1430

Dato	Sted	Regest
1430. 7. januar		Optegnelse om, at paven udnævner Roskildeprovsten Jens Pedersen (Jernskæg) til biskop sammesteds efter biskop Jens Andersens (Lodehat) død.
1430. 8. januar		Abbedisserne og generalkonfessorerne samt konventspersonerne i Vadstena, Paradiso og Maribo klostre anmoder pave Martin 5. om pavelig bekræftelse på birgittinerordenens regel.
1430. 24. januar	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få to måneders udsættelse med fristen for at få udstedt provisionsbrev på kanonikat og præbende samt provstiet i Odense, ledige ved den hidtidige indehaver Herman Rynkebys udnævnelse til biskop i Viborg.
1430. 12. februar	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. pålægger abbeden i Grobe (Pudagla) kloster at overdrage sognekirken Skt. Nikolaj i Greifswald, som kaldes et provsti, til Johannes Westfal, provst i Cammin, skønt denne i forvejen bl.a. har et evigt vikariat uden sjælesorg i sognekirken i Garz på Rügen i Roskilde stift.
1430. 14. februar	Slesvig	Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, stadfæster, at de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard har brugsret til slottet Svavsted under krigen imellem de slesvigske hertuger og kong Erik 7. af Pommern.
1430. 14. februar		Jeppe Hegedal af Kjellerup pantsætter gods til sin hustru Gese Hamendorpsdatter.
1430. 21. februar	Odense	Karin Jakobsdatter (Hegle), enke efter Klaus Grib, overdrager et pantebrev på Enggård (nu Gyldensten) og Bøgelund (øst for Gyldensten, nu nedlagt) til sin søstersøn, Jakob Hegle. Hendes bror, Jørgen Hegle, havde fået pantebrevet fra Detlev Skinkel.
1430. 22. februar		Niels Pedersen, præst og evig vikar, skænker sit breviarium til korvikarerne ved Ribe domkirke, mod at der skal holdes en sjælemesse for hans mor, og efter hans død også for ham selv, hvert år dagen før apostlen Matthæus' dag; indtil sin død beholder Niels selv breviariet mod en årlig leje på 7 skilling lybsk.
1430. 6. marts		Otto Jensen Lunge skylder Hans Grubendal 80 lybske mark i sådanne penge, at syv skilling svarer til ét lod sølv. Derfor pantsætter han gods på Sjælland til Hans Grubendal: en gård i Nørre Jernløse, Merløse herred, og en gård i Gislinge, Tuse herred.
1430. 8. marts	Ellinge	Erik Helgesen Nebbe pantsætter sine tre gårde i Rebbelberga (Bjäre härad) til Klaus Nielsen (Sparre) for en gæld på 30 lødige mark.
1430. 15. marts	Tommarp	Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop af Lund, kvitterer Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Hammershus og over Bornholm, for regnskabet over alle indtægter og udgifter (vedrørende lenet) oppebåret og afholdt til dags dato.
1430. 22. marts	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Mogensen, klerk fra Lund stift, om at få ventebrev på et embede med eller uden sjælesorg i domkirken i Lund eller Vor Frue i København.
1430. 22. marts	Rom	Paven reserverer et embede (beneficium cum cura vel sine cura) i Lund eller København for klerken Niels Mogensen fra Lund og pålægger biskoppen i Alet, abbeden ved allehelgensklostret i Lund og officialen i Roskilde at indføre ham i embedet (cf. nr. 1579; Dipl. dioc. Lund. nr. 89)
1430. 4. april		Else Pedersdatter (Due (Glob)) skøder Dueholm Kloster en gård i Sønder Dråby mod, at klostret overlader hende jord, hvorpå hun kan opføre et hus, og giver hende græsning og hø til seks køer samt brændsel og gravsted i klostret efter hendes død; huset skal efter hendes død tilfalde klostret.
