1434

Dato	Sted	Regest
1434. 11. januar	Malmø	Oluf Pedersen kaldet Fadebur, Mads Pedersen og Mette Olufsdatter, enke efter Herman Thomsen, giver Henrik Teilstorp en stenbod med kælder i Malmø som medgift for hans kommende hustru, Anne Olufsdatter, enke efter Henrik Bresche. Såfremt Anne Olufsdatter dør før sin mand, og de ikke har levende børn sammen, skal giverne arve stenbod og kælder.
1434. 25. januar	Lund	Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, Hans Laxmand, dekan, og de øvrige kannikker har efter længere overvejelse i overværelse af nedenstående vidner og den udfærdigende notar, Jens Nielsen klerk i Roskilde stift, bekendtgjort følgende: Kong Erik 7. af Pommern blander sig i kirkens anliggender ved at indsætte, forjage og afsætte gejstlige samt underkaste dem fængsel og andre straffe. Nu har kongen ved personligt fremmøde i kirken med magt og trusler tvunget de klagende til konstant salmesang dag og nat, og til at besegle et brev herom, som kongen har ladet udfærdige. Underskrivelsen er udelukkende sket af frygt, og det er ikke klagernes hensigt at forpligte nogen til en sådan tjeneste. Som vidner anføres tre evige vikarer ved domkirken i Lund.
1434. 26. januar		Jakob Pedersen, rådmand i Malmø, skøder kong Erik 7. af Pommern sin gård, som han selv bor i, ved stranden i Malmø og al sin rettighed i det tårn, som står i det nordvestre hjørne ved stranden i Malmø, og han erkender, at have modtaget fuld betaling derfor.
1434. 26. januar		Mette Olufsdatter, enke efter Herman Thomsen, rådmand i Malmø, erklærer at have skødet kong Erik 7. af Pommern sin gård i Malmø og erkender at have modtaget fuld betaling derfor.
1434. 27. januar		Hartvig Löw erklærer, at han af hertug Adolf af Slesvig har modtaget 100 mark penninge. På denne baggrund sværger Hartvig Löw orfejde til hertug Adolf.
1434. 4. februar	Rom	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Henricus Liepman, kaldet Scriptor, klerk fra Slesvig, om at få ny provision på et evigt vikariat i domkirken i Lübeck, skønt han i forvejen har sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, og til trods for hans illegitime fødsel, som han har dispensation for. Vikariatet var ledigt ved den tidligere indehaver Henricus Pensens død, og Henricus Liepman har fået provision på det i kraft af et ventebrev.
1434. 5. februar	Basel	Baselerkonciliet bekendtgør pave Eugenius 4.s bulle af 15. december 1433 (nr. 1717)
[tidligst 1434. 5. februar]		Dokument angående (pave Eugenius 4.s) opløsning af konciliet i Basel og denne opløsnings tilbagekaldelse.
1434. 9. februar	Vends herredsting	Vends herredstingsvidne om kronens ret til jord i Kåberbølle Mark, som er blevet afhændet til bisp Ulrik af Århus.
1434. 10. februar	Serridslev	Kong Erik 7. af Pommern pålægger alle, som har jordegods i Malmø, at være behjælpelige ved byens befæstning. Tilføjet en fortegnelse over, hvem der har muret hvad i bymuren.
1434. 10. februar		Anders Lund, Borger i Kiel, sælger sit gods i Lille Solt til Johan Snelling, forstander for Helligåndshuset i Flensborg.
1434. 10. februar	Rom	Pave Eugenius 4. pålægger (efter supplik af Niels Tuesen, provst i Vestervig kloster, og hele konventet sammesteds) ærkebiskoppen i Lund, biskoppen i Slesvig og ærkedegnen i Rostock at undersøge sagsindholdet i klostrets klage over, at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, er til skade for klostret og for de fattige, der søger dertil, idet klostrets indtægter er meget reducerede på grund af krige og andre begivenheder, men biskoppen alligevel tynger klostret og dets besiddelser unødigt med sine årlige visitationer, som han foretager i følge med et meget stort antal fodfolk og 300 eller flere ryttere, og som han trækker ud i længere tid; hvis de finder klagen begrundet, skal de mane biskoppen til kun at visitere klostret én gang om året med et følge af en størrelse, som det er kanonisk hjemlet.
1434. 18. februar	Rom, San Crisogono	Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Anders Pedersen, klerk i Viborg stift, om at få provision på Vor Frue kirke i Nøvling, ledig ved den tidligere indehaver Henrik Kruses død ved den romerske kurie, under hensyntagen til at Anders Pedersen stammer fra det samme sogn.
1434. 19. februar	Basel	Baselerkonciliet pålægger de tre nordiske rigers gejstlighed en 5 procents afgift, som skal bruges til kampen mod hussiterne, indsætter slesvigkanniken Erik Bondesen til kollektor med ret til at udnævne subkollektorer, befaler ham at opkræve, hvad der er indkommet som følge af den indsamling, som kardinal Henricus ad Winchester i sin tid anordnede, forbyder den højere gejstlighed i den anledning at trykke den lavere med afgifter og befaler Erik at indsende omhyggeligt regnskab.
1434. 2. marts	Elbing.	Reces fra de preussiske stæders møde i Elbing. Heri omtales afsendelsen af et gesandtskab til kongen af Danmark fra hansestæderne med henblik på at drøfte hansestædernes privilegier. De preussiske stæder ønsker dog ikke at deltage i dette gesandtskab. Såfremt de preussiske stæders udsendinge ikke kan undgå at deltage, skal de drage med til kongen, dog således at hansestædernes udsendinge skal hjælpe de preussiske stæders udsendinge i de ærinder, som de preussiske stæders udsendinge måtte have befaling om.
1434. 8. marts	Danzig	Danzig meddeler de livlandske stæder, at den danske konges folk er i søen, og at de har angrebet tre skibe på vejen fra Trave til Weichsel. To af disse skibe inkl. gods har kongen taget. Det tredje er nået frem til Weichsel, omend plyndret. Kongens mænd har også beslaglagt skibe ved Norge. Danzig advarer om, at det vil blive værre i løbet af foråret, og beder derfor de livlandske stæder om at træffe sikkerhedsforanstaltninger.
1434. 9. marts		Tideman Larsen erkender at have skænket Tommarp kloster i Skåne sin fædrenegård i Skarpeskade i Klemensker sogn på Bornholm til afholdelse af årtider for sig, sin hustru og sine forældre.
1434. 15. marts	Slagelse	Tingsvidne af Slagelses byting om, at Mads Madsen skøder en jord til Peder Jensen Skipper.
