1434

1434. 12. september. Stockholm

Det svenske rigsråd meddeler de vendiske hansestæder, hvorfor det har opsagt kong Erik 7. af Pommern huldskab og troskab.
For det første har kong Erik svoret, at han ville elske Gud og den hellige kirke samt styrke kirken, men han har fordærvet kirken og kristendommen, idet han har ophøjet uhæderlige banditter - ja, allerhelst folk som foragtede Gud - til biskopper. Endvidere har han givet disse banditter biskoppens gejstlige magt, som om han var en pave, hvilket svarer til kætteri. Endvidere har han fordrevet lovformeligt valgte og af paven stadfæstede biskopper, og således undlader han at give agt på Gud, kirken, paven og konciliet.
For det andet har kong Erik svoret, at han ville elske alle retfærdige, og at han ville bekæmpe al uret i de tre riger, men han har kun elsket og ophøjet dem, som kunne gøre mest uret. Dette gælder særligt for kongens fogeder og embedsmænd, som har brændt, dræbt og røvet uskyldige folk.
For det tredje har kong Erik svoret, at han ville være forpligtet til at hjælpe sine tre riger, men han har kastet riget ned i evig trældom, eftersom han har givet riget bort til hertug Bugislav af Pommern og andre, som fører griffen i deres våben. På den måde har han frarøvet riget dets frie kongevalg, og han har med vilje og foragt forarmet riget. Han har også forarmet det svenske ridderskab med unyttige krige i udlandet, og han har ikke givet de svenske riddere kompensation for deres skader. Endvidere har han bebyrdet de svenske byer med uretmæssige forbud og uretmæssig told.
For det fjerde har kong Erik svoret, at han ville lede sit rige med indenlandske og indfødte mænd og altså ikke med udenlandske mænd, men han har overdraget de fleste og bedste landområder og slotte til udenlandske mænd, selvom han ikke bevise på nogen som helst måde, at svenske mænd skulle have været ulydige eller utro mod ham.
Endelig beder det svenske rigsråd om understøttelse imod kong Erik. Til gengæld for de vendiske hansestæders hjælp vil det svenske rigsråd afskaffe al uretmæssig beskatning og told.

A: Tabt

Aa: Stockholm, Riksarkivet, RA 0201, A 6, fol. 19. Papir Samtidig afskrift

Tryk: Hadorph, Svenske Rimkrönikor II, p. 80-81 Reg. Dan. nr. 3563 Hanserec. II:1, nr. 390, p. 306-307 (udtog)

Tekst efter Hadorph l.l.

Wij rikes raad van Sweden / biskoppe / prelate / riddere unde knechte / unde alle gemeene unsers rijkes jnwonere kundygen unde klagen openbare iuwaar eerwerdycheet / eersame besunderlige gude vreunde / unde worsichtige lyde / unde herrn borgm{ae}stere unde raadmen unde borgere juwer stede / Lubeck / Hamborg / Lunenborg / Wiszmar / Rosztok / Stralasund unde allen den menyghe hensestedder jnwonere.

Vort meer / vor ewerdyge herrn und vorsten / biskoppe / prelate / riddere und knechte {oe}wer all Düdescheland / und vor alszweme de deszen bref seen efte h{oe}ren lesen . dat grote unrecht / vordrückynge unde vorderf / dat unseme rijke to Sweden / und alle des rijkesz jnwonere / kerken und closteren / ridderen unde knechten / hogen unde syde so vorderflyken unde harde ys {oe}wergegan van koning Ericke in synen dagen / welk wij lange geleeden hebben . alle tijd ghehopet / dat yd beter solde werden . unde hebben ene vake vormanet / ene ghebeden / unde em geraden, dat he scholde dat rijke unde uns holden by unsen bescreven rechte unde privilegien, welk uns nycht een mochte wedderuaren / sunder he heft ghe{oe}ket undragelijke beswaringe / unde unrecht / alse he unde syne vogede / hebben upgelegt / den he to ghestedyget heft grotheliken tho vorunrechtende / hijr unse land unde steder / rijke / und arme / unde he selfuen med synen henden geslagen unde {oe}uelle gehandelt hefft / de armen / do se vor eme klageden / dat unrecht unde unh{oe}rlijke owerwald alse en gescheen ys / an ereme lywe und gude unvorbroken / kegen unse recht / dat wj mennychvoldichlyken k{oe}nen bewijsen unde openbaren / witlyk ys lande unde volke.

