1426

Dato	Sted	Regest
1426. 7. januar	Århus	Mikael Nielsen, præst i Højen, erklærer sammen med fem andre, at Mikael Rubo, der var på pilgrimsrejse til Vadstena, gav halvdelen af sin gård i Sankt Olufs sogn i Århus til domkapitlet for sin årtid, som skal holdes i domkirken.
1426. 7. januar	Århus	Bispeofficialen i Århus tildømmer domkapitlet sammesteds den halve gård i byen, som Mikael Rubo havde testamenteret det.
1426. 21. januar	Rom	Franciscus de Conzieu, ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester kvitterer biskop Ulrik Stygge i Århus for betaling af resten af hans servispenge og en af de mindre afgifter (36 floriner, 36 solidi, 7 denarer), gennem Cosimo og Lorenzo de’ Medici.
1426. 26. januar	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Århus at bekræfte Niels Rød som abbed i Glenstrup kloster, hvis han finder ham egnet hertil. Niels Rød havde allerede i nogen tid besiddet denne post, som han var blevet tildelt af den tidligere biskop i Århus, Bo, efter den tidligere abbed Pouls død.
1426. 27. januar	Verchen	Otto 2. og Kasimir 5., hertuger af Stettin, slutter et tiårigt forbund med Christoph og Wilhelm, fyrster af Wenden, herrer til Werle, Wartislaw 9. og Barnim 7., hertuger af Pommern-Wolgast, Barnim 8. og Swantibor 4., hertuger af Pommern-Rügen, Bogislaw 9., hertug af Pommern-Stargard, samt Johann og Heinrich, hertuger af Mecklenburg, til gensidig hjælp - dog ikke imod kirken, det romerske rige, kong Erik 7. af Pommern og landet Mecklenburg. Forbundsaftalen indeholder følgende seks bestemmelser: 1) Såfremt der allerede nu er eller senere opstår splid imellem nogle af de førnævnte herrers herrer, skal en anden herre, hvem sagerne ikke angår, have i opdrag at bistå den, som bliver anklaget for noget, med juridisk hjælp imod den, som anklager, således at der inden for fire uger kan komme en afgørelse ved retten. Såfremt det ikke er muligt for de førnævnte herrer at nå frem til en afgørelse ved retten inden for fire uger, skal der erklæres krig mod den, som anklager. Ydermere skal vedkommende være forbundsfællernes fjende. Samtidig skal den, som er blevet anklaget, have hjælp af forbundsfællerne med lande, folk og al deres magt. Såfremt der opstår splid imellem de førnævnte forbundsfæller, skal en anden herre, hvem sagen ikke angår, i fællesskab med forbundsfællernes råder have i opdrag at skabe enighed imellem forbundsfællerne, således at spliden kan bilægges. 2) Hvad angår den tvist, som findes imellem hertug Otto og hertug Kasimir på den ene side og deres slægtninge Christoph og Wilhelm, fyrster af Wenden, på den anden side, skal den stå i bero i de næste ti år, således at der er fuldkomment venskab imellem dem. 3) Såfremt de førnævnte herrer i fællesskab drager i krig og vinder slotte eller krigsbytte, skal slottene og krigsbyttet deles efter mandtal, dog således at den herre, hvis område ligger tættest på det vundne slot, skal have mulighed for at overtage det pågældende slot efter forbundsfællernes råders accept og formedelst en passende pengesum til hver af de andre forbundsfæller. 4) Såfremt en eller anden søger at skade de førnævnte forbundsfæller ved rov eller brand i forbundsfællernes herrers lande eller ved at angribe forbundsfællernes lande eller ved at belejre forbundsfællernes slotte, skal de andre forbundsfæller straks komme den forbundsfælle, som udsættes for noget sådant, til undsætning. De andre forbundsfæller skal imidlertid selv bære omkostningerne for denne undsætning, og det skal ske på de andre forbundsfællers eget ansvar. 5) Såfremt en forbundsfælle beder en anden forbundsfælle om at hjælpe med 40, 50 eller flere bevæbnede mænd, skal den anden forbundsfælle gøre det, dog således at den, som beder om hjælp, skal betale for den andens kost, når den anden forbundsfælle når grænsen til forbundsfællens land. 6) Selvom en eller flere af de førnævnte herrer alligevel ikke ønsker at indgå i det førnævnte forbund, skal forbundsaftalen stadig bestå og være fuldstændig gældende for dem af de førnævnte herrer, som besegler den.
1426. 1. februar	Rom	Pave Martin 5. bemyndiger Gerardus de Boeriis fra Firenze, som opholder sig i Lübeck, til at modtage det pavelige kammers indtægter i de tre nordiske riger og adskillige tyske stifter fra de dér delegerede kollektorer og subkollektorer og pålægger ham at udfærdige to offentlige dokumenter for hver indbetaling, ét som kvittering til indbetaleren, og ét, som skal sendes til det pavelige kammer hurtigst muligt. Bemyndigelsen gælder for tre år.
1426. 2. februar		Broder Bi, væbner, giver sin hustru Johanne Pedersdatter 200 mark penninge i morgengave. For denne sum penge pantsætter han et antal gårde i Småland og Halland til sin hustru. Såfremt Broder Bi og hans hustru får børn, skal morgengaven være børnenes mødrene og ikke fædrene arv. I det tilfælde de to ikke får nogen børn, skal den, der lever længst, have morgengaven.
1426. 5. februar		Biskop Johannes af Lübeck indstifter et vikariat efter ønske fra domprovsterne Bertoldus Dives i Lübeck og Nicolaus Sacchow i Slesvig som eksekutorer af testamentet efter Johannes Hertze, kannik i Mainz.
1426. 14. februar		Klaus Nielsen, foged på Åstrup, Henrik (Klausen) Smalsted, Thomas Thordsen (Vognsen af Hørbylund) og Kristian Jensen erklærer, at de i henhold til kongebrev har indført fru Inger Hermansdatter (Pennow) i en gård i Brønderslev.
1426. 16. februar	Rom, Santi Apostoli	Anders Bondesen, magister fra Västerås (eller måske snarere Aarhus) stift havde fået dispensation til skønt præstesøn at blive viet til alle grader; han får nu bekræftelse på, at det også gælder til kanonikater, præbender og andre embeder ved hovedkirkerne.
1426. 18. februar	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jacobus Bonow, klerk fra Roskilde stift, om at få det overdraget til den pavelige auditør Bartholomeus Guischardi at give ham ny provision på et evigt vikariat i sognekirken i Vilmnitz på Rügen i Roskilde stift (ledigt efter Gerhardus Bokholts død), som han opnåede efter præsentation af kirkens lægpatron Predbjørn Podebusk, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Garz på Rügen og ventebrev, såfremt det i processen om vikariatet mellem Jacobus Bonow og Nicolaus Tzernyn viser sig, at ingen af dem har retten til vikariatet.
1426. 21. februar		Joachim Breide erklærer, at han ønsker at tilbagelevere gården og byen Oldenburg til Heinrich, Adolf og Gerhard, hertuger af Holsten. Herfor kræver han den sum tilbagebetalt af de holstenske hertuger, for hvilken de havde pantsat ham gården og byen Oldenburg.
1426. 23. februar		Pptegnelse om, at bl.a. Anders Bondesen fra Aarhus stift får den første tonsur.