1430. 20. april	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Hertze, klerk fra Lübeck stift, om at få provision på embedet som kantor (som af nogle hævdes at være et officium, af andre en dignitet) i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Nicolaus Butervelts død, skønt Johannes i forvejen har ventebrev på et andet embede, og skønt det hævdes, at ingen kan opnå dignitet, personat eller officium i Slesvig uden i forvejen at være kannik med præbende i kapitlet sammesteds.
1430. 23. april		Hertug Adolf af Slesvig forlener sin tjener Claus Kellerknecht på livstid med en præbende ved Sankt Jørgens kapel uden for Slesvig by.
1430. 23. april	København	Lars Pedersen Smed, bymand i Trelleborg, skøder med sin hustru Katrine Andersdatters samtykke en grund i Nørregade i Skt. Peders sogn i København med al den ret, som han selv og hans hustru har i den, til Jens Mogensen kaldet den Unge, bymand sammesteds.
1430. 26. april	Lollands landsting	Tingsvidne af Lollands landsting om, at hr. Henrik Kabel og Henrik Staverskov (Gøye (til Kærstrup)) på Mogens (Akselsen) Gøyes vegne har indløst pantesummen på Krenkerup med tilliggende, at de er blevet indført i Krenkerup, og at pengene først blev deponeret i Landet kirke, men senere ført til Maribo.
1430. 28. april	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriptoris, klerk fra Slesvig stift og sognepræst i Mildsted, om at få dispensation til at beholde sognekirken i Mildsted, skønt han kun er indviet til de lavere gejstlige grader, for et tidsrum af fem år, mens han studerer i udlandet.
1430. 1. maj	Schintau	Den romerske konge Sigismund befaler rådet i Braunschweig på hans vegne at opfordre rådet i Lübeck til at frigive borgmester Tidemann Steen, som er blevet fængslet i Lübeck på et falsk grundlag. Han er nemlig blevet beskyldt for at have handlet illoyalt over for hansestaden Lübeck i krigen mod kong Erik 7. af Pommern, hvilket ifølge kong Sigismund ikke har været tilfældet. Endvidere befaler kong Sigismund, at Tidemann Steen skal genindsættes som borgmester i rådet i Lübeck.
1430. 1. og 5. maj	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Mogensen, klerk fra Lund stift, om at få udfærdiget pavebrev på det allerede tilståede ventebrev på embede i Lund eller København (DD 1430. 22. mar., nr. 14300322001) med tilføjelse af, at kapitlets bestemmelse om opnåelse af større præbender sættes ud af kraft.
1430. 4. maj		Anders Svendsen (Udsen), evig vikar i Århus, skøder Lave Jensen (Brok) af Clausholm tre gårde i Hallendrup.
1430. 8. maj	København	Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Andersen Langebonde, bymand i København, på vegne af Lasse Pedersen Smit, bymand i Trelleborg, har skødet en grund på Nørregade i Skt. Peders Sogn i København til Jens Mogensen den Unge, bymand i København.
1430. 24. maj		Kong Erik meddeler paven dronning Filippas død og beklager, at han først nu ved brevets overbringer, Heinricus, kapellan hos biskop Christianus af Øsel, har erfaret, at den tyske orden har besat stiftet Øsels borge, hvilket han ellers ville have kunnet hindre. Han beder paven om at skaffe fred til veje mellem de stridende parter og tilbyder sin hjælp dertil.
1430. 2. juni		Niels (Nielsen) Bomøve (Lange (Munk)), væbner, giver Dueholm Kloster Nebel og Nebel Fang i Ljørslev sogn i mageskifte.
1430. 9. juni		De slesvigske hertuger Adolfs og Gerhards bevilling til Magnus Haysen, at hans datter og hendes børn, både af hun- og hankøn, frit må besidde det jordegods, som tilfalder dem som arv efter Magnus Haysen.