1434. 15. marts	[Wilsnack]	Hertuginde Agnes af Slesvig meddeler Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar, at hun har opsagt en overenskomst med hertug Adolf om 4000 gylden, hvilket hun beder meddelt hertugen, mens den kejserlige udsending endnu er i Lübeck.
1434. 18. marts	Åkirkeby	Forlig mellem Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Bornholm, og nogle tyske købmænd angående strandet gods.
1434. 23. marts	Ribe	Vidnesbyrd om, at brødrene Jens og Kristian Holk på rettertinget i Vejle havde vundet noget gods i Vork, som de siden har overdraget Peder Pors som betaling for deres faders gæld.
1434. 23. marts	Rom, San Crisogono	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Arnt Klemensson, biskop i Bergen, om at få forlænget sin dispensation til at beholde sine hidtidige embeder, dekanatet i Linköping og kanonikat og præbende i Roskilde, og oppebære alle tre embeders indtægter (DD 1431. 19. jul. nr. 14310719001), til at gælde for yderligere tre år, hvilket paven forlænger til fem år.
1434. 24. marts	Kalundborg	Kong Erik 7. af Pommern giver borgmester og rådmænd i Malmø fuldmagt til at sælge hans og kronens gårde og jordegods i Malmø, som bl.a. var tilfaldet ham og kronen efter Anders Mortensen, til gavn for kongen, riget og kongens gårds bygning i Malmø.
1434. 29. marts	Lübeck	Lübeck meddeler Danzig, at de har modtaget og forstået brev af 8. marts 1434 ang. sørøveri, samt at flere danske slotshøvedsmænd nu ligger i søen med 600-800 bevæbnede mænd og hindrer sejladsen til hansestæderne. Ifølge rygtet skulle de ikke angribe dem, der kom fra hansestæderne; dog må man frygte, at de angriber alle, der "kommer i vejen". Lübeck har derfor indstillet sejladsen, indtil de har fået overblik over situationen, og de beder Danzig om at træffe sikkerhedsforanstaltninger mht. sejladsen. Lübeck meddeler desuden, at de vil advare hansekøbmændene i Flandern og England om sørøveriet.
1434. 31. marts	Lund	Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, pantsætter til kapitlet i Lund sit len Hallaröd i Onsjö herred for 200 arnhemske gylden.
1434. 4. april		Ulf (Johansen) Godov, væbner, under sin søster, fru Mette (Johansdatter) Godov, Peder (Jensen) Oxes hustru, lige arv efter forældrene, således at hun skal have en fuld broderpart.
1434. 6. april	Åhus	Bent (Jonsen) Bille og hans hustru og sønner skifter gods efter fru Kristine Eriksdatter.
1434. 6. april	Åhus	Bent (Jonsen) Bille skifter sammen med sine tre sønner gods efter Torben Pedersen (Galen), ridder, i Ljungby (Trolle-Ljungby sogn) med sin afdøde svoger Jakob Billes tre sønner.
1434. 11. april	Itzehoe	Hertug Adolf af Slesvig bekræfter, at Bordesholm kloster er kommet i besiddelse af flere landsbyer.
1434. 14. april		Albrecht Barfod af Alsted, væbner, pantsætter sit gods i Mjolden sogn til Jakob Iversen, kantor i Ribe, for 30 lybske mark.
1434. 16. april		Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.
1434. 22. april	Ellinge	Hr. Niels Svendsen (Sparre), ridder, erklærer, at Åge Nielsen (Sparre) har indløst sin gård i Kabbarp for 20 arnhemske gylden.
1434. 23. april	København	Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, skifter med sit kapitels samtykke Sege mølle i Burlövs sogn i Bara herred og Bulltofta by i Västra Skrävlinge sogn i Oxie herred med kong Erik 7. af Pommern mod to gårde i Malmø.
1434. 25. april	Marienburg	Reces fra de preussiske stæders møde i Marienburg; det pålægges det sendebud, der skal sendes til Lübeck, at sørge for, at kongen af Danmark bliver rykket angående den skade, som er tilføjet preusserne.
1434. 27. april	Skjoldenæsholm	Kong Erik 7. af Pommern meddeler Uppsala domkapitel, at han i anledning af biskop Arnold (Klementsens) død sender dem sin klerk, Thorlav Olufsen, provst i Bergen, med påbud om at overdrage ham ærkebispedømmets gods med rente, indtil andet meddeles.
1434. 8. maj	København	Kong Erik klager til baselerkonciliet over ærkebiskop Olav i Uppsala og biskop Claus Wulf i Slesvig, hvis anerkendelse skader hans patronatsret over sine landes bispestole, og beder det understøtte hans sag hos paven.
1434. 10. maj	Hviding herredsting	Tingsvidne af Hviding herredsting om Lave Degns erhvervelse af Niels Elsens gods i Vester Vedsted.
1434. 24. maj	København	Kong Erik giver frit lejde til alle fyrster og herrer - såvel gejstlige som verdslige - samt alle andre hæderlige folk, som udsendingene fra hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar vil medbringe til mødet i Vordingborg. Også tjenere og gods er omfattet af det frie lejde. Det frie lejde gælder også, hvis de f.eks. grundet vind eller vejr eller nødstilfælde skulle være forhindret i at komme på det fastsatte tidspunkt. Endvidere forsikrer kong Erik om, at kongens folk skal yde hjælp i form af heste og vogne, såfremt fyrsterne, herrerne eller stædernes udsendinge grundet nødstilfælde måtte have behov for at rejse til Vordingborg over land i Danmark.
1434. 25. maj	Lund	Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) bestemmer med domkapitlets billigelse, at det alter for jomfru Maria i Lunds domkirke, som hr. Abraham Brodersen (Båd) har stiftet, skal flyttes til den hellige Thomas’ kapel i samme kirke.
[Tidligst 1434. 5. juni]	Maribo kloster	Biskop Navne af Odense bevidner Maribo klosters modtagelse af en indkaldelse til konciliet i Basel.
1434. 5. juni	Lübeck	Reces fra Hansemødet i Lübeck. Det besluttes at sende rådssendebudene Johan Qwast, rådmand i Stettin, og Nicolaus Wrecht, skriver i Danzig, til kongen af Danmark for at udvirke, at det gods, der er blevet taget under freden, bliver returneret eller erstattet. Desuden vedtages nogle bestemmelser om de tyske fogeder i Skåne og andre steder i de tre riger samt om hanseaternes fiskeri i Skåne.
1434. 21. juni	Gåsevadsholm	Karl Hake giver i morgengave til sin hustru, Ingegerd Larsdatter, tre gårde i Valaberg i Gökhem sogn (Västergötland) og en gård i Tröinge i Vinberg sogn i Halland.