1426. 25. februar	Rom, Santi Apostoli	Paven befaler biskopperne i Adria og Ratzeburg og provsten i Lübeck at overdrage dekanatet i Eutin til kanniken sammesteds Nicolaus Janen de Oldenburg, skønt han forud fører proces om kanonikatet og præbenden og har fået provision på kanonikat og en større præbende i Butzow og et andet beneficium, som biskoppen og domkapitlet i Slesvig og abbeden og konventet i Doberan har ret til at besætte.
1426. 26. februar		Thormod Lund i Tøstrupgård, formentlig i Tøstrup sogn (nu ty. Toestorf), Slies herred, sælger sit gods i Lille Solt (nu ty. Kleinsolt), Ugle herred, til Johan Snelling, forstanderen for Helligåndshuset i Flensborg.
1426. 27. februar	Odense Sortebrødrekloster	Kong Erik 7. af Pommern erklærer på rettertinget, at Mads Andersen (Bølle), Erik Andersen (Bølle), Tue Tuesen Hardenberg, Peder Markmand, Knud Pallesen, Mads Hvas og Jens Stolm i fællesskab har lovet hr. Aksel Pedersen (Thott), hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hr. Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), Sten Basse og Erik Eriksen (Banner), at en adelsfrøken ved navn Margrete eller andre på hendes vegne aldrig skal skade hr. Aksel eller hans arvinger for den sag, at han havde fået hende dømt efter landsloven, så han var berettiget til at tage hendes liv.
1426. 4. marts	[Ribe]	Hans Skelle har solgt og skødet sit gods i Højrup, Hviding herred, til hr. Anders Brok, kannik i Ribe. Anders Brok havde tilbudt Hans (Gerharsen) Skelle og hans arvinger genkøb på det samme, men det havde Hans Skelle givet afkald på og erklæret det åbne brev dødt.
1426. 6. marts	Rom	Optegnelse om, at paven udnævner den tidligere ærkebiskop i Uppsala Jens Gerekesen (Lodehat) til biskop i Skalholt, da han tålmodigt har båret sin straf og levet hæderligt, og det nye embede desuden er fattigt og i et barbarisk land, og han næsten intet har at leve af.
1426. 7. marts	Rom	Præsten Henrik Witte fra Odense stift får sognekirken i Lantkerken (på Femern)
1426. 23. marts	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, som lægfolk har patronatsretten til, og som er ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, selvom Petrus Voget i forvejen har pavelig provision på Skt. Jørgens kapel i Burg sogn. Johannes Keding døde for så lang tid siden, at overdragelsesretten til kirken er tilfaldet pavestolen, selvom Johannes Rutze, præst i Odense stift, uretmæssigt har haft kirken i over to år, men mindre end ti år.
1426. 2. april	Viborg slot	Ridder Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, meddeler hansekøbmændene i Reval, at der ikke eksisterer nogen fred mellem kong Erik 7. af Pommern og russerne. Af denne årsag beder Krister Nilsson hansekøbmændene i Reval, som plejer at have med russerne at gøre, om at holde sig fra floden Neva, om ikke at styrke Guds og kong Eriks fjender og om ikke at rejse via kong Eriks farvande, havne eller strande. Såfremt hansekøbmændene i Reval vælger at handle imod Krister Nilssons bøn, kan han ikke garantere for deres sikkerhed.
1426. 3. april	Åbo sysselting	Tingsvidne af Åbo sysselting om, at (Niels Stigsen (Munk)) Mus af Brusgård forkyndte indløsning af forskelligt gods i Galten herred, som hr. Lars Uffesen (Hvide) havde i pant af hr. Klaus (Godskalksen) Limbek, og om hvilket Mus havde ført retssag med Lars Thomsen (Vestenie).
1426. 10. april	Sjællands landsting	Herlug Nielsen, ridder og landsdommer på Sjælland, og seks andre mænd vidimerer Anders Andersens skødebrev af 1415. 1. maj om mageskifte mellem ham og hans hustru, Gyde Ingversdatter.
1426. 19. april	Rom	Pave Martin 5. pålægger efter supplik af Johannes Croeger, præst fra Cammin stift, biskoppen i Adria, abbeden i Kolbatz kloster i Cammin stift og ærkedegnen i Rostock i Schwerin stift at eksekvere den dom, der blev fældet over Arnoldus Sveni, der hævder at være sognepræst i Kasnevitz på Rügen i Roskilde stift, ifølge hvilken han skulle tilbagebetale Johannes Croeger en sum penge samt sagsomkostningerne.
1426. 21. april	Århus	Den kongelige foged i Århus bevidner sammen med tre rådmænd og to borgere, at Bodil, enke efter Oluf Pedersen, solgte Dueholm Kloster en fjerdedel af en saltkedel på Rønnerne på Læsø
1426. 23. april	Ålborg	Erik Eriksen, høvedsmand på Ålborghus, indstifter et alter til Sankt Anna ved Vor Frue kirke i Ålborg.
1426. 23. april	Vor frue kirke i København	Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, kasserer på ny de bestemmelser, han 28. juni 1423 havde vedtaget imod valget af Heinrich von See til biskop i Slesvig, hvorved han nedlagde forbud imod at anerkende denne som biskop i Slesvig og lod bispestolens indtægter beslaglægge, indtil sagen var afgjort ved den pavelige domstol; han havde allerede ved provincialkonciliet i København i 1425 kasseret bestemmelserne.
1426. 1. maj		Johannes Wunstorp, underkollektor i Lübeck, Ratzeburg og Slesvig stift under Joachim Moltzan, kollektor i kirkeprovinsen Bremen og Cammin og Slesvig stift, kvitterer på det apostolske kammers vegne biskop Johannes af Lübeck for 40 lybske mark.
1426. 3. maj	Langeland	Jes Andersen (Mylting) i Egeløkke har solgt og skødet al sin ret i Voved til hr. Esger Jensen (Brok) i Assendrup. Han erkender at have fået fuld betaling til sin tilfredshed.
1426. 7. maj	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Witte, præst i Odense stift, om provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, som indtraf for så lang tid siden, at overdragelsesretten til kirken er tilfaldet pavestolen.
1426. 8. maj	Edinburgh	Kong James 1. af Skotland udnævner tre gesandter til at forhandle med Kong Erik eller dem, han befuldmægtiger, og til at slutte en endelig og varig fred mellem rigerne.
1426. 14. maj	Rom	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tideman, klerk i Odense stift, om provision på sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Snippens død.
1426. 21. maj		Hr. Peder Iversen pantsætter en gård vest for kirken i Balle (Hids herred) til en ukendt.
1426. 21. maj		Et tingsvidne om, at fru Karen har givet en fjerdedel af den jord, der hører til Hvinningdal, til Balle kirke.
1426. 22. maj	Roskilde	Bertold Olufsen, borger i Roskilde, skøder sin gård med to boder i Roskilde sankt Olai sogn til Konrad Guldsmed.
1426. 22. maj	Roskilde byting	Tingsvidne af Roskilde byting om Bertold Olufsens skødning af sin gård med to boder i Roskilde sankt Olai sogn til Konrad Guldsmed.
1426. 22. maj	[Køge]	Bent Nielsen, bymand i Køge, sælger og skøder jord til hr. Niels Jensen, sognepræst i Køge. Jordstykket strækker sig i bredde fra nordsiden af Bent Nielsens egen gård, hvor han selv bor, til Skt. Gertruds boder og jord og i længde fra præstegården til det stræde, der ligger vest for den omhandlede jord. En del af jorden har Bent Nielsen arvet efter sin hustrus far, og en del af jorden har han selv købt. Han erkender at have fået fuld betaling for jordstykket fra Niels Jensen.
