forrige næste
DatoStedNr.Regest
1432. 7. januarRomPave Eugenius 4. annullerer Roskilde domkapitels valg af Jens (Pedersen (Jernskæg)), provst i Roskilde, til biskop i Roskilde og udnævner den samme til biskop i Roskilde. Samtidig er der udstedt lignende skrivelser addresseret til kapitlet i Roskilde, gejstligheden i Roskilde by og stift, menigheden i Roskilde by og stift samt alle domkirkens undergivne, ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.
1432. 7. januarDet pavelige kancellis optegnelse om at Jens Pedersen (Jernskæg), provst i Roskilde, er blevet udnævnt til biskop sammesteds efter biskop Jens (Andersen (Lodehats)) død.
1432. 7. januarDet pavelige kancellis optegnelse om at pave Eugenius 4. udnævner Jens Pedersen (Jernskæg), provst i Roskilde, til biskop sammesteds efter biskop Jens (Andersen (Lodehats)) død.
1432. 12. januarRomPave Eugenius 4. tillader biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) i Roskilde at lade sig indvie af hvilken som helst biskop, han foretrækker.
1432. 13. januarKøbenhavnKapitlet i København erklærer at have modtaget 500 nobler af kong Erik 7. af Pommern for en evig gudstjeneste og psalterlæsning i Vor Frue Kirke for ham, dronning Filippa, Margrete og hans andre forfædre og forgængere.
1432. 14. januarRomPave Eugenius bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at hans kapellan og bordfælle Erik Pedersen, dekan i Skara, får provision på provstiet og på kanonikat og præbende i Roskilde, som ventes at blive ledige ved den hidtidige indehaver Jens (Pedersen (Jernskægs)) udnævnelse til biskop sammesteds, skønt Erik Pedersen i forvejen har dekanatet i Skara og kanonikater og præbender i Skara og Lund.
1432. 17. januar - 1432. 23. januarRomBiskop Jens Pedersen (Jernskæg) i Roskilde betaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer gennem Roskilde kannikerne Tyge Jensen og Jens Tygesen.
1432. 18. januarDet pavelige kancellis optegnelse om at Tyge Jensen og Jens Tygesen, kanniker i Roskilde, som prokuratorer for Jens (Pedersen (Jernskæg)), udvalgt biskop i Roskilde, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 1000 guldfloriner, samt de fem mindre afgifter; kardinalkollegiets andel skal fordeles mellem 12 kardinaler. Halvdelen af pengene skal betales inden for de førstkommende otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder.
1432. 18. januarRomLucidus (de Comitibus), kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)) for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, 100 guldfloriner, betalt gennem Nicolaus de Leys, pavelig akolyt.
1432. 18. januarRomDet pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt 100 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
1432. [mellem 18. og 23.] januarRomFranciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), udvalgt biskop i Roskilde, for at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 100 guldfloriner, samt en af de mindre afgifter, takseret til 41 guldfloriner, 33 solidi og 4 denarer i romersk mønt, betalt på vegne af Tyge Jensen og Jens Tygesen, kanniker i Roskilde, af Cosimo og Lorenzo de' Medici.
1432. 21. januarKøge bytingTingsvidne om, at Peder Bryske har skiftet med sin svoger Hans Laurensen og har tilskødet ham en jord med alt tilliggende. Grunden ligger i Køge mellem Lars Timbres gård og Tyge (Jensen)s jord. Peder Bryske og hans arvinger garanterer Hans Laurensen og dennes arvinger evigt eje af jorden fri for enhvers tiltale.
1432. 21. januarKøge bytingTingsvidne om, at Tyge Jensen har solgt og skødet en gård og jord til Niels Brodersen, præst i Ejby. Grunden ligger i Køge mellem Jes Smids gård og Hans Laurensens jord, som var skødet ham samme dag. Tyge Jensen garanterer Niels Brodersen og dennes arvinger evigt eje af godset fri for enhvers tiltale.
1432. 23. januarNorbergNotarialinstrument udfærdiget af Peder Tidemansen, klerk i Roskilde stift og notarius publicus, for biskoppen i Vesterås om jordafgift (tomtgäld) i Norberg.
1432. 26. januarRomPave Eugenius 4. bevilger en supplik om at tilstå 2 års og 80 dages aflad til alle, der i de næste 20 år besøger Vor Frue kirke i Vordingborg og rækker en hjælpende hånd til dens genopbyggelse på de sædvanlige helligdage for Kristus og jomfru Maria.
1432. januarDet pavelige kancellis optegnelser om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt forskellige afgifter i forbindelse med sin udnævnelse til biskop: 1) 41 guldfloriner, 33 solidi og 4 denarer for en af de fem mindre afgifter; 2) 50 guldfloriner for afgiften pro sacra; 3) 1 guldflorin for seglafgift; 4) 16 guldfloriner, 33 solidi og 8 denarer for afgiften pro subdiacono.
1432. januarOptegnelse af den pavelige kammerklerk Pantaleon om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt én af de mindre afgifter, 41 guldfloriner, 33 solidi og 4 denarer.
1432. 3. februarOpagerErik 7. af Pommern pålægger på rettertinget arvingerne efter hr. Folmer Jakobsen (Lunge) inden 10 dage at acceptere indløsning af det falsterske pantegods, som fru Anne Arvidsdatter, enke efter Borkvard Limbek, har skødet til Maribo kloster.
1432. 14. februarLundPeder Nielsen [Bing] skøder gods i Rønneberg herred til hr. Niels Svendsen [Sparre]
1432. 14. februarLundPeder Nielsen [Bing] skøder gods i Rønneberg herred til hr. Niels Svendsen [Sparre]
1432. 22. februarArild Klementsen, dekan i Linköping, erklærer at skylde Vor Frue Kirke i København 225 mark lybsk for sten og kalk, som han på kongens vegne fik til byggearbejde for den afdøde dronning. Gælden forfalder til betaling til næstkommende påske. Såfremt den ikke bliver betalt, pantsætter Arild Klementsen to møller i og ved København for beløbet: den ene inden for Nørreport, den anden ved stranden uden for Vesterport. Kirkeværgerne skal modtage møllerne og på kirkens vegne oppebære indtægterne, der skal betale af på gælden. Eventuelle udbedringer på møllerne foretaget af kirken skal betales af de årlige indtægter. Når gælden er fuldt ud afdraget, skal møllerne gives tilbage til Arild Klementsen eller hans arvinger i den stand, hvori de til den tid forefindes.
1432. 3. martsLübeckRådet i Lübeck indbyder rådet i Wismar til et møde, hvor der skal forhandles om krigen mellem hansestæderne og kong Erik 7. af Pommern, møntvæsen, sejlads o.l.
