1428

1428. 12. september.

Kong Erik 7. af Pommerns anklage mod hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg forelagt for hertug Wilhelm af Braunschweig ved fredsmødet i Nykøbing i 1428. Erklæringen indeholder følgende 17 punkter:
1) Da der i året 1423 ved Heinrich Rumpoldts mægling var kommet forhandlinger i stand mellem kong Erik og holstenerne i Flensborg, sendte hansestæderne deres udsendinge til kong Erik for at meddele ham, at hansestæderne ønskede at indgå en evig fredsaftale med ham. Imidlertid afslog kong Erik i første omgang dette, da det på daværende tidspunkt forekom ham ubelejligt. Da hansestædernes udsendinge på ny havde været hos kong Erik for at læse et udkast til en sådan evig fredsaftale højt for kongen, aftaltes det, at begge parter skulle beholde en udgave af dette skrift, og at man skulle drøfte aftalen på et møde til sankthans samme år i København. Da hansestædernes udsendinge ankom til København, meddelte de kong Erik, at de stadig ønskede at indgå en evig fredsaftale med kong Erik. Kong Erik indvilgede heri, idet han gav hansestæderne sit åbne brev indeholdende aftalen. Endvidere blev det i den forbindelse aftalt, at begge parter skulle yde hinanden bistand, såfremt den ene part blev forulempet af en tredjepart, f.eks. en fyrste eller en herre.
2) Den førnævnte aftale blev indgået, efter kong Erik både ved hjælp af den romerske konges åbne breve og mundtligt havde bedt hansestæderne om den hjælp imod de holstenske herrer, som hansestæderne over for kong Erik havde forpligtet sig til at yde.
3) Endvidere kan hansestæderne ikke bevise, at de var taget til mødet i København for at aflevere deres klager mod kong Erik, således som aftalen ellers foreskriver. Derimod klagede hansestædernes udsendinge over, at kong Erik har indkaldt dem for at skade dem, da de sidst var i Vordingborg. Dette skete altså inden fejden. Til denne klage svarede kong Erik, at han ikke havde gjort det for at skade dem. Alt, hvad kong Erik havde gjort, var gjort i nødværge, men for at hans folk skulle kunne få varer inden for kort tid, tillod han hansestæderne at rejse til alle kongens lande med deres varer. Desuden gav kong Erik sine folk besked om, at ingen måtte hindre eller skade hansekøbmændene.
4) Derefter gik kong Erik ud fra, at han ville få hjælp af hansestæderne i sagen om Sønderjylland, men efter det tidspunkt, hvor kong Erik bad om hansestædernes hjælp samt henstillede til, at de var ham mægtige til ret, sendte de deres folk hen til de holstenske herrer for at spørge dem, om de holstenske herrer ville være hansestæderne mægtige til ret. Herefter kunne hverken kong Erik eller hans råd få at vide af hansestæderne, om de ville være kong Erik eller de holstenske herrer mægtige til ret, men på vegne af kong Erik sagde kongens råd til hansestædernes udsendinge, at kong Erik ville indstille krigen med det samme, hvis hansestæderne forpligtede sig til at være de holstenske herrer mægtige til ret. Hertil svarede hansestædernes udsendinge imidlertid, at de ikke havde fået det i opdrag, men at de ønskede at drøfte sagen med kong Erik. Herefter rejste hansestædernes udsendinge til Flensborg, men da de mødtes med kong Erik, nævnte de ikke sagen med et ord. Derimod bad de på vegne af alle hansestæderne kong Erik om at lade de holstenske herrer få Sønderjylland. Hertil svarede kong Erik, at det ikke var belejligt for ham, og endvidere henstillede han til, at hansestæderne gjorde, hvad de havde forpligtet sig til over for kongen. Hertil svarede hansestædernes udsendinge imidlertid, at de nu ville ride hen til de holstenske herrer for at høre, hvordan de ville forholde sig, og endelig ville de konsultere hansestæderne. Først herefter ville de kunne give kong Erik et ordentligt svar. Dette svar kom imidlertid aldrig, for hansestæderne sendte umiddelbart herefter deres fejdebreve til kong Erik, hvorved de blev kongens fjender.
5) Da hansestæderne var blevet kong Eriks fjender, sendte kong Erik sine udsendinge til sine slægtninge, hertugerne af Pommern, og derefter til højmesteren for Den Tyske Orden for at spørge, om de ville prøve at formå hansestæderne til at gøre den skade, som de havde påført kong Erik ved at føre krig mod ham, god igen. Således mødtes hertugerne af Pommern med hansestæderne i Øresund, men hansestæderne afslog at gøre skaden god igen, eftersom de mente, at kong Erik først skulle kompensere dem for den skade, som kongens fogeder og embedsmænd havde påført dem.
