Hertugerne Adolf og Gerhard af Slesvig overdrager 2000 lybske mark i form af pant
i Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund herreder til hr. Heinrich v. Ahlefeldt, ridder,
på livstid for dennes tjeneste. Pantet, som Claus Limbek har haft inde for 2500 mark,
er således forhøjet til 4500 mark. Såfremt hertugerne ønsker at indløse pantet efter Heinrich v. Ahlefeldts død, skal
det meddeles Heinrich v. Ahlefeldts arvinger inden for otte dage efter mortensdag
på Tørning slot - enten skriftligt ved åbne beseglede breve eller mundtligt ved to
af hertugernes hæderlige mænd. Derefter skal hertugerne til næstfølgende mortensdag
betale hele summen, dvs. 4500 lybske mark, til Heinrich v. Ahlefeldts arvinger.
A: København, RA, NKR, 3034-c (tidligere Gem.Arch. XXVI 42 i.). Pergament
Segl: 1. Hertug Adolfs segl i rødt voks i perg.rem, 2. Hertug Gerhards segl i rødt voks i perg.rem. Gennemskåret på midten
Aa: København, RA (tidl. Det Kongelige Bibliotek), TKIA, Registrum Christierni Primi.
Ab: Kiel, Universitätsbibliothek Kiel, Registrum Christierni primi.
Efter en her tilføjet notits ugyldiggjorde (invalidavit) hertugen dette brev 3.
januar 1445, da det afløstes af et nyt pantebrev.
Tryk: Rep. nr. 6370Reg. Dan. nr. *4839Stemann, Gesch. d. öffentl. u. Privat-Rechts d. Herzogthums Schleswig III, nr. 31,
p.
40-42 (tryk efter A)Urkundensammlung d. schlesw.-holst.-lauenb. Gesellsch. III, nr. 74, p. 112-114 (tryk
efter
Ab)
Tekst efter A.
Wij Allf vnde Ghert brodere van Godes gnaden
hertogen to Sleswig greuen to Holsten
Stormeren vnde Schowenborgh bekennen openbare
vor allen den gennen de dessen breff seen edder horen lesen dat wij mit endrachtigeme
rade
willen vnde vulbort aller der genne der vulbort hijr not to is . hebben geuen deme
strenghen
riddere hern Hinrike van Aleuelde twedusent mark lubischer
penninghe in dessen nascreuen v{ee}r herden alse Gramherde
Witingherde
Vrosherde vnde Calslundherde vmme truwes denstes
willen den he vns vnde den vnsen vlitigen bewiset vnde d{ae}n heft vor desse vorscreuen
twedusent marc penninghe vnde vor druddehalfdusent mark penninghe dar de {ee}rnomede
v{ee}r
herde wandages Clawese L{ee}mbeken Henneken sone guder dechtnisse weren
v{oe}r vorpandet alse de breff vthwiset den vnse bole hertigh Hinrik
milder dechtnisse vnde wij Clawese Leembeken ernomed dar up ghegeuen
hebben so hebbe wij vor vns vnde vnse eruen na rade vnde wijllen alle der genne der
vulbord
hijr not to is deme vornomeden her Hinrike van Aleuelde vnde synen eruen
de vorscreven v{ee}r herde vorpandet vnde vorsettet vorsetten vnde vorpanden iegenwardigen
mit
craft desses breues mit aller vryheit rechticheit vnde nutticheit de komen mogen vth
den
suluen ver herden unde alle eren tobehoringhen alse se in alle eren scheden sint belegen
vnde
wij vnde vnse elderen se ie vrighest hebben ghehat vnde
beseten vnde vorlaten deme v{oe}rnomeden her Hinrike van Aleuelde vnde
synen eruen dar ane alle herlicheit vnde allent dat vns nutte dar ane is vthgenomen
manschop
vnde kerkenleen vnde wes dat mene land deit vnde wij vnde vnse eruen scholen vnde
willen deme
vorbenomeden her Hinrike van Aleuelde vnde synen eruen desser vorscreuen
v{ee}r herde rechte warende wesen vnde beschermen vnde entfrigen en de van allen den
de dar
mit rechte upsprecken wanne wij dar werden toeschet vnde manet ♦
Vor dessen vorscreuen summen
penninghe alse veftehalfdusent marc penninghe vnde vor alle andere summen
penninghe de her Clawes van deme L{ee}mbeke vnde Henneke