1432. 3. marts[Flensborg]Skrå for Hellig Legemsgildet, også kaldet Skolegildet, i Flensborg. Skråen indeholder følgende punkter: 1) Såfremt en hæderlig mand eller kvinde ønsker at indtræde i lavet, skal vedkommende give lavet en mark voks eller så mange penninge, som en mark voks koster. 2) Såfremt en lavsbroder eller -søster dør ud af lavet, skal skolemesteren komme med sine peblinge og præsterne i procession. Sammen med de andre lavsbrødre og -søstre skal de følge den afdøde til graven. Alle lavsbrødre og -søstre skal deltage i begravelsen. Gør et lavsmedlem ikke dette, skal vedkommende betale en mark voks i bøde til lavet. 3) Såfremt en pebling dør, skal alle lavsbrødre og -søstre ligeledes følge den afdøde pebling til graven i procession. Gør et lavsmedlem ikke dette, skal vedkommende betale en mark voks i bøde til lavet, medmindre vedkommende har lovligt forfald. Dog skal der som minimum være den ene af et par tilstede. 4) Peblingene skal ikke betale for at blive optaget i lavet, eftersom de pr. definition skal følge lavsbrødrene og -søstrene til graven. 5) Ingen lavsbroder eller -søster må tale ilde om et andet lavsmedlem. Gør et lavsmedlem dette, og kan det bevises med fire hæderlige personer, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til lavet. 6) Slår eller sårer en lavsbroder en anden lavsbroder, skal vedkommende betale en halv læst øl. 7) Trækker en lavsbroder sin kniv eller sit våben som det første, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til lavet. 8) Hvis en lavsbroder begynder en strid inden for lavet og ikke vil styre sig, skal oldermændene og fire lavsbrødre pågribe ham og føre ham ud af lavet. De lavsbrødre, som bliver udpeget af lavet til denne opgave, skal tage fat i vedkommende med hånden og sætte vedkommende uden for døren. Hvis de af oldermændene udpegede ikke vil gøre det, skal de betale en bøde til lavet. Endvidere skal den lavsbroder, som begyndte striden, betale en tønde øl i bøde til lavet. 9) Såfremt en gæst ikke vil styre sig, skal man gøre det samme som beskrevet i punkt 8. Endvidere skal den lavsbroder, som havde inviteret den pågældende gæst, betale en tønde øl i bøde til lavet. 10) Såfremt en lavsbroder drikker så meget, at han kaster op i lavshuset, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til lavet. Såfremt en lavsbroder drikker så meget, at han kaster op i gården, skal vedkommende betale en halv tønde øl i bøde til lavet. 11) Ingen lavsbroder må hælde øl på andre med vilje. Gør en lavsbroder det, skal vedkommende betale en halv tønde øl i bøde til lavet. 12) Såfremt en lavsbroder ønsker at invitere gæster til møderne, skal vedkommende gå til oldermændene og meddele dem det både mundtligt og skriftligt. Lavsbrødrene må kun invitere hæderlige mænd og svende og hæderlige kvinder og jomfruer. Den lavsbroder, som inviterer andre folk, skal betale en tønde øl i bøde til lavet. 13) Såfremt en lavsbroder med vilje gemmer sig uden for døren eller inde i lavshuset for på et belejligt tidspunkt at overfalde eller myrde en anden lavsbroder, skal vedkommende betale en læst øl i bøde til lavet. 14) Ingen lavsbroder må bære rustning eller våben i lavet. Hvis en lavsbroder vil bære sit våben i lavet, skal vedkommende overdrage våbenet til kældersvenden. Derefter skal kældersvenden opbevare våbenet, indtil lavsbroderen skal gå. 15) Ingen lavsbroder må vædde med en anden lavsbroder i lavet. Gør man det, skal man betale en bøde. 16) Ingen lavsbroder må fornærme folk fra et andet lav. Den lavsbroder, som gør det, skal betale en tønde øl i bøde til lavet. 17) Hvis der skåles med en lavsbroder, skal vedkommende skænke op for den, som har skålet med lavsbroderen. Såfremt lavsbroderen ikke vil skænke op, og såfremt der bliver klaget over dette til oldermændene, skal vedkommende betale en halv tønde øl i bøde til lavet.
1432. 3. martsRomPave Eugenius 4. bevilger to supplikker. Den første af kong Erik 7. af Pommern om at kongens kapellan Oluf Då, kannik i Roskilde, får provision på provstiet og kanonikat og præbende sammesteds, som ventes ledige ved den hidtidige indehaver Jens (Pedersen (Jernskægs)) udnævnelse til biskop sammesteds, skønt Oluf Då i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Lund og sognekirken i Skibby. Den anden af Jens Ulvsen, klerk fra Roskilde, om at få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, som vil blive ledige, når Oluf Då får provstiet og nyt kanonikat og præbende sammesteds.
1432. 4. martsÅlstrupKong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget hr. Sten Basse fire gårde i Nyborg.
1432. 10. martsKøge bytingTingsvidne om, at Hans Laurensen har solgt og skødet en jord til præsten Niels (Brodersen) i Ejby. Jorden ligger i Køge nord for Lars Timbres gård og var tidligere blevet tilskødet Hans Laurensen af Peder Bryske. Hans og hans arvinger garanterer Niels og dennes arvinger evigt eje af jorden, fri for enhvers tiltale.
1432. 11. martsVæbnerne Anders Henriksen, Jens Henriksen og Erik (Pedersen?) Kid skænker Dueholm Kloster grunden ved Middelstmølles mølledam i Lødderup for et gravsted i klostret for deres moder, Katrine Henriks; og de stadfæster tillige deres fader Henrik Mogensens overdragelse til klostret af en have ved Dalgård, samt afstår al ret til den jord, som ligger til Vestergård sammesteds.
1432. [14. el. 21. marts]FalkenbergEsger Torbjörnsson i Forstena giver Åge Akselsen (Thott) af Hjuleberg sin gård i Nädhult i Kinnared sogn i Halmstads herred og alle sine rettigheder til ejendom i samme by.
1432. 16. martsKøbenhavnKong Erik 7. af Pommern skriver til Paul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden. Kong Erik forsvarer over for Paul v. Rusdorf, at skipper Mathias Negendanks skib, som strandede ud for København, er blevet beslaglagt af kongens mænd. Endvidere klager kong Erik til Paul v. Rusdorf over, at skipperen Albrecht v. Borken i strid med sit løfte til kong Erik er sejlet bort med gods, som tilhører kong Eriks fjender. I den forbindelse beder kong Erik Paul v. Rusdorf om at arrestere Albrecht v. Borken eller andre folk, som på denne skadelige måde hjælper kong Eriks fjender.
