I den hellige treenigheds navn amen.

Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges, de Venders og Goters konge osv., hertug af Pommern osv., gør vitterligt og kundgør åbenbart i dette brev for alle og enhver, at der ved hjælp af de ærværdige fædre i Gud, hr. Christian, biskop i Ribe, hr. Ulrik, biskop i Aarhus, og hr. Gert, valgt biskop i Børglum i Vendsyssel, de strenge riddere, hr. Erik Nielsen, hr. Morten Jensen, hr. Henrik Knudsen, hr. Sten Basse, hr. Esge Brok, og væbneren Gert Bryske, vore råder, og de højbårne fyrsters, greverne af Holsten, Stormarn og Schauenburg, hr. Adolf og hr. Gerhards sendebud, nemlig Hartvig Reventlow, Henneke Dosenrode og hr. Wessel Simeshusen, og de ærværdige sendebud fra de efterskrevne stæder, nemlig fra Lübeck hr. Heinrich Rapesulver, hr. Johann Bere, hr. Johann Colmann og mester Paul Oldenburg, fra Hamburg hr. Erich von Tzeven og Hermann Kreyenbergh, fra Lüneburg hr. Friedrich Hogheherte og hr. Johann Springintgud, og fra Wismar hr. Peter Wilde, mellem os, vore riger og vore rigers undersåtter og indbyggere på den ene side og de førnævnte holstenske herrer, deres lande og områder, undersåtter og indbyggere på den anden side – Gud i Himlen, hans ærværdige moder Jomfru Maria og alle himmelske hærskarer til pris, den hellige kristenhed til trøst og det fælles gode til nytte, gavn og velfærd – i samdrægtighed er blevet aftalt en fred og venskabelig våbenhvile, som skal gælde fra nu af fra dette brevs udstedelsesdato og indtil den førstkommende Skt. Mikkels dag og derudover i fem umiddelbart på hinanden følgende år hele perioden ud.

Og inden for denne venskabelige våbenhvile vil vi førnævnte kong Erik holde et venskabeligt møde med de førnævnte holstenske herrer i Svendborg på Fyn til førstkommende majdag, nemlig til førstkommende Skt. Philippi og Jacobi dag, for dér at forsøge, om vi med Guds hjælp sammen med hinanden i venskab kan komme til en afgørelse og enes om noget med hensyn til det, som vi hver især har at anklage hinanden for. Men hvis vi – Gud forbyde det – ikke kan gøre noget af det førnævnte dér, og hvis vi på begge sider dér kan blive enige om et andet venskabeligt møde, som er belejligt for os på begge sider, og hvortil vi på begge sider kan medbringe vore herrer og venner, som – om de kan – forener os med venskab angående det, som vi hver især har at anklage hinanden for, så håber vi, at det kan blive sådan. Men hvis vore herrer og venner på begge sider på dette møde alligevel ikke kan bilægge striden i venskab, og hvis disse vore herrer og venner på begge sider desuagtet velvilligt kunne udvirke hos os på begge sider, at der kunne holdes endnu et venskabeligt møde om den sag inden for denne førskrevne våbenhvile i Danmark på et for begge parter belejligt sted, hvor de – om Gud ville det – kunne forene os med venskab til en salig ende, således at enhver holdes skadesløs med hensyn til sin ret, så håber vi, at det kan blive sådan.

Og på denne baggrund kan alle vore, førnævnte kong Eriks, undersåtter, vore førnævnte riger og områders indbyggere og alle de, som det med rette tilkommer os at forsvare, i fred og sikkerhed drage til og fra de førnævnte holstenske herrers lande, stæder, havne og områder, i al den tid, som den førnævnte fred og våbenhvile varer, uden svig. Og ligeledes kan alle de førskrevne holstenske herrers undersåtter og deres lande og områders indbyggere og alle de, som det med rette tilkommer dem at forsvare, i fred og sikkerhed drage til og fra vore, førnævnte kong Eriks, riger, lande, stæder, havne og områder, i al den tid, som den førnævnte fred og venskabelige våbenhvile varer, uden svig, således at enhver holdes skadesløs med hensyn til sin ret.

Ydermere: Hvad vi, kong Erik, og de førnævnte holstenske herrer, på hver side nu har i varetægt af lande, slotte, stæder, og hvad det end måtte være, alt dette skal vi på begge sider i fred og uanfægtet bruge i al den tid, som den førskrevne fred og venskabelige våbenhvile varer, uden svig. Ligeledes skal hr. Eler Rønnow og alle andre af vore, kong Eriks, mænd og tjenere og de, som det med rette tilkommer os at forsvare, i fred og frihed bruge deres eget gods i al den tid, som den førnævnte fred og venskabelige våbenhvile varer, hvad enten det er beliggende i Sønderjylland, på Als, eller hvor det end måtte være beliggende, herunder i de førnævnte holstenske herrers lande og områder, undtaget hr. Erik Krummediges besiddelser. Dertil kan de førnævnte holstenske herrer og hr. Erik på begge sider benytte sig af deres herrer og venners hjælp, således at de alligevel kan bilægge striden i venskab eller ved ret mellem denne og næstkommende Skt. Mikkels dag og derudover et år. Og ligeledes skal de førnævnte holstenske herrers mænd og tjenere og de, som det med rette tilkommer dem at forsvare, i fred og frihed bruge deres eget gods i al den tid, som den førskrevne fred varer, hvad enten det er beliggende i vore førnævnte riger, lande og områder, eller hvor det end måtte være beliggende. Ydermere skal vi førnævnte kong Erik i fred bruge Vesterherred på Før og Amrum i al den tid, som den førskrevne fred og venskabelige våbenhvile varer. Ydermere skal de holstenske herrer i fred bruge Tørning og alt det, som fra gammel tid har hørt dertil, og som de nu har i deres varetægt, i al den tid, som den førskrevne fred og venskabelige våbenhvile varer.