6) Endvidere opfordrede højmesteren for Den Tyske Orden på kong Eriks vegne hansestædernes udsendinge til at være kong Erik mægtige til ret, men hansestædernes udsendinge nægtede dette, da det ikke var blevet givet dem i opdrag af deres respektive stæder at træffe sådanne beslutninger. De ville imidlertid gerne overbringe oplysningen til deres respektive stæder. Endelig meddelte de, at højmesteren selv måtte sende udsendinge til hansestæderne, såfremt han ønskede at drøfte sagen yderligere med hansestæderne. Herpå sendte højmesteren sin marskal samt andre hæderlige folk fra Den Tyske Orden og fra Den Tyske Ordens byer. Højmesterens folk fik derefter arrangeret det således med hansestæderne, at der skulle holdes et møde, og at hansestæderne ville lade højmesteren afgøre sagen, hvilket kong Erik i højmesterens nærværelse indvilgede i. Da højmesteren var rejst fra kong Erik, fik kongen et brev fra højmesteren, hvori han skrev, at hansestæderne nu alligevel ikke ville holde et møde om sagen med kong Erik, såfremt kongen ikke ville lade de holstenske herrer få Gottorp og Sønderjylland.
7) Endvidere har kong Erik ved hjælp af en udsending forsøgt at overbringe hansestæderne den meddelelse, at han stadig var parat til at lade sagen afgøre ved retten, men hansestæderne gav ham kun hånlige svar herpå.
8) Herefter sendte den romerske konge sin mægler Nicolaus Stok til hansestæderne for at få en aftale i stand mellem kong Erik på den ene side og hansestæderne og de holstenske herrer på den anden side. Det blev nu aftalt, at der skulle holdes et fredsmøde i Falsterbo i påsken, men da kong Erik bad hansestæderne om at komme til mødet, sendte de i stedet deres krigsflåde afsted.
9) Til de klager vedrørende kong Eriks påståede privilegiebrud, som hansestæderne i 1428 afleverede til biskop Johann af Ratzeburg, svarer kong Erik, at han ikke kender noget til disse privilegiebrud, og at han heller ikke kender til, at der er blevet klaget over sådanne, inden krigen med hansestæderne brød ud. Endvidere fremgår det ikke af hansestædernes krigserklæringer, at kong Erik personligt skulle have gjort sig skyldig i privilegiebrud.
10) Til de påstande om, at hansestæderne havde sendt deres udsendinge til højmesteren for Den Tyske Orden for at forhandle om fred, svarer kong Erik, at hansestæderne på intet tidspunkt havde i sinde at forhandle om fred. Havde de haft det, havde det nemlig ikke været nødvendigt for højmesteren at sende sin marskal samt flere andre af højmesterens udsendinge til hansestæderne. Endvidere var marskalen nødt til at blive hos hansestæderne i tre uger, inden han kunne få deres holdning til sagen at vide. Da han derefter rejste fra hansestæderne til Vordingborg for at overbringe kong Erik det svar, som hansestæderne havde givet ham, sendte de hele deres hærstyrke til København, som nåede frem, inden marskalen nåede til Vordingborg.
11) Endvidere siger kong Erik, at hansestæderne har forbrudt sig mod den romerske konges befaling, idet hansestæderne kom til Øresund med deres hærstyrke, selvom den romerske konge havde befalet dem at holde fred med kong Erik.
12) Kong Erik håber nu, at hertug Wilhelm kan formå hansestæderne til at genoptage fredsforhandlingerne, hvilket de har pligt til, således at man efter klage og svar kan finde en løsning på konflikten.
13) Såfremt det ikke er muligt for hertug Wilhelm at få hansestæderne til at genoptage fredsforhandlingerne, håber kong Erik, at hertug Wilhelm vil erklære kong Erik for uskyldig, samt at hertugen vil viderebringe denne uskyldserklæring til andre fyrster og herrer, i særdeleshed til kurfyrsterne, såfremt det blev nødvendigt for kong Erik.
14) Til hansestædernes påstand om, at de grundet vind og vejr ikke kunne deltage i det forhandlingsmøde i Falsterbo, som Nicolaus Stok havde organiseret, svarer kong Erik, at denne påstand ikke er sand. Det forholdt sig nemlig sådan, at mødet skulle holdes på et tidspunkt mellem påske og fire uger derefter, og eftersom hansestæderne godt kunne sejle til Øresund med hele deres hærstyrke i påskeugen, ville de også kunne være rejst til mødet i Falsterbo.
15) Til hansestædernes påstand om, at det ikke er muligt for den romerske konge at dømme i sagen mellem hansestæderne og kong Erik, idet den romerske konge er beslægtet med kong Erik, svarer kong Erik, at det netop er den romerske konges opgave som rigets herre og hoved at dømme i sådanne sager, og at denne opgave ikke er betinget af familiære forhold. Endvidere anser kong Erik hansestædernes påstand for en grov fornærmelse mod den romerske konge, men da det drejer sig om et forhold mellem hansestæderne og den romerske konge, vil kong Erik lade det være op til den romerske konge at træffe en afgørelse desangående.
16) Endvidere erklærer kong Erik, at det netop berettede er sandt, og at det er foregået, således som man nu har fortalt det til hertug Wilhelm.
17) Endelig meddeler kong Erik, at konflikten allerede opstod, inden hansestæderne erklærede krig mod ham, idet de inden krigen tog kongens udsendinge og undersåtter til fange i Lübeck samt frarøvede dem deres gods. Begrundelsen herfor var alene, at de tilfangetagne havde været i Novgorod. Endvidere tog folkene i Rostock et lastet skib fra kong Eriks møntmester.

