1426

1426. 13. december. København

Kong Erik 7. af Pommern skriver til rådet i Reval.
Kong Erik giver rådet i Reval besked om den store uret og vold, som hansestæderne Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Lüneburg udsætter ham for, idet de imod Gud, ære og ret har erklæret ham, hans folk og riger krig.
I forlængelse heraf meddeler kong Erik, at rådet i Reval på ingen måde må tro det, hvis nogle af de førnævnte hansestæder eller nogle på deres vegne skulle komme til rådet i Reval og sige, at kong Erik var skyld i krigen.
Endelig advarer kong Erik rådet i Reval mod at lade dets handelsfolk drive handel med de vendiske hansestæder. Til gengæld lover kong Erik sikkerhed for de revalske handelsfolk, som ønsker at drive handel i kongens tre riger.

A: Reval, Rathsarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarhiiv). Papir Med adresse: Den ersamen vorsichtigen borgemestern unde radmannen der stad Revel, unsen guden vrunden. Segl: 1. Rester af kong Eriks brevlukkende segl.

Tryk: Hildebrand, Liv.-, Est.- u. Curländ. Urkundenb. VII., nr. 548, p. 379-380 Hanserec. VIII, nr. 110, p. 77 (tryk efter Hildebrand l.l.)

Tekst efter Hildebrand l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Ericus, Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie regnorum, Sclaworum Gothorumque rex et dux Pomeranie.

Unsen gunstigen vruntliken grut vorgescreven.

Ersamen guden vrunde.

Wy claghen jw cleghelken der groten unredelcheyt, unrechtes unde unwillen, de uns van den steden Lubeke, Wiismar, Rostok, Stralessund unde Lunenborch weddervart unde schut in deme, dat se wedder God, ere unde recht bynnen gudeme loven unde vruntliker bezegelder tozate, alse se sich to uns, unsen riiken unde landen vorplichtet unde vorbunden hebben, unse, unser riike, lande unde lude unde alle unser helpere openbare entsechte vyande geworden synt, unvorvolghet unde s{ue}nder jenigerleye unse redelke schult unde broke, dat Gode bekant is.

Hiirumme, guden vrunde, weret zake dat se edder jemand van erer wegene jw hiiraff wes worebrachte so, dat des de scult unse were ufte sik van uns zakede, so beghere wy, des nenerleyr wiis to lovende, wente gi in der warheit weten unde loven moghen, dat wy des unsculdich synt, alse wy des jeghen se wol to rechte vorekomen moghen unde willen vor vorsten, heren unde vr{ue}nde, wor uns dat temelik is.

Unde wente gy wol to merkende hebben, dat wy uns erer weldichliken overdat unde unwillen weren m{oe}ten to lande unde to watere, wor wy moghen, dar wy van vruchten, dat manniges copmans scade unde vordarff, wol dat id uns van herten leet is, mannichfaldelken entstaan wil, so warne wy jw alse unse guden vrunde, uppe dat gi des nenen schaden nemen, unde dat gi nene zelscop noch hanteringe mit en hebben edder juwe copenscop unde gudere upp ere boddeme edder ere gudere upp juwe boddeme schepen laten.

Unde is dat zake dat gi juwen copman in unse riike mit juwer copenscop unde hanteringe willen tozoken unde zegelen laten, so gunne wy unde de unsen jw unde juwem copmanne gerne, sodaner vorkeringe in unsen riiken to brukende, alse gi bette herto gehat hebben, unde scolen unser unde der unsen unde alle dergennen, de umme unsen willen don unde laten willen unde unse havenen zøken, al velich unde zeker wesen.

In Christo valete.

Scriptum in castro nostro Haffnensi anno Domini millesimo quadringentesimo vicesimo sexto, die beate Lucie virginis, nostro sub secreto.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.