[1426 - 1439]		Kong Erik 7. af Pommern giver Niels Overgård, borgmester i Viborg, og hans arvinger frihed og frelse på deres gods.
1426. 29. maj	Maribo kloster	Simon Henriksen (Prip) og Jens Henriksen (Prip), brødre, stadfæster deres fader Henrik Prips og morbroder Niels Eriksens salg af Kyse gods til dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern og skøder det til Maribo kloster, til hvilket dronningen og kongen havde givet det. De har oppebåret 1500 mark lybsk i stralsundske penge af klostret som betaling for fem sjettedele af afståelsessummen; den sidste sjettedel skal Ivan Henriksen (Markmand) og Knud Nielsen (Dyre) have på deres moders vegne. Til gengæld skal klostret holde årlige sjælemesser for deres fader, morbroder og alle deres forfædre.
1426. 31. maj	Ribe	Niels Lavesen af Nielsby skylder Anders Jensen Skeel og hans arvinger 100 lødige mark og pantsætter derfor sit gods i Åstrup sogn i Gørding og Malt herreder til Anders Jensen Skeel. Hvis han eller hans arvinger vil løse det pantsatte gods, skal det forkyndes på tre ting inden midsommer, og pengene skal betales den næstfølgende Mikkelsdag (den 29. september).
1426. 2. juni	Bornhöved	Joachim og Benedictus v. Kühren sælger med de slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhards samtykke landsbyen Meynerstorp til Johann (Schele), biskop i Lübeck, for 474 mark i gode lybske penninge.
1426. 2. juni	Bornhöved	De slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhard bekræfter Joachim og Benedictus v. Kührens salg af landsbyen Meynerstorp til Johann (Schele), biskop i Lübeck.
1426. 4. juni		Det pavelige kancellis optegnelse om at Petrus Voget har fået sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift og ikke skal betale annater deraf.
1426. 5. juni	Ålborg Vor Frue kirke	Biskop Lave af Viborg vidimerer sammen med syv andre gejstlige Erik Eriksens fundats for sankt Annæ alter i Ålborg Vor Frue kirke af 1426. 23. april.
1426. 6. juni	Lund	Ærkebiskop Peder af Lund og kapitlet sammesteds afgør striden mellem ærkedegnen Jens Povlsen og kirkeværgerne i Västra Sallerup om indtægterne af en gård i Eslöv. Hvis nogen krænker afgørelsen uden at dokumentere bedre adkomst til gården, ifalder vedkommende straks kirkens band.
1426. 15. juni	Rom, Santi Apostoli	Paven stadfæster efter kong Eriks begæring den af biskop Aslak (Bolt) i Bergen i henhold til et pavebrev af 1421 26. nov. (nr. 1379) foretagne omdannelse af Munkeliv benediktinerkloster til et birgittinerkloster og dets overdragelse til brødre og søstre fra Maribo kloster.
1426. 17. juni	Sankt Nikolaj kirke i Wyk på Før	Syvherredsvedtægten. Vedtægten indeholder 23 lovartikler, som blev vedtaget i Sankt Nikolaj kirke i Wyk på Før af en forsamling bestående af de syv nordfrisiske herreder Pelvorm herred, Beltring herred, Viriks herred, Før Østerherred, Sild herred, Horsbøl herred (Viding herred) samt Bøking herred i nærværelse af hæderlige folk fra Edoms herred og Lundebjerg herred samt af Magnus Haysen på hertug Heinrich af Slesvigs vegne. Artiklerne 1-4 indeholder bestemmelser om arv: I artikel 1 bestemmes det, at bedsteforældre kun skal arve halvdelen efter deres afdøde børnebørn. I artikel 2 bestemmes det, at brødrebørn skal stå i broderens sted, og at søsterbørn skal stå i søsterens sted. I artikel 3 bestemmes det, at den ene halvdel af godset skal gå i arv på faderens side, mens den anden halvdel af godset skal gå i arv på moderens side indtil det fjerde led. Derefter skal man ikke arve. I artikel 4 bestemmes det, at såfremt både halvsøskende og helsøskende er arveberettigede, skal halvsøskende have halv arv, mens helsøskende skal have hel arv. Artikel 5 indeholder bestemmelser om drab. Således bestemmes det, at såfremt en mand slår en anden mand ihjel, og såfremt misdæderen derefter dør, skal misdæderens frænder have hans hovedlod i forvaring. Skulle det derefter ske, at misdæderens frænder ikke ydede erstatning til den myrdedes frænder inden for år og dag, skal misdæderens hovedlod gå til den rette arving. Artikel 6 indeholder bestemmelser om husfred og plovfred. Således bestemmes det, at der skal holdes husfred og plovfred, således som forfædrene gjorde det. Hvis en person, som har brudt den førnævnte fred, får husly eller hjælp af en anden person, så er den anden person ligeså skyldig, som den person, der har brudt freden. Artiklerne 7-8 indeholder bestemmelser om vold: I artikel 7 bestemmes det, at enhver, som på uærlig vis eller efter indgåelse af et forlig slår en anden mand, skal være æreløs. Voldsmanden skal således ikke nyde nogen fred i de syv herreder. Endvidere skal voldsmandens frænder bøde 24 engelske pund til offeret. I artikel 8 bestemmes det, at enhver, som slår eller sårer en anden mand med et mindre våben såsom en armbrøst, en dolk eller en tveægget kniv eller med et usædvanligt våben, skal bøde dobbelt til offeret samt til herskabet. Artikel 9 indeholder bestemmelser om vraggods. Således bestemmes det, at der ikke må være vraggods (i den forstand at man ikke må beholde det gods, som skyller ind på stranden). Desuden bestemmes det, at der ikke må transporteres vraggods fra det ene herred til det andet. Derimod skal man returnere vraggodset til ejermanden uden nogen form for svig eller hindringer. Artiklerne 10-11 indeholder bestemmelser om køb og salg af land: I artikel 10 bestemmes det, at både køb og salg af land skal forkyndes offentligt. Endvidere bestemmes det, at handel på landet skal være tilladt. Endelig bestemmes det, at køb og salg af land skal kunne annulleres. I artikel 11 bestemmes det, at salg af land kan annulleres. I så fald skal sælger tilbagebetale købssummen til køber med rede penge, med okser eller med heste. Artiklerne 12-23 indeholder bestemmelser om bodeling: I artikel 12 bestemmes følgende: En mand har fire døtre. Han tager sig en hustru, som har en datter. De får to døtre sammen. Faderen og moderen dør. Den ene af de to døtre dør. Den afdøde datter havde en levende helsøster og en halvsøster på moderens side og fire halvsøstre på faderens side. I denne situation skal man dele arven i to halvdele. Den ene halvdel skal gå til døtrene på moderens side, uagtet disse indbyrdes er halvsøstre, thi således foreskriver områdets gamle landret. Den anden halvdel skal gå til døtrene på faderens side, nemlig til helsøsteren og de fire halvsøstre, og enhver af halvsøstrene skal have lige så meget af arven som den afdødes helsøster, uagtet de fire kun er halvsøstre. Såfremt en af de fire halvsøstre er død, men har efterladt sig et barn, arver barnet det, som barnets afdøde moder skulle have arvet. Såfremt dette barn er død, og der er børnebørn, arver børnebørnene intet, medmindre det også kun er de andre søstres børnebørn, som er i live. I dette tilfælde skal alle børnebørn arve i fællesskab. Såfremt den anden søster, som altså var den afdøde datters helsøster, og som havde en halvsøster på moderens side og fire halvsøstre på faderens side, dør, skal man dele arven i to, således at