juli	Halmstad	Peder og Poul Torbjørnsen stadfæster deres faders salg af al hans ejendom i Skedala til hans hustru Ingerd.
1425. 26. juli	[København]	Ærkebiskoppen af Lund, biskoppe af Linköping, biskoppen af Viborg, biskoppen af Børglum, biskoppen af Roskilde, biskoppen af Odense, biskoppen af Ribe, biskoppen af Oslo, biskoppen af Århus, viebiskoppen af Tranquilliensis og biskoppen af Slesvig skænker 40 dages aflad til Åsum kirke.
1425. 2. august	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Pedersen (Jernskæg), kannik og provst i Roskilde, om provision på provstiet i Odense, ledigt ved den tidligere indehaver Herman Rynkebys død; han er til gengæld rede til at opgive provstiet i Roskilde.
1425. 3. august	[København]	Ærkebiskop Peder Lykke (Bille), biskop Knut Bosson (Natt och Dag) af Linköping, biskop Lave (Due (Glob)) af Viborg, biskop Peder af Børglum, biskop Aslak Bolt af Bergen, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Thomas af Orkneyøerne, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Christian (Hemmingsen (Liljesparre)), biskop Jens af Oslo, biskop Ulrik (Stygge) af Århus, biskop Severinus Tranquilliensis og biskop Henricus (van der See) af Slesvig giver afladsbrev på 40 dage til Dalum kirke og kloster.
1425. 7. august	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Joachim Moltzan, kollektor i bl.a. Slesvig stift, om at få forlænget sin dispensation til at forene sognekirken i Bard i Schwerin stift med en dignitet med yderligere ti år.
1425. 12. august	København	Ingeborg (Dosenrode), enke efter Niels Strangesen (Bild), erklærer, at hun har modtaget et lån af kong Erik 7. af Pommern, nemlig gods, som hun tidligere havde skødet til kronen, i de følgende steder: Tøving, Bjergby, Skallerup, Flade på Mors og Thyholm i Thy. Hun skal betale kongen 22 lødige mark hvert år til pinse, undtagen i dette år (1425), hvor hun kun skal betale kongen 11 lødige mark til mikkelsmesse.
1425. 14. august	København	Peder (Andersen) Ryning aflægger lensregnskab for Borgholm slot og len på Öland til dronning Filippa.
1425. 14. august	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, ærkedegn i Slesvig og prokurator for høring af indsigelsesbreve, om at få fem års dispensation til ikke at lade sig indvie til de højere gejstlige grader.
1425. 14. og 21. august	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Theodericus Thirardis, sognepræst i Kalundborg i Roskilde stift, om provision på kanonikat og præbende i Cammin, ledige ved, at den hidtidige indehaver Arnoldus Rambow har fået dekanatet sammesteds.
1425. 15. august	Stockholm	Broder Esger, provincialminister for franciskanerne i ordensprovinsen Dacia, optager præsten Peder i Lund blandt ordenens velgørere og giver ham del i dens fromme gerninger.
1425. 16. august	København	Vidisse angående landkøb.
[1425. 18. august]	København	Kong Erik 7. af Pommern skriver til højmesteren for Den Tyske Orden Paul v. Rusdorf. Kong Erik meddeler højmesteren, at han efter pavelig befaling har taget Øselbiskoppen hr. Christian (Kuband), hans kirke og undersåtter i sit værn. Endvidere beder kong Erik højmesteren om at beskytte og understøtte Øselbiskoppen og dennes kirke.
1425. 29. august	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Wigandus Pistoris, klerk fra Mainz stift, bl.a. om provision på et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck, ledigt ved den tidligere indehaver Fredericus Gerpstedes frivillige resignation, foretaget gennem Nicolaus Sachow, provst i Slesvig.
1425. 5. september	Slagelse	Palle Jensen (Munk), væbner, giver sin kusines mand, Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæs, ridder, fuldmagt til på en række nærmere betingelser at indløse alt det gods, som tilhørte marsk hr. Palle (Jensen (Munk)) i Jylland og på Fyn. Efterfølgende skal der skiftes mellem Palle Jensen og Jørgen Rud efter en række nærmere betingelser.