1430. 10. juni	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få ny provision på kanonikat og præbende samt provstiet i Odense, ledige ved den tidligere indehaver Herman (Rynkebys) udnævnelse til biskop i Viborg; på grund af visse forhindringer har han ikke fået udfærdiget paveligt provisionsbrev endnu, og da han frygter, at fristen nu er overskredet, har han søgt om at få provision på ny.
1430. 21. juni	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Jensen, sognepræst i Skødstrup og kannik i Århus. Da Niels engang var biskoppens official i åndelige anliggender og havde ansat en lægmand som sin stedfortræder til at rette lægfolks forseelser, pågreb denne stedfortræder to lægfolk og holdt dem fængslet uden Niels' medvidende. Da de fængsledes venner søgte at få dem befriet og stillede sig som garanter, afviste Niels dem. Efter to dage og nætter blev den ene af de fængslede syg, og da Niels fik dette at vide, lod han ham straks gå hjem, men dagen efter døde han alligevel. Flere hævdede derefter, at Niels på denne måde havde pådraget sig en irregularitet, skønt han ikke havde anden del i mandens død. Derfor har han anmodet om pavens erklæring, at han herved ikke har pådraget sig nogen irregularitet, og at han er egnet til at bestride sine embeder.
1430. 21. juni	Rom, Santi Apostoli	Paven befaler kantoren i Lund at give præsten Bo Hagensen syndsforladelse for det drab, han har begået på en købmand i Lund, da denne i fuldskab ved et gilde havde udæsket ham.
1430. 24. juni	København	Evert (Johansen) Moltke (til Bavelse) skøder sin morbror Mogens (Akselsen) Gøye det halve af Krenkerupgård med al dens tilliggende, som han sammen med sin broder, Matthias (Johansen) Moltke, købte af Jens Jensen (kaldet Olufsen (Godov)) af Hessel og dennes hustru, Mette, der arvede Krenkerup efter sin første mand, hr. Oluf Akselsen Gøye. Sammen med godset overdrager han Mogens Gøye et tilgodehavende hos dennes afdøde broder, hr. Oluf Akselsen Gøye, på tre pund korn, som han har efter sin mormor.
1430. 5. juli	Sjællands landsting	Vidisse af Sjællands landsting af et brev af 1429. 25. juni om mageskifte.
1430. 9. juli	København	Erik Jönsson til Hallkved udsteder et gældsbevis lydende på 16 mark eller 16 fade osmundjern til Jakob Glashagen, borger i Kalundborg, kaldet Lange Jakob. Gælden skal indfries inden næstkommende mortensdag. Erik Nielsen (Rotfeld) til Bratskov fungerer som garant for Erik Jönsson.
[o. 1430?]. 10. juli		Dekanen og kapitlet i København får pant i halvdelen af et stenhus sammesteds, i hvilket Egbert Kræmmer bor, for en gæld på 12 engelske nobler. Det specificeres, at vægten af de 12 guldnobler er 5 3/4 lod efter kølnsk vægt. Kapitlet skal oppebære en årlig ydelse på seks gode skilling grot af huset, hvoraf de tre skal betales til mikkelsdag og de andre tre til påske, uden modregning i pantesummen.
1430. 12. juli	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om dispensation til med sit evige vikariat ved Skt. Annas alter i Mariekirken i Hamburg at måtte forene op til fire andre ellers uforenelige embeder med ret til at bortbytte dem for andre.
1430. 20. juli		Anders (Kristensen) Frøst (Høg), præst, skænker Dueholm Kloster en gård i Sundby, som han forpligter sig til at indløse fra sin broder Lave (Kristensen) Rød (Høg), væbner, der har gården i pant. Hans moder Kristine Mogensdatter (Due) skal have indtægten af gården i sin levetid og desuden græsning til fem køer, ti får og en hest, samt gravsted i klostret efter sin død; såfremt hun bygger noget på grunden, skal det efter hendes død tilfalde klostret.