1432. 18. martsDanzigRådet i Danzig meddeler hansestædernes kontor i Brugge, at kong Erik 7. af Pommern har beslaglagt to engelske skibe, og at der er udliggere på havet. Endvidere meddeler rådet i Danzig, at kong Erik har været i Sverige, og at han dér har fået løfte om militærhjælp.
1432. 19. martsDet pavelige kancellis optegnelse om at Gobelinus Bolant fra Køln stift, teologisk baccalar og augustinereremit, er blevet udnævnt til biskop i Børglum.
1432. 19. martsRomPave Eugenius 4. udnævner Gobelinus Bolant til biskop i Børglum, idet han tidligere har reserveret sig retten til at tildele embeder i denne kirke. Ved lignende skrivelser bekendtgøres det også for kapitlet, gejstligheden og menigheden i Børglum samt domkirkens undergivne og for ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.
1432. 21. martsDanzigRådet i Danzig skriver til rådet i Riga. Rådet i Danzig meddeler, at kong Erik 7. af Pommern har ladet kapre to hanseatiske skibe, som var på vej fra England mod Danzig, i Øresund. Endvidere meddeles det, at kong Erik er i færd med at udruste kaperskibe, som han snarest vil sende til søs. Rådet i Danzig antager, at kong Erik særligt er interesseret i skibe fra Livland. I den forbindelse har rådet i Danzig modtaget informationer om, at Broder Svensson (Tjurhuvud), en af kong Eriks høvedsmænd, nu skulle befinde sig i Rigabugten sammen med sit mandskab, hvor de ligger og venter på de livlandske skibe. Derfor beder rådet i Danzig om, at dets advarsel bliver sendt videre til rådet i Reval.
1432. 28. martsRomDet pavelige kancellis optegnelse om at Gobelinus Bolant, valgt til biskop i Børglum, personligt har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 66 2/3 guldfloriner, såvel som de fem mindre afgifter; halvdelen skal betales inden for otte måneder, resten inden for de derpå følgende otte måneder. Servispengene til kardinalkollegiet skal fordeles mellem 12 kardinaler.
1432. 29. martsRomLucidus de Comitis, kardinaldegn i S. Maria in Cosmedin, kvitterer Gobelinus Bolant, biskop i Børglum, for betaling af en del af hans servispenge og en af de mindre afgifter til kardinalkollegiet.
1432. 29. martsRomDet pavelige kancellis optegnelse om at Gobelinus Bolant, biskop i Børglum, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
1432. 29. martsDet pavelige kancellis optegnelse om at Jens Tygesen har lovet at betale annater af kanonikat og præbende i Roskilde.
1432. 29. martsRomDaniel (Scotto), biskop i Poreč og pavelig skatmester, kvitterer Jens Tygesen, kannik i Roskilde, for at have betalt annater af kanonikat og præbende i Roskilde, takseret til 14 guldfloriner.
1432. 29. martsRomDet pavelige kancellis optegnelse om at Daniel (Scotto), biskop i Poreč og pavelig skatmester, har modtaget 14 guldfloriner af Jens Tygesen, kannik i Roskilde, til fuld betaling af annater af kanonikat og præbende i Roskilde.
1432. 30. martsMarienburgPaul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden, meddeler kong Erik 7. af Pommern, at det siges, at kong Erik er i færd med at opruste til trods for den indgåede våbenhvile. Af denne årsag ønsker højmesteren at vide, om hans undersåtter kan sejle sikkert igennem Øresund.
1432. 30. martsMarienburgPaul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden, beder sin udsending Bertold Burammer om oplysninger angående de krigsforberedelser, som kong Erik 7. af Pommern har iværksat i Danmark. I den forbindelse opfordrer højmesteren Bertold Burammer til at sørge for, at kong Erik giver højmesterens undersåtter i Livland og Preussen sikkert lejde til at sejle igennem Øresund.
1432. 31. martsKøbenhavnJens Klementsen, bymand i København, sælger en øde grund med sin kone Mettes samtykke til Hagen Jensen. Grunden ligger i Skt. Peders sogn i København og strækker sig nordpå ud til bygraven ved møllen.
1432. 31. martsKøbenhavns bytingTingsvidne af Københavns byting om, at Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, på vegne af Hagen Jensen, kong Eriks tjener, har skødet en grund vest for Nørreport, i Sankt Petri sogn i København, til Jakob Svendsen, rådmand sammesteds.
1432. martsOptegnelse af Rosellus, klerk i det pavelige kammer, om at Gobelinus, biskop i Børglum, har betalt: 1) en af de mindre afgifter til det pavelige kammer, takseret til 2 guldfloriner og 43 solidi; 2) for ordinationsgudstjeneste (pro sacra) (3 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer); 3) seglafgiften (1 guldflorin); 4) for subdiakon (1 guldflorin, 5 solidi og 7 denarer).
1432. 2. aprilJens Stigsen til Ormslev skøder syv gårde i Houlbjerg herred til en ukendt modtager.
1432. 9. aprilReces fra mødet i Stuhm. Heri fastsættes det, at de preussiske skibe skal blive liggende, indtil højmesteren for Den Tyske Orden har modtaget et svar fra kong Erik 7. af Pommern.
1432. 9. aprilLübeckRådet i Lübeck indbyder rådet i Hamburg til et hansemøde den 28. april 1432, hvor der skal forhandles om søudrustning, da der går rygter om, at kong Erik 7. af Pommern er ved at opruste til søs.
1432. 10. aprilRomDe, der på bestemte dage besøger martyrerne Mourits' og Margretes kapel i Øster Marie sogn på bornholm, får tilstået aflad; brevet gælder for al fremtid.
1432. 10. aprilRomPave Eugenius 4. bevilger en supplik af magister Knud Mikkelsen, kannik i Århus, om at paven vil udpege en prælat, der skal modtage Jens Tygesens frivillige resignation af kanonikat og præbende i Roskilde, og i stedet overdrage dem til Knud Mikkelsen selv, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Århus, og skønt kirkens statutter har den bestemmelse, at ingen kan opnå kanonikat og præbende foruden ved valg fra et mindre til et større.
1432. 13. aprilRomPaven giver ærkebiskoppens foged Åge Nielsen (Sparre) fra Lund stift og hans hustru lov til at vælge en skriftefader, som kan give dem plenaraflad i deres dødsøjeblik.
1432. 13. aprilRomPaven giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Vor Frues kapel i Sankt Nicolai kirke i Halmstad.
1432. 14. aprilDanzigRådet i Danzig meddeler det hanseatiske kontor i Brugge, at Danzig med hensyn til skibsfarten i Øresund vil rette sig efter det svar, som højmesteren for Den Tyske Orden måtte modtage fra kong Erik 7. af Pommern. I den forbindelse er det blevet besluttet, at de preussiske skibe ikke må sejle igennem Øresund, førend højmesteren har modtaget et svar fra kong Erik.