1434. 22. juni	Lübeck	Hansestædernes rådssendebud samt Lübecks råd kræver af borgmestrene og rådmændene i byen Soest, at de sender deres fuldmægtige sendebud til hansemødet i Lübeck, såfremt Soest fortsat vil kunne benytte sig af Hanseforbundet. Hansestædernes rådssendebud og rådet i Lübeck meddeler, at hansemødet fortsat er i gang, og at det vil blive forlænget, indtil hansestædernes sendebud vender tilbage fra Danmark og fra den Tyske Ordens højmester. Endelig meddeler hansestædernes rådssendebud og rådet i Lübeck, at identiske opfordringer om at sende fuldmægtige sendebud til hansemødet i Lübeck er blevet sendt byerne Dortmund, Münster og Osnabrück.
1434. 24. juni	Vordingborg	På opfordring fra Niels Isaksen (Lodehat), kantor i Lund, og med domkapitlets billigelse bestemmer ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), at det alter for jomfru Maria i Lunds domkirke, som hr. Abraham Brodersen (Båd) har stiftet, skal flyttes til et andet sted i samme kirke.
1434. 24. juni	Vordingborg	Ærkebiskop Peder Lykke (Bille) af Lund, ærkebiskop Aslak (Bolt) af Nidaros, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Johannes (3. von Asel) af Verden, biskop Pardanius (von dem Knesebeck) af Ratzeburg, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Audun (Eivindsson) af Stavanger, biskop Jens (Jakobsen) af Oslo, biskop Thomas (Simonsen) af Strängnäs, biskop Herman (Rynkeby) af Viborg, biskop Peder (Boson) af Hamar, biskop Severinus af Færøerne og biskop Gert (Gyldenstjerne) af Børglum skænker aflad til Svanninge kirke.
1434. 25. juni	Brügge	Hanseforbundets oldermænd, som befinder sig i Brügge, sender hansemødet i Lübeck oplysninger om herren af Veers sørøverier. Han har beslaglagt flere skibe, selvom skipperne ikke ligger i fjendskab med ham, og trods klager og forhandlinger vil han ikke give skibe eller gods tilbage til de retmæssige ejere. Derudover holder han både de seks byer, som er i fejde med kongen, og de holstenske herrers undersåtter for sine åbenbare fjender, og alt, hvad han fremover beslaglægger, vil han beholde. Ligeledes kræver herren af Veer, at folkene fra Brandenburg selv må komme og løse deres gods. Derfor beder hanseforbundets oldermænd herrerne i Lübeck om at træffe sikkerhedsforanstaltninger mht. den vestgående sejlads på Elben og lignende steder.
1434. 30. juni	Sjællands landsting	Sjællands landsting vidimerer Valdemar 3.s og Erik 7. af Pommerns stadfæstelser af Køges privilegier af henholdsvis 1329. 18. juni og 1414. 1. januar.
1434. 30. juni	Vordingborg	Ærkebiskop Peder Lykke (Bille) af Lund, ærkebiskop Aslak (Bolt) af Nidaros, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Johannes (3. von Asel) af Verden, biskop Pardanius (von dem Knesebeck) af Ratzeburg, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Audun (Eivindsson) af Stavanger, biskop Jens (Jakobsen) af Oslo, biskop Thomas (Simonsen) af Strängnäs, biskop Herman (Rynkeby) af Viborg, biskop Peder (Boson) af Hamar, biskop Severinus af Færøerne og biskop Gert (Gyldenstjerne) af Børglum skænker aflad til Odense Skt. Knuds klosterkirke.
1434. 2. juli	Vordingborg	Ærkebiskop Peder Lykke (Bille) af Lund, ærkebiskop Aslak (Bolt) af Nidaros, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Johannes (3. von Asel) af Verden, biskop Pardanius (von dem Knesebeck) af Ratzeburg, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Audun (Eivindsson) af Stavanger, biskop Jens (Jakobsen) af Oslo, biskop Thomas (Simonsen) af Strängnäs, biskop Herman (Rynkeby) af Viborg, biskop Peder (Boson) af Hamar, biskop Severinus af Færøerne og biskop Gert (Gyldenstjerne) af Børglum skænker aflad til Dalby kirke.
1434. 3. juli	Næstved byting	Tingsvidne af Næstved byting om, at Bo Hampe, tidligere præst i Sværdborg, har skødet en halv gård i Næstved til Jacob Bremle, høvedsmand på Vordingborg. Ejendommen ligger ved siden af den gård, som Asger Skåning ejede, der ligger nordøst for det smalle stræde, som løber langs Sortebrødrenes kirkegård. Ved samme lejlighed skødede Jakob Bremle gårdens anden halvdel med alt dens tilliggende til Henrik Jensen og hans arvinger.
1434. 3. juli	Vordingborg slot	Kong Erik beder baselerkonciliet om at vise en velvillig holdning over for birgittinerordenen, hvis heldige virksomhed i de tre nordiske lande er højt skattet, og hvis medlemmer nøje har levet efter de af paven stadfæstede regler.
1434. 3. juli	Vordingborg	Ærkebiskopperne i Lund og Trondheim og biskopperne i Odense, Oslo, Skara, Stavanger, Strengnäs, Viborg, Roskilde, Hamar, Børglum og på Færøerne forklarer for baselerkoncilet birgittinernes klosterbygningers gode indretning, hvorved ulovlig omgang mellem brødre og søstre hindres
1434. 3. juli	Vordingborg	Ærkebiskopperne i Lund og Trondheim, biskopperne i Odense, Roskilde, Oslo, Skara, Stavanger, Strengnäs, Viborg, Hamar, Børglum og på Færøerne bønfalder de i basel forsamlede kirkens fædre om et gunstigt udfald af birgittingerordenens sag, da nordens folk har tillid til ordenen, og de fremkomne beskyldninger, i al fald for disse landes vedkommende, er falske.
1434. 3. juli	Basel	Baselerkonciliet vidimerer og stadfæster efter opfordring af ærkebiskop Peder (Lykke) og kapitlet i Lund pave Eugen 4.s bulle af 26. maj 1433 (nr. 1695) om dyrkelsen af Kristi legeme.
1434. 4. juli	Vordingborg	Notarialinstrument vedrørende bispevalg i Bergen.
1434. [4. - 16. juli]	Marienburg	Fremstilling fra hansestædernes møde i Marienburg af de overgreb, som sker mod hansekøbmændene i Flandern, Holland, Zeeland, England og de tre riger, herunder særligt i Danmark. Med hensyn til overgrebene i Danmark anføres det, at hansestædernes gamle privilegier, især hvad vragretten angår, slet ikke overholdes.