A: København, RA, TKUA: Afskrifter af akter og dokumenter vedrørende det politiske forhold til Hansestæderne (1369-1507), Hansestæderne A II: Fremstilling af striden med hansestæderne, som kong Erik af Pommern lod oplæse i Nykøbing, 1428 (tidligere RA. Hansestæderne 44a). Bagsidepåskrift: The articule som myn herre lot forkundighe j Nik{oe}pink for hertug Wilhelm æmot stætherne anno viij infra octavam nativit. b. virginis. Papirsrulle, sammensat af 7 sammensyede stykker

Aa: København, RA, TKUA: Afskrifter af akter og dokumenter vedrørende det politiske forhold til Hansestæderne (1369-1507). Papir Højtysk udgave med latinske indholdsangivelser i margen, se DD 1428. 12.-18. sep., nr. 14280912002

Tryk: Rep. nr. U450 Hanserec. VIII, nr. 517, p. 338-345

Tekst efter A.

Dit is de warheit des vorlopes twisschen vns Erike van Godes gnaden to Denmarken to Sweden to Norwegen der Wende vnde der Goten konige vnde hertogen to Pomeren an de ene vnde den steden Lubeke Rostok Stralessund Wismer vnde Luneborch an de anderen side van der tijd dat se vns ansynnende weren to Fflensborch der to sate dar se mit vns ane sitten / wilke warheit alse wij de an allen eren articulen mit enkeder witlicheit wol betugen mogen wor vnde wan des behuff wert / wij dar vmme vor jw hochgeborne furste vnde leueste oem hertoche Wilhilm van Brunszwik vnde van Luneborch vor juwe prelaten riddere vnde knechte vnde vurder vor alle de anderen de hijr vor ogen sint in iegenwardicheit der sendeboden der vorbenomeden stede vorluden laten vppe dat juwe leue vnde vurdermer alle de anderen vorbenomed de hijr iegenwardich stan / weten vnde naseggen mogen mit wilkeme rechte edder vnrechte wij vnde vnse rike to dessem vorbenomeden krige komen vnde nodiget sint ♦

