Martin, biskop, Guds tjeneres tjener, til fremtidigt minde. Ydmyge ansøgeres retfærdige ønsker imødekommer og omfatter vi gerne med heldbringende gunstbevisninger. Således er der for nylig blevet vist os en anmodningsskrivelse på vegne af vor allerkæreste søn i Kristus, den berømte kong Erik af Danmark:

den drejede sig om, at selv om han på den ene side og vore elskede sønner, de ædle mænd og brødre greverne af Holsten, Heinrich, Adolf og Gerhard, på den anden engang havde indgået aftale om, at vor allerkæreste søn i Kristus, Sigismund, romernes berømte konge, skulle optræde som opmand, voldgiftsdommer og forligsmand i sagen angående hertugdømmet Slesvig og visse andre territorier, slotte og ejendomme, som kongen siger tilhører ham, og førnævnte brødre siger, tilhører dem med samlet hånd; og selv om nævnte romerske konge i denne sag havde forkyndt en retfærdig voldgiftsdom imellem parterne, idet han frivilligt havde påtaget sig hvervet, og med overholdelse af formalia, opnåede de nævnte brødre alligevel at appelsag om ophævelse af dommen og kompromiset herom blev overdraget af os til vor elskede søn Antonius, presbyterkardinal i Sta. Susannas sogn, til at blive påhørt og lukket med en passende afgørelse. Dette skete under påkaldelse af, at de endnu ikke var fyldt 25 år, og at de havde appelleret dommen. I denne sag siges kardinalen at være nået frem til visse afgørelser imellem parterne, efter at endda nævnte kong Erik er blevet stævnet.

Da fremdeles anmodningsskrivelsen er tilføjet, at sagen, som i anledening af hertugdømmet, territorierne, slottene og besiddelserne vedrører de samme parter, snarere bør behandles som rent verdslig i nærvær af nævnte herre den romerske konge, som mht. at fordele retfærdigheden til selve parterne ikke har været lemfældig eller efterladende, er vi ydmygt på vegne af kong Erik selv blevet anmodet om, at vi værdiges at tage hånd om disse sager med apostolisk godgørenhed. Idet vi imødekommer den ydmyge anmodning, og idet de nævnte forhold tilsiger dette, tilbagekalder vi selve den overdragne sag, hvis status vi nu befaler at være tilpas udtrykt.

Og vi slukker ved nærværende skrivelse fuldkommen den strid, der som følge af opdraget verserer i nærvær af samme kardinal, idet intet af det foregående eller noget som helst andet skal være til hinder herfor. For intet menneske overhovedet skal det være tilladt med overmodig dristighed at bryde eller gå imod dette vort tilbagekaldelses- og ophævelsesdokument. Hvis nogen forsøger herpå, skal de vide, at de styrtes ind i den almægtige Guds og hans apostelhelgnes Peter og Paulus' vrede.

Givet i Rom ved De hellige Apostle den 10. før kalendae i juni i vort pontifikats 8. år.