forrige næste

Tekst efter Dipl. dioc. Lund.

Allæ mæn thetæ breff se ellis høræ læsis helse wy Peder, met gudz nathe erkebiscop j Lund, Sweriges fførsta oc pawens legatus, ewinnelig met gudh oc kungøre them allæ, som nw æræ oc komme skulæ, thet wy effther begering oc wiliæ werdugh, mektugh fførstis, wor kære nathuge herres, her Erik, met gudz nathe Danmarks, Sweriges, Norges, Wendes, oc Godes koning oc hertugh j Pommern, riget til wern oc besunderlige hans nades gard, som han nw bygge lader j Malmøge, til gafn oc ræntæ oc Mamøge by fasthet, bestand oc hiælp, tha hawæ wy met beradh hugh, samthøkke oc godh wiliæ wort elskelige capitels j Lund giorth eth endræktelikth skifftæ met werdugh, mektugh førstæ oc kæræ nadugste herræ, fforde koningh Erik, met gudz nadhe etc., j swo mathe at forde wor nathugste herre koning Erik met gudz nade oc riget skulæ hawæ oc beholde aff oss oc wor kyrke j Lund borde godz en wadnmølle, som kalles Seye møllæ, j Burløwæ sogn j Baræheradh liggendes, j allæ mathe som hon bebygdh ær, met all redskap, met grund oc jord, strøm, dam oc damsband oc met all anner then fforde mølles tillywdelse, jnkthet wnden taget, oc ther til skal hans nadhe och riget hawæ oc beholdæ aff oss oc wor kyrkæ j:n gane heel by, som kalles Bultofftæ, synnæn wed then same mølle j Skreblinge sogn j Oxiæ herath liggende, met grund, jord, rwm, hws, bygning, agher, engh, mwser, ffiskewatn, fægongh, stredning, wot oc thiwrt, oc met allæ andræ then fforde bys Bultofftæ tilliggelse, jnkthet wndæn taget, jnnæn marke skel eller vden, ee hwar thet hælst pafinnes kan oc ee hwad thet hælst ær ellis neffnis, til ewerdeligh eye eyeskulandes, wnden tagne wore andelige sager oc hwad godz j fforde Bultofftæ ligger, som ekke til fforde wort erkebiscopsbordh nw hører, thet skulæ wy hans nathe oc riget met ffrij til ewerdeligh eye, ♦

For hwilke mølle oc by Bultofthæ wy aff mektugh, werdugh fførstæ, wor naduste herræ, fforde koning Erik etc., met gudz nathe etc., j geen skulæ hawæ oc behalde til wort erkebiscops bordh j Lundh two gardhe j Malmøge liggendes, then enæ, som Henrik Teylslagere fordom atte, østæn næst Feskestredet, norden hoos Attelgathen, holinde ffra strædet oc jn til Gerike Stens jordh wedh Attelgathen oc norden jn j garden ffran stredet oc swo øster til capiteles jord aff Lund j breden oc j længden ffra Attelgathen oc swo nør wth jn til bys jordh wedh stranden met grwnd, jordh, stenhws, kellere, bygning oc met all anner then forde gardz tillywdelse, jnkthet wndæn taget, then annen gardh ligger och norden hoos Atelgathen mellom then gardh, som Gothskalk Lobek ffordom atte, oc then gard, som kalles Skultes gardh, holindes ffra Attelgathen oc swo nør vth jn til bys jordh wed stranden, hwilken gardh Olaff Tygessøn nw vtti boor, met grwndh, jord, rwm oc allæ andre then fforde gardz tillywdelse vthen bygningen, som fforde Olaff Tygessøn tilhører, jnkthet annet wnden taget, ee hwad thet hælst ær ellis neffnis kan. ♦

Thesse fforde two gardhe skulæ wy oc wore efftherkommere, erkebiscope j Lund, hawe oc behalde met alles theres forde gardes tillywdelse til ewerdeligh eyghe, och thy binde wy oss oc wore efftherkommere erkebiscope j Lund hwer effther anner, stadelige til met thetæ wort opne breff til ewig tiid werduge, mektugh førstæ, wor kære nathugste herra, fforde koning Erik, met gudz nathe etc., oc hans arwinge efftherkomminde koninge oc riget j Danmark then fforde mølle oc al then fforde by, ee hwo ther hælst eyere vtti ær, met alles therres forde tilliggelse til ewerdeligh eyghe at frij, hemblæ oc til at sta, oc ffor alles hinder ellis tiltal, som pa the fforde mølle oc by Bultofftæ, pa sompt ellis alt, met noghre hande ræth pa talæ kan, aldelis ordgrant at gøra. ♦

Tiil ydermer fforwaring, widerlighet oc ffwlbordh oc sannere stadfestilse, at thetæ fforde skiffte skal ewerdelige wslidinde oc wgenkallinde, stadukt oc ffast bliwe, tha ladhæ wy met wilie oc widskap wort secret met fforde wort capitels jnnen Lund jncegle henges ffor thetæ nerwarindis wort opne breff, som giwet oc screwet ær j Køpenhawen aar effther gudz byrd mocdoxxxo quarto pa sankte Joriens dagh, som martir ær. ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.