1425. 8. september		Klaus Venstermand i Sørup og hans hustru Ingeborg skøder gods i Ordrup i Volborg herred til hr. Anders Jakobsen (Lunge). Ingeborg havde arvet godset efter fru Elene Pallesdatter, Jakob Jensens hustru. Hvis Benedikte, hr. Jens Olufsens datter, har nogen rettighed i det gods, skal dette skøde ikke komme hende til skade. Hvis der står noget ude i pant, eller hvis noget af godset er omstridt, skal Anders Jakobsen selv indløse og inddrive det igen.
1425. 10. september	Lübeck	Overenskomst mæglet af Walrab v. Hunsbach, Den Tyske Ordens øverste marskalk, og rådmænd fra stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar imellem kong Erik 7. af Pommerns befuldmægtigede hr. Erik Krummedige, ridder, og hr. Steen Basse, ridder, på den ene side og hertug Heinrich af Slesvig på egne og dennes brødres vegne på den anden side. Det er aftalt, at der skal holdes et møde til afgørelse af de slesvigske stridigheder på næstkommende Sankt Jakobs dag i Flensborg. Med sig til dette møde skal kong Erik og hertug Heinrich hver især have fire fyrster eller herrer, to verdslige og to gejstlige, som skal være voldgiftsmænd for hhv. kong Erik og hertug Heinrich. Disse otte voldgiftsmænd skal på mødet forsøge, om de kan skabe enighed imellem kongen og hertugen, hvad angår de slesvigske stridigheder. Såfremt voldgiftsmændene ikke kan skabe enighed mellem kongen og hertugen, skal voldgiftsmændene på baggrund af skrifter, breve og mundtlige klager forsøge at komme til enighed om, hvorledes der skal dømmes mellem kongen og hertugen. Såfremt de otte voldsgiftsmænd ikke kan komme til enighed om en dom, så skal højmesteren for Den Tyske Orden eller den person, som højmesteren sender i sit sted, samt rådene i stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar eller de personer, som de sender fra deres råd, i fællesskab med de to opmænd, som hhv. kong Erik og hertug Heinrich har valgt, på mødet i Flensborg afgøre sagen på baggrund af skrifter, breve, beviser og mundtlige klager. Dog er øerne Sild og Før ikke omfattet af aftalen, men marskalk v. Hunsbach og de fire hansestæder vil skriftligt bede kong Erik om at lade forholdene vedrørende disse to øer forblive, sådan som de er nu, indtil det omtalte møde i Flensborg.
1425. 10. september	Helsingborg	Peter Scherer kvitterer for at have modtaget en betaling. I forlængelse heraf lover Peter Scherers medgaranter Hermann Baer (?) og Berthold Burammer, at Peter Scherer eller hans arvinger ikke vil gøre flere fordringer på betalingen.
1425. 11. september	Kalundborg	Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, vidimerer sammen med biskoppen af Oslo og fem lægmænd den unionstraktat mellem Danmark, Sverige og Norge, der blev udstedt af to ærkebiskopper, to biskopper, en provst og 12 riddere i Kalmar den 13. eller 20. juli 1397.
1425. 11. september		Biskop Johannes af Lübeck udnævner tre gejstlige til sine prokuratorer, heriblandt magister Nicolaus Sacchow, domprovst i Slesvig.
1425. 12. september		Jakob, biskop af Adria, residerende ved kurien, overdrager et præbende ved domkirken i Lübeck til biskoppens bord på grundlag af en bulle fra pave Martin 5., som Nicolaus Bochow (må være = Sacchow), provst i Slesvig og procurator for biskop Johannes af Lübeck har forelagt ham.
1425. 14. september	Moesgård	Skifte mellem Palle Jensen (Munk), væbner, og hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæs angående gods på Fyn i Båg herred (Akkerup, Gummerup, Høed, Højsgård, Hårby, Strandby, Strærup), Lunde herred (Gyrup), Sallinge herred (Håstrup, Østrupgård, Vantinge) og Vindinge herred (Rosilde, Sulkendrup, Attorp[!]).
1425. 15. september	Odense	Hagen Kristiansen (Frille) giver sin broder Klaus Kristiansen (Frille) fuldmagt til at skifte med sine søskende gård og gods, som er tilfaldet dem efter deres forældre.