1432. 16. aprilÅlholmHr. Erik Krummedige, lensmand på Ålholm slot, erklærer, at den skovhugst, han havde udført i Gangesmose, er sket med Mogens (Akselsen) Gøyes samtykke, og at der ikke heraf skal dannes præcedens for efterfølgende lensmænd på Ålholm.
1432. 17. aprilLundHans Spaldener i Klogerup, Skåne, skylder Peder Skåning i Fulltofta tolv lødige mark og en tønde smør. For denne gæld pantsætter han to gårde i Torrlösa i Onsjö herred. På den ene gård bor Jens Nielsen, der giver en lødig mark til landgilde, og på den anden bor Olaf Knudsen, der giver tre skilling i landgilde. Hvis de to førnævnte gårde af en eller anden juridisk grund bliver taget fra Peder Skåning, forpligter Hans Spaldener sig og sin familie til at erstatte Peder Skåning eller hans arvinger dem til samme værdi.
1432. 19. aprilLundJens (Andersen) Grim (Has) af Tosterup, ridder, og hans hustru, fru Katrine Rudsdatter, lejer på livstid et gods i Mölleberga sogn tilhørende Helligåndshuset i Lund af Jens Povlsen, ærkedegn i Lund, forstanderen af Helligåndshuset i Lund og konventet samme sted.
1432. 19. aprilLübeckHeinrich v. Ripen meddeler rådet i Reval, at Heinrich Hoyer og andre af kong Erik 7. af Pommerns fanger vil indfinde sig til et møde med hansestæderne. Endvidere meddeler Heinrich v. Ripen, at der går rygter om, at kong Erik selv vil holde et møde med hansestæderne.
1432. 21. aprilHenneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, pantsætter (Niels) Esbernsen Bille i Hallelev halvdelen af sin gård i Trelleborg i Skåne for 16 lødige mark. Indtil pantet bliver indfriet, skal (Niels) Esbernsen Bille årligt oppebære alle gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol. Det år gården indløses, skal indtægten følge hovedstolen.
1432. 27. aprilKøbenhavnBorgmestre og råd i København udlejer en grund i Kannikestræde i Vor Frue Kirkes sogn i København til Anselm Hansen, bymand sammesteds, og hans hustru Kirstine Nielsdatter mod betaling af en årlig landgilde på to skilling grot.
1432. 3. majKong Erik 7. af Pommern udsteder et låsebrev til Tvilum kloster på forskelligt gods i Hids herred.
1432. 6. majRom, Santo Spirito in SassiaPave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Arnold Nielsen, præst i Århus stift, om at få provision på kanonikatet og præbendet Tved, tillige med den med disse forenede sognekirke Skt. Olai i Århus, ledige ved den tidligere indehaver Niels Butzes død, og sognekirken Skt. Martin i Brabrand, ledig ved den tidligere indehaver Niels Pedersens død, og om dispensation til på livstid frit at forene disse kirker og embeder og til at udnævne evige vikarer ved dem uden biskoppens tilladelse.
1432. 7. majRomPaven meddeler kong Erik, at han har kasseret Uppsala domkapitels valg af provsten, magister Olav Laurentii, til ærkebiskop, men derefter udnævnt denne ved provision.
1432. 9. majKøbenhavnKong Erik 7. af Pommern besvarer to breve fra Paul v. Rusdorf, højmesteren for Den Tyske Orden. Kong Erik klager bl.a. over, at folk fra Preussen, herunder skipperen Albrecht v. Borken, understøtter kongens fjender ved at fragte deres gods. Ikke desto mindre erklærer kong Erik, at han over for højmesterens undersåtter vil optræde på en for højmesteren tilfredsstillende måde.
1432. 11. majSlesvigClaus Wulf, biskop i Slesvig, udsteder en garanti vedrørende det dige mellem Husum og Rødemis, som hans fæstere og selvejerbønder i marsken agter at bygge. Claus Wulf garanterer, at hans fæstere og selvejerbønder i fællesskab skal grave hul på diget på et for dem belejligt sted, såfremt det viser sig, at diget er til skade for de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard.
1432. 23. majMarienburgKomturen af Danzig meddeler Den Tyske Ordens højmester, Paul v. Rusdorf, at han ikke ved noget bestemt om tilstanden til søs, men at der går rygter om, at kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne vil holde et forhandlingsmøde. Endvidere meddeler komturen, at den ordensbroder, som ledsager højmesterens rhinskvin, og som nu er nået til byen Kampen, frygter et angreb fra fetaljebrødrene, hvorfor vedkommende beder om, at der sendes breve til kong Erik og hansestæderne. Ordensbroderen frygter imidlertid, at det er for sent.
1432. 23. majRomPave Eugenius 4. bevilger en supplik af abbeden, prioren og konventet i benediktinerklostret i Cismar i Lübeck stift om at få tilstået aflad til alle, der besøger klostret, fordi det lider meget under krigen mellem kong Erik 7. af Pommern og holstenerne, og særlig under kongens sørøveres plyndringer.
1432. 2. juniJakob, markgreve af Baden, forpligter sig til at betale de 4000 rhinske gylden til hertug Gerhard af Slesvig, som Jakob havde lovet i medgift for markgrevinde Agnes af Baden.
1432. 2. juniHertug Gerhard af Slesvig udsteder vidnesbyrd om, at han vil betale markgrevinde Agnes af Baden en livslang morgengave i form af et årligt beløb på 400 rhinske gylden. For dette vidnesbyrd garanterer hertug Adolf af Slesvig.
1432. 2. juniHertug Gerhard af Slesvig og markgrevinde Agnes af Baden udsteder vidnesbyrd om, at de giver afkald på markgreve Jakob af Badens lande og markgrevskaber, hvorfor de aldrig mere kan have krav på dennes markgrevskaber, lande, folk eller gods.
[1432. 2. juni]Embedsfolk samt borgere på slottet og i byen Plön erklærer sammen med flere andre holstenske embedsfolk og borgere, at hertug Gerhard af Slesvig har betalt markgrevinde Agnes af Baden 2000 gylden for slottet og byen Plön. Endvidere erklærer de førnævnte embedsfolk og borgere, at de vil returnere slottet og byen Plön til markgrevinde Agnes, såfremt hertug Gerhard skulle dø før markgrevinden.
1432. 5. juniNy herreds tingsvidne om, at Hartvig Krumkop (Krummedige) for et stykke tid siden skødede sit gods i Angel til Anders Iversen (Rosenkrantz), som derefter pantsatte det til Hartvig Krumkop. Derefter gav Hartvig Krumkop det i pant til sin hustru Eibe, som efterfølgende gav det i pant til Henning v. d. Hagen.
