1428

1428. 18. april.

Nicolaus Stoks beretning om sine forsøg på at mægle i striden mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og de holstenske grever og hansestæderne på den anden side.
Beretningen indeholder følgende punkter:
1) Nicolaus Stok blev 4. juli 1427 i Kronstadt i Würzland af den romerske konge Sigismund udnævnt til mægler i striden mellem kong Erik på den ene side og de holstenske grever Heinrich, Adolf og Gerhard samt hansestæderne Lübeck, Hamburg, Stralsund, Rostock, Wismar og Lüneburg på den anden side. Den romerske konge gav således Nicolaus Stok i opdrag at forsøge at forlige de stridende parter. Derfor rejste Nicolaus Stok afsted mod Lübeck, hvortil han ankom 7. oktober 1427. Derefter lod Nicolaus Stok indkalde de andre hansestæder til Lübeck, således at de kunne høre og forholde sig til det, som han havde fået i opdrag af den romerske konge.
2) Da de andre hansestæder var kommet til Lübeck, holdt Nicolaus Stok 20. oktober 1427 et møde med dem på rådhuset i Lübeck. På dette møde forklarede han dem, at den romerske konge havde sendt ham afsted for at forlige de stridende parter af flere årsager. For det første fordi det gjorde den romerske konge ondt, at der var krig mellem hans kære broder kong Erik på den ene side og holstenerne og de førnævnte stæder i Det Hellige Romerske Rige på den anden side, samt at det gjorde ham ondt, at kristne menneskers blod blev udgydt på grund af denne krig. For det andet fordi krigen både svækkede den kristne tro og udgjorde en hån mod Gud, Jomfru Maria og hele den himmelske hærskare. For det tredje fordi krigen styrkede og glædede alle Guds og Det Hellige Romerske Riges fjender, nemlig husitterne i Bøhmen, tyrkerne, taterne, russerne og hedningene. For det fjerde fordi sørøverne i Østersøen skadede hele det kristne samfund. Således fortalte Nicolaus Stok hansestæderne, at den romerske konge var forbløffet over, at hansestæderne ville føre krig mod hans kære broder kong Erik og dennes riger og undersåtter, idet det var i strid med det fredsforbund, som hansestæderne havde indgået med kong Erik, og idet krigen var i strid med al ret, alle kejserlige love og hele den kristne orden, som foreskriver, at ingen må være dommer i egne sager. Endvidere meddelte Nicolaus Stok, at den romerske konge var forbløffet over, at hansestæderne ønskede at hjælpe de holstenske herrer, som ellers optrådte ulydigt over for Gud og Det Hellige Romerske Rige, idet de handlede imod den guddommelige befaling, som var udgået fra den romerske konge, og som de holstenske herrer selv havde forpligtet sig til at følge. Da nu kong Erik havde bedt kristenhedens to hoveder, nemlig paven og den romerske konge om, at retten måtte ske fyldest, erklærede den romerske konge, at han ville være kong Erik mægtig til ret, forlig og fred. Derfor havde den romerske konge nu meddelt dette til paven, kurfyrsterne og de andre fyrster i Det Hellige Romerske Rige, rigets gejstlige og verdslige herrer, rigsstæderne, ridderne samt væbnerne. Endvidere meddelte Nicolaus Stok på den romerske konges befaling hansestæderne samme konges beslutning om, at der skulle holdes fred med kong Erik i seks år fra nu af, samt at den romerske konge ville gøre alt, hvad han kunne, for at forlige kong Erik og hansestæderne, når blot freden etableredes. Endvidere beordrede Nicolaus Stok på den romerske konges befaling hansestæderne til inden for fem uger at hjemkalde alle de krigsfolk, som de måtte have til lands eller til vands i krigen mod kong Erik, samt til helt og holdent at afstå fra nogen former for krigshandlinger mod kong Erik. Endvidere beordrede Nicolaus Stok, at begge parters krigsfanger skulle gives fri i løbet af freden uden krav om løsepenge. Endvidere beordrede Nicolaus Stok, at begge parter skulle forblive ved deres gamle privilegier og sædvaner, og at begge parter skulle have et venskabeligt forhold under hele fredsperioden. Endelig indskærpede Nicolaus Stok over for hansestæderne, at de skulle efterkomme den romerske konges befaling, idet de skriftligt havde aflagt løfte om at være tro og lydige mod den romerske konge og Det Hellige Romerske Rige. Til større vidnesbyrd om disse meddelelser gav Nicolaus Stok hansestæderne den romerske konges skriftlige beseglede befaling om at holde fred. Endvidere meddelte Nicolaus Stok hansestæderne, at han havde fået i opdrag af den romerske konge at offentliggøre den romerske konges beslutning for kong Erik og de holstenske herrer. Såfremt den ene part blev erklæret ulydig, ville den romerske konge få paven samt kurfyrsterne, alle de andre fyrster, byerne, ridderne, væbnerne og alle undersåtter i Det Hellige Romerske Rige til at hjælpe den lydige part imod den ulydige part. Endvidere ville den romerske konge lyse den ulydige part i band samt offentligt erklære, at den ulydige part havde hjulpet og styrket kætterne. I den forbindelse berettede Nicolaus Stok, at der gik meget lang tid, førend hansestæderne svarede på det, som han havde meddelt dem.
3) Derefter rejste Nicolaus Stok til de holstenske herrer, hvor han 28. oktober 1427 i Reinfeld kloster meddelte dem den romerske konges beslutning, således som han havde gjort det over for hansestæderne. Den 13. november 1427 uden for Lübeck gav de holstenske herrer Nicolaus Stok det svar, at de ikke kunne holde fred med kong Erik eller komme til noget møde med ham, såfremt han ikke gav dem deres fædrene arv samt hansekøbmændene det gods tilbage, som han med urette havde frarøvet dem. De holstenske herrers udtalelse ville Nicolaus Stok imidlertid ikke acceptere som et svar af forskellige årsager, som han forklarede dem, hvorfor han gentagne gange krævede et nyt svar fra de holstenske herrer.
4) Den 30. november 1427 svarede de holstenske herrer i nærværelse af Lübecks biskop samt flere borgmestre og rådsmedlemmer fra Lübeck og Hamburg, at de ville være lydige mod den romerske konge. Endvidere sagde de, at Nicolaus Stok skulle rejse til kong Erik for at høre, om kong Erik også ville være lydig mod den romerske konge. Når Nicolaus Stok kom tilbage, ville de holstenske herrer og hansestæderne give ham et fælles svar, som ville behage den romerske konge. Men derefter fik Nicolaus Stok aldrig noget andet svar fra de holstenske herrer.