1434. 9. juli	Vordingborg	Vidnesbyrd, udstedt af kong Eriks voldgiftsmænd, nemlig biskop Magnus af Hildesheim, hertugerne Bugislav og Barnim den yngre af Stettin, Pommern etc., og hertug Heinrich af Mecklenburg, om forhandlingerne i Vordingborg, som kong Eriks råder også deltog i, mellem kong Eriks voldgiftsmænd og de af Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar valgte voldgiftsmænd, nemlig biskoppen af Verden og biskoppen af Ratzeburg, angående striden mellem kong Erik og de førnævnte stæder. Det meddeles, at voldgiftsmændene er blevet enige om, at begge parter skal udfærdige klager over den anden part på skrift, men såfremt stæderne alligevel ønsker at fremlægge deres klage og svar mundtligt, så vil kong Eriks råder også fremlægge kongens klage og svar mundtligt. Endvidere meddeles det, at kongens voldgiftsmænd er kommet frem til, at man først kan afgøre sagen, når klager og svar er blevet fremlagt for voldgiftsmændene. Hertil har stædernes voldgiftsmænd svaret, at de havde brug for betænkningstid. Derefter meddeles det, at stædernes voldgiftsmænd har forhandlet to eller tre dage med udsendinge fra stæderne. Resultatet af disse forhandlinger er blevet, at stædernes voldgiftsmænd kun har magt til at afgøre sagen mellem kong Erik og stæderne, såfremt spørgsmålet om fredsbrud bliver afgjort først. Endelig meddeles det, at kong Eriks råder har spurgt kongens voldgiftsmænd, om kongen og råderne efter kongens voldgiftsmænds mening havde levet op til deres forpligtelser i sagen, hvilket kongens voldgiftsmænd efter drøftelser med andre gode folk kan bekræfte
1434. 9. eller 16. juli	Marienburg	Højmesteren for den Tyske Orden, Paul von Rusdorf, henvender sig til kong Erik i anledning af de klager vedrørende brud på hansestædernes privilegier i bl.a. Danmark, som udsendingene fra hansemødet har fremlagt for højmesteren. Højmesteren beder kong Erik om at hjælpe hansestæderne, således at deres privilegier bliver overholdt.
1434. 10. juli	Vordingborg	Ærkebiskoperne Peder (Lykke) i Lund og Aslak (Bolt) i Nidaros protesterer på alle tre rigers vegne mod slesvigkanniken Erik Bondesens indsættelse som kollektor af den af konciliet i Basel pålagte halvtiende (5%), da han som holstener hører til rigernes åbenbare fjender.
1434. 11. juli	Vordingborg	Ærkebiskop Peder Lykke (Bille) af Lund udsteder værnebrev til Odense Skt. Knuds kloster.
1434. 11. juli	Vordingborg	Peder (Jonsen) Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, Aslak (Harniktsson (Bolt)), ærkebiskop af Nidaros, og 11 biskopper eftergiver hver især alle, der på en række helligdage og hver fredag og søndag besøger Sankt Gertruds kapel i Køge og deltager i gudstjenester eller støtter dets bygningsfond og udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1434. 13. juli		Notarialinstrument vedrørende bispevalg i Bergen.
1434. 15. juli	Vordingborg	Biskop Jens af Roskilde erklærer, at han og fru Margrete Fikkesdatter (Moltke) har skiftet den dem tilkommende arv efter Hans Reimersen mellem sig.
1434. 15. juli	[Vordingborg]	Fru Margrete Fikkesdatter Moltke, enke efter Mats Lauritsson (af Bornö), erklærer, at hun og biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde har skiftet den dem tilkommende arv efter Hans Reimersen mellem sig.
1434. 15. juli		Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting fru Margrete (Fikkesdatter (Moltke)), enke efter Mats Lauritsson (af Bornö) det gods, som hun har fået efter at have skiftet arven efter Hans Reimersen med biskop Jens Pedersen Jernskæg af Roskilde den 15. juli 1434.
1434. 15. juli	Vordingborg	Ærkebiskop Peder af Lund og Aslak af Nidaros samt 14 biskopper eftergiver hver især alle, der besøger Ribe domkirke og deltager i gudstjeneste eller rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. Samtidig stadfæster biskop Christian af Ribe alle indulgenser, der er tilstået Ribe domkirke.
1434. 15. juli	Vordingborg	Ærkebiskop Peder (Jonsen) (Lykke (Bille)) af Lund og ærkebiskop Aslak (Harniktsson (Bolt)) af Nidaros samt 14 biskopper eftergiver hver især alle, der besøger Skt. Mikkels kirke i Ribe og deltager i gudstjenester dér eller støtter kirkens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. Samtidig stadfæster biskop Christian (Hemmingsen) af Ribe alle indulgenser, der er tilstået kirken.
1434. 19. juli	Firenze	Pave Eugenius 4. tillader Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
1434. 21. juli	Vordingborg	Biskop Magnus af Hildesheim, hertugerne Bugislav og Barnim af Stettin og Heinrich, hertug af Mecklenburg, samt biskopperne Johann af Verden og Pardam af Ratzeburg erklærer, at striden imellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar skal afgøres ved en voldgift på sankthansdag 1435, hvis en tidligere forhandling imellem parterne ikke fører til et forlig.
1434. juli		Kong Erik anbefaler til paven sin kapellan Oluf Nielsen, kannik i Hamar og sognepræst på Gran, til biskop i Bergen efter biskop Arnold Clemensens død.
1434. juli		Kong Erik beder paven om, at den udvalgte biskop Oluf (Nielsen) i Bergen må beholde sine nuværende beneficier i tre år, da Bergen stift er meget fattigt.
1434. 1. august	København	Biskop Jens af Oslo, Thomas af Orkneyøerne og Olav af Bergen eftergiver hver især alle, der besøger Sankt Gertruds kapel i Køge på forskellige helligdage, herunder hver fredag og hver søndag, og deltager i gudstjenester eller rækker en hjælpende hånd til dets bygningsfond eller udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1434. 1. august	Stockholm	Bernhard Osenbrügge, Hans Kröpelins tjener, meddeler rådet i Danzig, at dalkarlene under Engelbrekt Engelbrektssons ledelse har til hensigt at fordrive kong Erik 7. af Pommern fra alle de tre nordiske riger og selv blive herrer i Sverige.
1434. 2. august	Ålstrup	Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for tredje gang Mogens (Akselsen) Gøye hovedgården Krenkerup med alt dens tilliggende.
