1426

1426. 27. februar. Odense Sortebrødrekloster

Kong Erik 7. af Pommern erklærer på rettertinget, at Mads Andersen (Bølle), Erik Andersen (Bølle), Tue Tuesen Hardenberg, Peder Markmand, Knud Pallesen, Mads Hvas og Jens Stolm i fællesskab har lovet hr. Aksel Pedersen (Thott), hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hr. Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), Sten Basse og Erik Eriksen (Banner), at en adelsfrøken ved navn Margrete eller andre på hendes vegne aldrig skal skade hr. Aksel eller hans arvinger for den sag, at han havde fået hende dømt efter landsloven, så han var berettiget til at tage hendes liv.

A: Tabt

Aa: København, Det Kongelige Bibliotek, Ny kongelig Samling 779, Fol., f. 59v. Overskrift: Forsickring till her Axell Pedersen at han ingen skade skall paaføris aff en møe ved naffn Margrett[e].

Ab: Lund, Universitetsbiblioteket, J 14, Fol., nr. 109. Overskrift: En copie aff en kong Erickis konf. aar 1426.

Ab1: København, Rigsarkivet, Langebeks Diplomatarium. Overskrift: En copie aff ett kong Erickis bref aar 1426.

Ac: Referat i Huitfeldt IV 416-417. Huitfeldt indleder sit udtog med en kort redegørelse for sagen: Aar 1426. oc noget tilforne / vaar en Frue til / aff det Slecte Krogonoes / som aatte en Her Axel Pederssøns Brødre/ hun stilled oc lod sig siuglig effter hans Død / haffde bebundet oc stoppet sig met Puder / at hun tycktis tyck / som en Quinde der reder til Barsel / Paa det sidste gick hun til Sengs / haffde nogle Jomfruer hos sig / som der om bar Vidne / at hun skulle fanget Barn / som leffde / oc fick Christendom / men siden hendøde / der met sad hun inde vdi hendis Hosbondis Gods / som hun skulde arffuet met sit Barn / Omsier ryctedis det / Her Axel forfulde denne Sag saa viide / at Barnet bleff opgraffuen / da vaar det en Posse giort som it Barn / fylt met Sand / Der offuer mand kallet samme Barn / Ridder Sandi. Der gick Dom offuer hende / oc hendes Medvidersker / paa deris Liff / Sagen bleff omsier vnder Slect oc Venner met stor Besuæring forligt til Othense vdi Sacristiet / vdi Sortebrødre kloster / næruærendis Kong Erich [.....]; (herefter følger Huitfeldts referat af brevet).

Tryk: Rep. nr. 6242 (med dato 3. marts) Huitfeldt IV 416-417, Fol. 782 Danske Domme I 56-57 nr. 6

Tekst efter Aa

Wy Erick med guds naade, Danmarckis Suerigis, Norgis Vendis och Gotthis koning, hertug i Pomern, helse eder allde der dette nerværendis vort breff see eller høre kierligen med gud, ♦

Det skulle I vide ad aar effter guds byrd mcdxxvi den onsdag nest for tredie søndag i faste for vor rettere ting i Odense i sacristiet i sortte brødre klaaster nerværendis hederlige fædre, erckebiskop Peder aff Lund, biskop Jens aff Roskilde, biskop Naffne aff Odense, biskop Cristen aff Riffue, biskop Øldrick aff Aars, och velbiurdige mend her Morten Jensen her Egler Røno der ridere ere, och mange flere goede mend : da vaare disse effterskreffne Mattes Andersen, Erick Andersøn, Thue Thuesen Hardenbierg, Peder Marckmand Knud Pallesen, Matthias Huas, J<en>s Stolm och loffuet alle med en samme laytt haand, denne breffuisere her Axell Pedersen, och her Erick Nielsen, her Hendrich Knudsen, Sten Base, och Erick Ericksen for en møø, som hed Margrette at hun eller nogen paa hendis vegne skulle aldrig giøre eller iføre her Axell eller hans arffuinge nogen skade med ord eller gierninger for den sag at hand haffde hende med landslou offuervundet saa hand vaar hendis liff mectig at affliffue, ♦

Vaare det saa at hun eller nogen paa hendes vegne nogensted giorde forneffnde her Axell nogen skade, da skulle disse forneffnde forloffuere indkomme udj den same ret, som hun nu er, huor her Axell dennem esker uden ald hielp redning och dele maall och de skulle da nyde och undgielde den same ret, som hende skulde offuergange, ♦

At saa vaar loffuet och giort, som forskreffuet stander, haffuer vi hengtt vore indsegell til sannen for dette breff, ♦

Giffuet och giort aar, dag och sted som forskreffuet staar ♦

Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge, hertug i Pommern, hilser alle jer, der ser eller hører dette vort brev, kærligt med Gud.

I skal vide, at i år 1426 efter Guds fødsel, onsdagen før tredje søndag i fasten, var for vort retterting i Odense, i sakristiet i Sortebrødrekloster – i nærvær af de hæderværdige fædre ærkebiskop Peder af Lund, biskop Jens af Roskilde, biskop Navne af Odense, biskop Christian af Ribe, biskop Ulrik af Århus, og de velbyrdige mænd hr. Morten Jensen, hr. Ejler Rønnow, riddere, og mange flere gode mænd – disse efterskrevne mænd Mads Andersen, Erik Andersen, Tue Tuesen Hardenberg, Peder Markmand, Knud Pallesen, Mads Hvas og Jens Stolm og lovede på vegne af en mø, som hed Margrete, alle med sammenlagt hånd denne brevviser, hr. Aksel Pedersen, og hr. Erik Nielsen, hr. Henrik Knudsen, Sten Basse og Erik Eriksen, at hverken hun eller nogen anden på hendes vegne nogensinde med ord eller gerninger skal gøre eller påføre hr. Aksel eller hans arvinger nogen skade for den sag, at han havde overvundet hende med landsloven, således at han havde ret til at tage hendes liv.

Såfremt hun eller nogen anden på hendes vegne nogetsteds gør hr. Aksel nogen skade, da skal disse førnævnte forlovere komme under samme strafansvar som hende, hvorend hr. Aksel dem stævner, uden nogen udflugter eller retssager, og de skal modtage og lide samme straf, som skal overgå hende.

Til bekræftelse af, at det blev lovet og forhandlet som ovennævnt, har vi hængt vore segl ved dette brev.

Givet og forhandlet ovennævnte år, dag og sted.