5) Nytårsdag 1428, da der således var gået 13 uger, siden Nicolaus Stok ankom til Lübeck, fik han et fælles svar fra hansestæderne på rådhuset i Lübeck. De erklærede, at de ville være lydige mod den hellige kirkes og den romerske konges beslutning samt den romerske konges befaling om at holde fred med kong Erik i seks år. Endvidere erklærede de, at de ville frigive krigsfangerne i denne periode, samt at alle parter skulle forblive ved deres gamle privilegier, samt at man skulle have lov til at besøge kong Eriks riger i hele fredsperioden. Derfor ønskede hansestæderne, at Nicolaus Stok rejste til kong Erik for at forhøre sig hos ham, om han også ville følge det, som den romerske konge havde besluttet og befalet. Endvidere ønskede de, at Nicolaus Stok skulle bringe kong Eriks svar på denne forespørgsel samt kongens lejdebreve tilbage til dem. Endvidere ønskede hansestæderne, at Nicolaus Stok snarest skulle arrangere et møde med kong Erik i Flensborg for dér at besegle freden. Endelig meddelte hansestæderne, at de endnu ikke kunne kalde deres krigsfolk hjem, samt at det for øvrigt heller ikke var sædvane dér i landet at gøre det, førend de havde sikkerhed for, at kong Erik ville holde fred med dem. Herpå ønskede Nicolaus Stok, at hansestæderne skulle udfærdige breve indeholdende dette deres svar til ham, således at han kunne vise den romerske konge og kong Erik hansestædernes svar. Hertil svarede hansestæderne imidlertid, at de ikke havde for vane at nedfælde deres svar på skrift, og at det heller aldrig havde været sådan, at hansestæderne ikke havde holdt, hvad de lovede.
6) Derefter red Nicolaus Stok 6. januar 1428 fra Lübeck til kong Erik. Han fortalte nu kong Erik, hvorfor han var blevet udsendt af den romerske konge, og han meddelte kong Erik den romerske konges beslutning og befaling om at holde fred. Endelig meddelte Nicolaus Stok kong Erik de svar, som de holstenske herrer og hansestæderne havde givet ham. Dette skete 24. januar 1428. Den 25. januar 1428 gav kong Erik Nicolaus Stok det svar, at han intet havde imod at gøre det for hele kristenhedens og den romerske konges skyld, hvorfor han ville følge den romerske konges beslutning og befaling. Derpå bad kong Erik Nicolaus Stok om at tage de holstenske herrer og hansestæderne med til et fredsmøde på et belejligt sted. På dette møde ville Nicolaus Stok så kunne høre, hvem der var lydig mod den romerske konges beslutning, og endvidere ville han kunne nedfælde på skrift, hvad der blev besluttet. Derpå fastlagde kong Erik og Nicolaus Stok mødet til 14. marts 1428. I forlængelse heraf gav kong Erik Nicolaus Stok lejdebreve til både de holstenske herrer og hansestæderne. Endvidere fik Nicolaus Stok af kong Erik bemyndigelse til at udskyde mødet to, tre eller fire uger. Endvidere erklærede kong Erik over for Nicolaus Stok, at han helt og holdent ville holde op med at bekrige sine modstandere, således som den romerske konge ønskede, således at alle parter kunne deltage i fredsmødet. Endelig ønskede kong Erik, at Nicolaus Stok skulle bringe denne besked videre til de holstenske herrer og hansestæderne. Derpå skulle Nicolaus Stok give kong Erik besked om det svar, som kong Eriks modstandere måtte give Nicolaus Stok, således at kong Erik kunne rette sig efter det.
7) Derpå red Nicolaus Stok til Slesvig (by), hvor han 15. februar 1428 holdt møde med de holstenske herrer. Her fortalte Nicolaus Stok de holstenske herrer, at kong Erik havde erklæret, at han ville følge den romerske konges beslutning og befaling om at holde fred, samt at kong Erik sammen med Nicolaus Stok selv ville deltage i et fredsmøde på et belejligt sted. Til dette fredsmøde ville kong Erik medbringe sine frænder, som skulle forhandle for ham, og kong Erik ønskede, at de holstenske herrer ville gøre det samme. Såfremt man ikke ville kunne nå frem til en løsning på mødet, ville kong Erik lade det være op til begge parters frænder at aftale, hvorledes freden kunne blive etableret, således at man ville kunne se, at kong Erik ikke havde forbrudt sig mod den romerske konges beslutning og befaling. Hertil svarede den ældste af de holstenske herrer, at den romerske konge ikke havde bemyndigelse til at udsende Nicolaus Stok i dette anliggende. Nicolaus Stok nævnte nu over for ham, at dette var bedrag, men det endte med, at han erklærede over for Nicolaus Stok, at han nu havde i sinde at tilbageerobre sin fædrene arv med sværdet.
8) Derefter fortalte Nicolaus Stok den førnævnte holstenske herre, at hansestæderne havde indvilget i at holde fred. Desuden fortalte Nicolaus Stok hansestæderne, at kong Erik helt og holdent ville følge den romerske konges befaling om at holde fred, samt at kong Erik ville holde et møde med dem på et belejligt sted, hvortil kong Erik ville medbringe sine frænder som forhandlere, hvorfor han håbede, at hansestæderne også ville gøre det samme. Hvad enten man under disse forhandlinger kunne komme til et resultat eller ej, skulle freden ifølge kong Erik alligevel bestå i hele den føromtalte fredsperiode på seks år. Endvidere sagde Nicolaus Stok til hansestæderne, at kong Erik havde bemyndiget ham til at indkalde hansestæderne og de holstenske herrer til mødet, såfremt de ville indstille krigen. Derfor gav de holstenske herrer og hansestæderne 4. marts 1428 Nicolaus Stok tilsagn om, at de ville holde et fredsmøde sammen med kong Erik i Falsterbo, samt at de ville lade deres krigsfolk blive hjemme, og at de ville rejse til Falsterbo sammen med Nicolaus Stok.
