Beretning om fredsforhandlingerne i Nykøbing, hvor hertug Wilhelm af Braunschweig
mæglede imellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne. Beretningen indeholder følgende: 1) Beretningens første punkt indeholder kong Eriks anklage mod hansestæderne af 12.
september 1428. 2) Endvidere meddeles det, at hansestæderne svarede på kong Eriks anklage. Således
erklærede de, at de ønskede at efterleve den romerske konges befaling, som var blevet
overdraget dem i brevform af den kejserlige udsending Nicolaus Stok i Øresund. 3) Endvidere meddeles det, at såfremt hansestæderne ville afbryde krigen for at lave
en fredsaftale, skulle man fra kong Eriks side følge dem. Dette skete dog ikke. 4) Endvidere blev der talt meget om et nyt møde på et andet tidspunkt, og det blev
aftalt, at der skulle være en opmand over voldgiftsdommerne, såfremt disse ikke kunne
blive enige. Kong Erik pegede derfor på den romerske konge som opmand i sagen, men
hansestæderne ville hellere have en af kurfyrsterne som opmand. Dertil svarede kong
Erik, at det ikke sømmede sig, at man valgte en af lensmændene fremfor lensherren,
og eftersom den romerske konge var alle hansestædernes herre, var det mest sømmeligt,
at den romerske konge skulle være opmand i sagen. Endvidere var det hensigtsmæssigt
at vælge den romerske konge som opmand, idet han allerede tidligere havde været opmand
i sagen, men parterne kunne ikke blive enige om dette punkt. 5) Derefter skete det, at hertug Wilhelm ønskede at drage væk. På dette tidspunkt
fik kong Erik at vide, at nogle af hansestæderne ønskede at komme kong Eriks krav
imøde, men at det ikke kunne lade sig gøre. Derfor gik kong Erik til hertugen for
at spørge ham, hvorfor han tillod, at hansestæderne udbredte den slags rygter, når
nu det var blevet aftalt, at der ikke skulle laves retslige aftaler på dette møde.
Dertil svarede hertug Wilhelm, at han ville tale med hansestæderne desangående, og
da det var sket, fortalte han kong Erik, at hansestæderne havde sagt til ham, at de
ville overlade alle retslige afgørelser til ham. Derefter fik hertugen at vide, at
kong Erik også ville overlade alle retslige afgørelser i denne sag til hertugen. Derefter
kom hansestæderne og sagde, at de ønskede at yde kong Erik venskab og ret, når man
så bort fra det, som var sket i krigen. Hertil svarede kong Erik, at han også ønskede
at yde dem ret, men at man ikke skulle se bort fra noget af det, som var sket. Således
endte også dette punkt uden enighed. 6) Derefter ytrede hertugen ønske om, at man holdt et nyt møde med ham for at se,
om man dér kunne gøre noget godt. Dertil svarede kong Erik, at han gerne ville holde
et nyt møde, og at han ønskede at afbryde krigen med det samme, således at han kunne
holde fred med hansestæderne indtil det nye møde. På den måde kunne man se, at kong
Erik ikke ønskede krigen. Endvidere ønskede han, at alle fangerne skulle frigives.
Dette blev dog afvist af hansestæderne. Derefter foreslog hertugen, at de, som ønskede
at holde et nyt møde med ham, kunne holde fred, hvorimod de andre skulle fortsætte
med at føre krig. Derfor blev det aftalt, at man skulle holde et nyt møde til pinse.
Dette ville kong Erik ikke stå i vejen for, men han kunne ikke love, at der ville
komme mere ud af det nye møde.
A: København, RA, TKUA: Afskrifter af akter og dokumenter vedrørende det politiske forhold til Hansestæderne
(1369-1507), Hansestæderne A II: Fremstilling af striden med hansestæderne, som kong Erik af Pommern
lod oplæse i Nykøbing, 1428 (tidligere RA. Hansestæderne 44a). Papir
Tre sammenhørende papirark
Tryk: Rep. nr. U451Reg. Dan. nr. *4843Hanserec. VIII, nr. 516, p. 336-338Hvitfeld IV, 461-474, Fol. 750-755 (dansk oversættelse; med forkert datering til
1430)
Tekst efter A.
