Kong Erik 7. af Pommerns beretning om fredsforhandlingerne i Nykøbing Falster mellem
ham og hansestæderne Lübeck, Stralsund, Rostock, Wismar og Lüneburg. Beretningen indeholder følgende: 1) Kong Erik henvender sig til de krigsførende hansestæders rådsudsendinge på følgende
baggrund: Imens ærkebiskopperne af Köln, Mainz og Triers udsendinge er til stede,
har hansestaden Stralsund to gange bedt kong Erik om frit lejde, hvorfor kong Erik
nu har sendt et lejdebrev til Stralsund. Dette lejdebrev bliver læst højt under forhandlingsmødet. 2) Idet der nu er en del deltagere ved mødet, som ikke har deltaget ved tidligere
møder, lader kong Erik læse forbundstraktaten af 6. januar 1423 og kong Eriks erklæring
mod hansestæderne af 12. september 1428 højt. 3) Endvidere berettes det, at kong Erik underkastede sig hertug Wilhelm af Braunschweig-Lüneburgs
afgørelse i sagen, eftersom hansestæderne også havde underkastet sig hertugens afgørelse.
Hertug Wilhelm ønskede imidlertid ikke af træffe nogen afgørelse, men aftalte derimod
med kong Eriks råder at holde et nyt forhandlingsmøde 24. juni 1429. På dette møde
tilbød kong Erik, at han ville underkaste sig en afgørelse, som hertug Wilhelm, biskoppen
af Øsel og højmesteren for Den Tyske Orden skulle træffe i fællesskab. Dette afviste
hertug Wilhelm imidlertid, og herefter blev hertugen kong Eriks fjende. 4) Endvidere berettes det, at hansestædernes rådsudsendinge på nærværende forhandlingsmøde
bad kong Erik om at levere et udkast til en fredstraktat, hvorfor kong Erik 8. august
1430 lader udfærdige et udkast til en sådan fredstraktat. 5) Endvidere berettes det, at hansestædernes rådsudsendinge på nærværende forhandlingsmøde
erklærer, at krigshandlingerne til søs skal ophøre, hvorfor det er nødvendigt, at
kong Erik indgår en våbenhvile med de holstenske herrer. Hansestædernes rådsudsendinge
ønsker, at denne våbenhvile skal vare i 12 eller 10 år. Kong Erik vil imidlertid kun
acceptere en våbenhvile på ét år. Herefter foreslår hansestædernes rådsudsendinge,
at man holder en våbenhvile på seks år, men dette afviser kong Erik.
A: København, RA, Tyske Kancelli, Udenrigske Afdeling (TKUA), Speciel Del, Tyskland: Hansestæderne,
, AII. 6. 1369-1538. Akter og dokumenter vedrørende det politiske forhold til Hansestæderne
(tidligere RA. Hansestæderne nr. 44b). Papir
To sammensyede papirarkTranssumpten af kong Eriks brev sidst i afsnit 4 og hele afsnit 5 er skrevet med en
anden håndPåskrift: Tractatus processuum in Nicøpunk Falstrie cum civitatensibus anno
xxxc circa Laurencii per dominum Gosswinum
collecti.
Tryk: Rep. nr. U452Reg. Dan. nr. *4878Hanserec. VIII, nr. 800, p. 507-510
Tekst efter A.
<1>
Gij sendeboden der stede de vnse vyende sint vnde gij allen sammentlike alse gij hir
to
desseme veiligen dage vor vns vorsammelt sint / vppe dat denne desse sulue
dach de vrüntlike vnde
leefflike is angehauen deme almechtigen Gode to loue vnde to werdicheid der gemeynen cristenheid
to vromen vnde to vrolikheid vnde vns an allen sijden to saligem bestande / to endracht
vnde
to vruntlikheid noch muchte edder moge vorhandelt vnde sleten warden vnde desse scheddelike
vorderfflike krich dar wij vnses vndankes to genodiget sint wijsliken vnde mit dem
mynnesten
schaden noch muchte edder moge gelegert vnde dempet warden so willen wij jv allen
alse gij hir
vor ogen stan horen laten vnde to kennende geuen . vormiddelst wem . jn welker wijs
vnde war
vpp desse sulue dach begrepen vnde van beiden delen tolaten is ♦
An desseme latesten vorledenen wintere alse to vns gesant hadden de erwerdigesten
heren
archebisschope van Colne van Meentze vnde van
Triere de hilgen Romeschen rikes korfursten / ere erlike bodeschap
mit weruen dessen vorbenomeden krich anruerende vnde wij mit vnseme rade weren eens
geworden
de vorbenomede bodeschap mit ener temeliken vnde annameliker antworde wedder van vns
to
schickende binnen der tijd wart an uns geworuen van der Sundeschen wegene to twen
tijden / dat
wij se mit vns wolden to worden steden vnde gunnen en dat se dar vp muchten veilich
to vnde
wedder van vns komen dar wij vns gudwillich ane leten vinden vnde sanden en dar vp
