1427

[1427 - 1433].

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhards forhandleres forslag til de to hertuger om delingen af hertugdømmet Slesvig imellem hertugerne.
Forslaget indeholder følgende:
1) Hertugdømmet Slesvig skal deles i to dele. Den ene del udgøres af Gottorp med alt dertil hørende, nemlig Risby herred med Eckernförde, Sorg herred med Krop, Arns herred, Selk, Bustrup, Dannevirke, Eggstedt, Gyby, Flækkeby, Strukstrup herred, Slis herred indtil Mysunde, Slesvig, Sønder Gøs herred og tre landsbyer i Bunstorp sogn, nemlig Limbæk, Borgsted og Schülldorf samt tre jordstykker i Ejdersted. Disse områder indbringer 2652 mark i renter. Den anden del udgøres af Flensborg samt Sild og Før, Nørre Gøs herred, Vis herred, Husby herred, Ny herred og Nordstrand med Pelvorm herred. Disse områder indbringer 2553 mark i renter.
2) De to nævnte fæstningsværker skal ikke deles efter arveregler. Endvidere må enhver forlene gejstlige len.
3) Bjerget i Flensborg skal opføres. Begge hertuger skal betale for byggeriet, men kun den hertug, som får Flensborg-delen, skal betale for arbejdsfolkenes kost.
4) Hvad angår Sønderborg og Tønder, er det blevet aftalt, at Sønderborg med Nordborg og alt, hvad dertil hører, er bedre end Tønder. Dog skal begge slotte, dvs. Sønderborg slot og Tønderhus, med alt, hvad dertil hører, deles og forblive delte ved arv, og det skal være op til de slesvigske hertuger, om de vil forbedre Tønderhus.
5) Hvad angår Åbenrå, er det blevet aftalt, at Åbenrå skal forblive udelt, samt at begge hertuger skal have brugsret til Åbenrå.
6) Hvad angår landet Holsten, er det blevet aftalt, at den ene del fortsat skal være Segeberg med alt, hvad dertil hører af byer, slotte og lande, nemlig byen og slottet Segeberg med fogediet, byen Neustadt, sognene Selent, Giekau, Altenkrempe ved Neustadt, landsbyen Großenbrode, byen og slottet Rendsburg og fæstningen Tielenburg samt sognet Neumünster. Den anden del skal fortsat være Plön med alt, hvad dertil hører af slotte, byer og lande, nemlig slottet og byen Plön, landet Oldenburg, byen Lütjenburg, byen Heiligenhafen, landet Femern med borgen Glambæk, Hanerau, sognene Hademarschen og Steenfeld samt slottet Haseldorf med alt, hvad dertil hører. Hvad angår den tredje del, er det blevet aftalt, at den skal deles i to, hvormed man kan forbedre de to førnævnte dele. Den tredje del udgjordes af Kiel, Neumünster, Trittau, Oldesloe, landet Stormarn, Itzehoe og Osterhof.
7) Hvad angår de gejstlige len, er det blevet aftalt, at de gejstlige len, som ligger inden for byen Hamburg og Eutin, skal høre til Segeberg, samt at de gejstlige len, som ligger i Lübeck, skal høre til Plön.

A: Tabt

Aa: København, RA, Sønderjyske Fyrstearkiver, De schauenburgske hertuger af Sønderjylland og grever af Holsten, Forskellige dokumenter (1406-1460), nr. 3 (tidligere Gem. Arch. XVII 97). Papir Afskrift fra 1400-tallet

Tryk: Sejdelin, Dipl. Flensborg. I, p. 379-381 Reg. Dan. nr. *4818 Rep. nr. U 456

Tekst efter Aa.

