Sigismund af Guds nåde romernes konge, altid ophøjet, konge af Ungarn, Böhmen, Dalmatien, Kroatien o. s. v. sender kongelig nåde og alt godt til de ærværdige mænd:

ærkebiskoppen af Bremen og biskoppen af Hildesheim, fremdeles vore elskede fyrster de berømmelige hertuger af Braunschweig Bernhard, Wilhelm, Otto og Erik, endvidere hertug Erik af Sachsen og hans brødre, hertugerne af Mecklenburg Otto, Casimir, vor allerkæreste frænder og fyrster, hertugerne af Stettin o. s. v., den ærværdige Paul, højmester for Den tyske Orden og mesteren for samme orden i Livland, alle vore elskede og hengivne fyrster baroner og adelige, vores og Det hellige Imperiums trofaste folk; endvidere til de ærværdige borgmestre, rådmænd, borgere og sammenslutninger i byerne Lübeck, Bremen, Braunschweig, Lüneburg, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Hamburg, Stade og andre sammenslutninger i Preussens og Livlands byer, indbyggere og beboere i landet Ditmarschen og øvrige byer, flækker og landsbyer i Det hellige romerske Rige og disses indbyggere, vore og det hellige imperiums elskede, trofaste folk.

Ærværdige, berømmelige, ædle og elskede trofaste folk:

Vi har fået at vide, at de berømmelige fyrster greverne Heinrich, Adolf og Gerhard af Holsten, vore allerkæreste frænder, har søgt tilflugt ved kirkens domstol i modstrid med retten og aftalen imellem hans mildhed vor allerkæreste broder hr. kong Erik af Danmark, Sverige, Norge o. s. v. på den ene side og samme grever på den anden om at stille sig til rette hos os som voldgiftsmand angående landet Sønderjylland og andre forhold; endvidere i modstrid med den af greverne svorne ed om at overholde dommen, som skulle afsiges og er blevet afsagt af os (eller: som er overgået til en retlig kendsgerning). Dermed har de kastet hån på vor domstol, som det på ingen måde eller af ingen grund har været deres ret at afvise eller undvige. Idet de har forsøgt sig med dårlige midler og med hån for rettens sti, har de fornærmet vores ære og skadet Det hellige romerske Imperium.

Derfor sømmer det sig såvel ud fra rettens pligtskyldighed og rimelighed som for bevarelsen af vor ære som af Det hellige romerske Imperiums ret, at der bliver skredet ind imod samme grever i deres egenskab af oprørere imod imperiet, og fordi de har gjort sig skyldige i majestætsfornærmelse, for så vidt som vi holdes i ære; medmindre de tilbagekalder det, som de har bedrevet, slår ind på rettens sti og begiver sig til os og vort hof igen, hvis de vil forelægge en klage.

Derfor opfordrer og befaler vi jer med strengt pålæg og på kejserlig myndighed, at I, som vi kender som utrættelige mht. vor ære og forsvarere for Det hellige Imperiums ret og dettes forkæmpere - medmindre førnævnte grever omgående adlyder vor dom - rejser jer og bør rejse jer imod dem, deres tilhængere og gods, til gunst for enhver anmodning fra den nævnte allermildeste konge af Danmark med henblik på udførelsen af den nævnte af os afsagte dom, som er overgået til en retlig kendsgerning. Hverken på foranledning af et opdrag i den romerske kurie eller på nogen anden befaling kan skade retmæssigt gøres eller hindring stilles i vejen for denne konge. Det er vort håb, at I i denne sag vil benytte alle jeres kræfter, også hvis det kræver væbnet hånd, al jeres magt og formåen og i det hele taget alle tænkelige midler for at bevare retfærdigheden, sandheden, vor ære og Det hellige romerske Riges ret, så at I således fortjener en værdig løn af os og Det hellige romerske Imperium og tak hinsides det, der skyldes af retfærd, og fremdeles at prises på grund af, at I adlyder fuldkomment.

Nærværende skrivelse er under vort majestætssegl til vidnesbyrd. Givet i Tata i Ungarn i Herrens 1425. år på den 12. dag i marts måned i vort 38. regeringsår i Ungarn, vort 15. som konge over romerne og det 5. som konge af Böhmen.