1430. 29. juli	Århus	Oluf Pedersen, domprovst i Skt. Clemens kirke i Århus, udsteder et gavebrev på egne og sin afdøde søster Ingerd Pedersdatters vegne til oprettelse af et alter til en daglig sangmesse for Jomfru Maria i førnævnte kirke.
1430. 1. august	Nykøbing Falster	Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), Jens (Andersen (Lodehat)), Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Thomas (Simonsen) af Strängnäs og biskop Herman af Viborg skænker Hellerup kirke (på Fyn) aflad.
1430. 8. august	Nykøbing slot	Kong Erik 7. af Pommerns forslag til en fredsaftale, som skal indgås med hansestæderne Lübeck, Stralsund, Wismar og Lüneburg. Forslaget indeholder følgende: 1) De krigsskader, som findes på begge sider, skal efter hansestædernes ønske enten opvejes imod hinanden eller omregnes til penge og udlignes. 2) Forsvarsforbundet af 6. januar 1423 skal atter træde i kraft. Handelstrafikken skal atter gøres fri, under forudsætning af at enhver part gør sin pligt på den andens område. 3) Hansestæderne skal holde op med at udsætte kong Erik og den danske krone for overgreb og hån, således som de ellers har gjort indtil nu.
1430. 10. august	Nykøbing	Kong Erik 7. af Pommern giver ærkebiskop Peder Lykke af Lund et låsebrev på det gods i Allindemagle, som denne havde fået af Christine Eriksdatter (Skarsholm), enke efter hr. Gevert Bydelsbak (af Bregentved)
1430. 10. august		Kong Erik 7. af Pommerns beretning om fredsforhandlingerne i Nykøbing Falster mellem ham og hansestæderne Lübeck, Stralsund, Rostock, Wismar og Lüneburg. Beretningen indeholder følgende: 1) Kong Erik henvender sig til de krigsførende hansestæders rådsudsendinge på følgende baggrund: Imens ærkebiskopperne af Köln, Mainz og Triers udsendinge er til stede, har hansestaden Stralsund to gange bedt kong Erik om frit lejde, hvorfor kong Erik nu har sendt et lejdebrev til Stralsund. Dette lejdebrev bliver læst højt under forhandlingsmødet. 2) Idet der nu er en del deltagere ved mødet, som ikke har deltaget ved tidligere møder, lader kong Erik læse forbundstraktaten af 6. januar 1423 og kong Eriks erklæring mod hansestæderne af 12. september 1428 højt. 3) Endvidere berettes det, at kong Erik underkastede sig hertug Wilhelm af Braunschweig-Lüneburgs afgørelse i sagen, eftersom hansestæderne også havde underkastet sig hertugens afgørelse. Hertug Wilhelm ønskede imidlertid ikke af træffe nogen afgørelse, men aftalte derimod med kong Eriks råder at holde et nyt forhandlingsmøde 24. juni 1429. På dette møde tilbød kong Erik, at han ville underkaste sig en afgørelse, som hertug Wilhelm, biskoppen af Øsel og højmesteren for Den Tyske Orden skulle træffe i fællesskab. Dette afviste hertug Wilhelm imidlertid, og herefter blev hertugen kong Eriks fjende. 4) Endvidere berettes det, at hansestædernes rådsudsendinge på nærværende forhandlingsmøde bad kong Erik om at levere et udkast til en fredstraktat, hvorfor kong Erik 8. august 1430 lader udfærdige et udkast til en sådan fredstraktat. 5) Endvidere berettes det, at hansestædernes rådsudsendinge på nærværende forhandlingsmøde erklærer, at krigshandlingerne til søs skal ophøre, hvorfor det er nødvendigt, at kong Erik indgår en våbenhvile med de holstenske herrer. Hansestædernes rådsudsendinge ønsker, at denne våbenhvile skal vare i 12 eller 10 år. Kong Erik vil imidlertid kun acceptere en våbenhvile på ét år. Herefter foreslår hansestædernes rådsudsendinge, at man holder en våbenhvile på seks år, men dette afviser kong Erik.
