![[1r]](/books/dipdan/1425/dd_14250311002_1r.webp){kind=link}
![[1v]](/books/dipdan/1425/dd_14250311002_1v.webp){kind=link}
© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A
[1r] |Wir Sigmund von gotes gnaden romischer kunig zu allen tzeiten / merer des reichs vnd zu Hungeren / zu Behem Dalmatien Croatien etcetera kunig / embieten den erwirdigen dem / ertzbisschof zu Bremen / vnd dem / bisschoff zu Hildessem / vnsern fursten vnd lieben andechtigen / vnd den hochgeboren Bernhart / Wilhelmen / Bernhart / Otten / vnd Erichen / hertzogen zu Brunswich / Erichen vnd seinen brudern hertzogen zu Sachsen / vnd dem hertzogen von Mekelenburg / vnd Otten / Casmir vnd Wartislaw hertzogen zu Stetin / vnsern lieben oheimen vnd fursten vnd den erwidigen Paolo hochmeister deutsches ordens zu Prussen vnd dem meister in Liefland desselben ordens vnsern lieben andechtigen / vnd furbasz allen herren / fursten / grauen fryen / vnd edlen / vnsern vnd des reichs getruen / vnde ouch den ersamen burgermeistern / reten / vnd burgern gemenlich der stete / Lubeck / Bremen / Brunswich / Lunenburg / Wismar Rostock / Sunden / Greifswalt / Hamburg / Staden / vnd andern gemeynen steten von Prussen vnd von Liefland / den inwonern des landes zu Detmarsch / vnd allen andern steten / merkten / vnd dorffen vnd iren inwonern / wo die in dem heyligen rich gelegen sind / vnsern vnd des reichs lieben getruen / vnd vndertanen / vnser gnad vnd alles gut / ♦
Erwidigen / hochgebornen ersamen vnd lieben getruen / Wir haben vernomen / wie die hochgebornen / Heinrich / Adolff / vnd Gerhard / grauen zu Holsten / vnsere liebe oheime vnd fursten / mit freuel sich setzen / wider solichen anlasz den sy an vns als einen obristen richter vnd entscheider mit iren versigelten brieffen getan vnd gegangen haben von soliche tzweytracht wegen / die tzwisschen dem durchleuchtigisten fursten / herren Eriken / zu Denmarken Sweden Norwegen etcetera kunig / vnserm lieben bruder / an eynem / vnd sy an dem andern teile nemlich vmb Sunderiutland / vnd andere land dorczu gehorende gewezen sind / vnd dorumb dye sache an das geistlich gericht / das nicht tzimlich ist / vnd sey ouch mit recht nicht tun mogen / getzogen haben / dauon dem heyligen rich vnd ouch vns / als irem rechten vnd ordenlichen vnd erwelten richter / groses vnrecht / vnd zukurtz geschecht / sunderlich vnd das wider iren geswornen eyde / vnd verschreibung ist / die do clerlich lautten / wider vnsern vszspruch vnd vrteil / das wir tun wurden / vnd nu getan haben / nicht zutun / sunder das zu halden / vnd dem nachzugeen / on alle infelle / vnd irrung / damit wir vnd das heylig rich / an vnsen eren geleidigt besericht / vnd groblich gesmahet werden / ♦
Vnd wann wir von rechts wegen / vnd als wir des ouch schuldig sein / zu behaltnisz vnsere vnd des reichs eren / gen den egenannten Henrichen / Adolffen / vnd Gerharten zufaren / als gen den / die das laster der geleidigten vnd beserigter maiestat begangen haben es were dann / das sie solich freuelich widersetzung / vnd vntzimlich vortzug abteten / ablassen / vnd widerrufften / vnd in vnsern kuniglichen hoffe / vnd fur vns qwemen / das recht zu suchen / vnd furtzubringen / was gebrechens sy daran haben / do in vnd allen vnsern vnd des reichs vndertanen rechtes genug widerfaren / vnd nicht gebrechen sol / als wir in dann / in vnsern brieffen volliclicher dorum schriben / ♦
Vnd sinddemmal wir ouch ein gut getruwen zu euch haben / als zu den / die wir liebhaber vnd beschirmer vnseres vnd des reichs erkennen / dorumb so begeren wir vnd gebieten euch ouch von romischer kuniglicher macht / in kraft disz briefs / wenn euch der egenannte vnser lieber bruder zuuolfurung seines rechtens / das im durch vnser vrteil zugesprochen worden ist / ervordern / vnd vmb hilff vnd beystand anruffen wirt / das ir im dann / wider die egenannten von Holsten/ vnd alle ire helffere vnd beylegere vnd ire gutere / nach allem ewerm vermogen / hilfflich vnd beystendig seyt / bisz sy vnsern vrteiln gehorsam vnd gewertig sein / vnd den nachgeen / als billich ist / demselben vnserm vszspruch ouch kein comissio / oder befelhnisz die villicht in dem hoffe zu Rome / da wider gescheen / oder susst vszgangen were von rechts wegen / kein irrung noch schaden bringen mag / ♦
Vnd bewise euch dorynne als wir euch des sunderlich wol glauben vnd getrawen / doran vber die gerechtickeit vnd gehorsamkeit die ir doran erfullet / so verdient ir von vns vnd dem heyligen riche grosse danknemkeit / vnd wir wollen das gen euch in allen gut gnediclich erkennen / ♦
