1426

1426. 27. september. Lübeck

Hertugerne Heinrich, Adolf og Gerhard af Slesvig indgår et forbund med hansestæderne Lübeck, Stralsund, Hamburg, Rostock, Wismar og Lüneburg imod kong Erik 7. af Pommern. De slesvigske hertuger forpligter sig til følgende:
1) De slesvigske hertuger skal hjælpe de nævnte hansestæder i krigen mod kong Erik - både til lands og til vands, såfremt der er behov for det, og enhver af hertugernes mænd skal tjene hertugerne i denne sag.
2) Hverken hertugerne eller hertugernes mænd må forlige sig eller slutte fred med kong Erik, så længe krigen varer. Ej heller må der indgås våbenhvile med kong Erik uden de nævnte hansestæders samtykke.
3) Såfremt de nævnte hansestæder kommer til fejde med andre på grund af denne aftale, skal de slesvigske hertuger og deres mænd også her hjælpe hansestæderne uden nogen form for indsigelser.
4) Såfremt de slesvigske hertuger eller de nævnte hansestæder vinder land, byer, slotte eller fæstninger - i fællesskab eller hver for sig - i denne krig, så skal både hertugerne og de nævnte hansestæder have og beholde dette, medmindre det af hensyn til de nævnte hansestæder bliver aftalt, at det vundne skal forblive hos de slesvigske hertuger.
5) Undtaget er dog det land, de slotte og de fæstninger, som tidligere har tilhørt de slesvigske hertuger og deres forfædre.
6) Såfremt forbundsfællerne får krigsbytte i form af fanger, ting eller penge, så skal krigsbyttet deles efter det antal soldater, som får krigsbyttet.
7) Såfremt de nævnte hansestæder - i fællesskab eller hver for sig - kommer i krig med en anden part, så skal de slesvigske hertuger stille 100 bevæbnede mænd med harnisker og heste til rådighed for de nævnte hansestæder. Disse mænd skal blive hos hansestæderne, så længe krigen varer.
8) Såfremt der i den førnævnte krig mellem de nævnte hansestæder og en anden part bliver taget krigsbytte - det være sig fanger, genstande eller penge, så skal krigsbyttet deles, således som det er beskrevet tidligere.
9) Såfremt der skulle opstå splid mellem de slesvigske hertuger og de nævnte hansestæder, så skal sagen bilægges ved begge parters herrers og venners hjælp enten ved venskab eller ved retten.
10) Dog forpligter de slesvigske hertuger sig til ikke at være de nævnte hansestæders fjender, førend hertugerne har betalt alle udeståender til de nævnte hansestæder.
11) Ej heller skal de slesvigske hertuger huse eller på nogen måde hjælpe de nævnte hansestæders fjender. Derimod skal de slesvigske hertuger gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe de nævnte hansestæder.
12) Såfremt der på et eller andet tidspunkt opstår en fejde mellem de nævnte hansestæder og en anden part, hvortil de nævnte hansestæder har brug for de slesvigske hertugers mænds hjælp, så må de slesvigske hertuger ikke hindre deres mænd i at hjælpe de nævnte hansestæder, medmindre fejden er mellem de nævnte hansestæder og de slesvigske hertuger selv.
13) De slesvigske hertuger skal også yde beskyttelse til de nævnte hansestæders borgere og indbyggere i de slesvigske hertugers lande og områder, og hertugerne skal ikke tillade, at de nævnte hansestæders borgere tager skade på liv eller gods.
14) De slesvigske hertuger må heller ikke hindre eller tilbageholde de handelsfolk, som agter at rejse til de nævnte hansestæder for dér at handle med deres gods, medmindre disse handelsfolk er de slesvigske hertugers fjender. Ej heller skal de slesvigske hertuger tillade, at andre hindrer disse handelsfolk, såfremt de slesvigske hertuger har kendskab til, at det sker.
15) Såfremt kong Erik, hans efterkommere eller deres undersåtter ønsker at bekæmpe de nævnte hansestæder, når denne krig er afsluttet, så skal de slesvigske hertuger og deres efterkommere sammen med deres undersåtter komme de nævnte hansestæder til hjælp. Endvidere skal de slesvigske hertugers byer og slotte være åbne for de nævnte hansestæder, så længe krigen varer.