Lembeke syn sone dar oldinghes hebben ane gehat so scholen de uorscreuen v{ee}r
herde des ernomeden her Hinrikes vnde syner eruen brukelike pand wesen in
aller wijse alse uorscreuen is vnde dar up so ueste wij vnde stedigen alle breue de
de
uornomeden her Clawes vnde Henneke syn sone dar up
hebben ghe hat van vnsen elderen hertogen to Sleszwig vnde greuen to
Holsten vnde alle andere breue der wij van rechte plichtich sint to
holdende vnde scholen vnde willen de deme vornomeden her Hinrike vnde
synen eruen stede vast vnde vnvorbroken holden eft wij se eme suluen hadden geuen
vnde
beseghelt ♦
Desser uorscreuen ver herde schal her Hinrik vornomed vredesam bruken de
tijd synes leuendes ♦
Sunder wan he na Godes willen is uorstoruen so beholde wij vns vnde vnsen eruen de
losinghe
dar ane in desser wijse ♦
Wanne wij edder vnse eruen desse vornomeden ver herde wijllen losen so schole wij
den eruen
des ernomeden her Hinrikes vorkundigen de losinghe in den achte dagen
sunte Mertens uor deme slote to Dorninghe mit vnsen openen breuen
gheuestet mit vnsen anhengheden jngeseghelen edder muntliken mit tween vnser bedderuen
beleneden mannen vnde denne to deme anderen sunte Mertens dage negest uolgende so
scholen vnde
willen wij vnde vnse eruen den eruen des vornomeden her Hinrikes in eneme
summen to vullenkomener noge betalen den uorscreuen summen
penninghe alse veftehalfdusent mark penninghe vnde alle ander ghelt dat de uorbenomeden her
Clawes van deme L{ee}mbeke vnde Henneke Lembeke
syn sone in den uorscreuen ver herden hebben an penninghen alse to
Lubeke vnde to Hamborg ghenghe vnde geue sint
ane hole
penninghe to ener tijd vnde up ener sekeren stede in deme hertichrike tho
Sleszwig edder an deme lande tho Holsten dar
id den eruen des uorbenomeden her Hinrikes behegelik is ere ghelt
uptoborende vnde dar en ere ghelt blyue vnvntseret vnde wes her Hinrik
uorbenomed vnde syne eruen van dessen uorscreuen ver herden upboren vnde nethen des
en scholen
vnde wijllen wy vnde vnse eruen en nicht rekenen vnde afsl{ae}n in den uorscreuen
summen
penninghe ♦
Ok so en willen wij vnde vnse eruen des uornomeden her Hinrikes eruen
dar nene naschuldinghe edder tosprake vmme d{oe}n ♦
Ok so scholen vnde willen wij vnde vnse sammetliken edder besunderen deme vornomeden
her
Hinrike vnde sinen eruen dessen breff vnd alle andere oldebreue de se
vns van desser v{ee}r herde wegen uorbringhende werden vornygen van articlen to articlen
vnde
beseghelen mit gudem willen wan se vns edder vnse eruen darto eschen vnde scholen
vnde willen
en alle dingh de van der wegen witlik vnde bewijslik sint truwelken holden der wij
van rechte
plichtich sint to holdende ghelyk vnde in aller wijse eft se dar beseghelde breue
van vns vp
hadden ♦
Ok so wille wij dat desse breff alle den anderen breuen de her Hinrik
vornomed edder syne eruen up desse uorscreven ver herde sammetliken efte up sunderge
herde
efte kerspele hebben nicht schal wesen tho u{oe}ruanghe vnde to schaden sunder alle
breue
scholen blyuen by vullenkomener macht ♦
Alle desse uorscreuen stucke sammetliken vnde besunderen loue wij Allef
vnde Ghert uornomet uor vns vnde vor vnse eruen deme erbenomeden her
Hinrike van Aleuelde vnde sinen eruen an guden truwen uast vnde
vnvorbroken to holdende sunder arch ♦
Des to merer witlicheit vnde bekantnisse hebbe wij vnse jnghesegele witliken henghen
laten to
dessem breue ♦
Na Godes bort verteinhundert j{ae}r an deme achtevndetwintigesten jare an vnser leuen
vrowen
auende erer hemmeluart ♦
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.