1425. 27. september	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. skriver til ærkebiskop Nicolaus af Bremen i anledning af konflikten imellem kong Erik 7. af Pommern og hertugerne af Slesvig, Heinrich, Adolf og Gerhard. Paven meddeler, at biskop Johannes af Lübeck ikke har kunnet tilvejebringe fred, hvorfor han har rettet sit blik imod Nicolaus. Således opfordrer han ærkebiskop Nicolaus til af alle kræfter at arbejde for freden. Nicolaus vil kunne konferere med Lübeck, Wismar og Lüneburg, og hvis disse stæder ikke vil freden, vil de ifalde guddommelig straf. Nicolaus skal bedyre fredens velsignelser over for kongen og hertugerne, så de foretrækker denne frem for krigens fare og forkastelse af det kristne folk. Derfor giver paven Nicolaus myndighed til at gøre alt for at forhandle fred imellem parterne; til at løse fra allerede afgivne eder, hvis det kan bringe parterne til den ønskede fred; til at indskyde pavelig myndighed og paveligt dekret i fredsaftelens kapitler; til at styrke denne med en hvilken som helst bestemmelse og til at love, at paven vil bevirke, at freden overholdes. Paven ønsker for Nicolaus, at fredens engel vil være med denne, således at han så meget desto mere vil have gjort sig fortjent til det evige liv og det apostoliske sædes og pavens taknemmelighed.
1425. 27. september	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. skriver til borgmestre og rådmænd i Lübeck, Wismar og Lüneburg og meddeler, at han først har givet biskop Johannes af Lübeck i opdrag at forhandle fred imellem kong Erik på den ene side og de slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhard på den anden. Tiden er kommet til yderligere foranstaltninger, hvorfor han nu har givet ærkebiskop (Nicolaus) af Bremen mandat til at forhandle freden. Nicolaus har fået fuldmagt til at foranstalte alt med parternes billigelse, til at ophæve eder og i det hele taget til at gøre alt, hvad der tjener til at fremme freden og bilægge striden og krigen imellem parterne. Derfor opfordrer han borgmestrene og rådmændene til at gøre, hvad de kan, for at bistå ved tilvejebringelsen af denne fred, idet intet et mere værdifuldt og mere kært for Gud og kristenhedens samfund end freden, og intet er mere gavnligt for kongers og fyrsters og deres undersåtters sikkerhed end at bringe fred til veje.
1425. 27. september	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. skriver til kong Erik 7. af Pommern. Indledningsvis meddeler paven, at hans hjerte ikke finder ro, hvis ikke han får en fuldkommen fred imellem kongen og hertugerne af Slesvig, brødrene Heinrich, Adolf og Gerhard, at se. Han meddeler, at han skriver til ærkebiskoppen af Bremen med henblik på, at denne med parternes enighed og under rådslagning med borgmestre og rådmænd fra Lübeck, Wismar og Lüneburg kan forhandle fred. Paven formaner kong Erik om at bestræbe sig på freden, idet intet vil være mere kært for Gud og paven selv, og intet vil være mere gavnligt for kongens riger.
1425. 27. september	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. skriver til hertugerne af Slesvig, brødrene Heinrich, Adolf og Gerhard. Han meddeler, at han ønsker fred imellem dem og den danske kong Erik. Paven skriver til ærkebiskoppen af Bremen, for at denne kan forhandle fred, tillige under rådsslagning med borgmestre og rådmænd fra Lübeck, Wismar og Lüneburg. Ærkebiskoppen er blevet overdraget fuldmagt til med parternes billigelse at forhandle, gøre og udføre alt, der kan lede til den ønskede fred. Paven beder indstændigt hertugerne om at besinde sig på freden og ikke fravige det, der er fredens, i overensstemmelse med, hvad de anmodes om af ærkebiskoppen.
1425. 27. september	Rom, Santi Apostoli	Paven erklærer, at de indulgenser ad instar, som efter Gregor 11.s død var bevilget birgittinerklostrene, ikke er indbefattede i den fornyelse af deres privilegier, de har fået ved brevet af 15. dec. 1423 (nr. 1422)
1425. 27. september	Rom	Litteras tomi ii, no. 1487 nunc repperimus Reg. Vat. 355 fol. 230 r-v.
1425. 28. september	Rom	Det pavelige kancellis optegnelse om at Johannes de Bortzow, skriver ved kurien, har lovet at betale annater af provstiet i Roskilde.
