1428

1428. 13. februar. Braunschweig

Rådet i Braunschweig skriver til borgmestrene i Lüneburg.
Rådet i Braunschweig meddeler, at det har modtaget borgmestrene i Lüneburgs brev, i hvilket de beder borgmestrene i Braunschweig om at sende deres mening om og anvisninger i sagen vedrørende Tideman Steen, borgmester i Lübeck og hanseatisk flådefører, der i sommeren 1427 sejlede ud af Øresund med resterne af den hanseatiske flåde efter den hamborgske flådeafdelings nederlag til kong Erik 7. af Pommerns flåde, hvilket resulterede i, at den biscayiske flåde blev erobret af kong Erik.
Ifølge borgmestrene i Lüneburg skulle rådet i Lübeck have befalet Tideman Steen at blive i Øresund med hele den hanseatiske flåde, indtil den biscayiske og den preussiske flåde var sejlet igennem Øresund. Herefter skulle Tideman Steen selv afgøre, hvad der var bedst at foretage sig med hensyn til den hanseatiske flåde. Da den hamborgske afdeling af den hanseatiske flåde imidlertid led nederlag til kong Eriks flåde i Øresund, beordrede Tideman Steen resten af den hanseatiske flåde til at forlade Øresund, hvorved den biscayiske flåde blev efterladt fuldstændig ubeskyttet imod kong Eriks folk. De borgere og handelsfolk, som derved har mistet deres gods, som var ombord på de biscayiske skibe, har nu anklaget Tideman Steen for at have handlet imod rådet i Lübecks ordre om at blive i Øresund, indtil den biscayiske og den preussiske flåde var sejlet forbi.
Tideman Steen har imidlertid forsvaret sig imod disse anklager under hansedagen i Lübeck, hvor også hertug Adolf af Slesvig var til stede, idet Tideman Steen har forklaret, at man efter den hamborgske flådeafdelings nederlag samlede resten af den hanseatiske flåde i Øresund for at drøfte, hvorledes man kunne undgå, at der skete større skade. Problemet for den hanseatiske flåde bestod på dette tidspunkt desuden i, at folkene fra Stralsund ikke var ankommet til Øresund, således som det ellers var blevet aftalt. Endvidere frygtede man, at kong Erik grundet den kongelige flådes store sejr over den hamborgske flådeafdeling havde fået mod på flere angreb, såfremt man lod den hanseatiske flåde blive i Øresund, samt at sådanne angreb ville gøre skaden endnu større. Endelig kom man på baggrund af drøftelserne frem til det resultat, at den preussiske flåde var meget vigtigere og kostbarere end den biscayiske flåde, hvorfor det i første omgang gjaldt om at beskytte den preussiske flåde. Derfor besluttede man for det første at sende bud til den bicayiske flåde om ikke at sejle igennem Øresund og for det andet at lade resten af den hanseatiske flåde sejle til Bornholm for dér at vente på den preussiske flåde, således at den ikke ville falde i kong Eriks hænder. Endvidere ville man på vejen til Bornholm forsøge, om man kunne forenes med skibene fra Stralsund. Endelig har Tideman Steen oplyst, at alle de udsendinge fra de andre hansestæder, som var til stede under hansedagen, har bekræftet over for ham selv og Johann Russenberg, rådsherre i Lübeck, at det er foregået præcist, som Tideman Steen har forklaret det.
På denne baggrund erklærer rådet i Braunschweig, at Tideman Steen har handlet korrekt i henhold til den ordre, som han har fået af rådet i Lübeck, hvorfor han må anses for at være uskyldig. For det første er beslutningen om at forlade Øresund truffet efter drøftelser mellem Tideman Steen og de andre hansestæders befalingsmænd i Øresund. For det andet var Tideman Steens ordre om at beskytte både den biscayiske og den preussiske flåde betinget af hjælpen fra de andre hansestæder, men eftersom den hamborgske flådeafdeling led nederlag til kong Eriks flåde, og eftersom folkene fra Stralsund slet ikke kom, var det umuligt for Tideman Steen at adlyde rådet i Lübecks ordre, og ingen er forpligtet af det, som er umuligt. For det tredje har Tideman Steen gjort ret i at forsøge at begrænse skaden. For det fjerde er det forkert, at Tideman Steen nu skal lide nød, blot fordi han har forsøgt at adlyde rådet i Lübecks ordre. Han har sat både sit gods og sit liv på spil for at adlyde ordren, og han har ikke haft nogen personlig gavn heraf.

A: Tabt

Aa: Lübeck, Archiv der Hansestadt Lübeck. Papir Med adresse: Den ersamen heren Hinrike Vischkulen, hern Otten Garlope, hern Johanne Schellepepere vnde hern Clawese Gronehagen, borgermesteren to Luneborch, vnsen besunderen guden vrunden, gescreuen. Samtidig afskrift. Ikke forefundet 2019

Tryk: Gadebusch, Pommersche Sammlungen I, p. 28-31 UBStL 7, nr. CV, p. 91-95 Reg. Dan. nr. *4828

Tekst efter UBStL l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Vnsen frundliken denst touoren, her Hinrik, her Otto, her Johan vnde her Clawes.