<1> An deme jare na Godes bort mcdxxiij etcetera alse de degedinge begrepen weren vormiddelst heren Rumpolt seliger dechtnisse tuschen vns vnde den van Holsten to Flensborch / so sanden de vorbenomeden vnde etliker ander stede de dar do iegenwardich weren sendeboden etlike van en to vns de vns ansynnende weren alse van der vorbenomeden stede wegen / dat wij vns vnde vnse rike mit en vnde mit anderen steden de se dar to then kunden vormiddelst ener vruntliken vnde ewighen tosate vorbinden wolden / dat wij vor dat erste dor sake willen / darumme vns dat to der tijd vnbelegelik duchte wesen affslogen / vnde doch to deme latesten alse des anderen dages dar na alse de vorbenomeden der stede sendeboden bij sik suluen vnde na ers sulues guddunckende vnde ane vnse wetende hadden laten vppwerpen ere scrifft na ener wise sodaner tosate / alse en de wol gevil / vnde de vor vns brachten vnde lezen leten / de wij na guddunckende vnser reder toleten / doch so dat wij der suluen scriffte ene scholden holden bij vns vnde se ene mit sik to hus voren / vmme vurder mit vnsen anderen rederen an beiden siden darumme to rugge to sprekende vnde so vppe sunte Johans dach dar na to midden somere dar vpp wedder to hope tokomende in vnse stat Kopenhauen alse vmme de suluen tosate mit endracht to voltheende edder ok to wedder seggende / des geschach id so alse vmme Viti unde Modesti dar negest komende dat der vorbenomeden stede sendeboden to vns quemen to Kopenhauen alse vorscreuen is vnde antwerden vns dar eren openen besegelden breff / na so daner wise vnde lude alse de vorbenomede tosate stan vnde bliven scholde vnde gij hir nu gehoret hebben vnder hengenden ingesegelen der stede Lubeke Rostok Stralessund Wismer Luneborch Gripeswold vnde Anklam vnde entfengen des gelikes van vns vnsen openen breff vppe de suluen tosate vnder vnsem majestates vnde vnser rike reder ingesegelen vnde vppe de tijd alse dit geschach vnde sloten wart so wart vns noch van en noch van eren wegen nicht to kennende geuen van ieniger tosprake de se to vns edder to den vnsen van eren edder des gemenen kopmans wegen hadden an ienigerleye wijs / sunder dar wart also gededinget vorsegelt vnde in gantzen truwen gelouet / weret dat ienich vorste here ridder knechte stede menheide lande edder lude vnser ienigen an beiden siden / vorweldigen vorvnrechten edder wedder stal don wolde edder dede / so scholden wij malk anderen an beiden siden bij stan vnde helpen mit sodaner macht alse dar sulues inder tosate vtgedrucket steit id ne were so dat man des genen dar de hulpe vp gan scholde to rechte mechtich were vnde den scholde man denne bynnen sesse manten deme rechte vnderhorich maken vnde weret sake dat dat geville in tokomenden tiden dat wij edder de vnsen an beiden siden ergenomed <jergen> ane vnder enanderen schelafftich worden dat scholde men alle jar na klaghe vnde antworde vppe vnser vrowen dage erer gebort to Kopenhauen vorrichten liker wijs alse dat in der vorbenomeden tosate dar wij vns to scheten clarliker is begrepen vnde nene veyde vurder dar vmme to donde ♦

<2> Des is geschen na der tijd dat wij de vorbenomeden stede beide mit des allerdurchluchtigesten fursten vnses leuesten ohemes . vnde bruders des romischen koninges openen breuen ok muntliken an vnser egenen personen vnde sedder mit vnsen breuen hebben vormant vnde geesschet vormanen vnde esschen laten / dat se vns an vnsem rechte wedder de van Holsten bij stendich vnde na erer plicht alse se vns vorsegelt / hebben behulpelik wesen wolden des se vns doch alse dat witlik is nicht geholden hebben ♦

<3> Item so konen se nicht bewisen dat se den benomeden dach vppe vnser leuen vrouwen dach erer bort to Kopenhauen also gesocht edder gheholden hebben / edder ere tosprake vffte se wilke to vns edder to den vnsen gehad hadden dar sulues alse en van rechtes wegen gebort hadde / na inholde des vorbundes gevordert hebben // doch geschach / do der stede bodescop aller latest vor der veide bij vns was to Wordingborch dat se sik beclageden des vorbodes / dat wij hadden don laten in vnsen riken dat wij en dat to uoruange scholden gedan hebben / dar wij to antwerden alse dat in der warheit was dat wij ene dat nicht to uorvange gedan hadden / vnde vorboden vns dar to dat to vorrichtende mit hundert ridderen vnde knechten to den hilgen dat wij en dat to nenem vorvange gedan hadden / wes dar ane geschen were dat hadde wij vmme vnser not willen gedan / men darumme dat wij to kope mochten hebben vitalien to vnser behuff to ener korten tiid vnde geuen van stunden an ouer de rosteringe nach eren begeren / vnde vorkundigeden ouer alle vnse land / dat se mochten varen vnde kopen / vnde se dar nicht ane to hinderende vnde se alle man to vorderende mit deme besten / do sulues beclageden se sik ok / dat se scholden beschediget wesen mit nemende van den vnsen dar wij do to antwerden / allene dat men dat to richtende hadde vppe vnser vrouwen dach so bede wij doch dar ouer dat se vns dat bescreuen geuen vnde benomeden weme dat scholde scheen wezen vnde we dat scholde gedan hebben / wij wolden en van stunden an richten dar wart vns ne wedder antwort edder scrifft aff / doch dar bouen beuole wij dat deme erssen biscope van Lunden vnde dem biscope van Roskilde dat se scholden dar ouer gerichtet hebben in vnseme affwesende / vffte dar clegere edder scriffte gekomen hadden van den steden dar doch nicht van en quam ♦