halvsøsteren på moderens side får lige så meget som de fire halvsøstre på faderens side. I artikel 13 bestemmes følgende: Hvis en kvinde gifter sig med en mand, som i forvejen har en søn eller en datter, og hvis kvinden og manden sammen får et barn, og hvis både manden og deres fælles barn dør, skal mandens første barn have lige så meget af arven som moderen til det afdøde barn. Såfremt mandens første barn dør, men barnet efterlader sig børn eller børnebørn, skal børnene arve på samme måde som faderens første barn. I artikel 14 bestemmes følgende: Hvis en kvinde og en mand har børn sammen, hvor mange det end måtte være, og alle disse børn på nær ét dør, hvad enten det er en dreng eller en pige, og hvis faderen eller moderen derefter dør, skal barnet arve lige så meget som den af forældrene, der stadig lever. I artikel 15 bestemmes følgende: En halvbror arver efter en halvbror før farbror, faster, morbror og moster. Endvidere arver en halvbror eller halvbroderens barn før bedstemor og bedstefar. I artikel 16 bestemmes følgende: En mand har en halvsøster på faderens side og en halvsøster på moderens side. Manden dør, og den ene halvsøster på enten faderens eller moderens side dør og efterlader sig et barn. Nu skal barnet arve lige så meget efter den afdøde mand som den afdøde halvsøster. I artikel 17 bestemmes følgende: Hvis en kvindes mand dør, og hvis kvinden kun har én datter på det tidspunkt, hvor manden dør, skal man dele arven lige over imellem kvinden og datteren. I artikel 18 bestemmes følgende: Hvis en kvindes mand dør, og hvis kvinden har to levende døtre, og hvis den ene datter dør derefter, skal moderen have en del af arven efter den afdøde datter, og den anden datter skal have den anden del af denne arv. I artikel 19 bestemmes følgende: Såfremt en mand og en kvinde har børn, få eller mange, og alle børnene dør, og såfremt en af dem arver noget, skal denne arv være i deres frænders forvaring, indtil enten manden eller kvinden dør. I artikel 20 bestemmes følgende: Såfremt en mand og en kvinde har børn sammen, og såfremt kvinden dør, må manden, inden han skal dele arven med børnene, tage en halv søsterpart fra. Dette må en kvinde imidlertid ikke gøre. Kvinden må efter behag tage en veludstyret seng, et hestespand, et par okser eller den bedste hest. I artikel 21 bestemmes følgende: En person har en farbror, en faster, en morbror og en moster. Ingen af disse har børn, som kan arve efter dem. Personen har en nevø. Nu spørger personen, om også en nevø eller en niece kan arve. Svaret er nej. En farbror er faderens bror. Derfor tilfalder arven personen og ikke personens nevø eller niece. I artikel 22 bestemmes følgende: En mand har ikke andre arvinger end sin fars halvsøster og sin fars helbrors søn. Faderens halvsøster er nu at sidestille med en halvfætter, og faderes helbrors søn er nu at sidestille med en helfætters søn. Når manden dør, arver halvfætteren det hele. Helfætterens søn arver intet. I artikel 23 bestemmes følgende: En kvinde havde en datter, og en mand havde en søn. Manden giftede sig med kvindens datter, og kvinden giftede sig med mandens søn. For de børn, som kommer heraf, er følgende udsagn korrekt: Min bedstefar er gift med min søster, min bedstemor er gift med min bror. Hvad angår arv, skal en stedfar arve kvindens mands gods, en stedmoder skal arve hustruens gods.
1426. 18. juni		Fru Katrine Rudsdatter skænker Sorø kloster gods i Mullerup og Rye mod sjælemesser for sig selv, sin mand og deres børn.
1426. 21. juni	Albue Havn	Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget domkapitlet i Lund det gods i Önsvala i Bara herred, som hr. Jakob Jensen (Galen) af Markie, ridder, tidligere har givet det.
1426. 21. juni	Albue Havn	Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Peder Nielsen (Bing) af Assartorp en gård i Önsvala i Bara herred, som domkapitlet i Lund havde gjort krav på
1426. 3. juli		Det pavelige kancellis optegnelse om at Henricus Witte har fået sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift og ikke skal betale annater deraf og heller ikke skal betale for indførslen i registraturen.
1426. 9. juli	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. skriver til Niels Tuesen, kannik i augustinerklostret i Vestervig. Efter den tidligere provst i Vestervig kloster Peder Pedersens frivillige resignation valgte konventet Niels til provst, og biskop Peder i Børglum bekræftede valget, skønt ordinationsretten til alle klosterprovstier er reserveret paven. Siden er der ført proces om provstiet mellem Niels og Hagen Friis, som hævdede at provstiet tilfaldt ham, og på Niels' anmodning overdrog paven sagens afgørelse til sin kapellan og auditør Cunczo de Zwola, som imidlertid ikke nåede frem til en afgørelse; Niels har derfor anmodet om, at paven vil tage hånd om sagen. Paven fjerner enhver inhabilitet fra Niels, og pålægger ham at opgive provstiet.
1426. 9. juli	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. skriver til sin kapellan og auditør Cunczo de Zwola. Først beskrives sagsforholdet i pavens brev af samme dag, DD 1426. 9. jul., nr. 14260709001. Herpå følger at Hagen Friis ifølge flere ikke har nogen ret til provstiet i Vestervig, og at provstiet derfor står ledigt, hvad end det skyldes Peder Pedersens frivillige resignation eller Jens Pedersens død, og paven pålægger derfor Cunczo at undersøge om det forholder sig således, og i givet fald overdrage provstiet i Vestervig kloster til Niels Tuesen, når denne har givet afkald på det.
1426. 10. juli	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, kannik i Slesvig, om provision på sognekirken i Pronstorf i Lübeck stift, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
1426. 15. juli		Jens (Andersen) Grim (Has) i Tosterup, ridder, overlader mod et lån på 223 lødige mark sin halvbroder hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder, al det ret til Dronningholm o.a., som er tilfaldet eller vil tilfalde ham efter deres moder eller søskende. Anders Nielsen – og efter ham hans hustru, Margrete, datter af Heneke Bekman – skal have godset i fri besiddelse for deres livstid, eller indtil enken gifter sig igen. Herefter skal ret og gods vende tilbage til Jens Grim eller hans arvinger uden yderligere godtgørelse.
1426. 22. juli		Hr. Jens (Andersen) Grim (Has) af Tolstrup, ridder, pantsætter alt det gods i Djurs Sønder herred, som han med sin hustru (Katrine Jensdatter (Rud)) arvede efter (Herlug) Brimle, til Jens Jensen (Godov) af Hessel for 50 nobler.
1426. 29. juli	Bergen	Udsendte forhandlere stadfæster på kongerne Eriks og Jakob 1. af Skotlands vegne den traktat om afståelse af Man og Hebriderne mod en årlig afgift samt undersåtternes indbyrdes forhold, der blev sluttet i Perth i 1266 og fornyet i Invernes i 1312.
1426. 19. august	[Ribe]	Hans (Gerhardsen) Skelle skylder Jens Iversen af Høgelund tyve lybske mark. Derfor foretager han en frempantsætning til Jens Iversen af gods, som han har i pant af Johan Lille i Hygum i Frøs herred.
