1428

1428. 12. - 18. september.

Beretning om fredsforhandlingerne i Nykøbing, hvor hertug Wilhelm af Braunschweig mæglede imellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne.
Beretningen indeholder følgende:
1) Beretningens første punkt indeholder kong Eriks anklage mod hansestæderne af 12. september 1428.
2) Endvidere meddeles det, at hansestæderne svarede på kong Eriks anklage. Således erklærede de, at de ønskede at efterleve den romerske konges befaling, som var blevet overdraget dem i brevform af den kejserlige udsending Nicolaus Stok i Øresund.
3) Endvidere meddeles det, at såfremt hansestæderne ville afbryde krigen for at lave en fredsaftale, skulle man fra kong Eriks side følge dem. Dette skete dog ikke.
4) Endvidere blev der talt meget om et nyt møde på et andet tidspunkt, og det blev aftalt, at der skulle være en opmand over voldgiftsdommerne, såfremt disse ikke kunne blive enige. Kong Erik pegede derfor på den romerske konge som opmand i sagen, men hansestæderne ville hellere have en af kurfyrsterne som opmand. Dertil svarede kong Erik, at det ikke sømmede sig, at man valgte en af lensmændene fremfor lensherren, og eftersom den romerske konge var alle hansestædernes herre, var det mest sømmeligt, at den romerske konge skulle være opmand i sagen. Endvidere var det hensigtsmæssigt at vælge den romerske konge som opmand, idet han allerede tidligere havde været opmand i sagen, men parterne kunne ikke blive enige om dette punkt.
5) Derefter skete det, at hertug Wilhelm ønskede at drage væk. På dette tidspunkt fik kong Erik at vide, at nogle af hansestæderne ønskede at komme kong Eriks krav imøde, men at det ikke kunne lade sig gøre. Derfor gik kong Erik til hertugen for at spørge ham, hvorfor han tillod, at hansestæderne udbredte den slags rygter, når nu det var blevet aftalt, at der ikke skulle laves retslige aftaler på dette møde. Dertil svarede hertug Wilhelm, at han ville tale med hansestæderne desangående, og da det var sket, fortalte han kong Erik, at hansestæderne havde sagt til ham, at de ville overlade alle retslige afgørelser til ham. Derefter fik hertugen at vide, at kong Erik også ville overlade alle retslige afgørelser i denne sag til hertugen. Derefter kom hansestæderne og sagde, at de ønskede at yde kong Erik venskab og ret, når man så bort fra det, som var sket i krigen. Hertil svarede kong Erik, at han også ønskede at yde dem ret, men at man ikke skulle se bort fra noget af det, som var sket. Således endte også dette punkt uden enighed.
6) Derefter ytrede hertugen ønske om, at man holdt et nyt møde med ham for at se, om man dér kunne gøre noget godt. Dertil svarede kong Erik, at han gerne ville holde et nyt møde, og at han ønskede at afbryde krigen med det samme, således at han kunne holde fred med hansestæderne indtil det nye møde. På den måde kunne man se, at kong Erik ikke ønskede krigen. Endvidere ønskede han, at alle fangerne skulle frigives. Dette blev dog afvist af hansestæderne. Derefter foreslog hertugen, at de, som ønskede at holde et nyt møde med ham, kunne holde fred, hvorimod de andre skulle fortsætte med at føre krig. Derfor blev det aftalt, at man skulle holde et nyt møde til pinse. Dette ville kong Erik ikke stå i vejen for, men han kunne ikke love, at der ville komme mere ud af det nye møde.

A: København, RA, TKUA: Afskrifter af akter og dokumenter vedrørende det politiske forhold til Hansestæderne (1369-1507), Hansestæderne A II: Fremstilling af striden med hansestæderne, som kong Erik af Pommern lod oplæse i Nykøbing, 1428 (tidligere RA. Hansestæderne 44a). Papir Tre sammenhørende papirark

Tryk: Rep. nr. U451 Reg. Dan. nr. *4843 Hanserec. VIII, nr. 516, p. 336-338 Hvitfeld IV, 461-474, Fol. 750-755 (dansk oversættelse; med forkert datering til 1430)

Tekst efter A.