Guden vrundes.

Alse iuwe ersamicheid an vnse borgermestere gescreuen heft, dat se gik willen scriuen vnses rechtes anwisinghe vnde guddunckent in ener sake, de sik heft aldus, dat de ersamen, vnse leuen vrunde van Lubeke, van Hamborch, Rostoke, Stralessunde, van der Wismer vnde gi samentliken juwe were mit schepen to der zeeward in desseme negesten vorgangenen sommere vtgemaket hadden, sunderliken de van Lubeke hern Tydemanne Steyne, vnde hadden eme beuolen, alse se gik screuen hebben, in den Sund to zegelende vnde den nicht to r{uv}mende, de bayeschen vnde prutzeschen vlote en weren dorch den Sund gesegelt, vnde wen de beyden vlote dorch den Sund gesegelt weren, wes he vnde der stede sendeboden, de dar ok weren, denne vor dat beste koren vnde deden, dat mochte he mede don etcetera, vnde alse de dar qwemen vnde de van Hamborch dar vorloren hadden, rumede her Tydeman den Sund sunder nod, darvan de bayesche vlote, de do also vort naqwam, vorloren is, vnde alse her Tydeman qwam bynnen Lubike, qwemen vele borgere vnde coplude, de in den bayeschen schepen vorloren hadden, vor den rad to Lubike vnde vrageden, wes se hern Tydemanne beuolen hedden, dar se to antworden, se hedden eme beualen, alse vorgecreuen is. Do beden de suluen borgere vmme recht, nademe alse he nicht gedan hedde, also eme beuolen were, dar se ere gud ouer vorloren hedden, so verne dat her Tydeman ghan moste in de koningliken wald etcetera.

Jodoch so meyne her Tydeman sick to behelpende, de rad schole eme in dat lateste beuolen hebben ere olde beuel, dat is, dat beste in allen dingen to ramende, vnde des en stan se eme nicht to, men wanner de beyden vlote dorch den Sund komen weren, so mochte he na der stede rade, de dar mit eme weren, den Sund rumen vnde denne macht hebben des olden beueles, des besten to ramende, alse vorgescreuen is.

Ok so gi scriuen in der cedulen, alse de borgere vnde coplude to Lubeke schuldigeden hern Tydemanne Steyne, worumme he den Sund gerumed hedde bouen dat beuel des rades to Lubike, hebben gik berichtet juwe borgermestere, de gi do tor tijd bynnen Lubike to der dachuard hadden, dat her Tydeman Steen geantwordet hedde to dem stucke in jegenwordicheit des hochgebornen vorsten, hern Alffes, hertogen to Sleswig, vnde vele siner riddere vnde knechte vnde der stede sendeboden van Hamborg vnde Luneborch, des gemeynen copmans vnde der borgere vte velen steden, aldus: do de van Hamborch leyder vmme toghen weren, do hedden sik de stede to hope vorgaddert, de do to der tijd in deme Sunde weren, vnde hedden ouerwegen, wo me mochte don, dat nyn schade mer enschege, wente de sundeschen in der zee weren vnde nicht by den steden, alse se scholden gewest hebben, also woyghen se vort ouer, dat dem copmanne gescreuen were in Vlanderen, dat se scholden de bayeschen vlote segelen laten dorch den Sund to der suluen tijd.

Ok were deme here homeystere to Prutzen van den sendeboden der stede in Prutzen, de by eme weren, gesecht, dat he sine vnde der syne scheep vnde gud ok segelen lete dorch den Sund.

Vortmer worde ouerwegen, dat de koningh den moyd gekregen hedde mit deme gewynne vnde hedde XXXIII grote merssenschepe, vnde de stede, de to der tijd in deme Sunde weren, hedden XXXVI schepe mit merssen, luttik vnde grot, vnde dem koninghe wusse to myt volke, vnde den steden breke aff.

Scholden se holden den Sund, qweme denne de koning dene van dem Stralessunde to, de in de zee weren, den were he hoge ouer de hand gelegen, vnde bekrechtigede de to den hamborgeren, so worde de schade to grod vnde vnuorwyntlik, wente dar leyder rede alto vele vorloren were.

Ok were de prutzesche vlote vele wichtiger vnde kostliker, wen de bayesche vlote, vnde sloten eendrachtliken, dat se der bayeschen vloten wolden vnder oghen enbeden, dat se nicht dorch den Sund en segelden, wente id also gevaren were mit den hamborgeren, alse vorgescreuen is, vnde loueden eynen hundert mark lubesch, de de bodeschop annamede, den bayeschen schepen vnder oghen to bringende, vnde de stede wolden segelen na Bornholme vnde vppe dem wege mochten se de sundeschen by sick krigen vnde de prutzeschen vlote redden, dat de nicht vorlustich worde.