1426. 26. august og 1. oktober	Genazzano og Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Niels Søbo, kannik i Ribe, om at få overdraget provstiet i Vardesyssel, som ventes at blive ledigt ved Otto Boesens frivillige resignation, og giver tilladelse til at forene dette embede med kanonikat, præbende og messe, som han allerede besidder i Ribe.
1426. 27. august	Genazzano	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i Wrocław, ledigt ved Johannes Snydewints død, skønt han i forvejen har flere andre (tyske) embeder.
1426. 8. september	Haderslev	Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af hr. Lyder Kabel et adelsbrev til dennes svend Poul Jensen, som får sin herres våben samt skattefrihed for sig og sine efterkommere, dog kun for fire bestemte gårde og med forbehold for krongods og købstadsgods.
1426. 22. september	Lübeck	Hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg forpligter sig til at udruste soldater til den nært forestående krig mod kong Erik 7. af Pommern. Hansestæderne Lübeck, Hamburg og Stralsund forpligter sig til at stille med hver 500 bevæbnede mænd, mens hansestæderne Rostock, Wismar og Lüneburg forpligter sig til at stille med hver 300 bevæbnede mænd. Såfremt krigen endnu ikke er afsluttet i sommeren 1427, forpligter hansestæderne sig til hver især at fordoble antallet af deres udsendte soldater.
1426. 22. september	Lübeck	Hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg slutter et forbund til gensidigt forsvar i den nært forestående krig mod kong Erik 7. af Pommern. I forbundstraktaten er indføjet den bestemmelse, at rådet i Stralsund ikke skal erklære kong Erik krig før den 14. oktober 1426. Endvidere skal nærværende forsvarsforbund også gælde, såfremt en eller flere af forbundsfællerne kommer i krig med andre parter som følge af den nært forestående krig.
1426. 27. september	Lübeck	Hertugerne Heinrich, Adolf og Gerhard af Slesvig indgår et forbund med hansestæderne Lübeck, Stralsund, Hamburg, Rostock, Wismar og Lüneburg imod kong Erik 7. af Pommern. De slesvigske hertuger forpligter sig til følgende: 1) De slesvigske hertuger skal hjælpe de nævnte hansestæder i krigen mod kong Erik - både til lands og til vands, såfremt der er behov for det, og enhver af hertugernes mænd skal tjene hertugerne i denne sag. 2) Hverken hertugerne eller hertugernes mænd må forlige sig eller slutte fred med kong Erik, så længe krigen varer. Ej heller må der indgås våbenhvile med kong Erik uden de nævnte hansestæders samtykke. 3) Såfremt de nævnte hansestæder kommer til fejde med andre på grund af denne aftale, skal de slesvigske hertuger og deres mænd også her hjælpe hansestæderne uden nogen form for indsigelser. 4) Såfremt de slesvigske hertuger eller de nævnte hansestæder vinder land, byer, slotte eller fæstninger - i fællesskab eller hver for sig - i denne krig, så skal både hertugerne og de nævnte hansestæder have og beholde dette, medmindre det af hensyn til de nævnte hansestæder bliver aftalt, at det vundne skal forblive hos de slesvigske hertuger. 5) Undtaget er dog det land, de slotte og de fæstninger, som tidligere har tilhørt de slesvigske hertuger og deres forfædre. 6) Såfremt forbundsfællerne får krigsbytte i form af fanger, ting eller penge, så skal krigsbyttet deles efter det antal soldater, som får krigsbyttet. 7) Såfremt de nævnte hansestæder - i fællesskab eller hver for sig - kommer i krig med en anden part, så skal de slesvigske hertuger stille 100 bevæbnede mænd med harnisker og heste til rådighed for de nævnte hansestæder. Disse mænd skal blive hos hansestæderne, så længe krigen varer. 8) Såfremt der i den førnævnte krig mellem de nævnte hansestæder og en anden part bliver taget krigsbytte - det være sig fanger, genstande eller penge, så skal krigsbyttet deles, således som det er beskrevet tidligere. 9) Såfremt der skulle opstå splid mellem de slesvigske hertuger og de nævnte hansestæder, så skal sagen bilægges ved begge parters herrers og venners hjælp enten ved venskab eller ved retten. 10) Dog forpligter de slesvigske hertuger sig til ikke at være de nævnte hansestæders fjender, førend hertugerne har betalt alle udeståender til de nævnte hansestæder. 11) Ej heller skal de slesvigske hertuger huse eller på nogen måde hjælpe de nævnte hansestæders fjender. Derimod skal de slesvigske hertuger gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe de nævnte hansestæder. 12) Såfremt der på et eller andet tidspunkt opstår en fejde mellem de nævnte hansestæder og en anden part, hvortil de nævnte hansestæder har brug for de slesvigske hertugers mænds hjælp, så må de slesvigske hertuger ikke hindre deres mænd i at hjælpe de nævnte hansestæder, medmindre fejden er mellem de nævnte hansestæder og de slesvigske hertuger selv. 13) De slesvigske hertuger skal også yde beskyttelse til de nævnte hansestæders borgere og indbyggere i de slesvigske hertugers lande og områder, og hertugerne skal ikke tillade, at de nævnte hansestæders borgere tager skade på liv eller gods. 14) De slesvigske hertuger må heller ikke hindre eller tilbageholde de handelsfolk, som agter at rejse til de nævnte hansestæder for dér at handle med deres gods, medmindre disse handelsfolk er de slesvigske hertugers fjender. Ej heller skal de slesvigske hertuger tillade, at andre hindrer disse handelsfolk, såfremt de slesvigske hertuger har kendskab til, at det sker. 15) Såfremt kong Erik, hans efterkommere eller deres undersåtter ønsker at bekæmpe de nævnte hansestæder, når denne krig er afsluttet, så skal de slesvigske hertuger og deres efterkommere sammen med deres undersåtter komme de nævnte hansestæder til hjælp. Endvidere skal de slesvigske hertugers byer og slotte være åbne for de nævnte hansestæder, så længe krigen varer.
1426. 27. september	Lübeck	Rådet i Lübeck skriver til rådet i Wismar. Rådet i Lübeck meddeler, at det har modtaget rådet i Wismars brev angående de krigsskibe, som kong Erik 7. af Pommern har ladet udruste i København. I forlængelse heraf meddeler rådet i Lübeck, at Lübeck, Hamburg og Lüneburg vil have deres mænd i søen ud for Wismar fra 13. oktober 1426 og fjorten dage frem. Endvidere beder rådet i Lübeck rådet i Wismar om at give denne besked videre til rådet i Rostock, således at rådet i Rostock også kan have folk i søen ud for Wismar. Endelig beder rådet i Lübeck rådet i Wismar om at sende den kogge, som ligger i søen ud for Wismar, til Lübeck, såfremt rådet i Wismar ikke har brug for dens assistance.
1426. 28. september		Jens (Nielsen) Bransvig lejer gods i Åkarp i Reslövs sogn af Jens Povlsen, ærkedegn og kirkeværge i Skt. Laurentius' kirke i Lund, mod årlig landgilde. Når Jens Bransvig, hans kone og børn er døde, skal godset komme frit tilbage til Skt. Laurentius' kirke.