<1> Nota dy artikel hat der konig von Denemarken etcetera jn seiner kegenwortikeit lossen lesen zu Newcopigin vor hertzog Wilhelm von Br{ue}nswig vnd den steten dy seine widersachen sein ♦

Nota dis is dy warhait (mutatis mutandis etc. = DD 1428. 12. sep., nr. 14280912001) ♦

<2> Do de vorlud wart do setteden de stete dar en antwort / vpp mank velen worten protestireden se in den soluen andworde dat se wolden deme vol d{oe}n alse des romisschen koniges briff vsweisede den meister Nicolaus Stok en presentirede in deme Oressunde / dat wart von en angenamet / ♦

<3> Wer se van stunden an wolden . den krig affdon alse de breffe vtweisede eddir enen bestendeliken vrede maken wo lank adir wo kort se ene maken wolden des scholde men en volgen na vtweisinge des briffes dat kunde do ok nickt scheen ♦

<4> Dar na wurden vele worde maket von richtgange to eynen anderen daghe / vnd wart jnne vorramet van eynem obir manne / ouer de schedes heren vfft se sik nicht vordregen kunden / do vorramede wy vppe den romisschen koning / den vorlegeden se vnd koren vppe der kore forsten en / do antworte wy to . id borde sik so na reddelicheid nicht dat me den l{ee}nman hogede bouen den len heren / vnd nach den dat he erer aller here is / so borde sik io dat he eyn ouer man darto ble{ue}e / vnd sundergen darumme dat de sake er vor em gewest hadde / vnd sik in de sake gesteken hadde vormiddelst siner bodescop de dar iegenwardich was / dat kunde do ok nicht scheen ♦

<5> Dar nach schach dat de vorbenomede hertich wech wolde alse wart vns to horende wo etlike van den steden scholden gesecht hebben wo se gerne wolden ere vnde recht don vnd dat kunde en nicht scheen / des ginge wy do vor den hertich vnde vrogeden worumme he en sulke rede stedede / de so doch in der worheid nicht en weren / nach deme dat dat vorboden was dat nemende seyn recht vormeren scholde vppe deme daghe / des andwerte he / dat he mit en spreken wolde / vnde wolde horen wo id dor vmme were / <vnde> qwam weddir vnd sede de stete wolden alles rechtes by em bliben / das wart em antwert / wor vmme dat se dat nicht er gesecht hadden / wente hadden se dat er gesecht en scholde wol en gud andwert geworden hebben / dar nach alto hand wart em gesecht / dat vnse here de koning wolde alles rechtes by em blyuen / vnd wart dor vmme gebeten von syner wegen dat he dat sik an nemen wolde / do qwemen de von <den steden> vnd seden se wolden ok gerne frundschaft hebben vnde rechtes bey en bliuen / de vruntschopp vt to seggende nach erer volbort in deme rechte vt genomen / wes sie in der veyde gedan hadden / dar wart en vpp geantwert / dat vnse here wolde alles rechtes bey em bliuen nichtes vt genomen / vnd hopeden dat were nie wedir reddelich edder recht dat iemende gichtes buten bescheden scholde dede rechtis pflegen wolde / dat kunde do ok nicht scheen dat de hertich erer to rechte mechtich wesen mochte alse he von erer wegen secht hadde / dar doch do vele wort aff wurden ♦

<6> Do bat de hertich men eynen dach mit en halden wolde slichtes / vpp en vorsukent / vfft me dar wat gudes aff maken kunde / dor wart em to hant vppe geandwert van vnses heren wegen dat he dat gerne don wolde / vnde wolde den krich dar vpp van stunden an aff don also dat he sik mit en freden wolde bet to der tyt des dages vppe dat me to seende hadde / dat he vngerne krig hadde / vnd dat alle vangen dar vpp dach hadden / dat vorlegeden se ok / dat en de vrede jn der wys getlick en were / do bat de hertig dat me den dach sochte vnde de vrede hadden de den dach sochten vnd dat anders en jewelk sin euent{ue}r stunde an beiden siden dat wart to laten dat me den dach halden schal to pinxsten in der weisze schlechtes vpp en vorsokent vfft me dar gichtes gudes van maken kunden / dit wulde vnse here de konig nicht vorleggen vmme des willen dat me nicht to seggende hadde dat he id wolde nergen to komen laten jdoch dat he nicht en louet dat to der tyt dar mer aff gemakt wert / wan dar nv wart ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.