1425. 2. oktober	Dorpat	Rådet i Dorpat meddeler rådet i Reval, at de rådsudsendinge, som rådet i Dorpat har sendt til mødet med landmesteren i Livland på borgen Wenden, har berettet, at de har bedt landmesteren i Livland om at forbyde sine folk at sende gods til russerne samt at handle med dem. Hertil har landmesteren i Livland svaret, at han gerne vil forbyde sine folk at sende gods til russerne samt at handle med dem, såfremt kong Erik 7. af Pommern og de livlandske prælater vil befale deres folk at indstille tilførslen af varer til russerne. Dog vil landmesteren i Livland ikke forbyde fiskeriet på Peipussøen, idet folkene på slottene i det område er afhængige af fiskeriet til livets ophold. Endvidere har rådsudsendingene bedt landmesteren i Livland om allerede nu at oprette en foreløbig handelsblokade, indtil der er kommet svar fra hansestæderne på den anden side af Østersøen om, hvorvidt kong Erik vil forbyde sine folk at have med russerne at gøre, idet det er ved at være tid for den rejse til Narva, som landmesteren i Livlands folk plejer at foretage med svenskerne hvert år. Hertil har landmesteren i Livland svaret, at såfremt han forbød sine folk at rejse til Narva, så ville svenskerne bare rejse til Narva alene, og så ville han på den måde gøre uret mod sine egne folk. Dog vil landmesteren i Livland undlade at udføre det salt, som han selv er i besiddelse af. Endvidere har rådsudsendingene også drøftet sagen med ærkebiskoppen af Riga og biskoppen af Dorpat, som begge vil forbyde deres folk at have med russerne at gøre. Endelig overlader rådet i Dorpat det til rådet i Reval at skrive om sagen til hansestæderne på den anden side af Østersøen og til Krister Nilsson (Vasa), høvedsmanden på Viborg slot, samt at sikre, at salt eller andet gods kun udføres, såfremt det ikke kommer russerne i hænde.
1425. 4. oktober		Hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) til Restrup udlægger til evig tid ti ørtug korn i Gjerlev herred og Onsild herred og tillige al sin andel og ret i Brabrand til Lave Jensen (Brok) til Clausholm for den indtægt, han har haft af gods tilhørende dennes hustru fru Pernille (Mogensdatter (Munk med bjælke)).
1425. 6. oktober	Lübeck	Rådet i Lübeck svarer på et brev fra rådene i hansestæderne Riga, Dorpat og Reval, i hvilket disse hansestæder har berettet, at de har anstrengt sig for at få løsladt de tilfangetagne tyske købmænd i Novgorod, men at det desværre ikke har hjulpet. Hertil svarer rådet i Lübeck, at det er bedrøveligt, at der på den måde imod Gud, ret og redelighed begås overgreb på de uskyldige hansekøbmænd. Rådet i Lübeck meddeler i den forbindelse, at det vil søge at formå kong Erik 7. af Pommern til at arbejde for de tilfangetagne hansekøbmænds frigivelse og til at udstede et forbud mod at handle med russerne. Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at det har opfordret hansestæderne i Preussen samt hansekøbmændene i Brugge til at forbyde handlen med russerne. Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at det vil skrive til højmesteren i Preussen om sagen. Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at det derudover vil gøre alt, hvad det kan for at hjælpe hansekøbmændene i Novgorod i særdeleshed og hele hanseforbundet i almindelighed. Endvidere meddeler rådet i Lübeck, således at de livlandske stæder kan være klar over, at rådet i Lübeck tager situationen meget alvorligt, at rådet i Lübeck har taget tre købmænd fra de tre nordiske riger til fange samt konfiskeret deres gods, idet de var på vej til Novgorod for at handle med russerne. Endvidere indskærper rådet i Lübeck endnu en gang over for de livlandske hansestæder, idet rådet i Lübeck allerede tidligere har skrevet til de livlandske hansestæder herom, at de skal sørge for at tilbageholde de skibe, som vil sejle forbi de livlandske stæder og op ad floden Neva. Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at det havde været nyttigt, om de livlandske stæder havde tilbageholdt købmændene Hans v. d. Werder og Hans Reppen, eftersom rådet i Lübeck har tilbageholdt andre købmænd i Lübeck. Endvidere meddeler rådet i Lübeck, idet de livlandske hansestæder imod rådet i Lübecks ønske ikke har tilbageholdt købmændene Hans v. d. Werder og Hans Reppen, at rådet i Lübeck må se sig nødsaget til at meddele de andre hansestæder, at de livlandske hansestæder har handlet imod rådet i Lübecks ønske i denne sag. Endelig indskærper rådet i Lübeck igen over for de livlandske hansestæder, at de skal sørge for at tilbageholde alle de skibe, som vil sejle forbi de livlandske hansestæder og op ad floden Neva, samt at de livlandske hansestæder skal tage sagen meget alvorligt og ikke se igennem fingre med de skibe, som vil sejle forbi de livlandske stæder, når nu rådet i Lübeck tager sagen meget alvorligt, idet det ville være til skade for hele hanseforbundet, hvis de livlandske hansestæder blot lod stå til.
