Vi Peder, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og pavelig legat, kundgør, at i det Herrens år 1425, på sankt Valentins aften, i Gråbrødreklostrets stue i Lund, fremstod for os den højbårne fyrstinde, vor nådige frue, Philippa, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters dronning og hertuginde i Pommern på den ene side, og den hæderværdige fader i Gud, hr. Ulrik, biskop i Århus, på den anden side om tiltale og beskyldninger, som vor førnævnte nådige frue, dronning Philippa havde mod førnævnte biskop Ulrik, som da blev forelagt os.

Da dømte vi, efter råd og samtykke fra den hæderværdige fader i Gud, hr. Navne, af Guds nåde biskop i Odense, og fra de velbårne mænd, nemlig hr. Anders Jakobsen, hr. Erik Krummedige, hr. Aksel Pedersen, hr. Erik Nielsen, hr. Bjørn Olufsen, hr. Otte van dem Knobe, riddere, Iven Fos, rettertingskansler, Aksel Brahe og Fikke von Vitzen, væbnere, imellem dem, både for ret og skel, som herefter er anført:

Vedrørende det første, som hun tiltalte ham for – arven efter biskop Bo –; at det bør afgøres efter Kirkeretten, hvad der retmæssigt skal være arv efter en biskop og med rette tilfalde arvingerne; og hvad der skal forblive kirkens ejendom.

Om det andet punkt, som vor førnævnte nådige frue tiltalte førnævnte biskop Ulrik for, nemlig om dem, som hun rettelig bør underhandle med, de der skulle være øvet vold mod og som skulle være forurettede af biskop Bo og hans folk, således som de klager over; der dømte vi således, at såfremt der er nogen, der klager over at være forurettede med hensyn til jord og fast ejendom, da skal han tiltale den pågældende på bopælen og der, hvor jorden ligger, efter landsloven; den, som har besiddelsen, skal værge sig (mod tiltalen), som han bør (efter loven).

Om andre beskyldninger såsom om løsøre, som er velbekendt; klager nogen derover, da skal man høre forstandige mænd fra begge sider for at afgøre sagen mellem dem; såfremt disse ikke kan blive enige, skal den, der har nogen påtale, bære sig således ad, som man bør mod en gejstlig mand efter hans ret.N

Ligeledes, om det regnskab, som vor nådige frue kræver af biskop Ulrik på biskop Bos vegne, der syntes det os så, at det er både gejstlig ret og verdslig ret, at den, der har noget fogedi af en anden, er forpligtet til at aflægge regnskab, således at en mand ved, hvad hans indtægt bliver; medmindre han beviser, at han havde det uden regnskabspligt.

Ligeledes, om det, vor nådige frue berørte i sin tiltale vedrørende biskop Bos tjenere, da syntes det os at være forstandigt, at hvis nogen af dem bliver tiltalt af dem, der er i biskop Ulriks brød, da skal han dække så meget af det, som det fremgår af en overenskomst eller en retlig afgørelse.

Vil den, der bliver tiltalt, ikke stå til rette, da skal hanN ikke beskytte ham, og da får han, som fører påtale, sin ret, således som han bør.

Givet år, dag og sted som ovennævnt under vort sekret sammen med segl tilhørende den hæderværdige biskop Navne og ovennævnte riddere og væbnere.