1432. 5. juniGl. EstrupTorkil Pedersen af Føvling, væbner, skøder sit gods i Åle sogn, Vrads herred, til hr. Esge Jensen Brok af Gl. Estrup, ridder. Det består af en grund, som hedder Donnerup med Donnerup fang og Havbjerg. Torkil og hans arvinger hjemler og tilstår godset til Esge og dennes arvinger, frit for enhvers tiltale. Torkil og hans arvinger forpligter sig endvidere til at yde Esge og dennes arvinger kompensation, hvis godset skulle blive dem lovmæssigt afvundet.
1432. 10. juniÅrhusUlrik (Stygge), biskop i Århus, erkender at have foretaget et mageskifte med det af biskop Bo (Mogensen (Lang)) stiftede alter i Århus domkirke, hvorved biskop Ulrik får tre gårde i Vivild i Sønderhald herred med alle rettigheder, og alteret til gengæld får gods i Øster Lisbjerg herred og Sabro herred.
1432. 10. juniNyborg slotKong Erik 7. af Pommern meddeler rådet i Lübeck, at han er villig til at holde et fredsmøde i Horsens. Af den årsag sender kong Erik nu et lejdebrev til rådet i Lübeck til brug for dets udsendinge.
1432. 10. juniNyborg slotKong Erik 7. af Pommerns sender et lejdebrev til rådet i Lübeck til brug for både Lübecks udsendinge, de andre hansestæders udsendinge samt de holstenske udsendinge til fredsmødet i Horsens.
1432. 12. juniÅhusKristine Eriksdatter (Skarsholm-slægten), enke efter hr. Torben Pedersen (Bille), opfordrer sine tidligere fæstebønder i Allindemagle på Sjælland til at vise ærkebiskop Peder Lykke (Bille) lydighed.
1432. 14. juniStorfyrst Svidrigal af Litauen og Rusland spørger Paul v. Rusford, højmester for Den Tyske Orden, om denne står i et forbund med Sverige og Norge, eftersom Novgorod har til hensigt at stille sig fjendtlig mod disse riger.
1432. 26. juniRomNonneklostret i Itzehoe får, efter ansøgning af hertugerne Gerhard og Adolf af Slesvig, bevilget aflad til dem, som på bestemte dage besøger og understøtter klostret.
1432. 3. juliBasel"sacrosancta generalis synodus basiliensis confirmerar dhe indulgentias, som af papa eugenio och papa martino äre uthgifne pth dhem, som åthskillige kyrckior med devotion frequenterade både seent och betide, dat. basilee 5. nonarum julii 1432"
1432. 4. juliOptegnelse om, at paven udnævner franciskanermunken Johannes Ørler de Moys fra Meissen stift til biskop i Gardar efter Gobelinus Bolants forflyttelse til Børglum.
1432. 7. juliHasle herredstingTingsvidne af Hasle herredsting om gods i Brabrand. Hr. Esge Jensen Brok af Essendrup, ridder, trættede med Arnd, kannik og official i Århus, om Grauinggård i Sindrup, Brabrand sogn. Hr. Esge sagde, at gården var Peder Krempes rette gods, og hr. Arnd, at det var Brabrand kirkes rette pantegods. Da fik hr. Esge et fuldt tingsvidne af otte gode dannemænd, som vidnede, at Grauinggård var Peder Krempes rette gods og aldrig var blevet afhændet fra ham. Derudover vidnede de, at Peder Krempe havde pantsat godset til Jens Hvidt, præst i Braband.
1432. 9. juliHorsens Gråbrødreklosters kirkegårdBiskop Ulrik af Århus bevidner sammen med ni gejstlige og verdslige vidner, at Henrik Sandberg havde opfyldt rigsrådets dom i sagen om drabet på Mads Assersen, og at den dræbtes frænder og venner derefter indgik forlig med ham.
1432. 9. juliOve (Jakobsen) Lunge af Basnæs forpligter sig til at holde tre Roskilde-kannikker skadesløse for 36 lødige mark, dels til opfyldelse af hr. Peder Klausens testamente og dels til afholdelse af Jakob Ebbesens årtid.
1432. 10. juliJens Mortensen (Gyrstinge) pantsætter en gård i Lundby til Jakob Jensen af Kelstrup for 80 mark stæderpenninge, der er gangbare i Lübeck.
1432. 14. juliWismarRådet i Wismar bevidner over for de hanseatiske udsendinge, som befinder sig i Hamburg, at Conrad Swarte og Walter Kröger har fået fuldmagt til at modtage den løn, som Lübeck og de andre krigsførende hansestæder skylder dem for de omkostninger, som de har haft under Flensborgs belejring, og den tjeneste, som de har ydet hansestæderne ved samme lejlighed.
1432. 18. juliRomDet pavelige kancellis optegnelse om at Jens Mortensen gennem sin prokurator Arnestus Aurifabri har lovet at betale annater af provstiet i Roskilde.
1432. 20. juliRonnebyVeste Povlsen, præst i Ronneby og bestyrer af den hellige jomfrus alter i Lunds domkirke, der er indstiftet af hr. Abraham Brodersen (Båd), udnævner Tue Pose, evig vikar ved domkirken i Lund, til sin prokurator med henblik på med billigelse af ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) at opnå et bytte af den hellige jomfrus alter med det alter, som kannik Niels Isaksen (Lodehat) bestyrer.
1432. 22. juliBennike Larsen, bymand i København, foretager med sin hustru Kristine Pedersdatters samtykke et mageskifte med Vor Frue kirke i København repræsenteret af dekanen og domkapitlet. Bennike, Kristine og deres arvinger skal af kirken have den halve gård, som Jens Nielsen Hallandsfar tidligere havde pantsat til den for 30 lødige mark i gode stæderpenninge, og han giver til gengæld kirken den grund i St. Peders sogn i København, som var Kristines fædrene arv.
1432. 25. juliLundÆrkebiskop Peder (Lykke (Bille)) lægger det af hr. Abraham Brodersen (Båd) stiftede mariaalter i Lunds domkirke til Niels Isaksen (Lodehats) præbende, efter at det er blevet ledigt ved, at præsten Veste Povlsen har givet afkald på det.
1432. 27. juliJes Petersens orfejdebrev til de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard.
1432. 29. juliAbbed Niels i Sorø kvitterer hr. Peder Oxe for betaling af dette års leje.
1432. 29. juliRigaBernd v. Haltern, rådmand i Reval, meddeler rådet i Reval, at der ventes afsluttet en femårig våbenhvile imellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne.
1432. 10. augustThomas Esbernsen, bymand i Århus, har lejet jord i sankt Olavs sogn i Århus af borgmester, rådmænd og borgere sammesteds for en årlig leje på 20 grot.