1430. 11. august	Lund	Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, skænker med kapitlets samtykke som bolig for kirketjeneren i Väsby gården Hålagård på gaden lige vest for kirken, syd for ærkebispens hovedgård sammesteds, samt en ørtug jord af marken Hulatoft vest for samme grund.
1430. 14. august	Nykøbing Falster	Kong Eriks fredsforslag til hansestæderne Lübeck, Wismar, Lüneburg og Stralsund. Kong Erik foreslår de fire hansestæder at indgå en fred - sådan som Rostock har indgået en fred med kongen - på trods af den bevislige skade, som de har påført ham, og den forsmædelige hån, som de har udsat ham for. Kong Erik foreslår, at de fire hansestæder selv må vælge, om striden mellem ham og dem enten skal bilægges ved forlig, eller om det skal afgøres ved retten, hvad de hver især skylder hinanden grundet krigen, dog under forudsætning af at de fire hansestæder holder op med at skade og håne ham og kronen og under forudsætning af genoptagelse af en traktat, hvormed utvivlsomt menes traktaten af 15. juni 1423 (se Dipl. Dan. nr. 14230615001). Endvidere foreslår kong Erik, at han vil undlade at gøre sine retskrav gældende over for de holstenske herrer i en periode på ét år fra brevets udstedelse, såfremt de fire hansestæder inden for fire uger kan give ham garanti for, at holstenerne ikke vil gøre skade på kongen eller kongens lande og undersåtter i løbet af den etårige periode. Endelig foreslår kong Erik, at Hamburg også kan være med i fredsaftalen, såfremt byen viser sig trofast over for ham, men kong Erik har endnu ikke besluttet, hvorledes striden mellem Hamburg og kongen angående de af kongens mænd, som Hamburg har taget til fange, og de folk fra Hamburg, som kongen har taget til fange, kan bilægges.
1430. 15. august		Et tingsvidne om rettigheder til en del af Skellerup skov.
1430. 20. august		De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard forlener Eggert v. d. Herberge, væbner, med en årlig rente på 20 mark af Nørre Gøs herreds afgifter.
1430. 22. august		Torben Esgesen (Udsen) af Rimsø har solgt og skødet gods i Djurs Nørre herred, bl.a. sin gård Tolstrup i Rimsø sogn, til Jens Ovesen (Kås), kaldt Lange Jens, af Gravlev.
1430. 23. august	Paris	Simon Morlier udsteder et brev, hvori de danske studerendes hus i Paris omtales.
1430. 7. september	Lübeck	Rådet i Lübeck samt rådsudsendingene fra de andre hansestæder, som fører krig imod kong Erik 7. af Pommern, opfordrer hansestaden Stralsund til at udsende borgmester Conrad Bischof for at forhandle med kong Erik.
1430. 15. september	Tommarp kloster	Dekanerne fra Järrestads, Ingelstads og Albo herreder og sognepræsterne i Östra Herrestad, Onslunda, Stiby og Ravlunda vidimerer privilegier og beskærmelsesbreve for Tommarp kloster udstedte af paverne Hadrian IV. og Honorius III.; de danske konger Valdemar 1. den Store, Christoffer 2., Valdemar 3. og Erik 7. af Pommern; de svenske konger Magnus Eriksson og Erik Magnusson; samt pave Alexander IV.s beskærmelsesbrev til præmonstratenserordenen.
1430. 21. september	Ars herredsting	Vidnesbyrd af fogden i Ars herred m.fl. om, at de har indført Merde Assers i to gårde i Bregninge efter kongens lovmålsbrev.
[1430-1438]. 21. september	Ålstrup	Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for første gang Sten Basse tre gårde i Tuse Herred.
1430. 22. september	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Slore, kannik i Slesvig, om provision på provstiet i kollegiatskirken Skt. Stefan i Wissembourg i Speyer stift, skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig.
