1426

1426. 27. januar. Verchen

Otto 2. og Kasimir 5., hertuger af Stettin, slutter et tiårigt forbund med Christoph og Wilhelm, fyrster af Wenden, herrer til Werle, Wartislaw 9. og Barnim 7., hertuger af Pommern-Wolgast, Barnim 8. og Swantibor 4., hertuger af Pommern-Rügen, Bogislaw 9., hertug af Pommern-Stargard, samt Johann og Heinrich, hertuger af Mecklenburg, til gensidig hjælp - dog ikke imod kirken, det romerske rige, kong Erik 7. af Pommern og landet Mecklenburg.
Forbundsaftalen indeholder følgende seks bestemmelser:
1) Såfremt der allerede nu er eller senere opstår splid imellem nogle af de førnævnte herrers herrer, skal en anden herre, hvem sagerne ikke angår, have i opdrag at bistå den, som bliver anklaget for noget, med juridisk hjælp imod den, som anklager, således at der inden for fire uger kan komme en afgørelse ved retten. Såfremt det ikke er muligt for de førnævnte herrer at nå frem til en afgørelse ved retten inden for fire uger, skal der erklæres krig mod den, som anklager. Ydermere skal vedkommende være forbundsfællernes fjende. Samtidig skal den, som er blevet anklaget, have hjælp af forbundsfællerne med lande, folk og al deres magt. Såfremt der opstår splid imellem de førnævnte forbundsfæller, skal en anden herre, hvem sagen ikke angår, i fællesskab med forbundsfællernes råder have i opdrag at skabe enighed imellem forbundsfællerne, således at spliden kan bilægges.
2) Hvad angår den tvist, som findes imellem hertug Otto og hertug Kasimir på den ene side og deres slægtninge Christoph og Wilhelm, fyrster af Wenden, på den anden side, skal den stå i bero i de næste ti år, således at der er fuldkomment venskab imellem dem.
3) Såfremt de førnævnte herrer i fællesskab drager i krig og vinder slotte eller krigsbytte, skal slottene og krigsbyttet deles efter mandtal, dog således at den herre, hvis område ligger tættest på det vundne slot, skal have mulighed for at overtage det pågældende slot efter forbundsfællernes råders accept og formedelst en passende pengesum til hver af de andre forbundsfæller.
4) Såfremt en eller anden søger at skade de førnævnte forbundsfæller ved rov eller brand i forbundsfællernes herrers lande eller ved at angribe forbundsfællernes lande eller ved at belejre forbundsfællernes slotte, skal de andre forbundsfæller straks komme den forbundsfælle, som udsættes for noget sådant, til undsætning. De andre forbundsfæller skal imidlertid selv bære omkostningerne for denne undsætning, og det skal ske på de andre forbundsfællers eget ansvar.
5) Såfremt en forbundsfælle beder en anden forbundsfælle om at hjælpe med 40, 50 eller flere bevæbnede mænd, skal den anden forbundsfælle gøre det, dog således at den, som beder om hjælp, skal betale for den andens kost, når den anden forbundsfælle når grænsen til forbundsfællens land.
6) Selvom en eller flere af de førnævnte herrer alligevel ikke ønsker at indgå i det førnævnte forbund, skal forbundsaftalen stadig bestå og være fuldstændig gældende for dem af de førnævnte herrer, som besegler den.

A: Schwerin, Landeshauptarchiv Schwerin, 1.1-12/21 Verträge mit Pommern, Sign. 44 (Reg.Kartei Nr. 3723). Pergament Segl: 1. Seglsnit, 2. Seglsnit.

Tryk: Reg. *4758 Lisch, Urk. zur Gesch. d. Geschl. v. Maltzahn, II, p. 559-563, nr. CCCCXXI Riedel, Codex diplomaticus Brandenburgensis, 3. Hauptth., Bd. III, nr. 42, p. 46-47 (tryk efter Lisch l.l.)

Tekst efter Lisch l.l.