9) Den 14. marts 1428, da man skulle til at sejle mod Falsterbo, gav de holstenske herrer og hansestæderne imidlertid Nicolaus Stok et helt andet svar. Nu fortalte de Nicolaus Stok, at deres handelsfolk var på havet, og at disse ville være udsat for overgreb fra kong Eriks side, mens de holstenske herrer og hansestæderne deltog i fredsmødet. Endvidere mente de holstenske herrer og hansestæderne, at de ikke ville kunne nå at deltage i mødet, da mødet var blevet berammet til midfaste. Endvidere erklærede de, at de ikke havde tiltro til kong Eriks erklæring om, at han ønskede at holde fred med dem. Endelig erklærede de, at de ikke kunne lade deres krigsfolk blive hjemme. Hertil svarede Nicolaus Stok følgende: For det første havde de opholdt ham uforholdsmæssigt længe. For det andet havde han skaffet præcis de svar og lejdebreve fra kong Erik, som de havde udbedt sig. For det tredje kunne han have skaffet dem kong Eriks svar på skrift, hvis blot de havde været villige til at afgive deres svar skriftligt. For det fjerde var det ikke godt at forhandle under banneret og sværdet. For det femte spillede det ingen rolle, til hvilket tidspunkt mødet var blevet berammet, for han havde jo netop fået bemyndigelse af kong Erik til at udskyde mødet til umiddelbart efter påske eller helt op til fire uger efter påske, hvis det skulle være nødvendigt. Endelig meddelte Nicolaus Stok de holstenske herrer og hansestæderne, at såfremt de ikke deltog i et fredsmøde med kong Erik på et belejligt sted, kunne han ikke forstå det på anden måde, end at deres første svar til ham så stadig måtte være gældende, nemlig at de ville forhandle med kong Erik i Flensborg.
10) Den 18. marts gav hansestæderne Nicolaus Stok på rådhuset i Lübeck det svar, at de sammen med de holstenske herrer ønskede at holde et fredsmøde med kong Erik i Falsterbo otte dage efter påske, dvs. 11. april 1428. Derfor ville de sejle afsted 8. april 1428, såfremt vejr og vind tillod dem det. Dette lod Nicolaus Stok nedfælde på skrift i et brev, som de ønskede at få af ham, og som han også beseglede. En afskrift af dette brev blev endda udført af byen Lübecks egen skriver. Derudover udbad de sig kong Eriks lejdebreve, som Nicolaus Stok gav dem. Til gengæld fik Nicolaus Stok tilsagn fra hansestæderne om, at de ville deltage i mødet, og endvidere gav de ham deres lejdebreve og de holstenske herrers lejdebreve.
11) Derefter red Nicolaus Stok 20. marts 1428 for anden gang afsted fra Lübeck mod Danmark. På vejen igennem Holsten blev han i Rendsborg opholdt af den ældste af de holstenske herrer indtil 31. marts 1428. Årsagen hertil var, at den holstenske herre, som han sagde, ønskede at beskytte sig selv og Nicolaus Stok med lejdet.
12) Den 9. april 1428 kom Nicolaus Stok til Roskilde, hvor kong Erik befandt sig. Her fortalte han kong Erik om det aftalte fredsmøde. Hertil svarede kong Erik, at han ganske rigtigt havde bedt dem om at komme til et fredsmøde, men at de (dvs. holstenerne og hanseaterne) var sejlet til Danmark med hele deres styrke, og at de nu lå ud for København, samt at de på vejen dertil havde forvoldt brande, taget krigsfanger samt slået nogle af kong Eriks folk ihjel. Hertil svarede Nicolaus Stok, at de holstenske herrer og hansestæderne ikke havde fortalt ham noget om, at de ville gøre sådant, samt at det gjorde ham ondt at høre det. Nu svarede kong Erik, at han ville drøfte sagen med sit råd. Da dette var sket, svarede kong Erik, at han ville respektere Guds og den romerske konges ønske, og at han således ville se igennem fingre med hansestædernes vold og bedrag. Derfor ville kong Erik alligevel tage til det aftalte fredsmøde, hvorefter han bad Nicolaus Stok om at skaffe lejdebreve til ham selv og hans folk fra hans modstandere, som nu lå ud for København med hele deres styrke. Dette gjorde Nicolaus Stok.
13) Da Nicolaus Stok 16. april kom til København, fandt han den yngste af de holstenske herrer og hansestæderne ud for København med hele deres styrke, således som kong Erik havde fortalt ham. Nicolaus Stok bad dem nu om at give ham det førnævnte lejde samt om at deltage i fredsmødet. Hertil svarede de holstenske herrers rådsmedlemmer samt hansestæderne, at de ikke kendte til noget møde, og at deres folk ikke havde fortalt dem om noget sådant. Endvidere var de af den overbevisning, at ingen fra holstensk side eller fra hansestæderne ville deltage i et fredsmøde med kong Erik. Endvidere meddelte de, at det var blevet befalet dem, at de skulle sende ethvert nyt lejdebrev, som de måtte få fra kong Erik, direkte videre til hansestæderne. Derpå viste Nicolaus Stok dem to breve, nemlig den afskrift, som byen Lübecks egen skriver havde udfærdiget, af det brev, som han havde givet til hansestæderne, fordi de havde krævet det af ham, samt kong Eriks lejdebrev, som Nicolaus Stok havde videregivet til hansestæderne. Derpå belærte Nicolaus Stok dem om, hvordan han sammen med hansestæderne og deres folk havde aftalt at holde et fredsmøde med kong Erik, og han fortalte dem, at kong Erik havde indvilget i at følge den romerske konges befaling om at holde fred. Derpå svarede de, at hansestæderne havde sagt til Nicolaus Stok, at de til trods for kong Eriks lejdebrev og det brev, som Nicolaus Stok havde givet dem, stadig ikke ønskede at deltage i et fredsmøde med kong Erik. Derpå svarede Nicolaus Stok, at hansestæderne selv havde bedt ham om at skaffe dem brevene, og da de modtag kong Eriks lejdebrev samt Nicolaus Stoks brev, havde de ikke gjort nogen indsigelser. Derefter svarede de, at de også ville følge den romerske konges befaling. Derpå spurgte Nicolaus Stok dem, hvorledes de mente, at de kunne følge den romerske konges befaling, når nu Nicolaus Stok havde bedt dem om at lade deres krigsfolk blive hjemme samt helt og holdent at afstå fra at føre krig, og når nu de lå ud for København med hele deres styrke. Da intet af dette hjalp, hidkaldte Nicolaus Stok en offentlig notar, som i hansestædernes nærværelse på Nicolaus Stoks befaling nedfældede på skrift, hvad Nicolaus Stok havde foretaget sig i sagen, samt hvad han havde drøftet og aftalt med de holstenske herrer og hansestæderne vedrørende sagen. Nicolaus Stok erklærede nu, at han mente, at hansestæderne havde sat sig op imod den romerske konges beslutning, og derfor gav Nicolaus Stok dem en stævning fra den romerske konge. Denne stævning overrakte han 17. april 1428 nærmere bestemt til hr. Johann Bere, rådmand i Lübeck, et stykke ude i Øresund ud for København. Overrækkelsen af stævningen lod Nicolaus Stok dokumentere i et andet notarialinstrument.
14) Den 18. april 1428 sendte Nicolaus Stok efter kong Eriks ønske alle disse førnævnte oplysninger om sagen afsted til den romerske konge i et brev udfærdiget af Nicolaus Stoks skriver Paul Gumprecht.