1430. 25. september	Nykøbing Falster	Biskop Herman af Viborg giver Allerup kirke tilladelse til at skænke aflad til dem, der er gavmilde over for kirken.
1430. 28. september	Skullerup	Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Cecilie (Tygesdatter Impe), enke efter Niels Jakobsen Bille, og hendes søn Oluf Bille på rettertinget skødede deres gods i Borup og Tingtved i Merløse herred til hr. Sten Basse, ridder.
1430. 1. oktober	Svavsted	Biskop Nikolaus af Slesvig pålægger sognepræsterne og deres stedfortrædere i provstiet Strand (dvs. Edoms, Pelworm, Beltring og Viriks herreder) at opfordre deres sognebørn og særligt kirkeværgerne ved Oland kirke til at lade Fedder Gunnesen og hans brødre besidde ageren Harkenkog mod en passende afgift til nævnte kirke.
1430. 4. oktober	Nykøbing Falster	Biskop Herman af Viborg giver Fraugde kirke aflad til at skænke dem, der er gavmilde over for kirken.
1430. 6. oktober	Lund	Jakob Pedersen, kantor i Lund, udlejer al sin ejendom i Hässleberga til væbneren Jens Nielsen og hans hustru Helene for 18 skilling grot årligt.
1430. 12. oktober	Lund	Kong Erik 7. af Pommern erklærer over for Lübeck og de andre krigsførende hansestæder, som har sendt Conrad Bischof, borgmester i Stralsund, afsted til kongen for at forhandle med ham, at han er villig til at enten af ændre eller helt at fjerne de artikler fra sit forslag til en fredsaftale, som hansestæderne tager anstød af.
1430. 16. oktober		Jens (Larsen) Hvas (den yngre af Ormstrup) og hans søskende skifter arven efter deres far, Lars (Larsen) Hvas (den yngre af Ormstrup), med deres halvsøskende, Lars Hvas’ børn af andet ægteskab med fru Thora (Eriksdatter Mus). Ved dette skifte forpligter Jens Hvas og hans søskende sig til at give fru Thoras børn fri rådighed over hele Sahl sogn og gården Ormstrup.
1430. 21. oktober	Nürnberg	Den romerske konge Sigismund giver hertug Kasimir af Stettin mandat til at sørge for, at hansestaden Rostock modtager erstatning for de skader, som er blevet påført byen, efter at Rostocks fæstning og havn Warnemünde er blevet overfaldet og ødelagt af fremmede fyrster, herrer og svende. Dette overfald på Warnemünde fandt sted, mens Rostocks rådmænd var rejst til Danmark for at slutte en fred med kong Erik 7. af Pommern.
1430. 30. oktober	Rom, Santi Apostoli	Paven pålægger biskoppen i Adria og provsten og dekanen i Lübeck, at klerken Elias Munter fra Bremen stift, som af kollektoren Joachim Maltzan var udsendt til forskellige fyrster i det ham underlagte område, skal betale 135 gylden som omkostninger i de processer, han uden grund havde ført med nogle præster og lægmænd fra Bremen.
1430. 3. november	Rom, Santi Apostoli	Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få to måneders udsættelse med fristen for at få udstedt provisionsbrev på kanonikat og præbende samt provstiet i Odense, ledige ved den hidtidige indehaver Herman Rynkebys udnævnelse til biskop i Viborg.
1430. 8. november	Rom, Santi Apostoli	Oddo, pavelig skatmester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for at have betalt resten af sine servispenge til det pavelige kammer, i alt 8 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer, og for tre af de mindre afgifter, i alt 6 guldfloriner, 9 solidi og 6 denarer, modtaget af skatkammerets forvalter Antonius de Piscia og betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Desuden absolveres han for enhver bod, han kunne være hjemfalden til ved manglende betaling.
1430. 27. november	Stavanger	Befaling om at indstævne kannikken Johannes Borssows arvinger for biskoppen.