1434. 5. august	Sønder Gøs herredsting	Tingsvidne af Sønder Gøs herredsting om hertug Adolf af Slesvigs skødning af sit gods og sine bønder i Ramsted til biskop Klaus af Slesvig.
1434. 11. august	Osterhof	Hertug Adolf af Slesvig bekræfter endnu en gang, at Bordesholm kloster er kommet i besiddelse af flere landsbyer.
1434. 12. august	Skam herred	Tingsvidne af Skam herredsting om, at Anders Sonesen skødede Anders Hvid en gård med alt tilliggende, der ligger i den sydøstlige del af Grindløse.
1434. 15. august	Gottorp	Hertug Adolf af Slesvig meddeler Rudolf (v. Diepholz), biskop (af Utrecht), at han på biskoppens anmodning ikke vil gøre mere ved sagen om den ladning vin, som er blevet frarøvet hertugen af byen Kampen.
1434. 23. august	Lübeck	Rådet i Lübeck og de hanseatiske rådsudsendinge, som deltager i hansemødet i Lübeck, meddeler de preussiske stæder, at man vil sende to udsendinge til Danmark, nemlig hr. Johann Qwast, rådmand i Stettin, samt Nicolaus (Wrecht), rådsskriver i Danzig.
1434. 26. august		En supplik af denne dato svarer til bullen af 29. oktober 1434 (nr. 1737)
1434. 29. august	Serridslev	Den offentlige notar Johannes Moch vidimerer efter anmodning af Jakob Olufsen, dekan i Roskilde, Baselkonciliets bulle af 13. juli 1433, hvorved konciliet ophæver eller indskrænker den pavelige provisions- og reservationsret.
1434. 1. september		Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, pantsætter til domkapitlet i Lund sit len Håslöv i Skytts herred for 100 arnhemske gylden.
1434. 1. september		Mogens (Akselsen) Gøye bevidnes indførsel i Krenkerup og Krenkerup mølle, i gods i Hydesby og i en gård i Stuby på Sjælland.
1434. 9. september		Inger Hermansdatter (Pennow), enke efter Jens Vognsen, pantsætter en gård i Mørkholt i Gårslev sogn til Jon Pedersen, kannik i Ribe, for 16 rhinske gylden, på det vilkår at hvis hun ikke har indløst pantet til næstkommende skt. Katrine dag, skal hun sælge gården til Jon Pedersen.
1434. 10. september	Firenze	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Johannes Scheppler, kannik i Racibórz i Wrocław stift, om at få provision på kanonikat og præbende i kollegiatskirken i Haderslev i Slesvig stift, ledige ved den tidligere indehaver Jens Tygesens død på sørejsen, da han fulgte med kurien.
1434. 12. september	Stockholm	Det svenske rigsråd meddeler det norske rigsråd, hvorfor det har opsagt kong Erik 7. af Pommern huldskab og troskab. For det første har kong Erik svoret, at han ville elske Gud og den hellige kirke samt styrke kirken, men han har fordærvet kirken og kristendommen, idet han har ophøjet uhæderlige banditter - ja, allerhelst folk som foragtede Gud - til biskopper. Endvidere har han givet disse banditter biskoppens gejstlige magt, som om han var en pave, hvilket svarer til kætteri. Endvidere har han fordrevet lovformeligt valgte og af paven stadfæstede biskopper, og således undlader han at give agt på Gud, kirken, paven og konciliet. For det andet har kong Erik svoret, at han ville elske alle retfærdige, og at han ville bekæmpe al uret i de tre riger, men han har kun elsket og ophøjet dem, som kunne gøre mest uret. Dette gælder særligt for kongens fogeder og embedsmænd, som har brændt, dræbt og røvet uskyldige folk. For det tredje har kong Erik svoret, at han ville være forpligtet til at hjælpe sine tre riger, men han har kastet riget ned i evig trældom, eftersom han har givet riget bort til hertug Bugislav af Pommern og andre, som fører griffen i deres våben. På den måde har han frarøvet riget dets frie kongevalg, og han har med vilje og foragt forarmet riget. Han har også forarmet det svenske ridderskab med unyttige krige i udlandet, og han har ikke givet de svenske riddere kompensation for deres skader. Endvidere har han bebyrdet de svenske byer med uretmæssige forbud og uretmæssig told. For det fjerde har kong Erik svoret, at han ville lede sit rige med indenlandske og indfødte mænd og altså ikke med udenlandske mænd, men han har overdraget de fleste og bedste landområder og slotte til udenlandske mænd, selvom han ikke bevise på nogen som helst måde, at svenske mænd skulle have været ulydige eller utro mod ham. Endelig beder det svenske rigsråd om understøttelse imod kong Erik. Til gengæld for det norske rigsråds hjælp vil det svenske rigsråd afskaffe al uretmæssig beskatning og told.
1434. 12. september	Stockholm	Det svenske rigsråd meddeler de vendiske hansestæder, hvorfor det har opsagt kong Erik 7. af Pommern huldskab og troskab. For det første har kong Erik svoret, at han ville elske Gud og den hellige kirke samt styrke kirken, men han har fordærvet kirken og kristendommen, idet han har ophøjet uhæderlige banditter - ja, allerhelst folk som foragtede Gud - til biskopper. Endvidere har han givet disse banditter biskoppens gejstlige magt, som om han var en pave, hvilket svarer til kætteri. Endvidere har han fordrevet lovformeligt valgte og af paven stadfæstede biskopper, og således undlader han at give agt på Gud, kirken, paven og konciliet. For det andet har kong Erik svoret, at han ville elske alle retfærdige, og at han ville bekæmpe al uret i de tre riger, men han har kun elsket og ophøjet dem, som kunne gøre mest uret. Dette gælder særligt for kongens fogeder og embedsmænd, som har brændt, dræbt og røvet uskyldige folk. For det tredje har kong Erik svoret, at han ville være forpligtet til at hjælpe sine tre riger, men han har kastet riget ned i evig trældom, eftersom han har givet riget bort til hertug Bugislav af Pommern og andre, som fører griffen i deres våben. På den måde har han frarøvet riget dets frie kongevalg, og han har med vilje og foragt forarmet riget. Han har også forarmet det svenske ridderskab med unyttige krige i udlandet, og han har ikke givet de svenske riddere kompensation for deres skader. Endvidere har han bebyrdet de svenske byer med uretmæssige forbud og uretmæssig told. For det fjerde har kong Erik svoret, at han ville lede sit rige med indenlandske og indfødte mænd og altså ikke med udenlandske mænd, men han har overdraget de fleste og bedste landområder og slotte til udenlandske mænd, selvom han ikke bevise på nogen som helst måde, at svenske mænd skulle have været ulydige eller utro mod ham. Endelig beder det svenske rigsråd om understøttelse imod kong Erik. Til gengæld for de vendiske hansestæders hjælp vil det svenske rigsråd afskaffe al uretmæssig beskatning og told.