A: Tabt

Aa: Lüneburg, Archiv der Hansestadt Lüneburg, 1. Urkunden-Abteilung (UA), b-2379 (tidligere "b: 1426 September 27 II"). Papir Dobbeltark Påskrift på bagsiden: Copie des breues van zeligen hertogen Hinrike / Alue vnd Gherde etcetera broderen gegeuen den steden Lubeke . Hamborch . Rostock . Straleszund . Wysmer vnde Luneborch jn der veyde koninck Erikes etcetera. Afskrift fra anden halvdel af 1400-tallet

Ab: Lübeck, Archiv der Hansestadt Lübeck, 08.01.11. Dreyersche Sammlung, Diplomatarium Hanseatico-Lubecense.

Ac: Hamburg, Stadtarchiv zu Hamburg (nu Staatsarchiv Hamburg). Pergament Ikke forefundet 2018

Tryk: Gadebusch, Pommersche Sammlungen I., nr. II., p. 21-24 (tryk efter Ab) Abdruck der das Recht Lübecks und Hamburgs etc. betreff. Urkunden, nr. 32, p. 49-52 (tryk efter Ac) UBStL VI., nr. DCCLXVII., p. 740-742 (tryk efter Aa) Hanserec. VIII., nr. 98, p. 70 (regest) Reg. Dan. nr. *4771

Tekst efter Aa.

Wij Hinrik / Alff vnd Gherd van Godes gnaden hertogen to Sleszwijck . greuen to Holsten Stormeren vnd Schowenborch bekennen vnd betugen opembare in desseme breue vor allesweme dat wij vns vmme mennigerleye gude vnd woldaet willen de vns de erliken stede Lubeke Hamborch Rostock Stralessund Wismer vnd Luneborch mennichwerue bewiset hebben / vnd sunderkes darvmme dat ze sik vppe dat wij by vnsen landen vnd luden bliuen / vnd de mit der hulpe Godes vnd erer beholden mogen / des wij doch anders nenewijs en konden ghedaen hebben in vnsen krych den wy hebben mit deme heren koninge Erike van Dennemarken etcetera vnd synen helperen gesteken hebben / vnd tegen den suluen heren koninck . vnd syne hulpere to vnser hulpe blyuen willen / to den suluen steden vorplichtet hebben vnd vorplichten vns na willen vnd mit vulbort vnser getruwen radgeuen vnd mannen / to en samptliken vnd bisundern jn nascreuener wijse / ♦

Interste dat wij den vorgerorden krich all vt vns teghen den ergenanten heren koninck . vnd syne helpere weren / vnd den erbenomeden steden . dar anne truweliken helpen willen vnd scholen mit allen vnsen mannen vnd vndersaten to watere vnd to lande / wo vns vnd en dat noet vnd behoeff werd / na alle vnser macht / vnd en jewelck vnser manne schal vns dar to denen na syner macht dar he is beghudet // ♦

Vortmer en schole wij vns noch en willen mit vnsen mannen nenewijs dewijle desse krich waret / mit deme erbenomeden heren koninge vnd synen helperen sonen . vreden . effte vlygen . noch jenich bestand mit en maken . sunder der ergenanten stede willen vnd vulbord // ♦

Weret ok dat de ergenanten stede vmme desser troestliken hulpe willen de ze nü by vns doen . jement veyden wolde edder veydede / efte en anders vnwillen vnd vngunst bewisede / in wat wijse dat geschege / dat scholen vnd willen wij vnde vnse manne en helpen weren vnd keren . sunder jnsaghe // ♦

Weret ok dat wij vnd de ergenanten stede in desseme kryge jenige lande stede slote effte veste samptliken edder bisunderen wonnen / de scholen wij in beydent sijden hebben vnd beholden / jd en were dat wij der ergenanten stede willen darumme makeden dat ze bij vns vnd vnsen nakomelingen bleuen / ♦

Hijr scholen ok vthgenomen wesen . sodanne lande slote stede vnd veste / alse vnsen elderen . vnd vns touoren tobehoret hebben . beholden doch den erbenomenden steden . vnd den eren sampt vnd bisunderen an sodanen landen steden . sloten vnd vesten / des dat ze mit breuen edder anders bewisen moghen / dat se daranne hebben gehatt vnd hebben // ♦

Neme wij ok samptliken vromen in vangenen dingnissen / effte in namen . wes des worde / dat schal men delen na anthale der werhafftigen lude de den vromen vorweruen // ♦

Vortmer dat wij den ergenanten steden . vor de woldaet / de ze vns nu in vnsen vnd vnser lande groten noeden . mildichlik bewisen forstlike gude zo ze wol eghen wedder bewisen / so vorplichte wij vns vnd vnse nakomelinge to en in krafft desses breues myt wolberadenem vrigem mode / na eendrachtlikem rade / willen vnd vulborde / vnser radgeuen vnd manne / ♦