A: Tabt

Aa: København, RA, NKR, 3025-a. Pergament Afskrift. Optaget i notarialinstrument med notarpåtegning af Paulus Gumprecht og Tue Pedersen, DD 1428. 24. maj, nr. 14280524001

Ab: København, RA, NKR, 3026-a. Pergament Afskrift. Optaget i notarialinstrument med notarpåtegning af Johannes Kyndigh, DD 1428. 24. maj, nr. 14280524001

Tryk: Hanserec. VIII, nr. 417, p. 267-274 Rep. nr. 6356 Reg. Dan. nr. *4832 Hvitfeld IV 428-34, Fol. 737-39 (dansk oversættelse)

Tekst efter Aa.

<1> Do ist offenbar czu mercken . als der allerdurchluchtigiste furste vnd herre her Sigmund romischer vnd czu Hungern Behem Dalmacien Croacien etcetera konig mein allergenedigister liber herre / mich Nicolaum Stok . lerer geystlicher rechte vnd meyster der siben konsten seinen diner rat vnd sendeboten zur Cron in Wurczland an sunte Vlrichs tage des virden tages julij . anno Domini mille^o quadringen^o vicesimoseptimo jn seiner gnaden vnd des heyligen romischen richs treflichen vnd grossen sachen / an mancherley ende vnd nemlichen czu dem durchluchtigisten fursten vnd herren hern Erik czu Denmarken Sweden Norweyen etcetera konig an eyner vnd dy hochgeboren Hynrichen Adolphen vnd Gerharten grafen czu Holsten Stormeren etcetera vnd den ersamen steten Lubecke Hamburg Stralessund Rostok Wismer Lunenburg / vnd jren helffern an der andern partei auszgeschickt hat / als das der geleyczbriff dy credentzien vnd andere briffe den selben beyden teylen geantwort der abschrift hyr vndene begriffen ist klerlichen inhalden denselben partein vnsers heyligen vaters des babst Martini / durch seinen cardinal vnd des allerdurchluchtigisten fursten vnd herren des romischen koninges vorgenant durch des heyligen romischen richs kurfursten vnd fursten auch besunder durch . seinen vnd des romischen richs kanczler mit seime koniglichen vnd . des richs jnsigel eyntrechliche vnd ernste beslissunge czu Normberg vnd czu Franckenfort beschehen . vnd ouch anders als hernach geschriben stet mit briffen vnd worten czu offenbarn czu antworten vnd czu werben / auch czu vorsuchen ob jch soliche partei dy do swere stosse spen czwitracht krige vnd orlewge leyder vnderenander haben czu fruntlicher eyntracht ader richtunge bringen mochte / alse bin jch Nicolaus Stok czum ersten komen gen Lubecke in des romischen richs stat am negsten dinstage noch Ffrancisci vnd habe dy anderen stete vorbenant mit jrer partei doselbs hin gen Lubeke czu komen beschicket . soliche vorberurte botschaft mir beuolen czu werben antworten auffzunemen vnd zuhoren / ♦