1434. 12. september	København	Henning (Pedersen) Walkendorff i Højby erklærer, at han af Mogens (Akselsen) Gøye har modtaget den pantesum på 12 lødige mark, for hvilken han havde en gård i pant af Mogens Gøyes moder, og giver pant og pantebrev tilbage.
1434. 12. september	Stockholm	Det svenske rigsråd meddeler højmesteren for Den Tyske Orden og de preussiske stæder, hvorfor det har opsagt kong Erik 7. af Pommern huldskab og troskab. For det første har kong Erik svoret, at han ville elske Gud og den hellige kirke samt styrke kirken, men han har fordærvet kirken og kristendommen, idet han har ophøjet uhæderlige banditter - ja, allerhelst folk som foragtede Gud - til biskopper. Endvidere har han givet disse banditter biskoppens gejstlige magt, som om han var en pave, hvilket svarer til kætteri. Endvidere har han fordrevet lovformeligt valgte og af paven stadfæstede biskopper, og således undlader han at give agt på Gud, kirken, paven og konciliet. For det andet har kong Erik svoret, at han ville elske alle retfærdige, og at han ville bekæmpe al uret i de tre riger, men han har kun elsket og ophøjet dem, som kunne gøre mest uret. Dette gælder særligt for kongens fogeder og embedsmænd, som har brændt, dræbt og røvet uskyldige folk. For det tredje har kong Erik svoret, at han ville være forpligtet til at hjælpe sine tre riger, men han har kastet riget ned i evig trældom, eftersom han har givet riget bort til hertug Bugislav af Pommern og andre, som fører griffen i deres våben. På den måde har han frarøvet riget dets frie kongevalg, og han har med vilje og foragt forarmet riget. Han har også forarmet det svenske ridderskab med unyttige krige i udlandet, og han har ikke givet de svenske riddere kompensation for deres skader. Endvidere har han bebyrdet de svenske byer med uretmæssige forbud og uretmæssig told. For det fjerde har kong Erik svoret, at han ville lede sit rige med indenlandske og indfødte mænd og altså ikke med udenlandske mænd, men han har overdraget de fleste og bedste landområder og slotte til udenlandske mænd, selvom han ikke bevise på nogen som helst måde, at svenske mænd skulle have været ulydige eller utro mod ham. Endelig beder det svenske rigsråd om understøttelse imod kong Erik. Til gengæld for højmesterens hjælp vil det svenske rigsråd afskaffe al uretmæssig beskatning og told.
1434. 12. september	Stockholm	Det svenske rigsråd meddeler den livlandske ordensmester og de livlandske stæder, hvorfor det har opsagt kong Erik 7. af Pommern huldskab og troskab. For det første har kong Erik svoret, at han ville elske Gud og den hellige kirke samt styrke kirken, men han har fordærvet kirken og kristendommen, idet han har ophøjet uhæderlige banditter - ja, allerhelst folk som foragtede Gud - til biskopper. Endvidere har han givet disse banditter biskoppens gejstlige magt, som om han var en pave, hvilket svarer til kætteri. Endvidere har han fordrevet lovformeligt valgte og af paven stadfæstede biskopper, og således undlader han at give agt på Gud, kirken, paven og konciliet. For det andet har kong Erik svoret, at han ville elske alle retfærdige, og at han ville bekæmpe al uret i de tre riger, men han har kun elsket og ophøjet dem, som kunne gøre mest uret. Dette gælder særligt for kongens fogeder og embedsmænd, som har brændt, dræbt og røvet uskyldige folk. For det tredje har kong Erik svoret, at han ville være forpligtet til at hjælpe sine tre riger, men han har kastet riget ned i evig trældom, eftersom han har givet riget bort til hertug Bugislav af Pommern og andre, som fører griffen i deres våben. På den måde har han frarøvet riget dets frie kongevalg, og han har med vilje og foragt forarmet riget. Han har også forarmet det svenske ridderskab med unyttige krige i udlandet, og han har ikke givet de svenske riddere kompensation for deres skader. Endvidere har han bebyrdet de svenske byer med uretmæssige forbud og uretmæssig told. For det fjerde har kong Erik svoret, at han ville lede sit rige med indenlandske og indfødte mænd og altså ikke med udenlandske mænd, men han har overdraget de fleste og bedste landområder og slotte til udenlandske mænd, selvom han ikke bevise på nogen som helst måde, at svenske mænd skulle have været ulydige eller utro mod ham. Endelig beder det svenske rigsråd om understøttelse imod kong Erik. Til gengæld for den livlandske ordensmesters hjælp vil det svenske rigsråd afskaffe al uretmæssig beskatning og told.
1434. 16. september	Ribe domkirke	Anders Falster, kannik og vikar for ribebiskoppens official, Henrik Stangenberg, bevidner sammen med ti bisiddere, at Jens Holk, væbner, og Lars Ingelsen, kaldet Pors, aflagde vidnesbyrd om, at det kongelige retterting havde tilkendt gods i Vork i Jerlev herred til Christian Holk, Pors Stigsen og Jens Holk, og at det havde erklæret Albert Rytters adkomstbreve for falske; samt at Christian og Jens Holk derefter overdrog godset til Peder Pors til dækning af deres gæld.
1434. 22. september	Firenze	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Cunrardus Cunradi, klerk fra Bremen stift, om at få provision på kanonikat og præbende i kollegiatskirken i Haderslev i Slesvig stift, ledige ved den tidligere indehaver Jens Tygesens død på sørejsen fra Rom, da han fulgte med kurien, skønt han i forvejen har sognekirken i Lebrade, en ottesang i sognekirken i Oldenborg samt evige vikariater ved skt. Katarinas alter i Rendsborg, helligkorsalter i Flemhude og skt. Gertruds alter i kapellet i Skt. Gertruds kirke uden for murene i Kiel, alle beliggende i Bremen og Lübeck stifter.
1434. 27. september - 1435. 12. april		Heinrich Vorraths beretning om de hanseatiske udsendinges forhandlinger i Nederlandene, hvor de bl.a. klagede over den skade, som nederlænderne havde tilføjet både de hansestæder, som deltog i krigen mod kong Erik 7. af Pommern, og de mange preussiske og livlandske stæder, som ikke deltog i den pågældende krig.