Gnedigen leuen heren ♦

Juwe vrund de gij dar toüoget hadden de hebben vppe juwer gnade vorbeterend / der d{ee}linghe des hertochrikes to Sleswijck alzo üorramet / dat Gottorpe mid der nascreuen tobehoringe / een deel wesen schulle / alze Risebuherede mid Ekelenüorde . Sorkeherede mid Croppe Arnsherede . Selke Bustorpe . D{ee}newerd . Eggerste Ghudeb{uv} Vleckeb{uv} Strukstorpherede Sleesherede . de vere to dem Moessunde Sleswijck Sunderghusherede . vnde dre dorpe in dem kerspele to B{uv}nstorpe alze Lembeke Borchstede vnde Schulendorpe vnde dre land in Eyderstede ♦ Desse herede vnde gudere vorscreuen mid den molen dar tobehorende sind vorslagen in renthen . vppe ij dusent mark vj^c mark vnde lij mark penninge ♦

Dat ander deel schal wesen Vlensborgh vnde dar to desse nascreuen herede vnde ghudere . alze Tzijlt vnde Phore Norgusherede Wijkesherede Vggelherede Hüsbuherede Nüherede vnde de Nordstrand mid Pilwormingherede ♦ Desse herede vnde gudere mid den molen dar to belegen sind vorslagen in renthen vppe ij dusent mark vnde vɉ^c mark vnde iij mark penninge ♦

Vnde desse erbenomeden twe slote mid den vorscreuen tobehoringen schullen / to erffdele nicht gedelet wesen . de moge gij to iaren na juwer beider willen vnde behegelcheit vmme setten vnde vmme ghan laten / vnde ein jewelk mach ghestlike leene vorlenen de eme in sinen iaren vnde an sinem deele voruallen sunder vnwillen des anderen ♦

Ok so is vorramet vmme den bergh to Vlensborgh to buwende / alzo dat beide heren dat buwet bekostigen schullen / men in wes deel Vlensborgh kumpt de schal sine tijd den arbeides luden de koste gheuen dem anderen vngerekent ♦

Vortmer vmme Sunderborgh vnde Tunderen js vorramet dat Sunderborgh mid Norborgh vnde mid der tobehoringe beter sij / wen Tunderen . jodoch so schullen de beiden slote alze Sunderborgh vnde Tunderen / ein islik mid siner tobehoringe gedeelet wesen vnde bliuen to eruende / vnde vmme de beteringe to Tunderen ieghen Sunderborgh sette wij to juwes sulues rade vnde to juwen willen ♦

Vmme Oppenra is vorramet dat Oppenra noch tor tijd vngedelet schulle bliuen to behoff juwer beider ♦

Vortmer js vorramet vmme dat land to Holsten jft juwer beider gnaden dat beheghelk is dat Segeberge mid den steden sloten vnde landen / de eme in delinge juwes vaders vnde siner brodere milder dechtnisse togelecht werenn / ein deel bleue / alze de stad vnde slot to Segheberge mid der vogedie de stad tor Nygenstad / de kerspele Seelente Gijkouw de Crempen bij der Nygenstad / dat dorp tom Grotenbrode de stad vnde slot to Rendesborgh . vnde de Tilenborgh vnde dat kerspel to Nigemunster mid deme haluen geleyde ♦

Vnde dat Plone mid den sloten steden vnde landen de eme in der suluen delinge to gelecht weren / dat ander deel bleue alze slot vnde stad to Plone dat land to Oldenborgh / de stad to Luttekenborgh de stad tor Haüen / dat land to Vemern mid dem Glambeke / de Hanrouw / de kerspele . Hademerschen vnde Stheneuelde . dat slot Hazeldorpe mid aller tobehoringe ♦

Vmme dat drudden deel juwers vaders delinge vnde siner brodere js vorramet dat men dat drudde deel deele in twe deel . dar men de ersten twe deel alze Segeberge vnde Plone etcetera na gebore mede vorbetere ♦ Dat drudde deel was do / de Kijl Nygenmunster Trittouw Odeslo dat land to Stormeren Itzeho de Osterhoff vnde enem jewelken in sinem deele beholde de lenware ghestliker leene ♦

Vmme vnwillen vnde mishegelcheit de eer twischen der herschop gewesen is . vmme gestlike leene / to üormidende js vmme des besten willen vorramet dat <de> ghestliken leene bynnen der stad Hamborgh vnde bynnen Vthin schullen bliuen bij Segeberge / vnde de gheestliken l{ee}ne bynnen Lubeke schullen bliuen bij Plone ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.