Vortmeer so heft he nycht geholden desze sijne konynglyke eedhe / de he unseme rijke swor / do deszes rijkes m{ae}n eme k{oe}ren unde annameden to eneme konynghe unde heren.

<1> Jn dat erste heft he gesworen / dat he schal lef hebben Gott unde de hylge kerke unde ere recht sterken / etcetera. Hyr en tegen heft he vorderuet de kerken unde christendoom / in deme dat he settede drauelsmanne / unwerdyghe unde ungeleerde to biskoppe / und leuest de / de dar nycht en akteden Gott edder rechtverdycheet / unde bevelet em geestlyke biskopszmakt / efte he were en pawesz / welk tho dregt thor ketterye und he wordryft recht gekorne biskoppe / bestedyget van deme pawese / he en aktet nycht God / efte der kerken bann / nycht den pawesz / nicht dat concilium, edder ere bod / sunder des pawes bod / unde concilii vnfeyt he smelliken / settet se in de t{oe}rne / unde hechted se. Des gelyken deyt he electis, prelatenne / presteren unde monnyken unde dat isz bannes daat.

<2> In daat andere heft he gesworen / dat he schal alle rechtverdycheyt lef hebben / sterken unde bewaren / unde alle unrecht nedderdrucken / in syneme rijke / etcetera. Hijr een teegen heft he mest beleuet / vort getogen / unde upgeh{oe}ged de dar mest kunden unrecht don / unde he en wolde nycht richten ouer en / wen dat v{oe}r em gheklaget ward / besunderliken hebben sine vogde / unde amptlude gebrant unde entlyuet / upgeh{ae}nget in den rook / unde geschyndet de unschüldigen / wedder unse recht.

<3> Jn dat drudde / heft he gesworen / dat he scholde wesen syneme rike truve unde hold / etcetera. Hyr in teegen heft he bebunden dat rijke to ewychliken egendom / in deme / dat he dat rijke dat em was bevolen in truwen / unde he wasz dar to gekoren / unde nicht myd erfrechte / edder myd jennygen andereme rechte ys tho gekomen dat heft he mid slotlofuen / deme rijke untrucket und heft yd gelaten bebreuen unde besegelen hertege Buggesleeffwe van Pomeren / efte andern dhe den grijff voren / unde so heft he benomen unseme rijke syn vryge k{oe}nynghes k{oe}r / dat dat rijke doch van oldinges heft vrij gehat / alse des rijkes recht uthwiset / unde he heft myd willen unde vorachth vorarmet dat rijke vppe dat yd jo in dreeldom blifwen scholde / de ridderscap heft he vorarmet mid langeliken und unn{oe}ten {oe}rl{oe}ge buten landes teegen unse recht / unde en heft en nycht upgerychtet eren schaden / ere venckenysze nicht gel{oe}set / unde en nicht gelonet alse eme borde / naa utwisinge unses Swedisches rechtes unde de Swedische manne de dar gevangen worden in syneme orloge unde krige to Danemarken leet he blyuen ungel{oe}set in eren venkenysen / unde bouen dat wen de gevangen / hebben tho em gevaren vmme ere l{oe}singe so heft he gestedet de syne van Denemarcke / de hebben se gerouet unde geschyndet alse viande / de stede heft he vorarmet myd unredelyken tolle / und unbeschedelyken vorbode unde andere nye ghevundene besw{ae}rynge / unde dar {oe}uer heft he gestedet dat syne eegene b{oe}rgers synt berowet unde beschyndet van den synen van D{ae}nemarken. De meenicheet heft he vorarmet / mid unplichtligen schatte und egendom likeruis alse gekofte / edder vorwunne drelle / unde heft alle desz rikes jngeeld / privilegia und brewe gevort van hir uthe deme rijke utl{ae}ndis / unde heft nergene unseme rike dat gewend to n{ue}tte / sunder to vorderfliken schaden.