1434. 3. oktober	Söderköping	Knut (Bosson (Natt och Dag)), biskop i Linköping, samt ridderne Nils Erengislesson (Hammersta) og Bo Stensson (Natt och Dag) opfordrer på det svenske rigsråds vegne højmesteren for Den Tyske Orden til at hjælpe dem imod kong Erik 7. af Pommerns vold og uret.
1434. 4. oktober	Lund	Henrik Teilstorp, bymand i Malmø, pantsætter for 60 rhinske gylden kapitlet i Lund sin del i den gård i Malmø, som han selv bebor.
1434. 4. oktober		Inger Hermansdatter (Pennow), enke efter Jens Vognsen, skøder ærkedegn og kapitel i Ribe sin gård i Gårslev med tilliggende otting jord på Gårslev Mark.
1434. 5. oktober		Broder Johannes Boisson, johanniterordenens visitator og reformator i Danmark, Sverige og Norge, kvitterer broder Bent Pedersen, prior i de nævnte riger, for 34 rhinske gylden i rejsepenge for rejsen til Danmark og 26 rhinske gylden i rejsepenge for tilbagerejsen til Italien.
1434. 11. oktober		Fru Grethe (Henriksdatter (Brokdorf)) af Løgismose, enke efter Jens Pedersen ((Panter) af Løgismose), erklærer at skylde hr. Henneke Wittekop (Krummedige) til Sandholt 26 lybske mark sølvpenge. For dette beløb har fru Grethe pantsat sin gård i Sønder Broby til Henneke Wittekop. Såfremt fru Grethe ønsker at indfri pantet, skal det offentliggøres på Sallinge herredsting.
1434. 13. oktober	Firenze	Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Jens Nielsen, klerk i Slesvig, om at få provision på sognekirken i Skælskør og et evigt vikariat i Århus, ledige ved den tidligere indehaver Jens Tygesens død.
1434. 16. oktober	Firenze	Klerken Jakob Kotze fra Odense stift får et evigt vikariat i Lübeck.
1434. 25. oktober	Hammershus	Skipper Paul Beermann, som har lidt skibbrud ud for Sandvig, skænker Åge Nielsen (Sparre), foged på Bornholm, halvdelen af det strandede gods fra skibet, som Åge Nielsens mænd har formået at bjerge.
1434. 27. oktober	Thorn	Rådet i Thorn erklærer over for rådet i Danzig, at de dokumenter, som Nikolaus Wrecht, rådsskriver i Danzig, har medbragt fra hansemødet i Lübeck og fra forhandlingerne i Danmark, bør fremlægges ved næste hansemøde.
1434. 29. oktober	Firenze	Pave Eugenius 4. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at absolvere Godske Rixtorp, kannik i Slesvig, for den skyld, han har pådraget sig ved at have opnået evigt vikariat ved Jomfru Marias alter i klosterkirken i Itzehoe i Bremen stift ved simoni, og at pålægge ham passende bod; desuden skal han give afkald på vikariatet. Når han har gjort det, skal brevets modtagere atter overdrage ham det, skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig.
1434. 14. november	Basel	Konciliet i Basel skriver til brødrene i Bordesholm, provsterne i Slesvig og dekanen i Mariekirken i Hamburg. Ærkedegnen, kapitlet, klerkene, byen og stiftet i Ribe har klaget over nogle verdslige stormænds ulovlige inddrivelse af skatter og godsbeslaglæggelser, og konciliet pålægger derfor modtagerne at hjælpe de skadelidte mod yderligere overgreb, at bandlyse forbryderne offentligt, indtil disse er holdt inde med inddrivelserne og har ydet erstatning, og i øvrigt at gøre hvad de finder tjenstligt, om nødvendigt endog kalde verdslig magt til hjælp. Endvidere skal forbryderne stævnes, evt. ved ophængning af edikter på offentlige steder, og hvis de ikke møder op som stævnet, kan de dømmes i deres fravær.
1434. 15. november	Stockholm	Kong Erik 7. af Pommern garanterer, at han vil komme til retsmødet næstkommende 8. september med henblik på at bilægge stridighederne med Sveriges indbyggere.
1434. 24. november og 1. december og 1435. 12. maj	Firenze	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Godske Rixstorp, klerk fra Lübeck stift, om ny provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
1434. 30. november		Arild Madsen (Quitzow) af Häckeberga, væbner, erkender at skylde Niels Jensen (Galen) hundrede rhinske gylden, for hvilke han pantsætter ham alt sit gods i Villands herred.
1434. 1. december	Firenze	Klerken Godske Rixtorp fra Lübeck stift får kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han forud far kanonikat og præbende i Slesvig og evige vikariater i Itzehoe, Borsfleth og Bornhøved.
[f. 1434. 6. december]		Morten Klausen, borger i Malmø, sælger til sin slægtning Hans Kortsen, kannik ved Vor Frue kirke i København, al sin ret i den gård i Tyskemannegade, hvor Mads Skomager havde boet. Gården var tilfaldet sælger som arv efter Mads Skomagers enke Katrine, der var Morten Klausens og Hans Kortsens moster.
1434. 6. december	København	Hans Kortsen, kannik i København, stifter et alter i Vor Frue kirke i København for Sankt Markus, Sankt Lukas og Sankt Anianus. Stifteren skænker hertil den gård med et stenhus i Tyskemannegade i København, som han har dels arvet og dels købt af sine medarvinger. Kirkeværgerne ved Vor Frue kirke skal forvalte den nævnte gård og hvert år betale altervikaren to mark sølv til to terminer, nemlig påske og mikkelsdag, samt sørge for, at der én gang om året i koret holdes årtid for stifteren og hans slægtninge for to skilling grot. Resten af indtægten skal tilfalde Vor Frues bygningsfond. Københavns skomagerlav har forpligtet sig til hvert år at betale altervikaren to mark sølv for altertjeneste. Altervikaren skal være forpligtet til at holde fire messer om ugen og forrette kortjeneste med de andre evige vikarer. Indsættelsesretten skal tilhøre Københavns domkapitel, men Hans Kortsen forbeholder sig patronatsretten, der efter hans død skal overgå til skomagerlavet, forudsat at dette billiges af domkapitlet.
1434. 16. december	Lübeck	Rådet i Lübeck meddeler rådet i Danzig, at man på mødet med kong Erik 7. af Pommern i Haderslev er nået til enighed om forskellige artikler, der forhåbentlig vil kunne afslutte krigen.
1434. 26. december		Flore Båd, enke efter Magnus Båd (foged på Gottorp), skænker 40 lybske mark til Hellig Trefoldighedsbroderskabet og domkirken i Slesvig og pantsætter til sikkerhed derfor et bol i Esmark i Satrup sogn i Angel.