1432. 12. augustBiskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde bekræfter alle de privilegier, immuniteter og friheder som tidligere biskopper har tilstået domkirkens præster, kanniker og bygningsfond.
1432. 13. augustRomPave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Knud Nielsen, kong Erik 7. af Pommerns kapellan og kannik i kollegiatskirken i København, om at få provision på Marias alter i Århus domkirke, ledig ved den tidligere indehaver Jens Nielsens død inden for den romerske kurie, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i København og sognekirken Trinitatis i Lille Lyngby.
1432. 16. augustWismarRådet i Wismar bevidner over for rådet i Hamburg, at Conrad Swarte og Walter Kröger har fået fuldmagt af Bartholomæus Voet og andre af udliggernes høvedsmænd til at modtage 250 lybske mark af rådet i Hamburg for den tjeneste, som de ydede hansestæderne under belejringen af Flensborg.
1432. 17. augustKapitlet i Slesvigs privilegium skænket de ældre prælater og kanniker angående valg af kanoniske indtægtskilder eller præbender indstiftet af biskop Nicolaus.
1432. 20. augustRomDet pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt 100 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
1432. 22. augustHorsensKong Erik erklærer våbenhvile for fem år med greverne Adolf og Gerhard af Holsten.
1432. 22. augustHorsensVåbenhvile på fem år imellem kong Erik og stæderne Lübeck, Lüneburg, Hamburg og Wismar.
1432. 22. augustHorsensAdolf og Gerhard, grever af Holsten og hertuger af Slesvig, erklærer våbenhvile med kong Erik.
1432. 22. august[Horsens]Wismars rådsudsending Peter Wilde meddeler rådet i Wismar, at der netop i dag er blevet indgået en fredsaftale mellem hansestæderne og kong Erik 7. af Pommern. Derfor beder Peter Wilde rådet i Wismar om for nuværende at forhindre de udliggere, som nu befinder sig i Wismar, og de udliggere, som fremover vil komme tilbage, i at sejle ud igen, da de ellers ville kunne blive påført skade af den ene eller anden part i sagen.
[1432. 22. august - 1433. 24. juli]Instruktioner beregnet til de danske forhandlere ved forligsforhandlingerne under mødet i Vordingborg, som fandt sted i perioden 30. juni til 19. juli 1434. Til brug under mødet skal de danske forhandlere medbringe følgende dokumenter: 1) Traktaten imellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam (DD 1423. 15. jun., nr. 14230615001). 2) Hansestædernes fejdebreve. 3) Den romerske konges breve. 4) Det vidnesbyrd hvormed kong Erik kan bevise, at han har krævet af hansestæderne, at de skal komme ham til undsætning. 5) Det notarialinstrument som blev lavet i Øresund. 6) Nicolaus Stoks beretning om sine forsøg på at mægle i striden mellem kong Erik på den ene side og de holstenske grever og hansestæderne på den anden side i perioden oktober 1427 til april 1428 (DD 1428. 18. apr., nr. 14280418001). 7) Hansestædernes protest mod kong Eriks og den romerske konges anklager (DD 1428. 7. maj, nr. 14280507001). 8) Beretningen om forhandlingerne i Nykøbing Falster, som blev beseglet af biskoppen af Øsel og komturen af Schlochau (DD 1429. 1. jul., nr. 14290701001). 9) Den romerske konges dom i sagen mellem kong Erik og holstenerne (1424. 28. jun., nr. 14240628001). 10) Hertug Rumpolds compromissum (DD 1423. 1. jan., nr. 14230101001). 11) Holstenernes brev vedrørende hertug Rumpolds compromissum (DD 1423. 5. jan., nr. 14230105001). 12) Den romerske konges brev i hvilket han erklærer, at dommen af 28. juni 1424 ikke er blevet appeleret (DD 1424. 5. dec., nr. 14241205001). 13) Den romerske konges åbne brev i hvilket han kræver af holstenerne, at de skal følge hans dom (DD 1425. 11. mar., nr. 14250311001). 14) Det brev i hvilket holstenerne erklærer, at Gottorp er blevet givet dem i pant (jf. DD 3. rk. I nr. 47). 15) Det brev hvormed hertugen af Sønderjylland overdrager indløsningen af Gottorp til den danske krone (jf. DD 3. rk. IX nr. 375). 16) Det brev i hvilket grev Adolf af Holsten erklærer, at han har modtaget Femern som len af kong Valdemar (jf. DD 3. rk. VII nr. 22). 17) Notarialinstrumentet vedrørende forhandlingerne i Helsingborg (DD 1430. 12. dec., nr. 14301201001). 18) Det notarialinstrument som blev lavet i Horsens (DD 1432. 23. aug., nr. 14320823001). Resten af teksten tager sigte på den strategi, hvormed man fra dansk side vil imødegå holstenernes og hansestædernes anklager, samt hvormed man vil fremføre sine egne anklager mod holstenerne og hansestæderne.
1432. 23. augustHorsensNotarialvidne hvorved Heinrich Rapesulver, borgmester i Lübeck, garanterer kong Erik af Pommern at ville indgive sig i en retssag, hvis ikke det lykkes at indgå et venskabeligt forlig i Svendborg.
1432. 23. august[Horsens]Det danske rigsråd og hansestædernes udsendinge indgår på hhv. kong Erik 7. af Pommerns og de holstenske herrers vegne en våbenhvile mellem kong Erik og de holstenske herrer på fire uger.
1432. 23. augustHorsensDe holstenske udsendinge, som befinder sig i Horsens, meddeler de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard, at der er afsluttet en femårig våbenhvile med Danmark.
1432. 27. augustLübeckRådet i Lübeck meddeler rådet i Wismar, at det netop, dvs. kl. 9 om formiddagen, har modtaget et brev fra de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard, hvori det meddeles, at der er blevet indgået en våbenhvile mellem de holstenske herrer og kong Erik 7. af Pommern.
1432. 1. septemberRomFranciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 100 guldfloriner, modtaget på vegne af kammeret af Angelus (Cavazza), biskop i Arbe og pavelig viceskatmester, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Samtidig udsætter han fristen for endelig betaling til otte måneder efter den oprindeligt fastsatte termin.
1432. 1. septemberRomLucidus (de Comitibus), kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)) for at have betalt 100 guldfloriner som en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter brevets udstedelse.
1432. 4. septemberGrete Henriksdatter (Brockdorf), mor til Lars Jensen (Panter) af Løgismose, og hendes svigerdatter Mette Pedersdatter (Present), enke efter den sidstnævnte, erklærer at skylde Bertold Jakobsen, rådmand i Assens, 30 lybske mark. For denne sum pantsætter de ham en gård i Sønder Broby i Sallinge herred med al dens tilliggende, med undtagelse af den mængde skov, som den vorned, der bor på gården, behøver til husbygning, brændsel og al sin oldengæld. Bertold Jakobsen skal årligt oppebære alt, hvad gården kan yde i afgift, uden modregning i gældens hovedstol. Gårdens indløsning skal kundgøres på Sallinge herredsting et ting før sankthansdag, og den skal derefter indløses på den næstfølgende mortensdag. Afgiften skal følge hovedstolen, også det år gården indløses.