1426. 2. oktober	Lübeck	Rådet i Lübeck skriver til rådet i Wismar. Rådet i Lübeck meddeler, at det har sendt en formular sammen med det fejdebrev, som rådet i Wismar skal sende til kong Erik 7. af Pommern. I forlængelse heraf ønsker rådet i Lübeck, at rådet i Wismars udsending medbringer Wismars fejdebrev til det møde, som skal holdes 7. oktober 1426 om aftenen i Lübeck. Rådet i Lübeck har nemlig aftalt med hertugen af Slesvig og hansestæderne Hamburg og Lüneburg, at udsendingene fra rådene i Wismar, Rostock og Lüneburg skal medbringe de pågældende råds fejdebreve til mødet. Endelig ønsker rådet i Lübeck, at rådet i Wismar sender Lübecks vedlagte brev til rådet i Rostock videre til Rostock.
1426. 3. oktober	Bergen	Thomas, biskop af Orkneyøerne, Angus af Kirkness, ærkedegn på Shetlandsøerne, og John af Tulloch, kannik i Scone (Gowrie), lover kong Erik 7. af Pommern på hans vegne at modtage den årlige skat på 200 nobler, som (James 1.) kongen af Skotland nu igen har forpligtet sig til at betale til ham.
1426. 6. oktober	Lübeck	Lübeck erklærer kong Erik krig.
1426. 6. oktober	Lüneburg	Lüneburg erklærer kong Erik krig.
[e. 1426.] 6. oktober	Viborg slot	Ridder Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, skriver til rådet i Reval. Krister Nilsson meddeler, at han har arresteret nogle folk fra Reval, der understøttede russerne med varer, hvorved de har gjort sig til fjender af Gud og kristendommen. Således erklærer Krister Nilsson, at han ikke har gjort det for at skade rådet i Reval, hvorfor han håber, at rådet i Reval ikke vil lægge ham det til last. I forlængelse heraf meddeler Krister Nilsson, at Henrik Stufe mundtligt kan berette yderligere om sagen. Endvidere meddeler Krister Nilsson, at de arresterede havde medbragt gods fra Lübeck, som Krister Nilsson med ære og med rette kunne have beholdt. Ikke desto mindre har Krister Nilsson for rådet i Revals skyld sendt godset retur til Lübeck på sit eget skib, inden krigen imellem kong Erik 7. af Pommerns tre riger og hansestæderne begyndte. Rådet i Lübeck har imidlertid beslaglagt Krister Nilssons gods i Lübeck, og det har beholdt det, al den tid krigen har varet. Krister Nilsson meddeler i den forbindelse, at hr. Giese Rygerdes kan berette yderligere herom. Endvidere beder Krister Nilsson om, at rådet i Reval skriftligt beder rådet i Lübeck om at give Krister Nilsson det gods tilbage, som tilhører ham. Endelig takker Krister Nilsson rådet i Reval for, at det så ofte har vist sig velvilligt over for ham, særligt med hensyn til det salt, som rådet i Reval havde tilladt Henrik (Stufe) at købe for Krister Nilsson.
1426. 13. oktober	Wismar	Hansestaden Wismars fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, rådmænd, borgere og indbyggere i byen Wismar krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Wismar krig på grund af den vold og uret, som kong Erik har påført Wismars borgere og hanseforbundet, idet kong Erik selv, hans undersåtter og hans mænd har brudt Wismars privilegier. For det andet erklærer Wismar krig, fordi kong Erik ikke har holdt det lejde, som han havde givet til byen Wismar og dens borgere, hvilket har påført byen og dens borgere stor skade.
1426. 15. oktober	Stralsund	Hansestaden Stralsunds fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, rådmænd, borgere og indbyggere i byen Stralsund krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Stralsund krig på grund af den vold og uret, som kong Erik har påført Stralsunds borgere og hanseforbundet, idet kong Erik selv, hans undersåtter og hans mænd har brudt Stralsunds privilegier. For det andet erklærer Stralsund krig, fordi kong Erik ikke har holdt det lejde, som han havde givet til byen Stralsund og dens borgere, hvilket har påført byen og dens borgere stor skade.
1426. 17. oktober	Lübeck	Notarialinstrument, at Lübecks krigserklæring mod kong Erik 7. af Pommern i nærværelse af adskillige medlemmer af rådet i Lübeck samt en række vidner samme dag er blevet læst op, undersøgt og overrakt til rådets sendebud Arnold Quast, som skal bringe den til den nærmeste borg tilhørende kongen og overrække det til høvedsmanden dér.
1426. 20. oktober		Niels Jensen Skadeland overdrager den vestligste gård i Sjørring i Lindum sogn, som han har som ret arv efter Iver Nielsen, til Eskil Jakobsen (Basse) og giver ham ret til at indløse gården fra Mikkel Kruse.
1426. 25. oktober	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. tillader præsten Niels Jensen fra Spøttrup i Viborg stift at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
1426. 27. oktober	Kalundborg	Notarialinstrument af Jacobus Blodow, offentlig notar og klerk fra Ermland stift, hvorved han efter anmodning af dronning Filippa vidimerer den traktat, der blev sluttet mellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam 15. juni 1423.
1426. 2. november	Lübeck	Borgmestre og rådmænd i Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg opfordrer borgmestre og rådmænd i hansestæderne i Livland til at forene sig med dem mod kong Erik 7. af Pommern.
1426. 3. november	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. pålægger efter ansøgning af kong Erik 7. af Pommern og Lave (Stigsen (Glob)), biskop i Viborg, ærkebiskoppen i Lund at undersøge sagsindholdet af kongen og biskoppens supplik, hvoraf det fremgår, at det regelbundne kapitel i Viborg er blevet for fattigt til at kunne opretholde det regelmæssige antal kannikker, at de nuværende kannikker er for få og for gamle til at genoprette kapitlet, og at der ikke er egnede personer, der ønsker at indtræde i kapitlet; hvis han finder, at dette er sandt, skal han fordele kirkens indtægter ligeligt mellem de tilbageværende regelbundne kannikker for livstid, indtil der ikke er flere i ordenen, og derpå indstifte et kapitel af sekulære kannikker af et passende antal med forskellige prælaturer i overensstemmelse med lokal sædvane, og han skal udpege personer til at besidde de pågældende embeder og i øvrigt gøre, hvad han finder tjenligt.
1426. 3. november	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Århus at sørge for, at Morten Spurv, også kaldet Sperling, klerk i Ribe stift, bliver indsat som domprovst i Viborg (embedet ledigt efter den tidligere indehaver Jens Madsens død), når ærkebiskoppen i Lund har gennemført kapitlets sekularisering.
1426. 10. november	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. tillader ridderen Jens Nielsen (Løvenbalk) til Aunsbjerg i Århus stift at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
1426. 11. november	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Morten Spurv, akolyt i Viborg, om at få dispensation til at lade sig vie til alle gejstlige grader af en hvilken som helst biskop inden for den romerske kurie på søndage og helligdage, idet han ikke ellers kan overholde de kanoniske bestemmelser om tidspunktet for indvielse.
1426. 17. november	Kalundborg	Notarialvidne, hvori notaren Johannes Kyndig, gejstlig i Slesvig stift, som på opdrag fra dronning Filippa vidimerer et brev fra hertug Rumpold af Schlesien af 1. januar 1423, hvori han bekendtgør, at han i kraft af kong Sigismunds fuldmagt har forhandlet fred imellem kong Erik og de slesvigske hertuger med henblik på en voldgiftsdom imellem parterne afsagt af Sigismund eller ham selv på dennes vegne. Som vidner anføres to gejstlige, to væbnere og en borger.