Dat dit aldus gesloten ward, des hebben de jenne, de dar van den steden mede weren, eyndrechtliken hern Tydemanne Steyne tostan vnde sinen medecumpane hern Johanne Russenberge.

Leuen vrundes, van der suluen vnser borgermestere bede willen hebbe wij mit en dessen casum vnde schicht ouerwegen, na vnsem dunckende, na legenheid, redelicheid vnde rechte, alse wij vns vorstan.

To dem ersten, also vnse vrundes, de rad to Lubike, hern Tydemanne van erer vnde erer stad weghene dat werk beuolen hebben, alse se secgen, eyn encket vnde wijs werk to donde vnde darna dat beste to prouende na anderer stede rade, alse se hern Tydemanne des tostan, so merke wij, dat her Tydeman in alsodannen louen was, dat se eme des ane sine droghene to beloueden, vnde was dar alse de rad, vnde nicht alse eyn persone, vnde eyn jewelik vrome to holdende is, so lange dat me mit rechte vnvromicheid vp ene bewiset hebbe, des vppe ene, also wij juwen breff vnde cedulen vorstan, nicht gesehen is.

Darnegest merke wij, dat he van der van Lubeke wegene den Sund belecgen vnde de beyden vlote redden scholde, des he doch allene ane hulpe der anderen stede na wisser ghissinge mit sinem hope nicht wol don konde teghen alsodanen mechtigen heren, darvmme de rad van Lubike eme dat na meyner ghissinge allene to donde ane hulpe der anderen stede, de vppe dat sulue houewerk ok komen scholden, nicht beuolen hedden, yd ne were, dat de rad to Lubike in der beuelinge vtgedrucket hedden: weret dat van welker orer partye nedderlage, vlucht, vpbrekent, rument, nicht bykoment, edder ander dingh, dar nicht vor vppe dacht were, schege, dat he lijke wol yo nicht den Sund rumen en scholde.

Is nu dar vnuordechtich werk innevallen, also dat de hamborgeschen er hern Tydemans rumynge neddertoghen, de van dem Stralessunde nicht bykomen sin, vnde de anderen stede mit hern Tydemanne dorch des mynren schaden vnde dorch vruchten, dede vallen mochte in enen steden man, den Sund gerumed hebben, alse de anderen stede eme des bystan, meyne wij na rechte, dat he van der vorgerorden beuelinge wegene alleyne mit synem hope nicht vorplichtet were, in dem Sunde to bliuende, vnde mochte mit eren vnde von rechte rumen, dorch mer schaden, des se hastliken vruchteden, alse dat he daran by dem rade vnde der stad nicht vntruweliken daen en heft, wente nymand vorplichtet en is, van beuelinge, van lofften noch van eyden to dem, dat em gantz swar edder nicht mogelik en is, vnde in dessen saken vnde beuelingen beholt alle tijd dat recht, id werde vthgesproken edder nicht, by namen: oft ik kan, oft dat dingh in dem suluen statu blifft, oft dar nicht in envalle, dar vor nicht vppe dacht en is etcetera, alseme to dem dickersten male to hus nicht vthgheuen kan, wu dat houewerk vallen mach.

Vnde alse her Tydeman aldus gerumet heft mit eren vnde mochte dat don na rechte, so en heft he darane nyne schuld, vnde ane schuld is nymand to pynegende, alse gi de rechte, de hir in bescreuenen rechten van screuen sin, bet weten, wen wij don.

Ok duncket vns nicht redelik, dat her Tydeman noyd darvmme lide, wente he na heite vnde beuelinge des rades to Lubike, ene horsam to wesende, sik de heervard beuolen laten heft, wer vmme gelt, tzolt etcetera, vnde heft sik sin leuent vnde gud vppe schaden in auenture vmme der stad willen vtgelecht, dar he nynes vromen to siner personen, sunder der meynen stad affwardende was, wen dat wol geraden hedde.

Hirvmme meyne we, de rad to Lubike wille en yo redden teghen de coplude, de ene vmme dat rumend geschuldiget hebben, also dat se en vnschuldiget scheden van der sake wegene, alse vorgeroret vnde in iuwer cedelen begrepen is, des eme de anderen stede vnde synem cumpane, hern Johanne Ruschenberge, tostan, alse hate allewege to vormynrende vnde gunste to vormerende sin, ore ersamicheid in dussen saken allewege vngestraphet.

Leuen vrundes, dat scriue wij gik na vnsem gud vnde recht dunckende, alse we iuwen breff vnde cedelen vorstan hebben, vnde mochte we gik vele to denste wesen, dat dede we mit willen gerne.

Screuen vnder vnsem secret, am vridage allernegest vor Estomichi, anno Domini etcetera XXVIII^o.

Borgermeistere vnde rayd to Brunswijk.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.