1434.	Hammershus	Skipper Hans Sume, som har lidt skibbrud ud for Bornholm, skænker Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Bornholm, halvdelen af det gods, som Åge Nielsens folk er i stand til at bjerge fra skibet.
1434.	Danzig	Notits i Danzigs skadesfortegnelse om den skade, som i året 1434 er blevet tilføjet borgere fra Danzig af hr. Erik Krummediges mænd.
[1434]		Begyndelsen af et brev, hvori væbnerne Jørgen (Lavesen) Urne, på egne vegne, og Markvard Barsebek, på vegne af sin hustru Adelheid (Lavesdatter Urne), stadfæster fru Maren af Digsinds skødning af gods i Vester Jølby til Dueholm Kloster.
1434		Ærkebiskop Peder Lykke og kapitlet i Lund oplader Segemölla i Bara herred og Bulltofta i Oxie herred til kong Erik 7. af Pommern.
1434		Et brev fra Mette Hermans angående køb af ejendom ved opførelsen af en kongelig gård i Malmø (Malmøhus).
1434		Ærkebiskoppen og kapitlet i Lund mageskifter noget gods og en mølle i Bara herred og Oxie herred.
1434		Aftale mellem Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop af Roskilde, og fru Margrete (Fikkesdatter) Moltke om gods i Fakse herred.
1434		Aftale mellem Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop af Roskilde, og fru Margrete Fikkesdatter Moltke om gods i Fakse herred.
1434		Biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde pantsætter gods i Løve herred, nemlig en gård i Høng og to gårde i Dalby, til Peder Gris, byfoged i Slagelse.
1434		Anders Pedersen (Godov?) erklærer at have gods i Merløse herred i leje af biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde for livstid mod en fastsat afgift.
1434		Et skødebrev på noget bondegods i Serridslev.
1434.		Erik Iversen skøder en gård i Nørlev i Skallerup sogn til biskop Gert (Pedersen (Gyldenstierne)) af Børglum.
1434		Fru Elisabeth Nielsdatter (af Bratbjerggård) testamenterer en gård i Ingstrup til Børglum kloster.
1434.		Kong Erik 7. af Pommern giver på det kongelige retterting for anden gang Antvorskov kloster låsebrev på det gods i Fårdrup, som hr. Anders Olufsen (Saltensee af Tystofte) havde testamenteret det.
1434.		Lars Siggesen giver Antvorskov kloster fuldmagt til at indløse den gård i Flakkebjerg, som han havde pantsat til Palle Jensen for 40 mark.
1434.		Inger Jensdatter, enke efter Uffe Pedersen af Tørslev, sælger en gård i Lundby til sin svoger Jakob Skriver.
1434.		Bekræftelse af, at hr. Sten (Tygesen) Basse var blevet indført i det gods, som han havde købt af Klaus Rantzau og fru Anne (Arvidsdatter), enke efter Borkvard (Ottosen) Limbek, i Holev, Marslev, hovedgården og landsbyen Kertinge, samt i særdeleshed i Bullerup og Bullerupgård, af hvilke hr. Aksel Andersen (Mule (af Kjærstrup)) uretmæssigt havde haft al indtægten i 20 år.
1434.	Vindinge herredsting	Hr. Jens Finsen (Ulfeldt), provst i Assens, skøder på Vindinge herredsting hr. Sten (Tygesen) Basse den gård i Søndergade i Nyborg, som han i sin tid havde købt af Oluf Orm.
1434.		Kong Erik 7. af Pommern giver på det kongelige retterting hr. Sten (Tygesen) Basse låsebrev på det gods, som denne har købt af hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup), og som hr. Aksel havde arvet efter sin søn, Jens Akselsen, der havde arvet det efter sin moder, fru Helle (Jensdatter (Bjørn)), som havde arvet det efter sin moder, fru Ingeborg (Pedersdatter (Grubbe)), enke efter hr. Jens Olufsen (Bjørn).
1434.		Jakob Ottesen (Bild) overlader hr. Sten (Tygesen) Basse to pantebreve på gods på Fyn, som Ivan (Emmekesen) Rathmannsdorf (Limbek) havde givet hr. Gregers (Jakobsen, sognepræst i Husby i Vends herred), og som denne havde givet Jakob Ottesen.
1434		Mette Degnsdatter testamenterer Kedetoft og Hvidstoft (nu ukendte lokaliteter) i Tullebølle sogn til Maribo kloster.
1434		Et adkomstbrev på gods i Lemming udstedt af Lyder Holk og hans hustru fru Else (Kristiansdatter (Vendelbo)).
1434	Morsø Nørreherreds ting	Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at der aldrig har været rejst sag om det gods i Vester Jølby, som fru Maren af Digsind havde skødet til Dueholm Kloster.
1434		Et skiftebrev af Lave Jakobsen (Saltensee til Stårupgård) på en gård i Odby.
1434		Anders Stigsen giver afkald på gods eller rettigheder.
1434		Tingsvidne om markskel mellem Ring og Brædstrup mark.
1434		Et brev om skov og fællig i Gønderup.
1434		Et pantebrev om Sterup og Bastholm.
1434		Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov skøder en gård i Sønder Vrå til Vrejlev kloster.
1434		Et pantebrev om gods i Svennum og Torhave.
1434		Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov skøder en gård i Sønder Vrå til Vrejlev kloster.
1434		Peder Lykke (Billes) gavebrev på en gård i Grumstrup.
1434	[Næstved]	Mageskifte imellem Næstved Skt. Peder kloster og sortebrødrene i Næstved.
1434	[Ringsted]	Landstingsdom om gærder og hegn i Stenskoven ved Næstved.
1434		Peder Tygesen (Ravensberg) sælger og skøder gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.
1434		Landstingsdom hvorved en strid om to gårde i Menstrup imellem Grib Jensen af Olstrup og Næstved Skt. Peder kloster afgøres.
1434		Abbed Niels Klementsen i Sorø kloster får et låsebrev på gods i Starstorp efter at være blevet indført i det.
1434.		Kong Erik 7. af Pommern stadfæster besiddelse af Nielstrupgård.
[1434-1436].		Fru Ingerd (Hermansdatter (Pennow)) af Højgård skøder gods i Brusk herred til Ribe kapitel.
[o. 1434?].		To breve om henholdsvis en pantsættelse foretaget af Klaus Kristiansen (Frille), ærkedegn i Ribe, af en jord på Meldam til Konrad Stærke og dennes overdragelse af pantebrevet og jorden til Ribe kapitel.
[1434-1436].		Fru Ingerd (Hermansdatter (Pennow)) skøder alt sit gods i Brusk herred til Ribe kapitel.