<2> Vnd als nw dy selben stete gen Lubecke quemen / do warb jch do selbs auff dem rathause dy botschaft am montage negst vor der heyligen xj tusent juncfrawen tag / vnd sprach das mich der allerdurchluchtigiste furste der romische konig vorgenant czu jn vnd auch anderswo hin geschickt hette . als das . dy credentzie vnd andre briffe dy jch jn do selbs gab auszweisten / vnd sine gnade lisse jn sagen / wy das alle czwitracht spen stosse krige vnd orlewge / auch aller kristen leute blut vorgissen sein koniglich hertze grosz vnd swerlich betrübte vnd nemlichen der krig der yczunt leyder were czwischen dem durchluchtigisten . fursten vnd herren hern Erik czu Denmarken etcetera konig . seinem liben bruder vnd ohem an eynem vnd den holsten herren vnd den steten vorbenant an dem andern teyl / auch das soliche krige vnd orlewge nicht alleyne den heyligen kristenglawben swechten sunder Got mit seiner werden muter vnd allem hemelischen here lesterten / auch dy hussen czu Behem . dy türkin tatther rewsen heyden vnd alle Gotes vnd des heyligen romischen richs vinde in jr boszheyt vnd unglawben groblichen vnd mercklichen sterckten vnd irfrewten . / auch so beschehen in solchen krigen mord brand blut vorgissen vnd manche vnkristenliche sachen, dy nymandes geschreiben noch auszgesprechen mochte / auch das dy stete vitalier auff dy Oster See der gemeynen kristenheyt czu schaden . luden vnd furten auch were zubesorgen vnd zuforchten das manche kristene mensche in jren tod sunden vorgingen der selen leyder nymmer Gotes antlitz ansehen wy sy das vor Gote an dem strengen gerichte wolden vorantworten / auch woste der romische konig wol das sy jn erkenten vnd hilden vor jren herren vnd er sich allczeit gnediglichen gegen jn gehalden hette / doch so wonderte seine gnade wy das sy also torstig weren vnd eynen krig vnd orlewge mit seinem liben bruder vorgenant dem konige von Denmarken seinen richen vnd vndertan wider den bünt . den sy mit seinen gnaden vnd richen . czu ewigen czeiten mit briffen vnd globden getan \ angehaben hetten . ane erforderung vnd besuchunge mit clage ader mit sage . wissen ader willen seiner romischen koniglichen gnaden der jr rechter vnd ordenlicher herre were wider alle recht keyserliche gesecze vnd kristenliche ordnung dy das lawter auszweisen / auch das nymandes in seinen eygen sachen richter sein noch hewpt krige ader orlewge ane der hewpt der kristenheyt erlewbunge anheben solde / es were dann . das jm nicht recht widerfaren mochte . ader das das widerpart dem rechten jn gehorsam nicht gestehen ader freuelichen do wider sein wolde etcetera das der durchluchtigiste konig von Denmarken hewte bej tage bewt vnd das recht ny geflogen nocht geschewt hette / auch wundert seine romische konigliche gnade . das sy beilegen vnd holffen den holsten herren . dy doch vngehorsam weren Got vnd dem heiligen romischen riche vnd wider den gotlichen sproch den seine romische konigliche gnade auszgesprochen hette / den dy selben holsten herren mit gütem rate wol bedachtem müte vnd vnbeczwungen bei jren trewen vnd eren stete vnd veste czu halden vnd nymmer do wider czu sprechen noch hinder rede czuhaben voranlast vorborget vnd vorbrifft hetten / auch jn gesaget wy das mein herre der romische konig jn czuwissen thu / es das dy holsten herren ader dy stete yndert eynen sproch meynen czu dem durchluchtigisten fursten . dem konige von Denmarken etcetera czu haben so bitte der selbe konig von Denmarken recht vor dy czwe hewpter der kristenheyt geystlich vnd wertlich als vor vnsern heyligen vater den babist / vnd vor seine gnade als vor eynen romischen konig vor andere kristene fursten herren vnd gemeynden / vor den man doch billich . noch Gotes der heyligen kirchen vnd des heyligen romischen richs recht . gesecze vnd ordenunge recht geben vnd nemen sol / vnd seine romische königliche gnade rate jn das mit ganczem fleisse vnd trewen auffczunemen wanne sy das vor Got vnd der werlde mit keynem rechten noch glympfen vorwerffen noch vorslahen mogen / vnd seine konigliche gnade sei des durchluchtigisten fursten . des koniges von Denmarken mechtig ane czweifel czu solchem rechte glich vnd frede . als vor vnd hernach in seinem fredbot den selben steten von mir geantwort begriffen ist / vnd seine gnade habe das geschreben vnserm heyligen vater dem babist den kurfursten vnd andern des richs fursten geystlichen vnd wertlichen herren richsteten rittern vnd knechten etcetera ♦

Auch habe jch Nicolaus Stock den vorbenanten steten geoffenbart dy beschlissunge vor vnd hernach berürt vnd dorauff von befelnussz meines allergnedigisten herren des romischen koniges auff seinen fredbriff sechs jar frede czu halden geboten bei des romischen richs acht vnd banne mit dem durchluchtigisten fursten dem konige von Denmarken seinen richen vnd vndertan / vnd jn gesaget das seine gnade in solichem frede des negste das er kan ader mag sich in dy sachen mit ganczem fleisse vnd trewen legen wil vnd hoffe dy zu eynem guten ende vnd ausztrage czubringen ♦

Auch so habe jch Nicolaus Stock von befelnuss vnd bei penn vor vnd her nach berürt solchem lobelichen gebote gehorsam czu sein den steten geboten ab sy yndert czu lande ader czuwasser soldener wider den konig von Denmarken seine riche ader vnderton hetten das sy dy jn fumpf wochen wider heym ruffen vnd fordern vnd solichen krig vnd czwitracht gancz vnd gar ablegen noch keyne vnfruntliche noch vintliche sachen mit dem konige seinen richen vnd vndertan czu schaffen haben solden / auch geboten vnd geoffenbart / das dy gefangen an beyden teylen den vorbenanten frede ausz ader als lange bas dy sache . dorumme sich der krig erhaben hette mit fruntschaft ader mit eym rechten czu ausztrage queme tag solden haben vnd nicht dorunder gefordert noch geschaczt werden ♦

Auch das yder teyl bei guter gewonheyt alden herkomen vnd priuilegien bleiben auch fruntlichen eyn teyl mit dem andern den frede ausz czu schaffen haben solde / solche beslissunge vnd fredbot auffczunemen noch czukommen gehorsam czu sein stete veste vnd vnczubrochen czuhalden habe jch dy vorgenanten stete vormanet an jre briffe globde vnd eyde so sy dem romischen konige vnd dem heyligen romischen riche geben vnd getan haben / das sy seinen gnaden vnd dem heiligen romischen riche gefollig vnd gehorsam sein wolden ♦

Czu grosser bestetunge vnd glewbnuss habe jch Nicolaus Stock den vorbenanten steten meines allergnedigisten herren des romischen koniges vorgenant besigelt fredbot geantwort des abeschrift . hyr vndene auch geschreben stet / ♦

Auch so sagete jch den steten wy das mir von dem romischen konige auch beuolhen were dy beslissunge vnd fredbot czu offenbarn czu gebitten vnd zu antworten dem durchluchtigisten fursten vnd herren dem konige von Denmarken . auch den holsten herren ♦ Vnd ab yndert eyn teyl vngehorsam worde funden so wolde der romische konig vnsern heyligen vater den babist kurfursten vnd andern fursten herren stete ritter knechte vnd vnderton des richs auch das gehorsam teyl czuholffe nemen wider das vngehorsam vnd dorczu thun als eym romischen konige czuthun gebört vnd das vngehorsam teyl in den ban vnd acht also troster vnd sterker der keczer lassen vorkunden ♦

