1432

1432. 3. marts. [Flensborg]

Skrå for Hellig Legemsgildet, også kaldet Skolegildet, i Flensborg.
Skråen indeholder følgende punkter:
1) Såfremt en hæderlig mand eller kvinde ønsker at indtræde i lavet, skal vedkommende give lavet en mark voks eller så mange penninge, som en mark voks koster.
2) Såfremt en lavsbroder eller -søster dør ud af lavet, skal skolemesteren komme med sine peblinge og præsterne i procession. Sammen med de andre lavsbrødre og -søstre skal de følge den afdøde til graven. Alle lavsbrødre og -søstre skal deltage i begravelsen. Gør et lavsmedlem ikke dette, skal vedkommende betale en mark voks i bøde til lavet.
3) Såfremt en pebling dør, skal alle lavsbrødre og -søstre ligeledes følge den afdøde pebling til graven i procession. Gør et lavsmedlem ikke dette, skal vedkommende betale en mark voks i bøde til lavet, medmindre vedkommende har lovligt forfald. Dog skal der som minimum være den ene af et par tilstede.
4) Peblingene skal ikke betale for at blive optaget i lavet, eftersom de pr. definition skal følge lavsbrødrene og -søstrene til graven.
5) Ingen lavsbroder eller -søster må tale ilde om et andet lavsmedlem. Gør et lavsmedlem dette, og kan det bevises med fire hæderlige personer, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til lavet.
6) Slår eller sårer en lavsbroder en anden lavsbroder, skal vedkommende betale en halv læst øl.
7) Trækker en lavsbroder sin kniv eller sit våben som det første, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til lavet.
8) Hvis en lavsbroder begynder en strid inden for lavet og ikke vil styre sig, skal oldermændene og fire lavsbrødre pågribe ham og føre ham ud af lavet. De lavsbrødre, som bliver udpeget af lavet til denne opgave, skal tage fat i vedkommende med hånden og sætte vedkommende uden for døren. Hvis de af oldermændene udpegede ikke vil gøre det, skal de betale en bøde til lavet. Endvidere skal den lavsbroder, som begyndte striden, betale en tønde øl i bøde til lavet.
9) Såfremt en gæst ikke vil styre sig, skal man gøre det samme som beskrevet i punkt 8. Endvidere skal den lavsbroder, som havde inviteret den pågældende gæst, betale en tønde øl i bøde til lavet.
10) Såfremt en lavsbroder drikker så meget, at han kaster op i lavshuset, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til lavet. Såfremt en lavsbroder drikker så meget, at han kaster op i gården, skal vedkommende betale en halv tønde øl i bøde til lavet.
11) Ingen lavsbroder må hælde øl på andre med vilje. Gør en lavsbroder det, skal vedkommende betale en halv tønde øl i bøde til lavet.
12) Såfremt en lavsbroder ønsker at invitere gæster til møderne, skal vedkommende gå til oldermændene og meddele dem det både mundtligt og skriftligt. Lavsbrødrene må kun invitere hæderlige mænd og svende og hæderlige kvinder og jomfruer. Den lavsbroder, som inviterer andre folk, skal betale en tønde øl i bøde til lavet.
13) Såfremt en lavsbroder med vilje gemmer sig uden for døren eller inde i lavshuset for på et belejligt tidspunkt at overfalde eller myrde en anden lavsbroder, skal vedkommende betale en læst øl i bøde til lavet.
14) Ingen lavsbroder må bære rustning eller våben i lavet. Hvis en lavsbroder vil bære sit våben i lavet, skal vedkommende overdrage våbenet til kældersvenden. Derefter skal kældersvenden opbevare våbenet, indtil lavsbroderen skal gå.
15) Ingen lavsbroder må vædde med en anden lavsbroder i lavet. Gør man det, skal man betale en bøde.
16) Ingen lavsbroder må fornærme folk fra et andet lav. Den lavsbroder, som gør det, skal betale en tønde øl i bøde til lavet.
17) Hvis der skåles med en lavsbroder, skal vedkommende skænke op for den, som har skålet med lavsbroderen. Såfremt lavsbroderen ikke vil skænke op, og såfremt der bliver klaget over dette til oldermændene, skal vedkommende betale en halv tønde øl i bøde til lavet.

A: Flensborg, Stadtarchiv Flensburg (tidligere Marie Kirkes arkiv), Altes Verwaltungsarchiv, Stadt- Rechts-, Parochial- und Gildebücher, 00006, Gildebuch Heil. Leichnam.

Tryk: Reg. Dan. nr. *4946 Clæden, Monumenta Flensburgensia, bd. I, p. 673-675 Sejdelin, Diplomatarium Flensborgense, bd. I, nr. 102, p. 389-391 (med forkert datering til 3. februar 1432) Nyrop, Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, bd. 1, nr. 54, p. 310-313

Tekst efter Nyrop l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

In deme namen Godes amen.