<4> Jn dat verde / heft he gesworen / dat he schal syn rijke st{ue}ren unde raden myd jnlendischen unde jngeboren mannen / etcetera. Hir enteegen heft he alle dhe beste land und sl{oe}te geantwerdet utlendyschen manne / jo doch dat he nicht en kan bewijsen in jennyger hande wijse myd ere edder myd rechte / dat Swedische manne em in jennyger hande maate hebben unh{oe}rich edder vntruue gewest / doch heft he se unwordych geholden / vorsmaet unde ungunstich en gewest / unde heft en gelouet quaad / und neen gud / unde vele anders untellykens unrechtes / dar lange were af tho scrywene / heft he gedan und gest{ae}det to doende / und darume dat he Gode unde aller r{ae}chtverdycheet so afgegan ys / der hylgen kerken unhoorsam gewoorden / unseme rijke untrue / ungunstich unde schedelyken / unde heft nycht geholden syne eede unde de truue / alse he uns / unde unseme rijke gelouet heft / unde gesworen / unde heft vake gewest van uns underwijset unde vormanet ther betrynge deszer vorgescreuen owertreedynge / des he nicht gheachtet een heft. Also bringet he uns darto mid nood / dat wij scholen em manscap upseggen uns unde unses rijkes menichetz jnwonere vorantworden / unde weeren vor desze vor gescreuen owerwald / unrecht / unde nood / alse unse edhe de wi dem rijke gesworen hebben / unsz dar to tuyngen / so hope wij datt neen gud edder wijsz man / mach uns dijt keren to vorwijtilsze / dat wij sulk vorgescreuen unrecht / unde des rijkes vorderff nycht lenger lyden enwillen edder mogen / unde meynen wiszliken und vor ware / dat wi em nicht lenger plichtich syn truwe und hoorsam too holdene / na deme male / dat he afgebroken heft / und wij nicht / und he heft nicht geholden den gelouen / und holtscap den he uns gesworen heft. Dar mede aff segge wij syn {oe}rl{oe}gen und krigen / tegen de stede und alle andren unde wyllen nemande van synen vianden anders den vruntscap / ere unde d{oe}gen. Unde bidden alle bedderue lude / hoge und sijde / dat gy deme rechte bistandich sijt / vorantwordet uns hyr ane to rechte. Mit Godes hulpe dat unrecht scal men vinden bestandende uppe eme und nicht uppe uns.

Vortmeer alle de jenen de unse rijke to Sweden s{oe}ken wyllen med erer kopenscap in leue und vruntscap / de scholen Gode und uns wesen willenkomen / unde alle unredelike tolle und swarheit de to deszen tijden in unseme rijke to Sweden gewest hebben / willen wij naa redelicheet afleggen.

Vortmeer so bydde wij jw leuen vreunde h{oe}re gy dat unsz nood unde drang angeyt / dot wol / unde weset uns behulplik to weeren und to beschermen unse recht / und weret aff unse unrecht / det will wij gerne myd jw vorschulden und desz geliken don / wen gy uns kunden in sulken saken behouen und to seggen.

Tho tugnysze unde bekantnysze dat wij deszen breff utgeschrewen unde uthgesant hebben / so hebbe wij Knwt tho Linc{oe}pinge / Thomas tho Strengenes van Godes genaden biskoppe / Niclis G{oe}tzstafszon / Gotzscalk Bengdtszon / Niclis {Ae}ringiszlaszon / Bengdt Steenszon / Boo Steenszon / riddere . Karl Ormszon / Niclisz Jeniszon / Karl G{ae}dde / Mattis {Oe}dhgislaszon / Joan Karlszon van wapn / unse jngesigelle gehenget benedene an deszen breff / de geschrewen is tho deme Stocholme na Godes boord veerteyen hundert in deme veere und dertygesten jaer des negesten sondaghes na unser lewen Vrowen dag erer geboord.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.