Tekst efter A
[1r] | Martinus episcopus servus servorum dei ad futuram rei memoriam ♦
Justis supplicum votis libenter annuimus illaque favoribus prosequimur oportunis ♦
Sane pro parte carissimi in Christo filii nostri Erici regis
Dacie illustris nobis nuper exhibita petitio continebat quod licet olim
postquam inter eum ex una ac dilectos filios nobiles uiros
Henricum
Adolphum et Gerardum fratres comites
Holsatie super ducatu sleswicensi ac quibusdam aliis terris
castris et possessionibus que rex ad se necnon fratres predicti communiter ad eos
spectare dicebant ex altera partibus materia fuerat questionis exorta / ipsi super
premissis in carissimum in Christo filium nostrum Sigismundum regem
romanorum illustrem tanqum in arbitrum et arbitratorem et amicabilem
compositorem compromisissent / dictusque romanus rex huiusmodi arbitrio in se sponte
suscepto ac illius forma servata equam super hiis inter partes ipsas arbitralem
sententiam
Cum autem sicut eadem petitio subjungebat causa que occasione ducatus
terrarum castrorum et possessionum hujusmodi partes contingit easdem mere prophana
et
coram dicto romano rege qui in ministrando partibus ipsis justitie complemento
negligens uel remissus non fuit potius ventilanda existat / pro parte ipsius Erici
regis nobis fuit humiliter supplicatum ut super hiis oportune providere de
benignitate apostolica dignaremur . nos itaque hujusmodi supplicationibus inclinati
et premissis suadentibus ipsam commissam causam
Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre advocationis et extinctionis infringere uel ei ausu temerario contraire . siquis autem attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se noverit incursurum ♦
Datum Rome apud sanctos apostolos x kalendas junii pontificatus nostri anno octavo ♦
Martin, biskop, Guds tjeneres tjener, til fremtidigt minde. Vi imødekommer gerne supplikanternes retfærdige ønsker og omfatter dem med gunstig tjeneste. Sandelig er der for nylig på vegne af vor allerkæreste søn i Kristus Erik, Danmarks strålende konge, indleveret en ansøgningssrivelse af følgende indhold:
selv om han på den ene side og vore elskede sønner de ædle mænd og brødre greverne af Holsten, Heinrich, Adolf og Gerhard på den anden engang havde indgået aftale om, at vor allerkæreste søn i Kristus Sigismund, romernes berømte konge, skulle optræde som opmand, voldgiftsdommer og forligsmand i sagen angående hertugdømmet Slesvig og visse andre territorer, slotte og ejendomme, som kongen siger tilhører ham og førnævnte brødre siger, tilhører dem med samlet hånd; og selv om nævnte romerske konge i denne sag havde forkyndt en retfærdig voldgiftsdom imellem parterne, idet han frivilligt havde påtaget sig hvervet, og med overholdelse af formalia, opnåede de nævnte brødre alligevel, at appelsag om ophævelse af dommen og kompromiset herom blev overdraget af os til vor elskede søn Antonius, presbyterkardinal i Sta. Susannas sogn, til at blive påhørt og lukket med en passende afgørelse. Dette skete under påkaldelse af, at de endnu ikke var fyldt 25 år, og at de havde appelleret dommen. I denne sag siges kardinalen at være nået frem til visse afgørelser imellem parterne.
Men da samme ansøgningsskrivelse gjorde rede for, at sagen, som vedrører samme parter i anledning af hertugdømmet, landene, slottene og besiddelserne, er rent verdslig og snarere bør føres for den romerske konge, som ikke har været lemfældig eller efterladende mht. at tildele parterne fuld retfærdighed, er vi ydmygt blevet ansøgt på selve kong Eriks vegne, om vi vil værdiges med apostolisk godgørenhed at drage omsorg for det ovenstående.
Idet vi imødekommer den ydmyge anmodning, og idet de nævnte forhold tilsiger dette, tilbagekalder vi selve den overdragne sag, hvis stilling vi nu befaler at være tilpas udtrykt. Og vi slukker ved nærværende skrivelse derfor fuldkommen den strid, som verserer i nærvær af kardinalen som følge af opdraget, idet intet af det foregående eller noget som helst andet skal være til hinder herfor.
For intet menneske overhovedet skal det være tilladt med forvovet dristighed at bryde eller gå imod denne vor tilbagekaldelsesskrivelse og ophævelse. Hvis nogen prøver på dette, skal de vide at have pådraget sig den almægtige Guds og hans apostles, helgenerne Peter og Paulus, vrede.
Givet i Rom ved De hellige Apostle 10. dag før kalendae i juni i vort pontifikats 8. år.