Heinrich Vorraths beretning om de hanseatiske udsendinges forhandlinger i Nederlandene,
hvor de bl.a. klagede over den skade, som nederlænderne havde tilføjet både de hansestæder,
som deltog i krigen mod kong Erik 7. af Pommern, og de mange preussiske og livlandske
stæder, som ikke deltog i den pågældende krig.
A: Tabt
Aa: Danzig, Stadtarchiv zu Danzig (nu Gdansk, Archiwum Panstwowe w Gdansku), receshåndskrift, f. 23-36.
Tryk: Reg. Dan. nr. *5080Hanserec. II:1, nr. 392, p. 308-316
Udtog efter Hanserec. l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.
<1> Int jar 1434 upten 27 dach in septembre wellik was sunte Michaelis
avend qweme wii radessendeboden Johan Klinghenbergh to
Lubeke, Hinrik Hoyger to
Hamborgh unde Hinrik Vorrad to
Danske, borghermeistere, in to Brugghe.
[.....]
<13> Item uppe
den vorscreven dagh qweme wii mid den oldesten van deme copman darto voghed bynnen
Ghend, unde ghinghen uppe
den dinghesdagh darna vor des heren hertoghen van Burgundien rad unde de veer lede.
Unde des hertoghen rad entschuldighede den heren van Stamps, dat he
umme merklike nodsake, den heren hertoghen unde sin land anrorende, uppe der daghvart
nicht
wesen mochte, unde vorboden sik, bii den saken alle ere vormogend to donde, umme de
to
bringhende to enem guden ende. Unde seden vort, se hedden myd den Hollanderen, Seelanderen
unde deme heren van der Veere gesproken unde en sulliker scrifte vorraminghe, uns
unde en
bynnen Brugghe overantwordet, vorgelecht, worup desse daghvard were
vorramed unde gheannamed, darto de Hollandere, Zeelandere unde de here van der Veere
hadden
gheantwordet, se wolden kesen twe manne unde den ere sake vulmechtich overgheven,
begherende,
dat wii dergheliken twe to kesende ok d{oe}n wolden. Konden uns de vere nicht vorenen,
dat
denne de sake endliken to vorscheidende qwemen bii sullike overlude, alse de vorscreven
cedule
ynnehelde. Darup antworde wii, wii weren samptliken in ener bodeschop van deme heren
homeistere unde den hansesteden uthgesand, alse se in den breven van deme sulven heren
homeistere unde den hansesteden an den heren hertoghen van Burgundien
unde de veer lede gescreven wol vornomen hedden, unde hadden myd den Hollanderen,
Zeelanderen
unde deme heren van der Veere umme alle ghebreke to slichtende frundlike daghe to
holdende
beghered, de uns ok gelecht weren, deme wii so to volghende weren overbodich, unde
duchte uns
unbillik, dat wii des heren homeisters unde der hansestede klaghe, ansprake unde recht
uthe
unssen handen, eer se de gehord hadden, gheven, unde duchte uns ok nicht van noden,
dat wii
uns in unsser bodeschop, darane wii samptliken uthgesand weren, delen scholden. Unde
wii
beghereden noch alse vor, dat se unsser beider klaghe unde antworde in jeghenwardicheyd
erer
aller ofte vor en deel personen van en darto ghevoghed wolden vorhoren, umme ludbar
to makende
sullike sake unde reede, de de Hollandere, Zeelandere unde de here van der Veere meend
to
hebbende, umme wellike se deme copmanne, alse wol uth Prutzen unde
Liflande unde velen anderen steden in deme
Denschen krighe nicht begrepen, alse den steden de an deme krighe begrepen weren, in schepen,
live unde guderen unvorwinliken schaden gedan hebben. Wellik de heren to sik nemen
unde myd
den Hollanderen, Zeelanderen unde deme heren van der Veere darumme spreken wolden.
[.....]
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.