1425. 6. oktober	Rom, Santi Apostoli	Paven giver hertug Gerhard af Slesvig tilladelse til at holde messe på steder, som er underlagt interdikt.
1425. 6. oktober	Rom, Santi Apostoli	Paven giver hertug Gerhard af Slesvig lov til at have rejsealter.
1425. 9. oktober	Stralsund	Mønttraktat indgået af hansestæderne Rostock, Stralsund og Greifswald, hvori de forpligter sig til at præge deres mønt efter de samme forhold, som er gældende i de tre nordiske riger og i hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar i henhold til mønttraktaten imellem dronning Filippa og hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar (DD. 1424. 10. okt., nr. 14241008001). Endvidere er de pågældende hansestæder blevet enige om at slå en hvidpenning (tre hvidpenninge svarende til to søslinger, dvs. fire lybske penninge på en hvidpenning) samt en lille penning (tre små penninge svarende til to lybske penninge, dvs. ni på en søsling). Endvidere fastsættes det, at det er tilladt at bruge sorte hulpenninge (seks hulpenninge svarende til én hvidpenning, dvs. tolv hulpenninge på to søslinger) i de tre pågældende hansestæder, men ingen skal være forpligtet til at modtage mere end en tiendedel af en sum i disse sorte hulpenninge. Endvidere forbydes det at blande penningene med andet sølv af lavere lødighed eller dårlige sølvmønter. Endvidere bestemmes det, at alle møntmestre i de pågældende hansestæder skal aflægge ed over for deres respektive råd på at overholde alle bestemmelserne i nærværende mønttraktat. Endelig fastsættes det, at alle danske mønter skal være gangbare i de pågældende hansestæder i henhold til mønttraktaten imellem dronning Filippa og Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar.
1425. 12. oktober	Slagelse	Kong Erik 7. af Pommern takker højmesteren for Den Tyske Orden Paul v. Rusdorf for at have sendt Den Tyske Ordens øverste marskalk Walrab v. Hunesbach til kong Erik, samt for at v. Hunesbach i Lübeck i fællesskab med rådmænd fra hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar har mæglet en overenskomst mellem hr. Erik Krummedige og Steen Basse på kong Eriks vegne på den ene side og hertug Heinrich af Slesvig på egne og dennes brødres vegne på den anden side (DD. 1425. 10. sep., nr. 14250910001). Kong Erik meddeler, at det står klart for ham, at v. Hunesbach og hansestæderne ønsker, at freden bliver genoprettet, samt at forhindre, at mange mennesker påføres skade grundet krigen. Endvidere tilkendegiver kong Erik, at v. Hunesbach og hansestæderne gør ret heri. Kong Erik meddeler dog, at han ikke kan acceptere overenskomsten, sålænge de holstenske herrer påfører ham vold og uret. Endelig anmoder kong Erik højmesteren om skriftligt at opfordre de holstenske herrer til at overdrage kong Erik det, som er blevet tilkendt ham. For det tilfælde at højmesteren ikke kan sende denne skriftlige opfordring til de holstenske herrer, anmoder kong Erik højmesteren om at hjælpe ham imod de holstenske herrer i henhold til den skriftlige, beseglede aftale, som er indgået imellem kong Erik og højmesteren.
1425. 12. oktober	Slagelse	Kong Erik 7. af Pommern skriver til højmesteren for Den Tyske Orden Paul v. Rusdorf. Eftersom Den Tyske Ordens øverste marskalk Walrab v. Hunesbach via hr. Erik Krummedige og hr. Steen Basse nu har oplyst kong Erik om tingenes tilstand, anser kong Erik det for bedst, om højmesteren for nuværende lader sagen med kongen af Polen hvile, således at begge parters venner får tid til at mægle i sagen, og således at kong Erik i den tid kan blive klogere på, hvorledes sagen med de holstenske herrer vil komme til at forløbe. Endvidere meddeler kong Erik, at han gerne vil bistå højmesteren, såfremt det skulle komme til uvilje imellem højmesteren og kongen af Polen. Endvidere meddeler kong Erik, at han gerne så, at højmesteren bragte et forlig i stand imellem kong Eriks fætre og markgreven af Brandenburg. Endelig meddeler kong Erik, at han medsender et brev til kongen af Polen, som kong Eriks sendebud - såfremt højmesteren er indforstået med brevets indhold - selv vil overbringe kongen af Polen.