<4> Dar na alse wij vns vormodeden van den steden hulpe vnde bistandes to vnsem rechte dar wij se to geeschet vnde vormant hadden laten in deme quemen do ere sendeboden in de negede bij Gottorppe vnde vorboden vnsen rat tegen sik to Haddebo kerken vnde leten en vorstan alse vns vnse rat berichtet hefft wo se na der tijd alse wij se to vnser hulpe eschet hadden de van Holsten vorsocht hadden / vnde hadden en gevraget na deme male dat wij se to vnseme denste vppe vnse tosate gemant hadden vffte se sik erer to rechte mechtigen mochten vnde mechtich wesen scholden / dar en de Holsten to antwerdet hadden / dat se erer to rechte mechtich wesen scholden alse se seden / so weren se darumme vte gesant / to vorhorende van vns vfft se ok vnser mechtich mochten wesen to rechte / dar en vnse rat vpp vragede wffte se der Holsten mechtich wesen wolden na vtwisinge vnser tosate / dar se do to antwerden dat were en nicht mede geuen / dar sede vnse rat wedder vpp wolden se sik der holsten in sodaner wise mechtigen / so wolde wij van stunden an den krich affdun dar se wedder vpp antwerden se en hadden des nen beuel / do begherden se hochliken van vnsem rade dat se vns suluen to worden mochten komen alse se deden vnde quemen to vns to Flensborg do se do bij vns quemen / do leten se nicht luden / noch van enem rechte edder van dem anderen alse se vor vnsem rade luden leten dar se mechtich to wesen wolden / vnde dat se do an vns woruen / dat was dat se vns beden van aller stede wegen dat wij den holsten wolden geuen Sunder J{uv}tland / dar wij en to antwerden wes wij mit reddelicheit vnde limplicheit en entwiden mochten des entwede wij en altijd gerne sunder dit were vns nicht also belegen / dat wij dit mit reddelicheit edder mit limplicheit in sodaner wise dun mochten / vnde beden se dat se sik an vns bewisen wolden / alse se sik an vns vorsegelt vnde vorbreuet hadden / dar se vns vpp antworden se wolden riden to den holsten vnde vorhoren an se wes se bij de stede setten wolden / vnde wolden so vurder vorhoren an de stede wes se dar vpp to sik nemen wolden vnde wolden vns dat so wedder benalen / des se doch nichten deden sunder de erste bodeschopp de vns van en wart dat weren ere vntseggebreue dar mede se vnse viende wurden alse gij hir horen mogen an den suluen eren vntseggebreuen ♦

Denne schal man de wijsen vnde lesen ♦

Vnde wan de lesen sint so schal man denne dit vort an lesen ♦

<5> Item hijr na alse se vnse viende geworden weren vnde wij de sake des anstanden gemenen vorderues alse wij dat wol irkennen kunden ungerne bii uns hadden laten vinden so schickede wij vnse sendeboden to vnsen vedderen van Stetin van Wolgaste vnde van Barte vnde sodder an den homeister van Pruszen / biddende / dat se vorsoken wolden mit den steden unsen vienden vffte se dat mit en kunden vormogen dat se vns vor dat vnrecht dat se uns gedan hadden / recht vnde wandel wolden don vnde vffte se vpp vns icht to seggende hadden / des gelikes van vns wolden nemen / dat se sik denne vnser dat to nemende vnde to geuende mechtigen wolden / wilke vorsokinge vnse vorbenomeden vedderen mit den steden vorscreuen deden to deme Sunde dar de suluen stede mit en dar vpp to dage komen weren / dat se doch do aff slogen / vnde segeden wolde wij en den schaden den vnse vogede vnde ammetlude <en gedan hadden> vnde dat se in vnsen riken to langen tiden vorloren hadden to erer nuge vpprichten dat wolden se gerne nemen vnde wan dat geschen were hadde wij denne wes to en to seggende dat mochte wij vppe se vorderen wan wij wolden / weret denne dat se vns rechtes wolden vntgan so mochte wij id naseggen dat dit aldus geschach dat moge wij bewisen mit openbaren instrumenten de wij dar vpp hebben . vnde hir jegenwordich sint ♦