<1> Nota dy artikel hat der konig von Denemarken
etcetera jn seiner kegenwortikeit lossen lesen zu Newcopigin vor
hertzog Wilhelm von Br{ue}nswig vnd den steten dy
seine widersachen sein ♦
<2> Do de vorlud wart do setteden de stete dar en antwort / vpp mank velen
worten
protestireden se in den soluen
andworde dat se
wolden deme vol d{oe}n alse des romisschen koniges briff vsweisede den meister
Nicolaus Stok en presentirede in deme Oressunde
/ dat wart von en angenamet / ♦
<3> Wer se van stunden an wolden . den
krig affdon alse de breffe vtweisede eddir enen bestendeliken vrede maken wo lank adir
wo
kort se ene maken wolden des
scholde men en volgen na vtweisinge des briffes dat kunde do ok nickt scheen ♦
<4> Dar na wurden vele worde maket von richtgange to eynen anderen daghe /
vnd wart jnne vorramet van eynem obir manne / ouer de schedes heren vfft se sik nicht
vordregen kunden / do vorramede wy vppe den romisschen koning / den vorlegeden se
vnd koren
vppe der kore forsten en / do antworte wy to . id borde sik so na reddelicheid nicht
dat me
den l{ee}nman hogede bouen den len heren / vnd nach den dat he erer aller here is
/ so borde
sik io dat he
eyn ouer man darto ble{ue}e / vnd sundergen darumme dat de sake er vor em gewest hadde
/
vnd sik in de sake gesteken hadde vormiddelst siner bodescop de dar iegenwardich was
/ dat
kunde
do ok nicht scheen ♦
<5> Dar nach schach dat de vorbenomede hertich wech wolde alse wart vns to
horende wo etlike van den steden scholden gesecht hebben wo se gerne wolden ere vnde
recht don
vnd dat kunde en nicht scheen / des ginge wy do vor den hertich vnde
vrogeden worumme he en sulke rede stedede / de
so doch in der worheid nicht en weren / nach deme dat dat vorboden was dat nemende seyn
recht vormeren scholde vppe deme daghe / des andwerte he / dat he mit
en spreken wolde / vnde wolde horen wo id dor vmme were /
<vnde> qwam weddir vnd sede de stete wolden alles rechtes by em bliben / das wart em antwert
/
wor vmme dat se dat nicht er gesecht hadden / wente hadden se dat er gesecht
en scholde wol en gud andwert geworden hebben / dar nach alto hand wart em gesecht /
dat
vnse here de koning wolde alles rechtes by em blyuen / vnd wart
dor vmme gebeten von syner wegen
dat he dat sik
an nemen wolde / do qwemen de von
<den steden> vnd seden se wolden ok gerne frundschaft hebben vnde rechtes bey en bliuen / de
vruntschopp vt to seggende nach
erer volbort in deme rechte vt genomen / wes sie in der veyde gedan hadden / dar wart
en vpp
geantwert / dat vnse here wolde alles rechtes bey em bliuen nichtes vt genomen / vnd hopeden
dat
were nie wedir reddelich edder recht dat iemende gichtes buten bescheden scholde dede
rechtis
pflegen wolde / dat kunde do ok nicht scheen dat de hertich erer to rechte mechtich
wesen
mochte alse he von erer wegen secht hadde / dar doch do vele wort aff wurden ♦
<6> Do bat de hertich men eynen dach mit en halden wolde slichtes / vpp en
vorsukent / vfft me dar wat gudes aff maken kunde / dor wart em to hant vppe geandwert
van
vnses heren wegen dat he dat gerne don wolde / vnde wolde den krich dar vpp van stunden
an aff
don also dat he sik mit en freden wolde bet to der tyt des dages vppe dat me to seende
hadde /
dat he vngerne krig hadde / vnd dat alle vangen dar vpp dach hadden / dat
vorlegeden se ok / dat en de vrede jn der wys getlick en were / do bat de hertig dat me den
dach
sochte vnde de vrede hadden de den dach sochten vnd dat anders en
jewelk sin
euent{ue}r stunde an beiden siden dat wart to laten dat me den dach halden schal to pinxsten
in
der weisze schlechtes vpp en
vorsokent vfft me dar gichtes gudes van maken kunden / dit wulde vnse here de konig nicht
vorleggen vmme des willen dat me nicht to seggende hadde dat he id wolde nergen to
komen laten
jdoch dat he nicht en louet dat to der tyt dar mer aff gemakt wert / wan dar nv wart
♦
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.