Wy Otto vnde Casemer brûdere van Godes gnâden hertogen to Stetin, der Pomeren, der Cassuben vnde der Wende vorsten bukennen ôpenbar vor allesweme, dat wy myd wolbedachten mûde vnde gantzen willen na râde vnses râdes vns hebben to hôpe gesettet vnde vorbunden, iegenwordigen to hôpen setten vnde vorbinden myd den hôchgebâren vorsten vnde heren, hern Cristoforen vnde Wilhelme vedderen, vorsten to Wenden, heren to Werle etcetera, hern Wartislaff vnde Barnym brôderen vnde Barnym vnde Swantibur, hertoch Wartislaus kinderen sêliger dechtnissen, ôk brôderen, alle hertogen to Stetin, vnde hern Buggeslaff, hertogen to Pamern, vnde hern Johanne vnde hern Hinrik, hertogen to Mekelenborgh vnde hern to Stargarde, vnsen lêuen ômen, vedderen vnde brôderen, van gevinghe disses briues wente to Sunte Mertens dâge nů nêgest tokômende vort ôuer teyn iâr in aller mâthe, alze hîr na screuen steit, alzo dat vnser een by des andern hulpe, râde vnde rechte bliuen schal ieghen allesweme, vtgenâmen de hillige kerke, dat rômesche rîke, den kôningh van Dennemarken de nu is vnde dat gantze land to Mekelenborgh, alze de vorêninghe vtwiset, in alsulker wise:

Ofte vnser vôrbenômeden heren iummende schêlaftich wêren edder worden, so schôle wy anderen heren, deme dy sâken nicht anlanghen, den, deme schêlet, to rechte vorbîden iegen den anderen, dâr em to schêlet, vnde em gentzliken rechtes helpen bynnen den nêgesten vîrweken na der verbîdinghe sunder vertoch, alze vns dat vorkundiget wert; wêre dat wy em bynnen den vôrscreuen vîrweken nicht rechtes helpen k{ue}nden, so schôle wy deme, dâr em to schêlet, vpsegghen vnde van stunden an syne viende wesen vnde vientliken d{oe}n vnde deme anderen tho helpende myd landen, myd lûden vnde myd gantzer macht, de in disseme vorbunde sin, vnde nummer to dâgende edder aff to vredende, âne wy vôrbenômeden heren hebben des to sâmene eynen gantzen ende; wêre ôk, dat God vorbêde, dat dâr twêdracht vnder vns, de in disseme vorbunde sint, worde, so schôle wy anderen heren, den dy sâke nicht anrôret, myd vnsen rederen bynnen disseme vorbunde myd rechte edder myd vruntschop envligen, dat dâr nêne twêdracht tusschen vns bliue.

Vnde de schêlinghe, de wy vôrbenômede hern Otto vnde Casemar tho vnsen ômen van Wenden ôk vôrgenant hebben, vnde sy to vns, ofte sy wes to vns hebben vmme den Stouenhagen, de schal gentzliken an beiden czîden disse vôrscreuen teyn iâre stânde bliuen in gantzer vruntschop sunder alle mâninghe.

Schêge ôk dat wy to sâmende to velde tôgen, slote wunnen edder vrômen nêmen, dat schôle wy alle na mantâle deilen; ôuer welkeme hern mank vns de slote best to gôde to sineme lande lighen, de schal dy slote edder dat slot van vns anderen heren na bekantnisse vnser redere myd gelde na andeile van vns lôzen.

Wêre ôk dat in vnser vôrbenômeden heren land yumment iegen vns vientliken tôghe myd ro{ue}e edder myd brande, vnse land angrêpe edder slote bestallede, so schôle wy anderen heren van stundan sunder sůment myd gantzer macht een îslik vppe sîne eyghene têringhe vnde schâden volgen vnde den, deme des nôd is, entsetten myd gantzen trûwen.

Vnde eft vnser vôrgenanten heren welk den anderen bêde, em myd vîrtich edder veftich edder mêr wâpent natorîdende, de schal een dem anderen nicht vorsegghen, vnde we den anderen biddet, de schal vthstân des anderen têringhe, wen he sîne grentze rôret vnde is in syneme lande.

Wêre ôk dat vnser vôrbenômeden heren ettelk in desseme vôrbenômeden vorbůnde vnde tosâte nicht wesen vnde dessen briff nicht mede besegelen wolde, dâr schal desse briff nicht werden mede brôken, men allîkewol in vulkômenheit vnde in vuller macht vôr vns anderen heren, de ene vorsegelen, geholden werden vnde vntobrôken bliuen.

Alle desse vôrscreuen stucke vnde artikelen vnde een islik besunderen lôue wy vôrbenômeden heren alle vnde vnser een deme anderen in fursteliken trûwen in eede st{ae}t stede vnde vast to holdende sunder alle argh, vnde wy Otto vnde Casemar brôdere heren vôrbenômed hebben des to tůge vnse ingesegele myd witschopp vnde myd gûden willen henghen lâten vôr dessen briff, de geuen vnde screuen is tho der Verchgen na Godes bôrt virteynhundert iâr in deme ses vnde twyntichsten iâre, des sondâges na Sunte Pawels dâge siner bekêringhen.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.