1434

1434. 12. september. Stockholm

Det svenske rigsråd meddeler den livlandske ordensmester og de livlandske stæder, hvorfor det har opsagt kong Erik 7. af Pommern huldskab og troskab.
For det første har kong Erik svoret, at han ville elske Gud og den hellige kirke samt styrke kirken, men han har fordærvet kirken og kristendommen, idet han har ophøjet uhæderlige banditter - ja, allerhelst folk som foragtede Gud - til biskopper. Endvidere har han givet disse banditter biskoppens gejstlige magt, som om han var en pave, hvilket svarer til kætteri. Endvidere har han fordrevet lovformeligt valgte og af paven stadfæstede biskopper, og således undlader han at give agt på Gud, kirken, paven og konciliet.
For det andet har kong Erik svoret, at han ville elske alle retfærdige, og at han ville bekæmpe al uret i de tre riger, men han har kun elsket og ophøjet dem, som kunne gøre mest uret. Dette gælder særligt for kongens fogeder og embedsmænd, som har brændt, dræbt og røvet uskyldige folk.
For det tredje har kong Erik svoret, at han ville være forpligtet til at hjælpe sine tre riger, men han har kastet riget ned i evig trældom, eftersom han har givet riget bort til hertug Bugislav af Pommern og andre, som fører griffen i deres våben. På den måde har han frarøvet riget dets frie kongevalg, og han har med vilje og foragt forarmet riget. Han har også forarmet det svenske ridderskab med unyttige krige i udlandet, og han har ikke givet de svenske riddere kompensation for deres skader. Endvidere har han bebyrdet de svenske byer med uretmæssige forbud og uretmæssig told.
For det fjerde har kong Erik svoret, at han ville lede sit rige med indenlandske og indfødte mænd og altså ikke med udenlandske mænd, men han har overdraget de fleste og bedste landområder og slotte til udenlandske mænd, selvom han ikke bevise på nogen som helst måde, at svenske mænd skulle have været ulydige eller utro mod ham.
Endelig beder det svenske rigsråd om understøttelse imod kong Erik. Til gengæld for den livlandske ordensmesters hjælp vil det svenske rigsråd afskaffe al uretmæssig beskatning og told.

A: Stockholm, Riksarkivet, RA 0101. Pergament 33 svenske segl - helt eller delvist bevarede - i brunt voks i perg.remme, desuden perg.remme til tre manglende segl

Tryk: Hildebrand, Liv.-, Est.- u. Curländ. Urkundenb. VIII, nr. 858, p. 504 (udtog) Finlands Medeltidsurkunder III, nr. 2112, p. 74 (regest) Svenska Medeltidsregester, nr. 140 SDHK-nr. 22233

Tekst efter A.

Vor juwe erwerdyghe geestlycheet weerdyghen heren / her meyster van Lyfflande biscoppe kumpture v{oe}gde beedegere vnde amptlude juwes ordens / prelate ritteren vnde knechten ♦

Vortmeer jw eersamen heren borgermeysteren raadluden vnde b{oe}rgeren juwer stede Ryge Reeuelle . Darpte Pernow {Oe}sell vnde allen den gemeynen juwer stede vnde landes jnwoneren vnde v{oe}r allssweme / de dessen breff seen h{oe}ren efte lesen . k{uv}ndegen vnde claagen wy rykes raad van Sweden biscoppe prelate rittere vnde knechte vnde alle gemeyne vnses rikes jnwonere dat grote vnrecht . vordruckynge vnde vorderff dat vnseme ryke tho Sweden vnde allen des rykes jnwoneren kerken vnde kl{oe}steren ritteren vnde knechten . hoogen vnde syden so vorderflyken vnde harde ys {oe}uergeghaan van k{oe}nynge Eryke jn synen daghen welk wy lange gheleden hebben alle tijd ghehoopet dat yd beter scholde weerden vnde hebben ene vake v{oe}rmaanet ene gebeden / vnde em gheraaden / dat he scholde dat ryke vnde vns holden by vnseme bescreuenen rechte vnde priuilegien welk vns nycht en mochte wedderuaren sunder he hefft ge{oe}ket vndregelyke beswarynge vnde vnrechte / alse he vnde syne vogede hebben vp ghelecht / den he to gesteedet heft gr{oe}tlyke dar to vorvnrechtende hyr vnse land vnde steede / ryke vnde arme / vnde he heft seluen / myd synen henden geslagen vnde {oe}uelle gehandelt de armen . do se v{oe}r em clageden dat vnrecht vnde vnh{oe}rlyke {oe}uerwald alse en ghescheen ys / an ereme lyue vnde gude / vnv{oe}rbraken / tegen vnse recht dat wy menichuoldichliken k{oe}nen bewysen vnde openbare witlik is lande vnde volke ♦