In den jaren Vnses Heren veerteynhundert jar vnde dar na in deme ene vnde dortigheste jare vppe lichtmissen dach, don wart dar ene broderschop ghestichtighet bynnen Flensborch in de ere vnde to loue des hillighen lichammes vnde dar eyn ewych licht vor to holende vnde to bernende in de ere des hillighen lichammes.

Des negesten jares dar na des mandaghes to vastelavent, don wart desse broderschop ghestichtighet in der scholer laghe in sulker mate, wente de scholers de en hadden nenen houetman van hilghen to erende, alse in anderen lage synt.

In deme ene laghe hebbe se vnser leuen vrouwe lach, in deme anderen hebben se sunte Peters lach, vnde in etlyke anderen hebben se sunte Johannes lach, vnde nu des gheliken so schole gy dyt lach heten des hilghen lichammes lach vnde schal syn der scholer lach.

<1> Item welk bedderue man edder bedderue knecht edder bedder vrouwe edder juncvrouwe in dyt lach wyllen ghan vnde wyllen dar broder edder suster in werden, eyn islik de gheue eyn markwycht wasses vth edder so vele pennynghe, alse eyn markwych wasses ghelt.

<2> Item welk broder edder suster, de vte desseme laghe vorsterft, dar schal de scholmester komen myt synen scholers vnde de presters myt der prosessen vnde scholen eren broder vnde ere suster to graue volghen, vnde alle broder vnde suster, de mede in deme laghe synt, eyn islik schal dar ok jeghenwordich syn by syne broke, alse eyn markwych wasses.

<3> Item weret sake, dat dar eyn scholer ok storuet, deme scholen de brodere vnde sustere ok myt der processen menliken to graue volghen by eren broken, alse touoren screuen steyt, vnde sunder dat eyn mynsche vorval hadde, vnde so schal dar jo eyn mynsche toderstede wesen van deme par volkes.

<4> Item so scholen de scholers nene inganck vth gheuen vmme des wyllen, dat se myt der processen scholen ghan vnde scholen dar rede to wesen, wan des behoff is, ere suster edder er broder to graue to volghende.

<5> Dit is vnses laghes wylkor: Neyn broder edder suster schal den anderen vorspreken, edder an syn ere edder an syn ruchte spreken; we dat deyt, wert dat behort van veere bedderuen luden, de schal en tunne b{ee}rs breken in dat lach.

<6> Item welk broder den anderen wundet edder sleyt, de schal en halue last b{ee}rs breken in dat lach.

<7> Item welk broder syn mest ofte syn wapen tud in erstem mode, de brecht en tunne beers.

<8> Item welk broder kyff ofte plas roert in vnsem laghe, vnde sik nicht berichten wyl laten edder sturen laten, den suluen bosen mynschen scholen de olderluden vnde veer broders vth deme laghe bringhen; weme de olderlude dar to nomen, de scholen vpstan by erer broke vnde nemen ene by der hant vnde brynghen ene vthe der dore, vnde dar en bauen schal he en tunne beers breken in dat lach.

<9> Item deyt eyn gast ok des gheliken, deme schal men ok also doen, wyl he sik nicht sturen laten, vnde de ghenne, de ene inghebeden heft, de schal en tunne beers ghelden in dat lach.

<10> Item welk broder de so dryncket, dat he yd wedder gyff in deme huse, de breckt en tunne beers, in deme haue, en half tunne beers.

<11> Item nen broder schal beer spylden, we dat deyt myt wyllen, de brecht en half tunne beers.

<12> Item welk broder dar gheste wyl bydden, de schal to den olderluden gan, vnde schal yd en seggen, vnde laten se scriuen; vnde nemant schal ander gheste bydden sunder bedderue mans vnde bedderue knechte vnde bedderue vrouwen vnde juncvrouwen; we ander lude byddet, wan de erlik synt, de schal en tunne bers breken in dat lach.

<13> Item welk broder de myt vorsate licht vor der doer edder in deme huse vnde wyl sinen broder slan edder morden, de schal en last beers hebben ghebroken in dat lach.

<14> Item so schal nen broder ruttynck edder wapen dreghen in vnse lach; we syn wapen in vnse lach wyl dreghen, de schal se van sik d{oe}n deme kellerknecht, dat he se beware so langhe, wente he rede is to ghande.

<15> Item so schal dar nen broder myt deme anderen wedden in vnseme laghe by syn broke.

<16> Item so schal ok nement vth desseme laghe in nen ander lach vth entbeden to stekende edder to brekende edder jenich homot to entbeden; we dat deyt, de schal en tunne b{ee}rs in dat lach breken.

<17> Item welk broder deme toghedruncken wert, de he schenken schal, vnde wyl he den nicht schenken, vnde wert dat gheclaget vor den olderluden, de breckt en halff tunne beers in dat lach.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.