Alle, der ser dette brev eller hører det læse, hilser jeg, Erik Eriksen, høvedsmand på Ålborghus, evindelig med Gud.

Jeg gør vitterligt for alle nulevende og kommende, at jeg vedkender mig og mine arvinger i sandhed med rette at skylde 300 mark lybske mark gode og gæve penge, som nu er gangbare i Danmark og så lødige som et lod sølv og syv skilling er værd – som er givet af mit eget gods og bo – til et alter for sankt Anna i Vor Frue kirke i Ålborg; hvilke penge jeg selv beholdt, men da jeg nu ikke længere råder over de førnævnte penge, forpligter jeg mig og mine arvinger til hvert år ved kyndelmisse at give og redeligt betale 26 lybske mark i sådan mønt af så god lødighed, som før er omtalt, til den præst og kapellan, som synes mig og mine arvinger formålstjenlig og vælges og indsættes af os til at forestå det førnævnte alter for sankt Anna og betjene det med gudstjeneste og holde messe på herunder anførte måde og vilkår, nemlig en evig og daglig messe til Guds og alle helgenernes ære, mig og min kære hustru Maren Hartvigsdatter, der nu er død og hvis sjæl må hvile i Guds fred, og alle vore forfædre og efterkommere, fødte som ufødte, til trøst og salighed i live, og vore sjæle – og alle kristnes sjæle! – til evindelig fred og ro efter døden.

Den første messe skal holdes om søndagen efter officiet for den Hellige Treenighed og officiet for den ordinære messe den pågældende søndag; mandag for alle kristne sjæle og særlig for vore sjæle;N om onsdagen skal han tjene ved en messe sunget for Skt. Anna; om fredagen for Vorherres Pine og om lørdagen sunget for Vor Frue; og hvis han trænger til det, kan præsten holde fri de to andre dage, som er tirsdag og torsdag.

Disse førnævnte penge skal den bemeldte præst oppebære på det vilkår, at han hvert år til den bemeldte tid skal give alle nonnerne ved bemeldte Vor Frue kirke seks lybske mark af den bemeldte mønt, som han selv oppebærer, på den betingelse, at de bemeldte nonner hver onsdag skal [.....] til en messe sunget for sankt Anna, som skal synges foran førnævnte sankt Annas alter; og for at den bemeldte rente for Guds skyld så meget hurtigere skal betales af mig og mine arvinger til deres forsvarer, den hæderværdige fader biskoppen, prioren og dem selv, da giver jeg og mine arvinger også dette vort åbne brev, beseglet med ærbødig vilje, til den nulevende hæderværdige fader og til ham, der til den tid er biskop, med den bestemmelse, at såfremt den bemeldte rente ikke betales fuldt ud hvert år til kyndelmisse, da skal han alene have magt til med Guds lov at udkræve den inden næstkommende påske, og ikke have magt over mig og mine arvinger i nogen andre sager, og ikke have andre magtmidler end udelukkelse ved band eller dom, hvis renten ikke betales, mens altertjenesten forbliver stadig og evig.

Når Gud vil, at jeg afgår ved døden, da skal min ældste søn eller sønnesøn eller deres rette formynder træde til på stedet, før noget af boet skiftes, og udtage af mit gods – hvad de i enighed mener er nyttigst – så meget, som er de 3 andre lybske mark værd, og ingen andre end min søn eller deres rette formynder, hvis der er en en søn, skal gøre dette; men er der ingen søn, og min datter eller datterdøtre bliver min arving, da skal den mand, der er mig nærmest på skjoldsiden, træde til og modtage det bemeldte gods fra datters formynder og tage det i forvaring og sikkerhed, så at han, eller hvem der har det bemeldte gods i værge, skal have det frit for alle ydelser – med undtagelse af ydelsen til det bemeldte alter – og yde den bemeldte rente deraf, som tidligere nævnt, for at det evigt kan forblive således, så at de gavner deres sjæle på alle måder.

Ligeledes forpligter jeg mig og mine arvinger til hvert år at begunstige og begave den præst, som har det bemeldte alter i værge af os, med en særlig høflighedsbevisning udover de bemeldte penge, så meget og af sådan art som vi finder for godt, og som vi alene skal afgøre.

Ligeledes forpligter jeg mig og mine arvinger til at holde det bemeldte alter fuldt udstyret med alle dets tilbehør og inventar uden nogen forringelse eller mangel.

Alle disse bemeldte punkter forpligter jeg mig og mine arvinger til at overholde fast og samvittighedsfuldt til evig tid, eller indtil jeg eller mine arvinger stifter en fast rente, der skal forblive til evig tid, og med hvilken bemeldte bestemmelse skal holdes med afgift og rente i evighed.

Og for at alle disse bestemmelser skal overholdes fast til evig tid, da lover jeg Erik Eriksen og vi Nisse Eriksen, Gert Bryn og Peder Hogenskild alle sammen at holde dem evindelig; til stadfæstelse er vore segl med vor vilje hængt ved dette brev i år 1426 efter Kristi fødsel, i Ålborg, på den hellige martyr sankt Jørgens dag.