Geben zu Tottoz versigelt mit vnserm kuniglichen maiestat insigel / nach Crists geburt viertzehundert iar / vnd dornach in dem funffvndtzweniczigisten iare an dem sunntag alsman singet in der heyligen kirchen oculi in der vasten / vnseres reiche<s> des vngerischen etcetera in dem achtunddreissigisten / des romischen in dem funfftzehenten vnd des behemischen in dem funfften iaren ♦ [1v] |
Vi Sigismund af Guds nåde romersk konge, til alle tider forøger af riget og konge af Ungarn, Bøhmen, Dalmatien, Kroatien etc. tilbyder de ærværdige herrer ærkebiskoppen af Bremen og biskoppen af Hildesheim, vore fyrster og kære, og de højbårne Bernhard, Wilhelm, Bernhard, Otto og Erik hertuger af Braunschweig, Erich og hans brødre, hertuger af Sachsen, og hertugen af Mecklenburg og Otto, Casimir og Vartislav, hertuger af Stettin vore kære slægtninge og fyrster og den ærværdige Paul højmester for Den tyske Orden i Preussen og mesteren for den samme orden i Livland vore kære, og hertil alle herrer, fyrster, grever, frie og ædle, vores og rigets tro mænd og også alle de hæderværdige borgmestre, råder og borgere i stæderne Lübeck, Bremen, Braunschweig, Lüneburg, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Hamburg, Stade og andre hansestæder i Preussen og Livland, indbyggerne i landet Ditmarsken og alle andre stæder, steder med markedsrettigheder og landsbyer og deres indbyggere, hvor de er beliggende i Det hellige Rige, vores og rigets kære tro mænd og undersåtter vor nåde og alt godt.
Ærværdige, højbårne ærede og kære trofaste. Vi har erfaret, at de højbårne Heinrich, Adolf og Gerhard, grever af Holsten, vore kære slægtninge og fyrster forbryderisk sætter sig mod sådan aftale, som de har indgået ved os som øverste dommer og voldgiftsdommer med deres forseglede breve, på grund af sådanne stridigheder, som har været mellem den højbårne fyrste hr. Erik, konge til Danmark, Sverige, Norge etc., vor kære broder på den ene side og dem på den anden side, nemlig om Sønderjylland og andre lande, der hører dertil, og de har bragt sagen for den gejstlige ret, hvilket ikke er passende, og hvilket de ikke kan gøre med rette, hvorved der sker stor uret og skade mod Det hellige Rige og os som deres retmæssige og valgte dommer, og i særdeleshed er det det mod deres svorne ed og skriftlige løfte, som klart lyder på ikke at gøre noget mod vores kendelse og dom, som vi ville udtale og nu har forkyndt, men overholde det og efterkomme det uden nogen indgreb og hindring, hvorved vi og det hellige rige bliver groft fornærmet, skadet og krænket på vor ære.
Og når vi, som vi også er skyldige at gøre for at bevare vores og rigets ære, for rettens skyld farer frem mod de førnævnte Heinrich, Adolf og Gerhard som dem, der har begået krænkelsen og majestætsfornærmelsen, med mindre de afstår fra, undlader og tilbagekalder sådan forbryderisk opsætsighed og upassende fremfærd og kommer til os ved vort kongelige hof for at søge og opfylde retten, hvilken skade de lider derved, når der skal vederfares dem og alle vore og rigets undersåtter ret nok og de ikke skal mangle den, som vi skriver udførligt om i vore breve, og siden vi også har en fuld tillid til Eder som dem, som vi erkender som elskere og beskyttere af os og riget; når det er således, så begærer vi og byder Eder også af romersk kongelig magt i kraft af dette brev, at når den førnævnte vor kære broder til opfyldelse af sin ret, som er tilkendt ham ved vor dom, vil kræve og bede om hjælp og bistand, at I så vil være ham behjælpelig og yde ham bistand mod de førnævnte fra Holsten og alle deres hjælpere og forbundsfæller efter al Eders evne, indtil de adlyder og giver agt på vore domme og efterkommer dem, som det er rimeligt.
Og ingen kommission eller befaling, der måske er sagt derimod ved hoffet i Rom eller udgået andetstedsfra kan med rette fremkalde nogen hindring eller skade mod samme kendelse.
Og beviser I derved, at I er, som vi tror og tiltror Eder, ved den retfærdighed og lydighed, som I opfylder derved, så fortjener I fra os og det hellige rige stor taknemmelighed, og vi vil i nåde lade Eder tilkomme alt godt. Givet i Tottoz forseglet med vort kongelige majestæts segl efter Christi fødsel 1400 år derefter i det 25. år på søndagen, da man i den hellige kirke synger oculi i fasten i vort ungarske etc. riges 38., det romerske 15. og det bøhmiske i det 5. år.