Ydermere: Alle beskyttelsespenge, som endnu ikke er forfaldne til betaling, skal være kvit på begge sider.

Ydermere: Vi førnævnte kong Erik omfatter i denne våbenhvile alle herrer og fyrster, riddere og væbnere og stæder og i det hele taget alle dem, som for vor skyld er kommet i fejde – både til lands og til vands – med de førnævnte holstenske herrer. Skulle der ske nogen form for fredsbrud eller overgreb mellem vore to førnævnte parter inden for den førskrevne fred og venskabelige våbenhvile, så skal forloverne for den part, som fredsbruddet er sket imod, som befinder sig tættest på gerningsstedet, sende en skriftlig klage til forloverne for den anden part, som har begået fredsbruddet og overgrebet, dvs. til de forlovere som befinder sig tættest på gerningsstedet. Således at hvis fredsbruddet og overgrebet skete mod vore, kong Eriks, mænd eller undersåtter, så skal vore forlovere, som befinder sig tættest på, meddele dette til den anden sides forlovere i Lille Tønder eller på Brundlund. Og på samme måde hvis fredsbruddet og overgrebet skete mod de holstenske herrers undersåtter, så skal de forlovere fra den side, som befinder sig tættest på, meddele det i Ribe eller Haderslev. Så skal forloverne for den del, af hvem fredsbruddet er begået, med fuld troskab straks arbejde på, at fredsbryderne bliver pågrebet og holdt fanget, og at fredsbruddet atter bliver udsonet efter fredsbrudsretten. Men kunne man alligevel ikke (uden svig!) få fat på fredsbryderne, så skal de forlovere på begge sider, som befinder sig tættest på, ride sammen til et belejligt sted, såsom til Nørre Rangstrup, inden for de førstkommende fjorten dage, sådan som den skadede parts forlovere har meddelt det til den anden parts forlovere, og forloverne for den side, fra hvem skaden er udgået, skal gøre forloverne fra den anden side fyldest i denne sag ved venskab eller ved ret inden for de næstfølgende seks uger fra den dag, da de skilles. Skulle det også ske, at der indtraf nogen form for fredsbrud – Gud forbyde det – på grund af en eller anden af de førnævnte parter, så skal den skadede part ikke gøre nogen som helst angreb af den grund, men man skal søge sin ret, sådan som det står beskrevet tidligere, og den førskrevne fred skal forblive ved fuld magt og ubrydelig i al den tid, som freden varer.

Alle disse førskrevne stykker og punkter – samlet og særskilt – har vore råder og kære venner lovet og lover, nemlig den ærværdige fader i Gud og herre, hr. Christian, biskop i Ribe, og de ærbare og strenge riddere, hr. Erik Nielsen, hr. Morten Jensen, hr. Henrik Knudsen, hr. Eler Rønnow, og væbnerne Peder Lykke, Jens Eriksen af Asdal, Godskalk Andersen, Peder Skram, Lyder Holk af Støvring, Klaus Pedersen af Tovskov og Joakim Bjørnsen af Gram i god tro og uden svig stedse, fast og ubrydeligt at holde i kraft af dette brev på vore førnævnte kong Eriks vegne til de førnævnte holstenske herrers behov over for den ærværdige fader i Gud og herre, hr. Claus, biskop i Slesvig, og de ærværdige, strenge riddere, hr. Johann Stake, hr. Marquard Stake, hr. Dietrich Blomen, hr. Marquard van Siggem, hr. Heinrich Rixstorp, hr. Johann van Ahlefeld, hr. Sivert Sehested, hr. Ottos søn, hr. Otto Sehested, hr. Bertold Rønnow, og væbnerne Hartvig Reventlow og Henning van dem Hagen.

Til vidnesbyrd herom har vi, vor førnævnte nådige herre kong Eriks råder og mænd, nemlig førnævnte biskop Christian og vi riddere, hr. Erik Nielsen, hr. Morten Jensen, hr. Henrik Knudsen, hr. Eler Rønnow, og vi væbnere, Peder Lykke, Jens Eriksen af Asdal, Godskalk Andersen, Peder Skram, Lyder Holk af Støvring, Klaus Pedersen af Tovskov og Joakim Bjørnsen af Gram, åbenlyst ladet hænge vore segl ved dette brev, som er givet i Horsens år 1432 efter Kristi fødsel på den ottende dag efter vor kære Frues Himmelfart.