Also weret dat ze samptliken vnd bisundern . na desseme dage jemend veyden . en vnghemakes nicht vordregen . / noch an rechte dar wij erer mechtich to weren . nicht en wolde noghen laten / so schole wij en / isset dat ze to krighe komen / wanne ze dat van vns essched / to ereme krighe senden / hundert gewapende de wol vthgeferdiget sijn myt harnsche / vnd perden / vnd de scholen . den krich all vth truweliken bij orer hulpe blyuen / vppe ere koste vnd voder / vnd vppe vnse tzolt vnd schaden . / ♦

Vnd offt ok in deme kryghe dar de vnsen also gesand vnd medeweren / vrome / ghenomen worde . / an vanghenen dingnissen . edder namen / dar schal yd vmme ghaen . alse hijr vor geroret is // ♦

Vortmer efft yd schege dat God affkere dat wij wanne van desseme dage myt den . ergenanten stede . samptliken edder bisunderen to vnwillen qwemen / edder ze myt vns / des scholen wij vns vormiddelst vnser beyder heren vnd vrunde gudliken bezeggen laten in fruntschoppe edder rechte / ♦

Jodoch so en schole wij noch en willen ere vygende nicht werden . / wij en hebben en ersten alle koste vnd schaden . / de ze in desseme krighe . vmme vnsen vnd vnser lande willen doen vnde nemen . genszliken vnd all vorboth vnd wedderlecht // ♦

Wij en scholen ok noch en willen . der ergenanten stede vigende noch stratenrouere noch zeerouere / sunder eren willen nicht husen . effte houen / noch jenigerleye gunst bewisen / sunder wij scholen vnd willen . ere / vnd der erer beste weten / weruen vnd doen . woer wij konen vnd mogen . // ♦

Vortmer schege yd wanne dat de ergenanten stede mit jemende to veiden qwemen / dar ze vnser manne to behoeff hadden . dar en schole wij vnser manne / de en behulplik wesen willen nicht ane hinderen / so verne yd tegen vns suluen nicht en sij / ♦

Wij scholen ok der ergenanten stede borgere vnd jnwonere in vnsen landen vnd gebeden / in eren rechtuerdigen saken . truweliken beschutten vnde beschermen / vnd nicht steden dar wij dat weten . dat ze an lyue edder haue beschediget werden // ♦

Wij en scholen ok de jenne de ore stede myt qweke edder anderen guderen vorzoken . vnd de vnse vygende nicht en sijn . bouen eren rechten tollen . nicht thouen / edder beschedigen / noch steden dar wij yd weten dat yd schee // ♦

Scheghet ok wan desse krich to ende vleghen were / dat de erbenomede here koninck edder syne nakomelinge edder ere vndersaten / den erbenomeden steden sampt edder bisundern . veiden wolden edder veydeden . so schole wij vnde vnse nakomelinge myt vnsen vndersaten en tohulpe komen / vnde bij erer hulpe truweliken bliuen / to ende vth mit alle vnser macht / so verne wij eres rechtes mogen mechtich wesen . / vnd so denne / den krijch vth scholen en ok vnse stede <vnde> slote opene wesen to eren nuden . vnd noeden . / alse dat ze sick dar vth / d{oe}r / vnd wedder in / weren vnd behelpen moghen . ♦

Alle desse vorscreuen stucke samptliken vnd bisunderen loue wij Hinrick Alff vnd Gherd hertogen vnd greuen erbenomed vor vns vnd vnse nakomelinge den borgermeisteren radmannen vnd meenheiden der ergenanten stede in guden truwen vnd louen . stede vast vnde vnuorbroken to holdende sunder jnsaghe / ♦

Vnd hijr hebbet mede an . vnd ouer wesen vnse leuen getruwen radgheueren vnd manne Herdingk Stake Schacke Rantzowe Otte Zeestede / vnd Detleff van Aleuelde rittere / Henneke Raetlow . Marqward van Siggem . vnd Hinrick van Boeckwolde her Nicolawessone knapen Nicolaus Junge . vnse hertogen Hinrikes vnd Otte Sluter, vnse hertogen Alues scriuere vnd ok vnser radgheuene vnd manne meer de desse vorscreuen stucke hebben gedegedinget helpen . ♦

Vnd desses to merer tuchnisse der warheit hebbe wij Hinrick Alff vnd Gherd . hertogen vnd greuen erbenomed vnse jngesegele myd gudem vrigem vnd wolbedachtem willen vnd moede henghen heten vor dessen breff . de gheuen vnd screuen is bynnen Lubeke jndem jare Cristi vnses Heren . alsemen scrifft veerteynhundert vnd sesundetwintich vppe Sunte Cosme vnd Damiani dage der werden mertelere \ ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.