1425. 14. oktober	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes de Bortzow, kannik i Lübeck og skriver ved kurien, om atter at få provision på kanonikat og præbende samt provstiet i Roskilde, idet Nicolaus de Leis, kannik i Peterskirken i Rom og pønitentiarskriver, der samme dag fik provision på de samme embeder, har opgivet dem.
[1425. 14. oktober	Lübeck]	Udkast til et brev til kong Erik 7. af Pommern fra rådene i hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar på egne og hele hanseforbundets vegne. Indledningsvis svarer rådene på et brev fra kong Erik til rådet i Lübeck omhandlende de svende fra de tre nordiske riger, herunder Jacob Glashagens svend Herman v. d. Kroghe og kong Eriks svend Jost, som var kommet til Lübeck for at handle med det gods, som de havde købt i Rusland, hvorfor de er blevet taget til fange af rådet i Lübeck. Rådene meddeler, at de har forstået det pågældende brev fra kong Erik, i hvilket han undrer sig over, at de pågældende svende nu er blevet taget til fange af rådet i Lübeck, samt at deres gods er blevet beslagt af rådet i Lübeck, idet kong Erik altid har antaget, at hans undersåtter var velkomne i Lübeck i redelige anliggender. Rådene svarer hertil, at kong Erik må tro dem, når de nu skriver, at kong Eriks undersåtter skal være velkomne alle steder i redelige anliggender, samt at de kun ugerne ville tillade, at der med deres vidende skete kong Eriks undersåtter noget ondt. Hvad angår de pågældende svende, er det dog ikke alene Lübecks anliggende, men hele hanseforbundets anliggende, hvilket hansestædernes rådsudsendinge vil oplyse kong Erik nærmere om, når de kommer hen til ham. Endvidere er det rådenes forhåbning, at kong Erik vil hjælpe til med at straffe de pågældende svendes uredelige handlinger, når kong Erik er blevet sat grundigere ind i sagen af hansestædernes rådsudsendinge. Endelig beder de ydmygt kong Erik om ikke at lægge dem det til last, at de pågældende svende er blevet taget til fange af rådet i Lübeck, idet de håber til Gud, at kong Erik vil erkende, at det er sket for det fælles bedstes retfærdigheds skyld.
[1425.] 14. oktober	[Lübeck]	Rådet i Lübeck skriver til rådene i Wismar, Rostock og Stralsund. Rådet i Lübeck meddeler, at det har taget tre svende til fange, som havde forsøgt at komme ind i Lübeck for at handle med voks og pelsværk fra Rusland, samt at det har beslaglagt svendenes gods. Endvidere meddeles det, at kong Erik 7. af Pommern har skrevet til rådet i Lübeck angående de tilfangetagne svende, samt at rådet i Lübeck påtænker at skrive til kong Erik om sagen. Derfor meddeles det, at både en afskrift af kong Eriks brev til rådet i Lübeck og et udkast til et svar til kong Erik på alle fire råds vegne er vedlagt nærværende brev. Endelig beder rådet i Lübeck om de andre råds mening om sagen på skrift, idet det anmoder de andre råd om at tage sagen meget alvorligt.
1425. 15. oktober - 1425. 26. oktober		Jf. brev af 16 juli 1425, nr. 1486.
1425. 25. oktober	[Bara herredsting]	Mogens Båd, landsdommer i Skåne, og seks andre bevidner, at Peder Nielsen (Bing) af Assartorp ved edsaflæggelse selvtolvte har forsvaret sin besiddelse af en gård i Önsvala i Bara herred.
1425. 3. november	Rom	Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus Wulff har fået embedet som ærkedegn i Slesvig uden pligt til at betale annater deraf.
1425. 5. november	Hviding herredsting	Tingsvidne af Hviding herredsting om hr. Eggert Kristjernsens erhervelse af ejendomsretten til en mose.