vnse
geleidesbreue to husz alse de genen de vns an deme wege der beqwemicheid van anbeginne
des
kriges alle tid to hebben laten vinden alse wij noch hute des dages des suluen sinnes
vnde
berades sint lijk vnde recht edder mogelike vrundschap na vtwijsinge der schrifft
dar desse
dach vppe begrepen vnde tolaten is to nemende vnde to donde biddende vnde begerende
dat gij
stede vnse vyende j{uv} an deme suluen wege gevuechlik willen laten vinden ♦
Denne wert man lesende de cedele des latesten affscheidendes to
Wordingborch dar desse dach vp begrepen is \ vnde wan de lesen is so
werden wij vort also seggende ♦
<2>
Na lude vnde vtwijsinge desser cedelen alse gij alle sammentlike de nv gehoert hebben
so
stan wij
hir bereid vnde willich deme so genuch to
donde alse wij
vns vormiddelst vnseme rade
ok nv dar to vorboden hebben vnde wente hir nv etlike jegenwordich sint de vor to den dagen
de hir twisschen vns to twen tiden geholden sint nicht sint gewesen den ok lichte
unwitlik
sint vele stucke wo sich de twisschen vns vnde jw vorbenomede stede vnse vyende vorlopen
hebben so bidden wij jv nicht vordreten laten to horende etlike stucke dede noch vppe
desseme
dage edder hir na denen mogen to vorklaringe der sake de wij vnderlanges to handelende
hebben
. dat wij doch nicht gimande to vorvange edder to wedderwille sunder dor der
notdrufft der vorgenanten sake
willen vorluden laten
Vnde to deme ersten vppe dat alleswe weten vnde naseggen moge in welker wijs wij mit
jv vorbenomeden steden vnde
gij mit vns handteringe vruntschap vnde
endracht plichtich sint to holdende so
willenwij jrst horen laten
denhouetbreff der tosate dar mede wij
to sammene vorbunden sint vnde sedder wo sich vele sake twisschen vns vorlopen hebben
♦
Denne schal man lesen den houetbreff der tosate vorgescreuen \ vnde wan de lesen is
so schal
man vnder eniges lesen de schrifft de vor hertogen Wilhelme vnde vor den
steden hir to Nykopingen wart gelesen \ ♦
Vnde wan de lesen is so schal man vort an dit lesen ♦
<3>
Nadesser tid hefft sich vnderwunden
to vorsuekende twisschen vns vnde vnse vyende vorschreuen hertoge Wilhelm van
Brunswijk vnde hefft vns twige dar ouer to desser stede to dage
brocht . de vppe deme jrsten dage na langer vorhandelinge der sake vns let seggen
vormiddelst
vnseme rade alse he vns des noch hute des dages io moit to stan wo de stede alle ere
sake de
se to vns menden
to hebben / nichtes vtgenomen hadden ganssliken to em gesatt vnde en gemechtiget
se vormiddelst deme rechte / edder
vrundschap to vnser beider sijde wille to vorscheidende vnde let vns bidden dat wij des geliken
ok
vnse saken de wij mit den steden
hebben to em wolden setten in der suluen wijse ♦
Vnde alse wij ene noch do helden vor enen vromen fursten alse deme wij aller reddelikheid
to
loueden so weren wij des bodes der stede vnde siner
bede vro vnde leten em also wedder seggen na deme male dat de stede alle ere sake also
hadden to em gesatt so wolde wij dat ok also gerne don vnde holden vnde des scholde
an vns jo
nen gebrek wesen alse he dat horde vnde lichte menet hadde dat wij vns des nicht hadden
dorren
vorwegen also bij em to settende so sloch he dat wedder aff vnde wart dar
ouervnmundich alse dat witlik is vnde openbar doch like wol besprak he sich do mit vnseme rade
alse
vmme enen anderen dach de hir geholden wart an deme vorledenen
jaar vor sante Johans dage baptisten . welke dach also vorleep vnde sleten wart alse wij
dat
do in schrifften vorkundigen leten vnde doch allermest dar vp slot alse mit der stede
sake dar wij den dach allermest vp hadden tolaten alse dat wij alle sake de wij mit en
edder se mit vns hadden vtstande setten wolden bij hertogen Wilhelme bij
den bisschop van Osele vnde des homeisters bodeschap van Prussen de dar
jegenwordich weren vnde wolden en bij se plegen dar ter stede likes vnde rechtes vnde
wolden
to en suluen setten effte se vns des gelikes wolden wedder don edder nicht vppe dat
man de
sake desses vorderffliken schedeliken kriges io nicht bij vns vindende wurde . dit
sloch
hertoge Wilhelm gans aff vnde schedde also van hijr vnde is sedder vnse