Vortmer so heft he nicht geholden desse syne konynglike eyde de he vnseme rike swor do desses rikes man ene k{oe}ren vnde annameden to eyneme konynge vnde heren ♦

<1> Jn dat eerste swoor he dat he scal leef hebben Got vnde de hylge kerke vnde ere recht sterken etcetera / hyr en teegen heft he v{oe}rderuet de kerke vnde cristendoom jn deme dat he settede / draauels manne vnwerdyge vnde vngeleerde / to biscope vnde jo leuest de de dar nicht en achteden God edder rechtuerdycheit / vnde beuelet em geestlyke biscops makt efte he were en pawes . welk tho drecht ter ketterye / vnde he verdryfft recht gekorne biscope bestedyget / van dem pawese . he en aktet nycht God noch der kerken ban . nycht den pawes / nicht dat concilium edder ere bod / / sunder des pawes bod vnde concilij vndfeyt he smelyken . settet se jn de t{oe}rne vnde hechtet se / . des gelyken deyt he electis . prelaten . presteren vnde monyken vnde dat is bannes daat ♦

<2> Jn dat andere heft he gesworen dat he scal alle rechtuerdycheit leef hebben sterken vnde bewaren / vnde alle vnrecht nedderdrucken jn syneme ryke etcetera hyr en teegen heft he mest beleuet vortgetogen vnde vp geh{oe}get / de dar mest kunden vnrecht don . vnde he en wolde nycht richten {oe}uer en wen dat v{oe}r em ghe claget ward / besunderlyken hebben syne vogede vnde ampt lude gebrand . entlyuet . vpgehenget jn den rook vnde geschyndet / de vnschuldygen / wedder vnse recht ♦

<3> Jn dat dr{uv}dde heft he gesworen / dat he scolde wesen syneme ryke truwe vnd hold etcetera hyr en teegen heft he bebunden / dat ryke to ewychlyken eegendoom / jn deme / dat he dat ryke / dat eme was beuolen jn truwen vnde he was dar to gekoren vnde nycht myd erffrechte . edder myd jenygem andereme rechte ys to gekomen / dat heft he myd slotloouen deme ryke entr{uv}cket vnde heft id gelaaten wech bebreuen vnde besegelen hertege Buggeslaue van Pomeren / efte anderen de den gryff v{oe}ren vnde so heft he benomen vnseme ryke syn vryge k{oe}nynges k{oe}r dat dat ryke doch van oldynges heft vryg ghehat alse des rikes recht vtuised / vnde he heft myd wyllen vnde v{oe}rakt vorarmet dat ryke / vppe dat yd jo jn dreeldoom blifuen scholde / de ridderscap heft he vorarmet myd langelyken vnde vnn{uv}tten orl{oe}ye buten landes teegen vnse recht / he en heft en nycht vp gerychtet eren schaaden / ere venckenysse nycht gel{oe}set / vnde en nycht geloonet alse eme b{oe}rde naa vtuisinge vnses sweedyschen rechtes vnde de sweedesche manne de dar gevangen w{oe}rden jn syneme {oe}rl{oe}ye vnde kryge to Danmarken let he blyuen vngel{oe}set in eren venckenyssen / vnde bouen dat wen de gevangene hebben to em geuaren vmme ere l{oe}synge / so heft he gestedet de syne van Danmarken de hebben se geroouet vnde gheschyndet alse viande / / de stede heft he vorarmet myd vnreedelyken tollen vnde vnbescheedelyken vorbode / vnde andere nyge gevundene besweerynge . vnde dar ouer heft he gestedet / dat syne eegene b{oe}rgers synt berouet vnde geschyndet van den synen van Denemarke / de meeynicheet heft he vorarmet mid vnplichtlyken schatte vnde egendoom . lykerwijs efte se weren vorkofte efte vorwunnene dreelle / / vnde heft alle des rykes jngeelt priuilegia vnde breue gev{oe}rt van hyr vte deme ryke vthlendis vnde heft nergene vnseme ryke dat ge wend to n{uv}tte / sunder to vorderflyken schade / ♦