1426. 17. november	Kalundborg	Notarialvidne af Johannes Kyndig, som på opdrag fra dronning Filippa vidimerer og oversætter de holstenske grever Heinrich, Adolf og Gerhards tyske brev, DD 1423. 5. jan., nr. 14230105001, hvori de stiller sig til rette for den romerske kong Sigismund og hans stedfortræder hertug Rumpold i striden med kong Erik. Som vidner anføres såvel gejstlige som væbnere og en borger.
1426. 19. november		Borgmestre og rådmænd i Rendsborg bevidner, at kæmnerne for Vor Frues kalende i Rendsborg har fire mark stående i Henneke v. d. Heydes hus, som ligger i Rendsborg.
1426. 19. november		Borgmestre og rådmænd i Rendsborg bevidner, at kæmnerne for Vor Frues kalende har tre mark stående i Heinrich Hadelers hus, som ligger i Rendsborg.
1426. 19. november		Borgmestre og rådmænd i Rendsborg bevidner, at kæmnerne for Vor Frues kalende i Rendsborg har to mark stående i Hans Wulues hus, som ligger i Rendsborg.
1426. 19. november		Borgmestre og rådmænd i Rendsborg bevidner, at borgmester Otto Holste har pantsat et grundstykke i Rendsborg til kæmnerne for Vor Frues og Sankt Gertruds kalende i Rendsborg.
1426. 19. november	[Lübeck]	De vendiske hansestæder Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg skriver til de nederlandske stæder. De vendiske hansestæder meddeler, at de har været nødsaget til at erklære kong Erik 7. af Pommern krig grundet den vold og uret, som kong Erik har udsat dem for. Da der nu er krig imellem de vendiske hansestæder og kong Erik, ønsker de vendiske hansestæder at advare de nederlandske stæder mod at lade deres folk rejse til kong Eriks riger for at handle med folkene dér, idet det ville kunne medføre store skader for folkene fra de nederlandske stæder. Endelig meddeler de vendiske hansestæder, at de ikke længere vil kunne holdes ansvarlige, såfremt der skulle ske folkene fra de nederlandske stæder noget på grund af krigen mellem de vendiske hansestæder og kong Erik, idet de nu har advaret de nederlandske stæder mod at lade deres folk rejse til kong Eriks riger.
1426. 23. november	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og præbende i Güstrow i Cammin stift, ledige ved Bernardus Parstins død, skønt han i forvejen har flere andre (tyske) embeder.
1426. 23. november		Hr. Anders Jakobsen Lunge i Basnæs, ridder, skøder sin svoger Jens Andersen en gård i Vindeby for vederlag.
1426. 27. november	København	Notarialvidne af Johannes Kyndig, som på opdrag fra dronning Filippa vidimerer dommen fra Ofen, 28. juni 1424, hvori kong Sigismund tildømmer Danmarks konge og rige landet Sønderjylland. Vidissen er bevidnet af tre gejstlige og to væbnere.
1426. 1. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af provsten og kapitlet i Viborg om at udstede særskilt værnebrev for provsten og kapitlet i Viborg, eftersom biskoppens mensalgods skal være adskilt fra deres.
1426. 1. december	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. udnævner biskoppen i Ribe, provsten i Børglum og kantoren i Ribe til værneherrer for provsten og kapitlet i Viborg for et tidsrum af fem år.
1426. 5. december	Rougsø herredsting	Tingsvidne af Rougsø herredsting om, at Peder Amdisen fra Udby ville rejse sag mod Markvard (Skjernov), kannik i Århus, om ejendomsretten til to gårde med deres tilliggende i Udby. Lydbrand, kongens foged, udpegede Niels Poulsen fra Holbæk, en uvildig mand, til at nævne tolv gode mænd, som skulle pådømme sagen. Disse tolv mænd spurgte de ældste og viseste bønder og andre gode mænd i omegnen, om disse to gårde i Udby og fandt ud af, at de var kommet lovligt i Markvard Skjernovs forældres besiddelse for firs år siden og i hans egen besiddelse for tyve år siden. I al den tid havde der ikke været nogen, der klagede, før Peder Amdisen begyndte at kræve gårdene. Da Peder Amdisen blev spurgt, om han havde nogen breve på gårdene, sagde han åbent til de tolv mænd, at han ikke havde nogen breve eller anden bevisning. Af den grund blev sagen afgjort til Marvard Skjernovs fordel og han fik et herredstingsvidne på adkomst til de to gårde.
1426. 8. december		Dronning Filippas lejdebrev for dronningens tjener Berthold Burammer og dennes otte skippere og svende til brug i Danmark, Sverige og Norge.
1426. 8. december	København	Kong Erik 7. af Pommern skriver til rådet i Köln. Kong Erik giver rådet i Köln besked om den store uret og vold, som hansestæderne Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Lüneburg udsætter ham for, idet de imod Gud, ære og ret har erklæret ham, hans folk og riger krig. I forlængelse heraf meddeler kong Erik, at rådet i Köln på ingen måde må tro det, hvis nogle af de førnævnte hansestæder eller nogle på deres vegne skulle komme til rådet i Köln og sige, at kong Erik var skyld i krigen.
1426. 10. december	København	Det danske rigsråd takker det svenske rigsråd for de krigsfolk, som de har tilsendt, og rigsrådet underretter om Hansestædernes overgreb. De opfordrer svenskerne til fortsat at stå Danmark bi i kampen mod hanseaterne.
1426. 10. december		Optegnelse om at Niels Søbo, provst i Vardesyssel, gennem Claus Wulf lover at betale annater til det pavelige kammer.
1426. 13. december	København	Kong Erik 7. af Pommern skriver til rådet i Reval. Kong Erik giver rådet i Reval besked om den store uret og vold, som hansestæderne Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Lüneburg udsætter ham for, idet de imod Gud, ære og ret har erklæret ham, hans folk og riger krig. I forlængelse heraf meddeler kong Erik, at rådet i Reval på ingen måde må tro det, hvis nogle af de førnævnte hansestæder eller nogle på deres vegne skulle komme til rådet i Reval og sige, at kong Erik var skyld i krigen. Endelig advarer kong Erik rådet i Reval mod at lade dets handelsfolk drive handel med de vendiske hansestæder. Til gengæld lover kong Erik sikkerhed for de revalske handelsfolk, som ønsker at drive handel i kongens tre riger.
1426. 17. december		Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, pantsætter Højgård, Højgårds Have og al sin anden jord på Vodstrup mark til Esbern Snefugl for 20 lybske mark; de bygninger, som Esbern eller hans arvinger måtte opføre på dette gods, må de føre bort derfra, når det indløses.
[e. 1426. 17. december]		Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, skøder Dueholm Kloster Højgård i Vodstrup i Tødsø sogn, som klostret skal indløse fra Esben Snefugl for 20 mark, og en gård i Sejerslev for de tjenester, som prioren og brødrene har gjort og skal gøre ham både i live og efter hans død.
1426. 21. december	Rom, Santi Apostoli	Benedictus de Guidalottis, stedfortrædende pavelig kammermester, bevidner at biskop Ulrik i Århus har opfyldt sin pligt til at besøge kurien hvert tredje år ved sin prokurator Morten Spurv, klerk i Ribe stift, og absolverer ham for en eventuel ekskommunikation desangående.
1426. 23. december	Rom	Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus Wulff (kannik i Slesvig) har lovet at betale annater af et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck.