1425. 5. november	Visby	Prior Heinrich i dominikanerklostret i Visby, gardian Gottschalk i franciskanerklostret i Visby og Hermann Münther på Visborgs forborg udsteder vidisse på et brev af 29. juli 1361, i hvilket kong Valdemar 4. Atterdag og dennes søn hertug Kristoffer stadfæster Visbys privilegier, giver borgerne samme rettigheder på forstranden i Danmark som danske borgere, tilstår dem sikkerhed for deres gods i Danmarks rige samt bekræfter Visbys gamle møntrettighed.
1425. 12. november	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, kannik i Slesvig, om provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig samt embedet som ærkedegn sammesteds.
1425. 3. december	København	Bytingsvidne om, at Henrik Jensen Gyling skødede en grund til Margrete Hennekesdatter.
1425. 4. december		Magister Nicolaus Bochow (må være = Sacchow), provst i Slesvig, bevidner et notarialinstrument, hvori Henricus Kif som prokurator for Johannes Lichtenow, evig vikar ved Mariakirken i Lübeck, afstår dette vikariat.
1425. 6. december	Nybøl herredsting	Nybøl herredsting erklærer, at Herman Sletze har forbrudt liv og gods til sin herre, grev Gerhard, da han havde dræbt dennes væbner, Vivians, som bød sig til rette for herredstinget.
1425. 13. december		Verner Byttow, bymand i København, pantsætter for fem mark lødigt sølv to boder i Toldbodstræde i Dragør til Jens Andersen kaldet Langebonde, bymand i København. I gangbar mønt i Lübeck og Wismar skal en lødig mark regnes som fem skilling grot à ni skilling lybsk. Indtægterne fra boderne skal ikke modregnes i hovedstolen. Når Verner Byttow eller hans arvinger vil indløse pantet, skal det bekendtgøres på Københavns byting den sidste tingdag inden påske, og indløsningen skal ske den efterfølgende sankthans. Opfører Jens Andersen Langebonde eller hans arvinger nybygninger på grunden, skal disse vurderes af fire selvvalgte opmænd fra hver side, og værdien refunderes i gangbar mønt på Sjælland.
1425.		Notits om Niels Neb, borgmester i Slagelse.
1425		Gert Bryske forliger sig med brødrene Sivert og Albert Nielsen (Grubendal) for drabet på deres broder, Jakob Nielsen (Grubendal).
1425		Traktat mellem kong Erik 7. af Pommern og en unævnt anden part, sluttet i overværelse af Hansestædernes sendebud.
1425		Mads Mikkelsen i Nølev skøder en eller flere gårde og andet gods i Sødrup til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1425		Lars Salmundsen af Astrup skøder biskop Ulrik (Stygge) af Århus alt sit gods i Falling sogn.
1425		Jens og Lars Salmundsen erklærer, at de ikke har nogen lod eller del i Falling eller øvrigt gods i Falling sogn, som de tidligere har afhændet til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1425.		Jakob Thomsen i Odense erklærer, at han sammen med Jakob Skyttes foged har modtaget 130 lybske mark og en tønde smør af Sten (Tygesen) Basses bud på Klaus (Hartvigsen) Limbeks vegne.
1425.		Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting det brev fra 1423 af hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup), hvori denne sælger sit gods i Rostrup, Højrup (nu: Nørre Højrup), Jersore og Rågelund til hr. Sten (Tygesen) Basse.
1425.		Skiftebrev af Hemming Høg i Næstved.
1425.		Jens Klementsen sælger en halv gård i Slagelse til Niels Neb, borgmester sammesteds.
1425.		Torben Nielsen sælger en halv gård i Slagelse til Niels Neb, borgmester sammesteds.
1425.		Peder Brun, borger i Slagelse, lejer en kålhave i Møllegade (nu ukendt gade i Slagelse) ved Helligåndshuset af helligåndsbrødrene.
[1425]		Kong Erik 7. af Pommern afgør på det kongelige retterting en strid mellem Maribo kloster og Jens Henriksen (Prip) angående nogle penge i forbindelse med Kyse og Kyse fang, som kongen har skænket til klostret.
1425		Jens Ingemarsen, bymand i Malmø, erklærer, at han har overladt Maribo kloster en del af sin gård i Malmø, der tidligere var overdraget til dette, og som han derefter havde lejet.