Denne schal man wijsen dat instrument dat to deme Sunde maket wart ♦

Vnde wan dat gewijset is so schal man denne dit vort an lesen ♦

<6> Item do dit sulue an se vorderde van vnser wegen de homeistere van Pruszen vnde sik vnser dar tho mechtigede vor middelst syner egenen personen / do slogen se dat aff alse he vns v{oe}r mit vnses sulues sendeboden vnde na mit synes ordens ouersten marscalke weten leet / vnde seden se weren so daner sake nicht / gemechtiget / van eren rederen vtgesant / sunder se wolden dat gerne tho rugge bringen an ere redere vnde wolde de meister denne dar wes vurder ane bearbeyden tho den steden so mochte he dar vmme senden syne bodescop / eren willen s{ue}luen van en tho horende / vnde dat vurder tho bearbeydende dar dess denne behuff wurde / des sande de homeister den vorbenomeden sinen marskalk mit anderen erbaren luden sines ordens vnde syner stede an de vorbenomeden stede vnse vyande / de tho vns van erer wegen warff / dat se wolden alle ere sake de wy mit en edder se mit vns vtstande hadden / setten by den homeister vorscreuen / dat wy do sulues annameden vnde alse he wedder van vns gescheden was / vnde mit sik vnse geleydes breue tho der vorbenomeden stede behoff brachte / alse de mit vns tho dagen to bringende so screff he vns wedder tho alse wy dat mit synen breuen beuisen mogen / dat de stede nenerleye daghe mit vns holden wolden jd en were so / dat wy den van Holsten to voren an Gottorp vnde Sunder Jutland laten volgen ♦

Denne schal man lesen des marschalkes breff / vnde wan de lesen is so schal man denne dit vort an lesen ♦

<7> Ok so hebbe wy tho anderen tiiden vnse bodeschop by en had alse her Gert van Diwetz tho dem Sunde vnde vnse breue tho den anderen steden tho den menheiden gehat vnde leten en vorkundigen wo de stede vnse vyende weren bouen dat wy alle wege bereit hadden gewest vnde weren lik vnde recht to nemende vnde to geuende dar vns men smelike antwerde wedder vpp wart alse wy mit eren breuen mogen beuisen de wij doch dor beqwemicheit nicht willen vorluden laten ♦

<8> Item hiir na so sande tho en vnse leueste bruder vnde ohem de romische koning synen rad vnde sendeboden meister Niclaus Stok de vppe syne breue vnde gebod mit den suluen steden vnde ok mit den van Holsten alse he vns vorstan leet enes dages was ens gewurden / den se mit vns geholden scholden hebben to Valsterbode alse bynnen den achte daghen to paschen na wise alse em de romische koning hadde screuen dar vpp se / vnse leydes breue van em entfangen hadden / vnde alse wy erer tokumpst dar sulues tho deme vorscreuen daghe vmme paschen beydende weren so qwemen se mit erer macht / des wy vns nicht vormodet hadden nach deme alse de vorscreuen meister Niclaus van vns gescheden was vnde begerden sik vor Kopenhauen jn sodaner wijse alse dat witlik vnde openbar is dar wij vns doch nu vurder nicht aff beklagen willen vnde alse de vorbenomede meister Niclaus Stok de en vppe den vorbenomeden daghe to Valsterbode beiegent scholde hebben / qwam to Kopenhauen vnde se jn so daner mate vor sich vant jn deme Oressunde / vnde se em nicht tho stunden van jenigem daghe de em van den steden tosecht were to Valsterbode tho holdende so antwerde he en na anderen velen degedingen des romischen koninges open breff dar ane he en gebot bij sinen vnde dess romischen rikes hulden dat se sulke twedracht vnde krighe alse se mit vns angehauen hadden van stunden an solden aff dün vnde nedder leggen vnde scholden sik an deme rechte dat wy en hadden geboden genoghen laten / edder wo se dat nichten deden so schulden se komen dorch eres vnhorsames willen vor des romischen rikes houerechte bynnen deme hundersten dage na deme alse se den vorscreuen breff entffengen vnde dat dit aldus js geschen dat moge wy beuisen mit openbaren jnstrumenten de dar vp gemaket sint ♦

Denne schal man wijsen dat jnstrumentvm dat dar vp gemaket wart vnde dat gansse registrum siner werue ♦