1426. 24. december	Riga	Rådet i Riga skriver til rådet i Reval. Rådet i Riga sender rådet i Reval en transsumpt af det brev, som de vendiske hansestæder Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg har sendt til de livlandske stæder vedrørende de vendiske hansestæders krig mod kong Erik 7. af Pommern. Endvidere meddeler rådet i Riga, at det har besluttet at holde et møde den 16. januar 1427 i Wolmar for at drøfte sagen om krigen mellem de vendiske hansestæder og kong Erik nøjere.
1426		Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense indvier et alter til Skt. Leonard i Barløse kirke.
1426. [19. november - 31. december]		Borgmestre og rådmænd i Rendsborg bevidner, at kæmnerne for Vor Frues kalende har to mark stående i Hans Kremers hus, som ligger i Rendsborg.
1426. [19. november - 31. december]		Borgmestre og råd i Rendsborg bevidner, at kæmnerne for Vor Frues kalende har en mark stående i Konrad Heesens hus, som ligger i Rendsborg.
[e. 6. oktober 1426]	[Lübeck]	Lübecks marskal Lüdeke v. Blüchers fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.
1426 el. 1526		Et skødebrev på en gård i Ålstrup.
1409 el. 1426		Et tingsvidne om lavhævd på Stabelsgård i Surmose, Bjerre herred.
1426		Tingsvidne om, at en eng og andet gods ved Bjerregrav tilhører Peder Mortensen (Galskyt?) af Møldrup.
1426		Hr. Jens (Andersen) Grim (Has) til Tosterup, ridder, pantsætter to gårde i Hannas til hr. Henrik Gertsen (Ulfstand) af Glimminge, ridder, for 50 lødige mark.
1426.		Jakob Bosen (Griis (af Oreby)), væbner, fastlægger nærmere bestemmelser om de økonomiske forhold vedrørende en af ham indstiftet messe ved sankt Peders alter i Ørslev kirke.
1426.		Hr. Bjørn Olufsen (Bjørn) erklærer, at hr. Sten (Tygesen (Basse)) lovligt har indløst det gods, som han havde i pant af hr. Aksel (Andersen (Mule af Kjærstrup)), og at han af hr. Sten har modtaget 1188 lybske mark, der dækker Rågelund, Holev, Klarskov, Radstrup og Kærby (nu: Over Kærby).
1426.		Hr. Bjørn (Olufsen (Bjørn)) erklærer at have modtaget 600 gode mark af hr. Sten (Tygesen (Basse)) til indløsning af fynsk gods, som han havde i pant af hr. Aksel (Andersen (Mule af Kjærstrup)), og som denne havde givet hr. Sten fuldmagt til at indløse.
1426.		Hr. Bjørn Olufsen (Bjørn) erklærer, at hr. Sten (Tygesen) Basse har tilbudt ham at indløse alt det gods i Jersore, så vel som alt det andet gods i samme egn, som han købte af hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup).
1426.		Jens Nielsen, forstander i Slagelse Helligåndshus, giver Niels Jensen Bager livsbrev på en toft i Fruerløkke i Slagelse.
1426		Peder Ejlersen skøder gods i Horslunde, Rå, Tillitse og Nøbbet til Anders Asmundsen.
1426		Vidisse af et brev af kong Erik 7. af Pommern til fru Inger Hermansdatter (Pennow) på en gård i Brønderslev.
1426 [1460, 1480, 1484 og 1490]		Breve i Maribo klosters arkiv om en toft i Botofte på Langeland.
1426		Hans (Pedersen) Spoldeners skødebrev på Vester Kippinge på Falster.
1426		Tue Pedersens brev på gods i Vester Kippinge på Falster.
1426	[Sjællands landsting]	Tingsvidne fra Sjællands landsting om Kysegård.
1426		Maribo kloster tilskødes jord i Kippinge på Falster.
1426		Peder Pedersen af Hørdum skøder to pund bygland til Vestervig kloster.
1426		Et skødebrev på gods i Villerslev sogn.
1426		Et pantebrev på en gård i Hørsted.
1426		Tingsvidne om, at brødrene Niels og Thor Mikkelsen skøder alt deres gods i Jeksen til Øm kloster.
1426	Voer herredsting	Et sandemændsbrev fra Voer herredsting om markskel mellem Haldrup kær og Søvind sognekær.
1426		Jakob Andersen af Serridslev skøder flere gårde og andet gods i Hads herred til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1420 el. 1426		Et tingsvidne udtaget af hr. Niels Pedersen i Gosmer angående Møldrup mark.
1426	[Sjællands landsting]	Landstingsdom vedrørende toftegæld i købstæder.
1426		Et skøde på Vestergård i Sjørring.
1426		Lov for Ejdersted, Everschop og Udholm, almindeligvis kaldet "Krone der rechten Warheit". Loven indeholder følgende: 1) Denne paragraf handler om blodslægtninge i særdeleshed og slægtskab i almindelighed. 2) Denne paragraf handler om retten til arv ved strid imellem en overslægtning ("övertom", dvs. en slægtning tilhørende den afdødes generation såsom broder eller søster) og en underslægtning ("neddertom", dvs. en slægtning tilhørende den afdødes afkoms generation såsom en brodersøn eller søstersøn). 3) Denne paragraf handler om retten til arv ved strid imellem søstersønnens søn på den ene side og farbroderens ellers morbroderens søn på den anden side. 4) Denne paragraf handler om retten til arv ved strid imellem broder og søster. 5) Denne paragraf handler om retten til arv ved strid imellem farbroderen og mosteren. 6) Denne paragraf handler om, hvorledes en gård opdeles ved dødsfald, såfremt fader og moder har voksne børn. 7) Denne paragraf handler om arv efter moder og fader. 8) Denne paragraf handler om, hvorledes man skal foretage arveskifte. 9) Denne paragraf handler om, hvorledes det fjerde led kan arve, mens søster eller broder ikke kan. 10) Denne paragraf handler om arv, når der er halvsøstre og halvbrødre. 11) Denne paragraf handler om de tilfælde, hvor halvbroder eller halvsøster arver. 12) Denne paragraf handler om de tilfælde, hvor et menneske har to adkomster til en arv. 13) Denne paragraf handler om, hvorledes arv kommer på fremmed hånd. 14) Denne paragraf handler om, hvorledes arv og gæld deles. 15) Denne paragraf handler om, hvorledes det forholder sig med arv efter en morder. 16) Denne paragraf handler om, hvem man må pågribe i henhold til morderens forbrydelse. 17) Denne paragraf handler om bodens størrelse. 18) Denne paragraf handler om dattersønnens mandebod. 19) Denne paragraf handler om den bod, som medlemmerne af morderens husstand skal betale. 20) Denne paragraf handler om, hvorledes arv efter farbror og faster skal deles imellem slægtningene. 21) Denne paragraf handler om, hvorledes arv efter morbror og moster skal deles imellem slægtningene. 22) Denne paragraf handler om de fire slægtslinjer. 23) Denne paragraf handler om efterkommerne af den afdødes otte oldeforældre. 24) Denne paragraf handler om, hvorledes man skal dele boden imellem den dræbtes slægtninge. 25) Denne paragraf handler om, hvorledes man skal vidne i forbindelse med mordsager. Herefter følger et tillæg med følgende indhold: I) Denne paragraf handler om indbrud og tyveri. II) Denne paragraf handler om, hvorledes arv skal deles, når der er halvbrødre og halvsøster. III) Denne paragraf handler om, hvorledes en helbror tager mere af arven end andre. IV) Denne paragraf handler om voldtægt. V) Denne paragraf handler om, hvorledes man skal udregne det område, hvor denne landskabslov gælder. VI) Denne paragraf handler om krigsudrustning.