1425		Henrik Pedersens skøde på en gård i Søvind.
1425		Tingsvidne om indtægten af noget gods.
1425		Skødebrev udstedt af hr. Aksel Andersen (Mule) på gods i Tved i Hjerm herred.
1425		Kong Erik 7. af Pommern afsiger på det kongelige retterting dom vedrørende en skødning til Maribo kloster af gods i Såstrup og Elsted foretaget af fru Sofie (Olufsdatter), enke efter hr. Klaus (Esbernsen) Krumpen.
1425	[Viborg landsting]	Viborg landsting vidimerer breve af kong Valdemar 4. Atterdag og kong Erik 7. af Pommern om gods i Fussing (nu: Over Fussing) og Bjerregrav (nu: Øster Bjerregrav), som var fradømt hr. Kristian (Pedersen) Vendelbo og tildømt Niels Vognsen (Jul af Sønderjylland).
1425		Thomas Bungs skøde på en øde grund i Dybe sogn i Vandfuld herred.
1425		Hr. Jens (Eriksen) Skrams kvittering til Jens (Jakobsen) Vognsen.
1425		Gavebrev omhandlende et arveanliggende mellem Niels Jakobsen og Klaus (Timmesen) Bosendal.
1425		Fru Sofie Olufsdatter skænker Maribo kloster gods i Såstrup og Elsted.
1425		Lars Isaksen skøder Maribo kloster to gårde i Borup, Astrup sogn, Hindsted herred.
1425	Hids herredsting	Et tingsvidne af Hids herredsting om tre bol i Nisset og noget gods i Lemming.
1425	Hids herredsting	Et tingsvidne af Hids herredsting om, at en gård i Gødvad og et bol i Nebel hører til Alling kloster.
1425	Hids herredsting	Et tingsvidne af Hids herredsting om Alling klosters adkomst til gods i Tollund (?), Funder og Mausing samt til kirkerne i Serup og Svostrup med tilhørende gods i de samme to sogne, herunder tre gårde i Svostrup.
1425	Houlbjerg herredsting	Et tingsvidne af Houlbjerg herredsting om Alling klosters retmæssige adkomst til Vejerslev kirke og by, Knopdrup, Sønderby, Vejerslev fang, tre gårde i Borre samt Aidt kirke og by med alle tilliggender.
1425	Lysgård herredsting	Et tingsvidne af Lysgård herredsting om, at abbed Magnus i Alling kloster skal have Kongens Bro, vedligeholde den og modtage brokorn (afgifter i korn til broens vedligeholdelse).
1425	Lysgård herredsting	Et tingsvidne af Lysgård herredsting om Alling klosters adkomst til en gård i Kjellerup, Humlemølle i Hørup sogn, Grønbæk kirke med tilliggender, to gårde i Ans, tre gårde i Iller, tre gårde i Grønbæk, en gård og to bol i Over Roe, en gård i Neder Roe kaldet Svend Degns gård, Naderup med tilliggender, Brårup samt en gård i Ans.
1425		Jens (Mogensen) Nist skøder Vestervig kloster en ager på Heltborg mark nord for Stenshøj.
1425		Et adkomstbrev på Sønderby og Fabjerg mølle.
1425		Tingsvidne om sandemændsed angående markskel mellem Vestbirk mark og Birknæs.
1425		Tingsvidne om, at abbeden i Voer kloster lod sætte stabel og sten i markskellet mellem Vestbirk mark og Birknæs, og at dette er bevidnet af sandemænd.
1425		Et tingsvidne om en klage fra Vrejlev klosters prior over den uretmæssige tilbageholdelse af klostrets gård i Øster Gerndrup.
1425		Tingsvidne om, at et skovområde kaldet Ringfemten (i Tyrsting herred) tilhørte Peder Andersen, og at han skødede og overdrog skoven til Ovsted kirke til evigt eje for sin datter Elines sjæl.
1425	Voer herredsting	Herredstingsdom om en trætte mellem abbeden i Øm kloster og Peder Ibsen om en gård i Monbjerg, som blev tildømt klosteret.
1425		Pantebrev på en gård i Knebel (Mols herred), udstedt af fru Sofie (Olufsdatter), hr. Klaus (Esbernsen) Krumpens enke, til en person kaldet Stenberg.
1425		Næstved Skt. Peder klosters befuldmægtede indføres i en gård i Ring.
1425.		Anders Jakobsen (Gøye? Lunge?) overdrager Anders Jensen alt sit gods samt adkomstbreve og rettigheder på Fyn samt Bramstrup og Bramstrup mølle, som han har i pant af Erik Andersen.