1430. 10. december	Halmstad	Broder By, væbner, skøder og sælger en gård, som hedder Mannarp, i Harplinge sogn til borgmester og råd i Halmstad for 10 lødige mark.
1430. 16. december	Rom	Biskop Antonius (Casini) af Siena, pavelig skatmester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for rettidig betaling af resten af hans servispenge til kardinalkollegiet (10 guldfloriner, 20 solidi og 10 denarer), betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.
1430. 18. december		Et brev om et bol i Lysgård herred, som Thomas Vilde i Viborg har lejet af biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1430. 24. december		Lars Nielsen Bomøve (Lange (Munk)), væbner, skøder Dueholm Kloster en gård i Ljørslev, som han tidligere fik af klostret, og for hvilken han har modtaget betaling af Lars (Larsen) Hvas (af Ormstrup) og hans broder.
[1430]		Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting et brev af 1418. 31. oktober, hvori Kristine Pedersdatter skøder gods i Lyngerup i Horns herred til Erik Jakobsen (Due); samt et brev af 1423. [17.-21. maj], hvori Erik Jakobsens arvinger opfylder hans testamente og overlader godset til Maribo kloster.
1430		Fortegnelse over borgmester og rådmænd i Odense: Niels Jensen, borgmester i Odense, Tile Aschenberg, Henneke Tygesen (Grott), rådmænd sammesteds, og Ludvig van Metzen, borger sammesteds.
1430		Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, forpligter sig over for de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard til at lade marskdiget imellem Husum og Rødemis gennemgrave, såfremt hertugerne måtte ønske det.
[1430.]		Erik Krummedige og Otte v. d. Knobes erklæring om en overenskomst imellem den afdøde Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, og Iver Jul om indfrielsen af Iver Juls gæld på 100 mark til biskoppen.
1430		Fader Skæg, væbner, pantsætter sin hovedgård til Klement Jensen for 8 lødige mark.
1430		Lars Eriksen Bydelsbak af Bregentved og hans hustru erklærer, at de af biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde har gods i Troelstrup, Kongsted, Fensmark, Herlufmagle og Atterup i forlening i begges levetid. Efter deres død skal godset vende tilbage til bispestolen.
1430		Abele Tygesdatter (Puder) pantsætter halvdelen af Husby mark i Gosmer sogn til biskop Ulrik (Stygge) af Århus for 40 lødige mark sølv. Pantet skal indløses med det samme beløb.
1430 el. 1445		Morten Svane, væbner, sælger biskop Ulrik (Stygge) af Århus al den del og rettighed, som hans hustru havde inden for Bilsbæk.
1430		Et skødebrev på to gårde i Gylling, en gård i Astruplund og to gårde i Vork, som Niels Jensen i Rørt havde ejet.
1430		Et skødebrev udstedt af Jens Thomsen på to gårde i Gylling, en gård i Astruplund og to gårde i Vork, som Niels Jensen i Rørt havde ejet.
1430	Voer herredsting	Et tingsvidne af Voer herredsting om, at der altid er svaret stud og leding af bondegodset i Serridslev til Århus domkirke.
1430 el. 1450		Et brev på en gård i Tvingstrup i Ørridslev sogn.
1430 el. 1438		Peder Mogensen i Sondrup, Hundslund sogn, skøder sin gård i Sondrup samt sin og sin søsters øvrige arv i Hads herred til Henrik Sandberg.
1430		Jens Mikkelsen skøder Margrete, Niels Mogensens hustru, alt sin hustrus gods i Hads herred.
1430	Bjerre herredsting	Tingsvidne af Bjerre herredsting om rebning af Bret mark.
1430		Tale Bertelsdatter skøder Børglum kloster en kælder med grund på torvet i Aalborg.
1430.		Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for anden gang Antvorskov kloster det gods i Fårdrup med en årlig afgift på ni pund, som hr. Anders Olufsen (Saltensee af Tystofte), ridder, indløste fra hr. Bjørn Olufsen (Bjørn) og testamenterede klostret.