<4> Jn dat veerde heft he gesworen / dat he scal syn ryke sturen vnde raaden mid jnlendischen vnde jngeboren mannen etcetera hyr en tegen heft he alle de meste vnde beste land vnde slote geantwerdet vtlendischen mannen / jo doch dat he nycht en kan beuisen jn jennigerhande wyse mid eren edder mid rechte / dat swedysche manne em jn jennygerhande maate hebben jee vnh{oe}rich efte vntruwe gewest / doch heft he se vnwerdych geholden / vorsmaat vnde en vngunstich ghe west / vnde heft en gelouet qwad vnde neen gued / vnde vele anders vntellykens vnrechtes dar lange were aff to scriuen heft he gedan vnde gestedet to donde / / vnde darvmme dat he Gode vnde aller rechtuerdycheet so afge gan ys / der hylgen kerken vnhorsam geworden / vnseme ryke vntruwe . vngunstich vnde schedelyken / vnde heft nycht geholden syne eede / vnde de truwe alse he vns vnde vnseme rike gelouet heft vnde gesworen / vnde heft vake gewest van vns vnderwiset vnde vormanet thor betrynghe desser vorgescreuen {oe}uertreedynge / des he nycht ge aktet en heft . so brynget he vns dar to mid nood / dat wj scolen en manscap vp seggen / vns vnde vnses rikes meenycheetz jnwonere vor antwerden / vnde weren / vor desse vorgescreuene ouerwald vnrecht vnde nood alse vnse eede de wy deme ryke gesworen hebben de vns dar to twyngen so hope wj dat neen gued man edder wijs vns dyt kere to vorwijtilse / dat wj sulk vorgescreuen vnrecht vnde des rykes vorderff nycht lenger lijden en wyllen edder mogen vnde meynen wisliken vnde vorware / dat wj em nicht lenger plichtich syn truwe vnde hoorsam to holdene / naaden male / dat he af gebroken heft vnde wj nicht / vnde he heft nycht geholden den gelouen vnde holdscap den he vns gesuoren heft / dar mede af segge wj syn {oe}rl{oe}gen vnde krigen tegen de stede vnde andere vnde wyllen nemande van synen vianden / anders den vruntscap ere vnde d{oe}ged / vnde bydden alle bedderue lude hooge vnde syde dat gy deme rechten bijstendich syt / vnde vorantwerdet vns hyr ane to rechte mid Godes hulpe dat vnrecht scal men vinden bestandende vppe eme vnde nycht vppe vns ♦

Vortmer alle de jenen de vnse rike to Sweeden s{oe}ken wyllen mid erer koopenschap jn leue vnde in vruntscappe de scolen Gode vnde vns willekomen wesen vnde alle vnreedelike tolle vnde swarheyt de to dessen tiiden jn vnseme ryke to Sweeden gewest hebben wil wj naa reedelicheit afleggen . ♦

Vortmeer so bidde wj jw leuen vrunde h{oe}re gy dat vns nood vnde drangh an geit / dot wol vnde weset vns behulplich to weeren vnde to beschermen vnse recht vnde weret aff vnse vnrecht / dat willen wj gerne mid jw vorschulden vnde des gelyken don wor gy vns kunden jn sulken zaken behouen vnde to seggen ♦

Thor tugnysse vnde bekantnysse dat wj dessen breff vtgescreuen vnde vtgesant hebben / so hebbe wj Knwt to Lynk{oe}pinge Thomas to Strengenes van Godes gnaden biscoppe Nicolaus G{oe}tzstafson . Gotzskalk Bentzson Niclis Erengislesson Benct Stensson Boo Stensson riddere . Karl Ormsson Niclis Jenisson Karll Gedde Mattis {Oe}dhgislasson Joan Karlsson van wapen van vnser alle wegen vnse jngesegelle gehenget beneedene an dessen breff de gescreuen ys to deme Stocholme naa Godes bord verteynhundert jn deme veere vnde dertigesten jare / des negesten sunnedages na Vnser leuen Vruwen dage erer gebord ♦

Wj Sigghe van Godes genaden biscop tho Skare G{oe}tzstaff Algotzsson Broder Swensson riddarere Knwt Joansson Benct Odesson oc here Snakenborg Karl Knwtzsson Boo Knwtzsson Magnus Green Niclis Stensson Arffuid Swan Gregers Magnusson . Mattis {Oe}dgizslasson Benct Gotskalsson Benct J{oe}nisson . Knwt Karlsson Magnus Bentzsson . Engelbrecht Engelbrechtzsson Erik Puke Joan Karlsson Erengissel Niclisson . Karll Geedde Birger Trulle Olaff Ragwaldzsson . Otte Olaffson G{oe}tzstaff Laurenczsson van wapen rikesens raad jn Sweeden stan fullenkomeliken tho alle de articule vnde claage / de dar vtgedrucket stan jn desseme tho geuesteden openen breue vnde dat selue claagen alle andræ riddere vnde knechte vnde des gemeynen rikesens volk / vnde dar vmme dat wj do nycht darby weren / do de breff ward gescreuen / so vulboorde wij nw dat mid witzscap vnde willen laten hengende vnse jngesegelle vor desse scrift tho gesloten an dessen breff ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.