1432. 10. septemberRibe domkirkeHenrik Stangenberg, kannik og ribebiskoppens official, bevidner sammen med syv adelige og borgerlige bisiddere, at Anders Pors, bymand i Horsens, skøder sin arv efter Iver Thordsen, ærkedegn i Ribe, i Emmerlevgård og alt andet gods i Emmerlev sogn i Højer herred til domkapitlet i Ribe.
1432. 20. septemberÆrkebiskoppen og biskopperne i Danmark henvender sig til paven i anledning af, at Uppsala domkapitel har valgt magister Olav Laurentii til ærkebiskop, hævder, at dette valg er ugyldigt, da kongens samtykke er nødvendigt, og at Olav er kommet med falske opgivelser overfor pavestolen og derfor ikke bør have provision, og beder paven om at stadfæste biskop Arnold af Bergen, hvem kongen anbefaler som ærkebiskop.
1432. 26. septemberÅlstrupKong Erik 7. af Pommern tildømmer Tommarps Kloster en gård i Gaddaröd og giver klostret låsebrev på ejendommen.
1432. 29. septemberKøbenhavnOluf Pedersen, bymand i København, sælger til Arild Didriksen Skomager, bymand i København, al sin ret til en gård i Skt. Pedersstræde i Skt. Peders sogn sammesteds.
1432. 30. september[Lübeck]Hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar opfordrer de livlandske hansestæder til at give udliggerne Bartholomeus Voet o.a. sikkert lejde, da disse ønsker at ernære sig som fredelige skippere, idet der nu er indgået en femårig våbenhvile mellem de holstenske herrer og hansestæderne på den ene side og kong Erik 7. af Pommern på den anden side.
1432. septemberDet pavelige kancellis optegnelse om at biskoppen i Roskilde (Jens Pedersen (Jernskæg)) har betalt seglafgift for kvittering og for udsættelse.
1432. 3. oktoberRomPave Eugenius 4. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om provision på evigt vikariat ved Skt. Katharinas alter i Mariekirken i Lübeck, hvorom der har været ført proces ved kurien mellem Mathias Sveni og Angelus de Ferentino, og som er ledigt, efter at Angelus er død og Mathias har givet afkald på sin ret. Desuden om dispensation for illegitim fødsel og til at besidde det evige vikariat samtidig med flere andre embeder.
1432. 3. oktoberRomPave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Teramo at træffe afgørelse i processen mellem Mathias Sveni, præst, og Angelus de Ferentino, apostolsk skriver, om evigt vikariat ved Skt. Katharinas alter i Mariekirken i Lübeck, ledigt enten ved Otto Stuctorps død eller ved biskop i Slesvig Nicolaus (Wulfs) frivillige resignation, og at overdrage Ludolphus Rotermunt al Angelus' rettighed til vikariatet samt besiddelsen af det.
1432. 8. oktoberKøbenhavns slotKong Erik meddeler paven, at valget af magister Olav Laurentii til ærkebiskop i Uppsala er ugyldigt, da man ikke havde spurgt om kongens samtykke. Han havde derfor sendt magister Knud Nielsen, kannik i København, til Rom for at modarbejde Olav, der ligeledes var i Rom, og beder nu paven om at udnævne biskop Arnold i Bergen til ærkebiskop og karteusermunken Goswin, som han havde indkaldt for at indføre karteuserordenen, til biskop i Bergen.
1432. 16. oktoberLundÆrkebiskop Peder (Lykke) i Lund anmoder som Sveriges primas for anden gang paven om at tage udnævnelsen af Olav Laurentii til ærkebiskop i Uppsala tilbage.
1432. 16. oktober[Lübeck]Rådet i Lübeck meddeler rådet i Wismar, at kong Erik 7. af Pommern har tilbagekaldt alle sine udliggere. Af den årsag beder rådet i Lübeck om, at de lybske skibe, som befinder sig i Wismardyb, nu må vende tilbage til Trave.
1432. 17. oktoberBaselKonciliet i Basel udsender sin generalskatmester, biskop Matthæus af Albenga, byder ham at opkræve pavestolens indtægter og tilgodehavende af alle slags og befaler alle kollektorer at være ham lydige og indbetale til ham alt, hvad de har opkrævet.
1432. 18. oktoberFru Ingeborg (Ovesdatter Hase (Bild)) giver biskop Ulrik (Stygge) af Århus fuldmagt til at indløse hendes pantsatte gods i Gjern herred, der omfatter Laven, Dynæs og Mollerup.
1432. 28. oktoberAnne Pedersdatter (Jernskæg), enke efter hr. Mikkel (Jensen) Rud, ridder, giver en øde gård i Dalby til sankt Clara kloster i Roskilde til vigilier og messer for sig og sine sønner.
1432. 1. novemberBursøIven Fos, Henning Staverskov (Gøye (til Kærstrup)) og Henning (Pedersen) Walkendorff mægler et forlig mellem Mogens (Akselsen) Gøye og fru Kirsten Skaves i Udstolpe således, at hun skal have en fjerding i hovedgården Ellehavegård. Ved lodtrækning har hun fået den del af ejendommen, der ligger sydligst – "nærmest solen".
1432. 2. novemberRomPave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Mortensen. Da der er ført proces mellem Jens Mortensen og Oluf Då om provstiet i Roskilde for Geminianus de Prato, pavelig auditør, men det hævdes, at ingen af dem har rettighed til provstiet, har Jens Mortensen ansøgt om at få provision på det, såfremt sagen falder således ud, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Ribe.
1432. 5. novemberKøbenhavnKong Erik påbyder hr. Frederik Wardenberg at udlægge den oppebørsel, som hr. Anders Jakobsen [Lunge] oppebar på hr. Folmer Jakobsen [Lunges] børns vegne.
1432. 12. novemberElbingReces fra de preussiske stæders møde i Elbing. Heri meddeles det, at højmesteren for Den Tyske Orden i to år vil give lejde til alle, såvel dem, der har tjent hansestæderne, som dem, der har tjent i Danmark.
1432. 13. novemberRomPave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Peder fra Urskov, klerk i Århus stift, om på ny at få provision på sognekirken i Tiset, ledig efter den tidligere indehaver Niels fra Tovborgs død, skønt han allerede har et evigt vikariat i Århus. Peder har i forvejen fået kirken overdraget af biskoppen, men der er rejst tvivl om overdragelsens gyldighed.