1430.		Peder Ebbesen i Jellinge (nu: Ting Jellinge) sælger sin fædrenegård i Flakkebjerg til Bent (Pedersen (Present)), prior i Antvorskov kloster.
1430.		Karl Nielsen (Griis af Slagelse) giver Antvorskov kloster alt det gods tilbage, som han havde lejet for sin levetid, mod at klostret betaler ham ti pund korn årligt. Hvis betalingen udebliver, skal han i stedet have Valbyvester (senere: Store Valby, nu forsvundet landsby i Slagelse herred) kvit og frit i sin levetid.
1430.		Karl Nielsen (Griis af Slagelse), væbner, kvitterer prioren i Antvorskov kloster for al gæld mellem dem med undtagelse af en årlig ydelse på 10 pund korn, som klostret skal betale ham af Holmstrup, så længe han lever.
1430.		Eline (Jensdatter), enke efter Klaus af Nørreby, overlader sin søn Kalle Klausen (af Egense) 12 mark sølvs jord på Klinte sogns mark for en gæld på 40 lødige mark.
1430		Fru Kirsten Andersdatters brev om overdragelse af en gård i Skødstrup.
1430		Vidisse af fru Anne Arvidsdatters gavebrev til Maribo kloster af 1428 på gods i Kippinge (nu: Øster Kippinge), Vedby (nu: Nørre Vedby), Gundslevmagle og Skerne på Falster.
1430		Vidisse af et skødebrev af 1430 af fru Johanne Nielsdatter (Brok af Estrup) på gods i Gørslev, Værløse, Torup (nu: Skov Torup), Skoverup, Jersie og Kløvested.
1430		Fru Cecilie, enke efter Niels Sigvardsen, skænker en gård i Stødstrup til Maribo kloster.
1430		Henrik Wardenbergs pantebrev på 30 mark lybsk.
1430		Brev af fru Johanne Nielsdatter (Brok af Estrup) til Maribo kloster om gods på Sjælland.
1430		Lucie Esbensdatter kvitterer Maribo kloster for 100 mark lybsk.
1430		Hr. Hans Kyse, kannik i Århus, skænker Maribo kloster en gård i Nyrup (nu forsvundet bebyggelse i Kirke Sonnerup sogn).
[1430?]		Et skødebrev af fru Johanne (Nielsdatter (Brok af Estrup)) af Vemmestofte på gods i Gørslev og andetsteds.
1430	Lysgård herredsting	Et tingsvidne af Lysgård herredsting om skel mellem Høbjerg skov, Ans skov og Tange skov samt mellem Døssing skov, Iller og Ans skov.
1430		Hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) af Avnsbjerg skøder Ris i Grønbæk sogn til Alling kloster.
1430		To breve om Egebjerg, det ene vedrørende to gårde, som altid har tilhørt Ring kloster.
1430	Hjelmslev herredsting	Et tingsvidne fra Hjelmslev herred, som bekræfter, at en gård i Fastrup har tilhørt Ring kloster i 50 år.
1430		Et skøde på Solbjerg toft.
1430		Et sandemandstov om markskel mellem Guldager, Hvidsted og Tjæret (Rønnovsholm)
1430		Oluf Akselsen (Thott) stifter et kapel ved Næstved Skt. Peder kloster sammen med sin hustru Johanne.
1430		Jes Nielsen Dyre overdrager og skøder gods i Næstved til Torben Jensen på vegne af sin hustru Kirstine.
1430		Adelheid befaler Claus Rostock at skøde en gård i Vordingborg til Næstved Skt. Peder kloster.
[1430 - 1439].		Ulrik Zarnin af Ellinge (nu: Løvenborg) pantsætter en gård i Chintewerck (ukendt lokalitet i Merløse herred) til Ludvig Pommer for 40 mark lybsk.