Vnde wan de gewijset sint so schal man denne dit vort lesen ♦

<9> Item alse de vorscreven stede an erer protestacien de se deden an deme jare xiiij^c vnde xxviij an deme vridaghe vor deme sondaghe alse men sinkt vocem jocunditatis vor biscop Johan van Rasseborch de se vns schickeden vnder sinen hangenden jngesegelen in der anderen reyse <de se dat> jar deden in den Orssund protesteret vnde betuget hebben mank anderen articulen wo dat se vnse <viende> worden sint dor bescherminge willen erer vnde eres meinen kopmans priuilegia vnde guder de wij en in vortiden mannichuoldichliken angeverdighet gehindert vnde broken scholden hebben vnde noch alle daghe anverdigen hinderen vnde breken scholden dar jegen se nener beclaginge de se ouer vns to velen tiden breffliken vnde mit muntliker bodeschopp an heren vorsten landen vnde luden alse se screuen vnde gedan hebben geneten hebben mogen etcetera / dar segge wij so to alse wij vortides dar to secht hebben dat vns vnwitlik js vnde hebben ok nee gehort dat se vns ye werlde vor iemende in sodaner wise vnde dor so daner sake willen vorclaget hebben vor der tijd dat se suluen vnse viende geworden sint / ok moge wij bewisen mit deme instrumente dat to deme Sunde gemaket wart / ouer de sake de dar gehandelt wart van vnser wegen twisschen vnsen vedderen vnde den steden vorscreuen dat hir nv gewijset is dar se openbar bekanden vnde segeden dat se vnse personen nergen ane to schuldigende hadden sunder weren vns plichtich m{eer} denstes wan ienigem vorsten den se wisten dor vele gude willen de wij en vnde den eren bewiset hadden vnde hijr ane steit tomerkende / hebben se vns also vorclaget alse se protesteren wo se vns dat gedan hebben dar wij doch vurder nv nicht aff seggen willen ♦

<10> Item alse se protesteret hebben do wij vnse sendeboden hadden in Prussen vnde vns vor den homeistere to rechte vorb{oe}den leten dat se dat sulue do vnde dar sulues mit eren sendeboden de se dar do iegenwardich hadden van erer vnde erer menheit wegen ok don leten dar segge wij so to dat wij bewisen mogen like alse hijr bouen vore geroret is dat se des do nicht don en wolden / sunder se schoten sik to rugge to eren redern vnde legeden dat dar mede aff to der tijd vnde dat dit der warheit bett liket dat schint dar ane wente wan se dar to weren ouerbodich gewest vor dem homeistere alse se protesteren so were nen behuff gewest dat de vorbenomede homeistere sinen marschalk mit anderen sinen sendeboden to den vorbenomeden steden alse eren willen to vorhoren vppe grote kost vnde teringe gesant hadde de doch wol bij iij weken bij en was er he eren willen vnde berat alse he vns sede enkede aff vragen konde / vnde in deme alse he van en schedede mit deme antwerde dat se em gesecht hadden vnde sik vnser benalde vnde was gekomen bett to Worthingborch in deme quemen de stede vor Kopenhauen mit erer macht er he to vns quam / hijr ane is wol to merkende wer de homeistere erer to rechte mechtich wesen scholde alse se protesteren edder nicht / vnde do de marschalk bij vns quam do let he vns dar nicht van vorstan dat de homeistere erer to rechte mechtich scholde wesen vnde hadde des ok nen beuel van em alse he vns segede ♦

<11> Item alse se protesteret hebben dat se so danigen boden alse vnse leueste broder vnde ohem de romische koninge vormiddelst scrifften / de / de erlike mester Nicholaus Stok siner werdicheit sendebode en in deme Orssunde in der ersten reise antwerde / gedan hefft gerne horsamich wesen wolden so verne alse wij mit en vormiddelst vnser volmechtigen bodeschopp to ener legeliken stede komen edder en vnde den eren noghafftige leydes breue in Denmarkes side to komende geuen wolden etcetera jn wilken vorbenomeden scrifften de de vorbenomede vnse leue bruder vnde ohem en geb{oe}t alse bewislik is vnde se suluen bekennen van romischer konichliker macht vnde bij des romischen rikes hulden vnde bij sulken penen / alse in deme keyserliken rechte bescreuen stan dat se alle twedracht vnde krige dar se mit vns ane seten van stunden an gantz scholden aff . dun vnde vns edder vnse rike / nicht mer bekrigen edder beschedigen scholden sunder scholden sik genogen laten an deme rechte dat wij em hadden geboden vnde beden laten etcetera / dar segge wij so to dat se der protestacien an deme articlen nicht n{oe}ch sunder recht en iegen dan hebben wente na der tijd alse se den vorbenomeden horsam na des romischen koninges vorscreuen gebode protesteret vnde van sik gesecht hadden so quemen se to der anderen reyse mit macht in den Orssund . dar se sich do bewijseden alse dat wol witlik is dar wij doch nv nicht vurder vns aff beklagen ♦