Item auff soliche fredbot wort vnd gewerbe mochte mir Nicolao Stok keyne eyntrechtige antwort in langer czeit von den vorbenanten steten werden / ♦

<3> Also czog jch furbas czu den holsten herren vnd offenbarte jn auch in aller masse als den steten in dem kloster Reynefelt am dinstage negst vor aller heyligen tage dy vorbenante beslissunge der heyligen kirchen vnd des heyligen romischen richs / auch des romischen koniges briffe vnd fredbot / dy goben mir antwort am dornstage negst noch sante Marttens tage vor der stat Lubecke sy kunden keynen frede mit dem konige von Denmarken aufgenemen noch gehalden auch nicht czu tagen mit seinen koniglichen gnaden komen seine gnade gebe jn denne jr v{ae}terlich erbe . das er jn mit vnrechte entwert hette / vnd den steten vorbenant auch dem gemeynen kauffmanne jre genomene gutter weder / ♦ Solche wort wolde jch nicht auffnemen vor eyne antwort vmme mancher sachen dy jch jn do erczelte / vnd was offte eyner andern antwort begerende ♦

<4> Dor nach an sante Andreas tage wart mir van jn . in gegenwortikeyt des bischoffes von Lubeke vnd ettlicher burgermeystern vnd ratlewte von Lubeke vnd Hamburg antwort sy wolden gehorsam sein / ♦ Das jch czoge czu dem konige von Denmarken vnd hörte ab seine gnade auch gehorsam sein wolde vnd dornach wenne jch widerumme czu jn queme so wolden sy mir noch jrr landschaft vnd der vorbenanten stete rat eyne gehorsam antwort geben dy dem romischen konige nicht solde misseuallen / dornach kunde jch von den holsten herren keyne andre antwort haben / ♦

<5> Dornach an dem newen jars tage anno etcetera vicesimooctavo in der dreiczenden wochen noch deme als jch gen Lubeke quam goben mir dy vorgenanten stete eyntrechtilich aüsz eynem munde czu Lubeke auff dem rathawse antwort vnd sprochen sy wolden der heyligen kirchen vnd des heyligen romischen richs beslissunge auch des allerdurchluchtigisten fursten vnd jrs herren . des romischen koniges fredbot gehorsam sein vnd nemen das gehorsamlich auff auff sechs jar also das dy gefangen . tag mochten haben den frede aüsz vnd das sy mochten bleiben bei jren priuilegien vnd auch fredlich dy riche . des koniges von Denmarken den frede ausz besüchen / vnd begerten das jch wolde czu dem konige von Denmarken czihen vnd irfaren ab seine gnade auch wolde dy beslissunge vnd fredbot vorgenant auffnemen vnd wolde seine gnade das auffnemen das jch jn desselben eyne antwort vnd geleyczbriffe brechte vnd tage mit dem konige von Denmarken vorramete vnd von jren wegen uffneme / das korczte als jch kunde gen Fflensburg czu vnd abe fredlichen czukomen do den frede czubeslissen verbriffen vnd vorgewissen vnd sageten auch wy das sy jr soldner nicht mochten czuhawse geraffen vnd wer auch nicht des landes gewonheyt / es were denne das sy w{oe}sten das der konig von Denmarken den frede auffnemen wolde dorauff tage vorramet vnd auffgenomen weren ♦ Solcher antwort begert jch czu hant briffe von den steten das ich dy geweisen mochte des romischen koniges vnd des koniges von Denmarken gnaden / do sprochen sy . es wer nicht jr gewonheyt jr antwort in geschriften czu geben / auch so wers ny gehort . das dy stete jre wort nicht gehalden hetten . ader czu r{oe}cke getreten weren / ♦

<6> Auff soliche antwort reyt jch Nicolaus Stok . an der heyligen dreien konigen tag ausz Lubecke czu dem durchluchtigisten fursten dem konige von Denmarken vnd irczelte seinen koniglichen gnaden / von weme wy vnd in welcher masse jch auszgeschickt were auch offenbarte jch seinen gnaden dy beslissunge vnd fredbot vorgenant vnd sagete seinen gnaden der holsten herren vnd der stete antwort vnd meynunge mir czugesaget / vnd das beschach an sante Pauls obent / ♦ Vnd noch solchem gewerbe vnder andern worten an sante Pauls tag gab mir seine konigliche gnade antwort vnd sprach was er gethun mochte mit glich eren vnd rechte vmme der ganczen kristenheyt vnd nemlichen vmme seines liben herren vnd ohemes des romischen koniges willen das solde seinen gnaden nicht czu swer sein / vnd er neme auch dy beslissunge vnd fredbot vorgenant gerne auff . als das geboten were / vnd begerte das jch seine gnade vnd dy holsten herren vnd dy stete an gelegene stete solicher beslissunge vnd fredbot noch czukomen czu tagen brechte vnd benante czwu stete in seinen geleyczbriffen geschreben vnd an der selben stete eyne . wanne sy czu hawffe quemen meine botschaft worbe / do worde jch wol horen wer gehorsam halden worde ader nicht vnd doselbs schrift der abscheydunge von beyden partein neme in welcher masse dy sache gehandelt worde / ♦ Dorauff vorramete seine gnade mit mir eynes tages auff den sontag letare czu metefasten negst vorgangen vnd seine gnade gab mir czwene geleyczbriffe vor dy holsten herren vnd dy stete mit sampt macht den tag noch ostern ab das not were czwu drei ader vier wochen czuuorlengeren vnd beful mir seine gnade wolden seine widersachern den krig gancz niderlegen vnd abthun als das dy beslissunge vnd fredbot auszweisen das man fredlichen czu tagen czu vnd abe komen mochte / so solde jch des macht haben von seinen gnaden das jn auch czu sagen / vnd beful mir seine konigliche gnade was mir czu antwort von seinen widersachern worde / das jch das seine gnade czu vorausz czeitlichen lisse wissen / das sich seine gnade dornach woste czurichten ♦