vyend geworden vnvorklaget vnde vnvorvolget vnde dar to wedder sine breue vnde jngesegele
alse
wij bewijsen mogen alse vmme sake willen de he vns tolecht van siner borgere wegene
to
Lunenborch jn welker sake alse gij hir vor gehort hebben wij ene suluen to eneme richtere
to
twen tiden gekoren hebben doch wo he dar ane bewart hefft sine furstlike truwe vnde
ere dar
willen wij to desser tid nicht aff vorluden laten ♦
<4>
Nu to deme latesten sint wij auer her komen to desseme jegenwerdigen veiligen dage de
bette to desser
tid alsus vorhandelt is . na velen worden vnde wedderworden alse twischen vnseme rade
vnde
de
vorgenomedenstedesendeboden vorlopen sint so
sint de vorbenomeden sendeboden sammentlike vor vns komen in vnse vnde vnses rades
jegenwordicheid vnde hebben
vns angesonnen dat wij mit vnseme rade vorgescreuen
ramen vnde vtsticken wolden ene wijse ener ganssen steden s{uo}ene twisschen vns vnde se alse
vns
duchte dat de temmelike vnde mogelike muchte to gan dar wij mit vnseme rade vns ouer
bekummert
hebben vnde na deme male dat se dat to vns hebben irst gesat so hebben
wij de suluen wijse so vtgesticket alse wij menen
datse der mit reddelikheid nicht scholden to straffende
edder afftoleggende hebben . vnde geit to alse hijr na beschreuen steit ♦
<5> Vp desse
vorghescreuene vnse vtstikkinghe / vnde vorramynghe zo daniger
zone hebben vns de vorghescreuene stede erst ghe gheuen vor de beslutinghe erer antworde
dat
en so dane sone st{uv}nde nicht wol an to gande id en were dat wy zo
dane wise mit en
v{uv}nden dat de se zo mochte ghe{uv}riet werden dat vnse vnde ere kopmanne mochten velich
varen
vnde komen / vnde alze wy se do vragheden wat en duchte
de wyse wesen / vormiddelst der dat schen mochte / do gheven se vns vor en antwerde
/ de
beste wise duchte en wesen / scholden se de sone de wy en alze vorghescreuen ys vtghesticket
hadden / angan / dat wy denne makeden
vndereninghes mit / den Holsten enen vpslach / enes bestandes / edder en swygent / deden mit en
/ dor
maninghe willen vnses rechtes / to ben{uv}meden jaren / binnen welken / de rovere
vt der see
komen mochten / dor ghe brekes wille / to holdes / wente wan wy vnde se en jewelik
de sinen
vordreuen hadden / scholden
se denne / alze dat s{uv}ne were / jn der Holsten hauenen / vnde landen tovl{uv}cht
/
hebben / zo k{uv}nden edder vnse edder ere kopman / der se nicht ghe bruken / hir
vp hebbe wy
en laten vraghen / to wo velen iaren se menden / dat wy so danen vpslach mit den Holsten
maken
edder swighent gheuen scholden / do gheuen se vor en antwerde xij edder x jare / vnde
bynnen
der tid so mochten ok heren vnde fursten sik vorsuken / to deghedingende twesken vns
vnde den
Holsten / dar wy en
wedder leten up segghen / na deme wy in der vtstikkinghe der vorbenomeden sone / dor des
ghemenen besten willen / zo vele hadden ouer sen / zo duchte vns dat se vns vnmoghelke
zo dane
wyse van vpslaghe vorlegheden / dar man sachte an to erkennende hadde / dat se nicht
so sere
dar ane sochten alze se
doch luden leten der vriinghe der se alze vns to behalende / vormiddelst togheringhe vnde
vors{uv}minghe der maninghe vnses rechtes {uv}p de Holsten / annoch vp dat
man an vnser side / jo nen ghebrech v{uv}nde jengher reddeliker wise de to vrede / vnde
deme ghemenen vromen denen mochte / vnde vns temelik vnde moghelik were an to gande
/ zo wolde
wy mit den Holsten holden en swyghent der maninghe edder vorderinghe vnses rechtes
en jar
langh / wente
w{uv}rde id vns vnde en / alze den
steden vorghescreuen ernst de se to vriende edder wolde sik iemant vorsoken to degedingende
twisken vns vnde de Holsten vorghescreuen / so vormochte man des vele
to endende / bynnen
eneme jare / vnde wes ok bynnen eneme jare / dar nicht an schege dat bleue ok wol na
indeme anderen jare alze dit den steden van vnser weghene wart gheantwerdet / do escheden
se
den vorbenomeden vpslach to vj jaren dar en vp gheantwerdet wart van vnser weghene
dat vns so
vmboqueme were to deme
vorbenomeden vpslage vj iare alze teyne edder twel{uv}e dor vele sake willen de wi vnde vnse rad
erkenden ♦
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.