1432. 15. novemberWismarRådet i Wismar besværer sig til Paul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden, over, at wismarsk gods er blevet beslaglagt i Danzig på grund af den skade, som hansestædernes udliggere skulle have tilføjet preusserne under krigen med kong Erik 7. af Pommern. Rådet i Wismar havde nemlig ikke befalet udliggerne at gøre andet, end hvad de øvrige hansestæder havde befalet.
1432. 18. novemberRomPave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Odense at overdrage embedet som ærkedegn i Ribe, som er ledigt efter Iver Tordsens død, til Klaus Kristiansen (Frille), selvom han i forvejen har kanonikat og præbende i Ribe og provstiet i Jellingsyssel. Når han har overtaget embedet som ærkedegn, skal han imidlertid opgive provstiet i Jellingsyssel.
1432. 13. novemberRomKlerken Peder fra Urskov fra Aarhus stift får ny provision på sognekirken i Tiset i samme stift, skønt han forud har et evigt vikariat i Aarhus.
1432. 21. decemberRomPave Eugenius 4. giver ridderen Ejler Rønnov til Ejsbøl i Slesvig stift lov til at have rejsealter.
1432. 30. decemberRomPaven giver ridderen Erik Nielsen (Gyldenstjerne) til Tim og hans hustru lov til at vælge en skriftefader, som kan give dem plenaraflad i deres dødsøjeblik.
1432Lave (Kristensen) Rød (Høg), væbner, overlader Dueholm Kloster en gård i Sundby, som han har i pant af sin broder hr. Anders (Kristensen) Frøst (Høg), præst, således at den frit skal komme til klostret, når hans moder Kristine Mogensdatter (Due) dør.
1432Esge Jensen Brok, ridder, skøder gården Sousom, hovedgården Spøttrup, tre gårde i Lerdrup og to bol i Amstrup til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1432Hads herredstingEt tingsvidne af Hads herredsting om en gård i Husby mark og to gårde i Ålstrup tilhørende hr. Esge (Jensen) Brok.
1402 el. 1432Et skødebrev på en gård i Gylling, en grund sammesteds, to gårde i Lerdrup og to gårde i Amstrup.
1432.Bekræftelse af, at Antvorskov kloster var blevet indført i det gods i Fårdrup, som hr. Anders Olufsen (Saltensee af Tystofte) havde testamenteret det.
1432.Bent Pedersen (Present), prior i Antvorskov kloster, sælger til Lars Siggesen den gård, som han havde købt af Peder Ebbesen i Jellinge (nu: Ting Jellinge).
1432.Jens Pedersen (Present) af Vollerup lejer en gård i Tjæreby til sin farbroder Jon Nielsen (Present) og får til gengæld alle dennes rettigheder i Vollerup.
1432.Jon Nielsen (Present) af Vollerup giver Antvorskov kloster en gård i Tjæreby som sjælegave.
1432.Kalle Klausen (af Egense) sælger og skøder hr. Sten (Tygesen) Basse den gård i Klinte, som hans morfader, Jens Åstredsen, havde ejet og boet i; den gård i Nørreby, hvor Kalle selv boede, samt al den ret han havde i Æbelø.
1432.Ingeborg, enke efter hr. Henrik Jensen (Reventlow), sælger hr. Sten (Tygesen) Basse al sin jord i Jersore og i Æbelø skov.
1432.Kalle Klausen af Egense lover ikke at afhænde eller pantsætte en gård i Rostrup til andre end hr. Sten (Tygesen) Basse.
1432.Jakob Andersen, præst i Odense Skt. Hans kloster, og Niels Jensen, borger i Bogense, overlader hr. Sten (Tygesen) Basse alle deres adkomstbreve på en gård i Rostrup.
1432.Helle Bager skøder på Jakob Brems' vegne en gård ved Jens Hårds gård i Sankt Nikolai sogn i Holbæk til Knud Pedersen.
1432.Bo Jensen sælger Jens Bonde den bod syd for Sankt Mikkels kirkegård, som han købte af Karl Nielsen (Griis (af Slagelse)).
1432Fru Anne Falster skænker en gård i Klodskov til Maribo kloster.
1432Et tingsvidne om, at Rænemølle i Lemming sogn, Hids herred, hører til Alling kloster.
1432Et tingsvidne om Alling klosters adkomst til tre skovområder i Sahl sogn, af hvilke det ene kaldes Munkehave.
1432Fru Bodil Gundesdatter (Lange) skænker gods i Thy til Vestervig kloster.
1432Jakob Knogmose og hans hustru (Bodil Gundesdatter (Lange)) skøder en gård i Redsted til Vestervig kloster og vedkender sig en livsvarig forlening med noget af klostrets gods.
1432Et mageskiftebrev på en gård i Hvam.
1432Et skøde på en gård i Hvam.
1432Jens Frosts skøde på Skallegård i Østerris.
1432[Fjends herredsting eller Salling sysselting?]Et tingsvidne om Skallegård i Østerris.
1432Jens Bang skøder Åbenterp samt fire gårde og bol i Høgsted til Vrejlev kloster.
1432Et tingsvidne på en eng og en gangsti i Hæstrup.
1432Tingsvidne om, at sandemænd har bevidnet, at en gård i Mårslet med alle tilliggender tilhører Niels Madsen og ikke er kirkens ejendom.
1432Tingsvidne om, at en gård i Mårslet, øst for kirken og nord for åen, med alle tilliggender er Niels Madsens retmæssige ejendom.
1432Tingsvidne om en strid, der har pågået i 30 år, vedrørende en gård i Mårslet, der har været i Mårslet kirkes besiddelse uden Niels Madsens samtykke.
1432Sandemændstov om markskel mellem Torup mark og (Mellem) Jølby mark.
1432[Næstved]Tingsvidne af Næstved byting om visse rettigheder for Næstved Skt. Peder kloster.
1432[Næstved]Per Egern sælger en gård i Næstved til Herman Skriver.
1432[Næstved]Anklage fremført af abbeden i Næstved Skt. Peder kloster og Næstveds indbyggere om andre klostres uretmæssige tilegnelse af jordegods.
1432[Næstved]Klage over sortebrødrenes manglende skattebetaling af deres gårde i Næstved.
1432[Næstved]Klage over gråbrødrenes manglende skattebetaling af deres gårde i Næstved.
1432Næstved Skt. Peder kloster mageskifter jordegods i Sallerup med Niels Jensen.
1432Vidisse af brev vedrørende Tybjerg herred.
[1432 - 1433]Biskoppen og kapitlet i Roskilde appellerer til konciliet i Basel angående den verserende sag mellem Oluf Då og Jens Mortensen om provstiet.
forrige næste