<7> Als jch solche vnd andere botschaft brochte an dy holsten herren am sontage esto michi gen Sleszwig vnd warb / wy das der konig von Denmarken auch dy beslissunge vnd fredbot vorgenant auffgenomen hette vnd wolde mit jn czu tagen komen an gelegene stete in geleyczbriffen begriffen jn czugeschickt / do hin wolde der konig seine frunde bringen / auch wolde er in den sachen nicht sein eygen sein . das sy desgleichen teten vnd sich lassen solche frunde gutlichen vorrichten / mochte es ader io nicht czu richtunge komen / so wolde seine gnade aber noch beyder frunde erkentnussz wy vnd in welcher masse der frede stehen solde auff denselben tag mit jn eynig werden das man io sehen solde . das an jm nicht broch haben solde / sprach der eldiste holsten herre / der romische konig hette mich nicht dorumme dorfft auszschicken / er were eynes solchen lange wol bekomen / do redet jch mit demselben herren von hindergengen / antwort wart mir von jm / es were nw also gelegen das er sein v{ae}terlich erbe wolde mit dem swerte wider gewinnen / ♦

<8> Dornach bei korcz erczelte jch dem selben herren von Holsten noch der stete begerunge in jrer gegenwortikeyt auff dem rathawse czu Lubecke aber dy vorberurte botschaft / vnd sagete auch den steten doselbs / wy das der konig von Denmarken dy beslissunge vnd fredbot vorgenant in allen seinen st{oe}cken auch auffgenomen hette / vnd wolde mit jn an gelegene stete in seinen geleyczbriffen genant czu tagen komen da hin seine frunde bringen vnd nicht sein eygen sein das sy desgleichen auch teten / vnd sich mit jn lassen solche frunde gutlichen verrichten / ♦ Mochte ader das nicht gesein so wolde er sich mit jn eynes rechtens eynen / mochte das alles nicht beschehen so solde doch der frede als er geboten were dy sechs jar auszstehen / auch sagete jch jn / wolden sy den krig gancz niderlegen vnd abthun als dy beslissunge vnd fredbot auszweisten das man fredlichen czu tagen czu vnd abe komen mochte / so hette mir des koniges gnade van Denmarken des auch macht gegeben jn das czu czusagen / vnd do jch doselbs dy holsten herren vnd stete mit grosser mw vnderweiste / do sageten sy mir czu am dornstage vor oculi in der fasten / sy wolden eynen fredlichen tag czu Ffalsterbode in Schon mit des koniges von Denmarken gnaden halden / vnd jr were czu hawse lassen / vnd mit mir doselbs . hin segeln das was ich gancz fr{oe} / ♦

<9> Dornach am sontage letare czu metefasten als man czu schiffe geen solde goben mir dy holsten herren vnd stete eyne andere antwort vnd sprochen jr vitalier weren in der see an mancherley ende dy sy selben nicht wosten vnd dy mochten des koniges gnaden von Denmarken ader seinen richen dy weile dy holsten herren vnd stede mit seinen gnaden czu tagen weren schaden czu czihen do mete mochte der konig sprechen das geleyte wer gebrochen vnd solche fahen dy czum tage komen weren ♦ Auch sprochen sy dy vorramete czeit metefaste wer also hewte vnd vorginge / das sy nicht kunden czu solchem vorrameten tage komen / auch so mochten sy nicht gancz jr trawen seczen auff solche wort vnd botschaft dy jch jn von dem konige von Denmarken brocht hette ♦ Auch kunden sy jre were nicht czu hawse lassen / vnd es wer auch mer anderszwo geschehen / das yderteyl seines besten gewart hette / vnd dannach hette man sich dorunder vorsucht vnd gedediget ♦ Dorauff antwort jch jn sy hetten mich vormals bas in dy dreiczende wochen auffgehalden, worumme sy des gegen mir vor nicht gedocht hetten / doch so hette jchs nicht vor des koniges von Denmarken gnaden vorgessen / der hette dorauff geantwort wan es ungeuerlich czu ginge so solden sy des nicht enkelden / ♦ Czu dem andern artikel antwort jch also jch hette jn doch antwort vnd geleyczbriff bracht noch all jr begerunge vnd willen / ane das des koniges gnade nicht mochte gen Fflensburg soliche sache czubeslissen vmme mancherley sache willen komen dy jch jn irczelt hette ♦ Auch hetten sy mir jr begerunge in schrift gegeben als jch von jn begerte so hette jch jn widerumme von des koniges von Denmarken gnaden antwort in schrift brocht / ♦ Auch sprach jch czu jn / es wer nicht gut vndrem baner vnd swert dedighen / vnd wen es dor czu queme so worden sy der jrer nicht mogen mechtig gesein vnd sagete jn mer sachen dorauff / auch das der konig von Denmarken . dy beslissunge vnd fredbot auffgenomen hette vnd deme gehorsam sein wolde wer nicht umme ir forcht willen getan sunder gehorsam czu sein als eynem kristen konig czu gebort / vnd das yderman sehe . das der frede an jm nicht gebrechen solde / auch das dy keczer mit solchem krige nicht gesterkt worden / auch angesehen das blutvergissen das vormals in solchem krige beschehen were vnd worde es nicht vnderstanden grossers beschehen mochte / auch angesehen seines liben herren vnd ohemes des romischen koniges botschaft vnd bete auch dorumme das der romische konig yczunt mit den turcken vnd andern Gotes vnd des heyligen romischen reichs vinden czu schaffen hette vnd ander vil sachen / ♦ Auch sprach jch furbas nw dy vorramete czeit des tages also hewte vorginge so hette jch doch des koniges von Denmarken gewalt den tag bas czu paschken vnd auch vier wochen dornach czulengern vnd dorauff seinen andern geleyczbriff vor dy holsten herren vnd sy den jch czu stunden jn czeygte vnd lisse den lesen vnd sprach jn mancherley hertlichen als . mir bevolhen was mit der worheyt czu / ♦ Vnd vnder andern Worten sprach jch czu jn wolt jr nicht fredliche tage an gelegen steten mit dem konige von Denmarken suchen so kan ich nicht anders vorsteen wan das jr mir dy erste ewir botschaft geuerlichen bevolhen habet also das jr wolt mit dem konige von Denmarken czu Fflenszburg thedigen vnd dy weile auff der see vor Coppenhafen ader anderswohin in seine rich gesegelt vnd do ewir bestes getan haben / ♦