<12> Doch hijr enbouen leue ohem na deme male dat de vorbenomeden stede mit juwer leue to desser stede vnde to dessem velighen dage vmme sik mit vns touorrichtende komen sint so anname wij gerne van desser tijd an de vorbenomede protestacien de se vppe den vorbenomeden horsam gedan vnde alse vor screuen is van sik gesecht hebben vnde bidden juwe leue om dat gy mit en dat vormogen dat se vns don bij jw vnde bij anderen heren vnde fursten sodane wandel alse se vns van rechtes wegen na klage vnde antwerde alse man denne wert vorbringen plichtich sint vnde des gelikes wedder van vns nemen vppe dat alse vorscreuen is de sake desses swaren gemenen vorderues an vns bij vnsen schulden nicht gevunden werde ♦

<13> Jsset ouer so leue ohem dat juwe leue mit en des nicht en vormach so bidde wij jw mit juwen prelaten ridderen vnde knechten vnde alle de anderen de hijr iegenwardich sint dat gij desser vnser vorbedinge de wij hijr vor jw gedan hebben vnde dun vordacht willen wezen vnde vns vnde vnse rike na desser tijd vnschuldich vnde <ane> orsake an desseme gemenen vorderue holden vnde vordermer vor anderen heren vnde fursten dar vns des behuff wert vnde sunderge van den korfursten getruwelich vnschuldigen willen dat is wol bewislik wes des so is edder nicht ♦

<14> Item alse se protesteren vnde bekennen dat mester Nicholaus Stok mit en was ens geworden enes dages mit vns to holdende to Falsterbode wilken dach to besokende en benam alse se protesteren weder vnde wint etcetera dar segge wij so to dat wij en bewisen mogen dat se dat gesecht hebben iegen de warheit wente na deme male dat de vorbenomede dach vtgesticket was binnen den viij daghen van paschen toholdende edder bynnen iiij weken dar na . vnde se mit erer macht binnen den vorbenomeden viij dagen van paschen quemen in den Orssund vor Kopenhauen so hadden se ok mit deme suluen weder vnde winde den vorbenomeden dach to Falsterbode wol besoken vnde holden mogen alse wol witlik is den de de beide stede kennen des doch ere houetlude de do tor tijd dar weren nicht bekennen edder van sik seggen wolden sunder segeden dat en vnwitlik were dat ynighes daghes to Falsterbode to holdende mit den steden geramet were \ ♦

Hir na schal man vortan lesen de andere schrifft de vor wart angehauen vnde schal beginnen to lesende to desseme teikene ♦

<15> Item alse se protesteren weret so dat vnse leue ohem vnde bruder de romesche koning se edder de eren bouen desse vorbenomede vorbedinge eres horsams in jenich recht teen wolde dat denne sin konnichlike persona in dessen stucken vnde articlen twisschen vns vnde en hangende nen gedelich richter wezen moge vmme des willen wente wij suster vnde bruder kindere geboren sint etcetera dar segge wij so to na deme male dat an sine persone alse an enem romischen koninge hanget vnde besloten is de schat aller keyserliker vnde werliker rechte vnde he dar mede erer aller here vnde hovet is vnde dar umme se to siner hochwerdicheit billich des to getruwen scholen dat se jn geliken saken en dor des suluen bandes wille gewegener wesen schole wen vns dor angebornen bludes willen so duncket vns dat se siner romischen konichliken werdicheit dar ane sere misbeden dat se em sodanen vnlouen to leggen doch wes des nw sij edder nichten sij / wente vns dat nicht anroret so late wij dat bestan an sinem wesende vnde sint ouer bodich bouen alle vorschriuent lik vnde recht to nemende vnde to geuende bij allesweme de vns des helpen mach ♦

<16> Alsus alse gij hir nv gehoert hebben so hebben sich alle stucke in der warheid vorlopen dat wij nicht vorluden laten jv vorbenomeden steden vnsen vyenden edder gimand anders to gingen vorvange vorwijte edder vorklaginge sunder to euer notdurftiger witlikheid der warheid wo sich desse ding van anbeginne vorlopen hebben vppe dat se mede witlik werden den genen de hir nv mede to desseme dage komen sint vnde vor hir nicht sint gewesen vnde bidden dar vmme dat man vns dat nicht vorkeren wolle dat se vnde alleswe de des underrichtet ♦

<17> Ok do wij jw to wetende wat se vns vnde den vnsen deden er se vns vntseden to dem ersten so worpen se to Lubeke in ere torne vnse dener vnde vnse vndersaten vnde nemen en ere gud vnde wisten en anders nene schult to geuende wen dat se to Nougarden gesegelt weren ok so nemen de van Rostok vnsem muntemester en laden schip mit gude lange vor der tijd er se vnse viende wurden alse wol bewislik is ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.