Vi Nikolaus, af Guds og det apostolske sædes nåde biskop i Slesvig, gør med denne ordlyd vitterligt for alle og enhver af begge køn, der modtager dette vort brev, og særligt præster og vikarer, der befinder sig i slesvigkantorens distrikt, at den gode mand Fedder Gunnesen har forelagt os, hvorledes nogle af hans afdøde frænder, mens de endnu var i live, virkeligt havde testamenteret en af deres agre, på folkesproget kaldet Harkenkog, til sognekirken i Oland for deres sjæle og deres frænders og efterkommeres frelse.

Dog med det forbehold, at de nævnte testatorers efterkommere og nærmeste arvinger, hvis de ville, kunne beholde den føromtalte ager, nemlig Harkenkog, for sig selv til evig tid mod hvert år at yde en for en sådan ager rimelig årlig afgift til kirken i Oland.

Og han tilføjede, at han og brødrene er disse testatorers sande, nærmeste arvinger og efterkommere, idet han ydmygt bønfaldt om, at vi ville værdiges til at bevare ham i hans ret.

Idet vi bøjer os for disse bønner, påbyder vi, i kraft af den hellige lydighed og under trussel om bandlysningsstraf, strengt som befaling jer, ovennævnte præster og vikarer, at I på den første næstfølgende søndag eller helligdag, efter at I ved modtagelsen af dette brev i fællesskab eller enkeltvis er opfordret hertil, i menighedens påhør under gudstjenesterne fra jeres ambonerN under trussel om bandlysningsstraf skal pålægge og forlange af alle og enhver, der mener, at føromtalte ager vedkommer dem – og ved navns nævnelse særlig de edsvorne mænd og kirkeværgerne ved samme kirke i Oland – således som også vi ved dette brev forlanger af dem og pålægger dem, at de, hvis det er således, som nævnte Fedder har forelagt os i sin fremstilling, i løbet af de ni næstfølgende dage efter vor og jeres påmindelse om dette, som er tildelt dem og enhver af dem som tredje og kanonisk påmindelse, skal lade oftnævnte Fedder Gunnesen og hans brødre besidde samme ager, nemlig Harkenkog, ukæret til evig tid mod en passende og retfærdig årlig afgift.

I modsat fald skal de på den førstkommende retsdag umiddelbart efter de nævnte ni dage lovligt møde for os på vor borg Svavsted for enten at se hver af dem pålagt bandlysning på skrift og offentligt lyst i band, eller for at fremføre fornuftige grunde til netop ikke at være forpligtet til dette, og til at de heller ikke burde bandlyses og erklæres bandlyste; med den forsikring, at hvad enten de, som indtrængende advaret, giver møde eller ej, vil vi afgøre sagen, som det er retfærdigt.

Returner dette befalingsbrev i beseglet stand, idet I skriver tilbage, når I har udført det!

Givet i vor borg Svavsted i det Herrens år 1430, søndag 1. oktober med vort segl hængt ved dette brev.