<10> Dornach am dornstage negst noch letare goben mir dy stete alle vorgenant auff dem rathawse zu Lubeke alleyne vor dy holsten herren vnd vor sich selbs antwort / vnd sageten / dy holsten herren vnd sy wolden eynen tag acht tage noch ostern czu Ffalsterbode in Schon mit dem konige von Denmarken halden vnd auszsegeln am negsten dornstage noch ostern also verre sy das an wettere vnd winde gehaben mochten etcetera als das lawter begriffen ist an dem briffe des abschrift hernach stet den dy stete von mir begerten vnd den jch besegelte vnd des abschrift jch habe mit jres eygen schreibers hant der stat Lubeke vnd den sy selber tichten / vnd doruber begerten sy des koniges von Denmarken geleyczbriffe dy jch jn auch doselbs antworte des eynen abschrift auch hernach begriffen ist / vnd solchen worten noch czukomen vnd tage czusuchen erworben mir dy stede geleyte von den holste herren vnd goben mir auch jren eygen geleyczbriffe /

<11> Vnd also reyt jch am sonobende vor judica in der vasten negst vorgangen von Lubecke gen Denmarken das andermal vnd auff dem wege in der holsten herren land wart jch zu Renszburg auffgehalden von dem eldisten herren von Holsten bas an den czwelften tag dy sache was als er sprach das er sich selbs vnd auch mich mit dem geleyte welde bewaren ♦

<12> Item am freitage negst noch ostern quam jch czu des koniges von Denmarken gnade czu Roszkilde vnd offenbarte seinen gnaden den berurten vorrameten tag / do sprach seine gnade zuhant / wy haben sy euch czugesaget czu fredlichem tage czukomen / sy sind in vnserm riche Denmarken vor Coppenhafen am mitwochen negst vorgangen mit ganczer macht komen vnd legen noch aldo / vnd haben dy vnsern gebrant gefangen vnd irslagen / do antwort jch seinen gnaden sy hetten mir nicht gesaget das sy das thun wolden vnd wer mir leyt / vnd bat vnder andern worten seine konigliche gnaden / das seine gnade nicht welde solchs ansehen wan jch vor wore meynte sy weren von jren gemeynden dor zu gedrungen vnd wolde den vorbenanten tag suchen / den jch von gewalt seiner koniglichen gnaden mit den steten vorramet hette / do beschickte seine gnade seine rete vnd gab mir eyne antwort / er welde Got ansehen vnd nemlichen seines liben herren vnd ohemes des romischen koniges botschaft vnd nicht der stete hoffart vnd gewalt / vnd wolde den vorrameten tag mit jn suchen / vnd beful mir seine gnade / das jch welde von den dy mit gewalt in der see legen geleyte vor dy seinen dy den vorrameten tag von seinen wegen suchen wolden begeren / das tete jch ♦

<13> Vnd do jch gen Coppenhafen des andern tages dornach quam / do vant jch . den jungsten herren von Holsten vnd dy stete doruor mit jrer macht vnd were legen als mir des koniges gnade vorgesaget hette / vnd begerte von jn das vorberürte geleyte vnd auch vor mich den vorrameten tag zusuchen / sprochen der holsten herren rete vnd dy stete noch etlichen tagen sy wosten von keynem vorrameten tage jn wer auch von den jren nichst davon gesaget sunder jch wer allczeit jrenthalben wol fridlich sy wosten ader wol das nymandes den tag von der holsten herren vnd der stete wegen suchen worde ♦ Auch wer jn beuolhen wen jn eyn newir geleyczbriff von dem konige von Denmarken worde den solden sy auffnemen vnd den fort an dy stete schicken / do czeygte jch jn vnd nemlichen zween ausz dem rate von Lubeke jrs eygen schreibers hant vnd abeschrift des briffes den jch den steten von jrer begerunge wegen geben hatte den sy sohen vnd losen vnd den dy stete selber geticht hatten vnd auch dy abschrift des koniges von Denmarken geleyezbriffes dy sy alle von mir in den steten genomen hatten vnd underweiste sy wy vnd in welcher masse jch mit jn vnd den jren in den steten eynes tages vorramet vnd eynig worden wer / vnd sagte jn aber wy das der konig von Denmarken der beslissunge vnd fredbot gehorsam sein wolde vnd deme nach kommen in aller masse als jch auch das den holsten herren vnd den steten czu Lubeke czugesaget hette / do sprachen czy dy stete hetten mir gesaget / das sy auff des koniges von Denmarken geleyczbriff auch auff meinem briff den jch jn gegeben hette nicht wolden mit des koniges gnaden zu tagen komen antwort jch jn sy hetten den breff von mir begert vnd selbs geticht / vnd als sy des koniges von Denmarken geleyczbriff vnd meinen briff von mir genommen hetten dornach hetten dy stete keyn wort wider durch sich selbs wider durch jre botschaft mit mir geredet etcetera / ♦ Dornach sprochen sy sy wolden auch gehorsam sein antwort jch jn wy seit jr gehorsam jch habe euch doch geboten jr sollent ewyr soldner czu hawsse ruffen vnd den krig gancz niderlegen nw seit jr mit macht auszgesegelt / vnd da das alles nicht halff do beczeugte jch vor eynem offenbarn schreibern vnd jn jr gegenwortikeyt den fleisz den jch in der sachen getan hette / vnd alles das jch mit den holsten herren vnd den steten vnd mit den in den schiffen geredt vnd gehandelt hatte ♦ Vnd do jch sy in vngehorsam mit der tat vant / do antworte jch jn eynen ladebriff des romischen koniges vnd gab den nemlichen eynem rotmanne von Lubecke her Johan Ber genant an dem sonobende vor sante Jorgen tag auff der see vor Coppenhafen in seine hant / als das lawter in eym andern jnstrument begriffen ist das jch von dem offenbarn schreiber bat vnd mit fleisse begerte ♦

<14> Also habe jch Nicolaus Stok noch begerunge des durchluchtigisten fursten . vnd herren heren Erick konig czu Denmarken etcetera am sontage negst vor sante Jorgen tag dy vorgenante sache vnd wy jch sy geschehen gehandelt vnd gelassen habe seinen koniglichen gnaden mit meins schreibers Pauls Gumprecht hant geschreben geben ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.