Martin, biskop, Guds tjeneres tjener, til fremtidigt minde.

Det apostoliske Sædes omsigtsfulde forudseenhed fører indimellem gerninger eller handlinger udført af Det apostoliske Sæde selv eller på dets myndighed tilbage til en tilstand, som om de aldrig havde fundet sted.

Det er for lang tid siden kommet os for øre, at selv om vor allerkæreste søn i Kristus den berømmelige kong Erik af Danmark, på den ene side og vore elskede sønner de ædle mænd og brødre greverne af Holsten, Heinrich, Adolf og Gerhard på den anden, engang havde indgået aftale om, at vor allerkæreste søn i Kristus, Sigismund, romernes berømte konge, skulle optræde som opmand, voldgiftsdommer og forligsmand i sagen angående hertugdømmet Slesvig og visse andre territorier, slotte og ejendomme, som kongen siger tilhører ham, og førnævnte brødre siger tilhører dem med samlet hånd; og selv om nævnte romerske konge i denne sag havde forkyndt en retfærdig voldgiftsdom imellem parterne, idet han frivilligt havde påtaget sig hvervet, og med overholdelse af formalia, opnåede de nævnte brødre alligevel, at appelsag om ophævelse af dommen og kompromiset herom blev overdraget af os til vor elskede søn Antonius, presbyterkardinal i Sta. Susannas sogn, til at blive påhørt og lukket med en passende afgørelse. Dette skete under påkaldelse af, at de endnu ikke var fyldt 25 år, og at de havde appelleret dommen. I denne sag siges kardinalen at være nået frem til nogle afgørelser imellem parterne.

Således tilbagekalder vi af visse fornuftige årsager, der bevæger vort sind hertil, disse overdragne sager, hvis status vi befaler skal være passende udtrykt med nærværende skrivelse, til os, og vi bringer strid, som kunne menes at versere for kardinalen på grund af kommissoriet, til ophør ved nærværende brev, idet ingen apostoliske konstitutioner eller forordninger, præmisser og øvrige ting skal stå herimod.

For intet menneske overhovedet skal det være tilladt med forvovet dristighed at bryde eller gå imod denne vor tilbagekaldelsesskrivelse og ophævelse. Hvis nogen prøver på dette, skal de vide at have pådraget sig den almægtige Guds og hans apostles, helgenerne Peter og Paulus, vrede.

Givet i Rom ved De hellige Apostle 10. dag før kalendae i juni i vort pontifikats ottende år.