forrige næste
DatoStedNr.Regest
1435. 6. januarÅlstrupKong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Mogens (Akselsen) Gøye hovedgården Krenkerup med Krenkerup mølle, to gårde i Hydesby og en gård i Stuby på Sjælland.
1435. 27. januarFirenzePave Eugenius 4. bevilger en supplik af Johannes Stulle om provision på et evigt vikariat i sognekirken i Hemma i Bremen stift, ledigt ved Johannes Slores frivillige resignation, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
1435. 2. februarPeder Truelsen (Griis af Nordrup) overlader Peder (Jensen) Oxe en gård i Gerlev i Horns herred, som han havde i pant af Knud Andersen (Panter) i Svanholm, og han erkender at have oppebåret fuld betaling for den.
1435. 8. februar(Lange) Ove Ovesen (Kaas med mur) overdrager al sin og sin hustru Thora (Eriksdatter Mus’) panteret til gods i Laven, gården Dynæs og to gårde i Mollerup i Linå sogn til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1435. 10. februarRoskildeÆrkebiskop Peder af Lund, biskop Jens af Roskilde, ridderne Erik Krummedige og Anders Nielsen, og væbnerne Otte Nielsen af Bjørnholm, Niels Jensen af Hammar og Peder Bille af Lyngby, der af kongen var udnævnt til dommere i sagen mellem domkapitlet i Lund og Bonde Jakobsen af Krageholm, tildømmer Lund domkirke en gård i Malmø
1435. 10. februarJens Torbensen (Sparre), væbner, lejer på livstid med Roskilde kapitels samtykke Birkendegård og -by (Skippinge herred) af biskop Jens i Roskilde, med det vilkår at han hvert år inden kyndelmisse skal betale biskoppen 21 pund korn, halvt rug og halvt byg, af gårdens afkast. Efter Jens Torbensens død skal hans arvinger beholde godset indtil næstkommende påske og betale landgilden. Såfremt Jens Torbensen ikke holder de i brevet nævnte betingelser, har biskoppen ret til at tage gården tilbage.
1435. 14. februar[Odense]Skrå for Vor Frue gilde, også kaldet Elendelavet, i Odense til opretholdelse af en evig messe i Sankt Albani kirke. Skråen indeholder følgende punkter: 1) Lavet skal indeholde 30 par lavsbrødre og -søstre. Ethvert par, som bliver medlem af dette lav for deres sjæls saligheds skyld, skal give lavet fem lybske mark til forbedring af lavets messe og fire mark voks. 2) Når en lavsbroder eller -søster dør ud af lavet, skal enhver lavsbroder og -søster give en lybsk mark til lavet. 3) Disse førskrevne beløb skal investeres i fast ejendom, og af den rente, som kommer heraf, skal man aflønne lavets præst. Man skal ikke aflønne lavets præst af lavets hovedstol. 4) Lavets præst skal have 16 lybske mark. Endvidere skal man forsøge, om man kan nå til enighed med præsten om at holde flere gudstjenester for det pågældende beløb til lavets forbedring. 5) Lavets præst skal have bolig ved kirken, og vedkommende må ikke have et andet vikariat. 6) Når lavet får en præst, som vil forbedre vikariatet eller gudstjenesten, skal den pågældende præst bruge den rente, som lavet benytter hertil, i resten af sit liv. 7) Af det førskrevne voks skal man holde fire gode lys til messeafholdelsen. Bliver der mere voks tilbage, skal man af det holde seks gode lys til den lysekrone, som hænger over Vor kære Frues alter. 8) Når en lavsbroder eller -søster dør ud af lavet, skal oldermændene lade holde en vigilie med otte ærbare præster for afdøde. Alle lavsbrødre og -søstre skal deltage i denne vigilie. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til lavet. Endvidere skal enhver lavsbroder og -søster ofre en penning til sjælemesse for afdøde. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til lavet. Endelig skal alle lavsbrødre og -søstre følge afdøde til graven. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til lavet. 9) Det førskrevne punkt gælder også, hvis lavsbroderen eller -søsteren skulle dø i udlandet. 10) Såfremt en person ønsker at indtræde i lavet, skal oldermændene og seks lavsbrødre vurdere, om vedkommende kan tjene til lavets nytte. 11) Såfremt en lavsbroder bliver gift med en ærbar kvinde, som ikke er medlem af lavet, skal hun som udgangspunkt ikke være fuldgyldigt medlem af lavet, sålænge medlemstallet er fuldt. Først når et andet medlem dør, kan hun indtræde som fuldgyldigt medlem af lavet. Denne regel gælder også, såfremt en lavssøster gifter sig med en mand, som ikke er medlem af lavet. Endvidere må de ikke deltage i lavsmøder med bespisning, medmindre de får en særlig indbydelse, men de skal deltage i vigilierne, messerne og deslige. 12) Såfremt mere end en lavsbroder eller -søster har giftet sig med en person, som ikke er medlem af lavet, bliver den person, som har ventet længst, først medlem af lavet. Den person, som sidst bliver medlem af lavet, skal love lavsbrødrene og -søstrene at betale en mark voks. 13) To par skal stå for bespisningen af lavet én gang om året. Disse lavsmøder skal afholdes om mandagen efter Kristi legemsfest, og de to par skal vide det et år i forvejen. De to par skal sørge for godt øl, godt brød, skinke, to friske retter og steg til alle lavsmedlemmerne, men ikke flæsk. Det skal være op til de to par, om de vil forbedre denne bespisning. 14) De, som sørger for bespisningen, må ikke indbyde flere gæster end to par, når man ser bort fra de andre lavsbrødre og -søstre. Indbyder de flere end to par gæster, skal de betale et halvt pund voks i bøde til lavet. 15) Såfremt det drikkelige eller det spiselige, det være sig øllet, brødet eller maden, som de udpegede lavsmedlemmer sørger for, ikke er så godt, som det burde være, skal de andre lavsmedlemmer ikke påtale dette. Gør et lavsmedlem det, skal vedkommende betale en mark voks i bøde til lavet. Derimod skal man lade den person, som har serveret det dårlige øl eller den dårlige mad for de andre lavsmedlemmer, indkalde for oldermændene. Endvidere skal man udpege otte lavsmedlemmer, og disse skal da i fællesskab med oldermændene bestemme bødens størrelse. 16) Såfremt et lavsmedlem under et lavsmøde drikker så meget, at vedkommende må gå ud og kaste op for derefter at vende tilbage til lavsmødet for at drikke igen, skal vedkommende betale et halvt pund voks eller holde sig helt væk fra lavet. 17) Alle de, som følger efter de nuværende medlemmer, skal vælge fire fremmede hæderlige mænd, som skal have indgående kendskab til dette lav, lavets messer, vigilier og gudstjenester, således som Gud har indgående kendskab til deres sjæl. 18) Alle lavsbrødre og -søstre skal deltage i lavets vigilie søndag aften, og når lavets vigilie er tilendebragt, skal lavsbrødrene og -søstrene gå hen til dem, hos hvem bespisningen af lavet finder sted. Til denne bespisning skal lavsmedlemmerne drikke øl. Om mandagen skal lavsmedlemmerne holde messe for Jomfru Maria, og her skal de ofre en penning. Endvidere skal lavets præst udtale mindeord over de lavsbrødre og -søstre, som er døde. 19) Såfremt nogle af lavsbrødrene kommer op at skændes, skal man bringe sagen for lavets oldermænd. Såfremt en af de stridende parter ikke ønsker at acceptere oldermændenes afgørelse, skal vedkommende betale et halvt pund voks i bøde til lavet eller holde sig væk fra lavet. 20) Såfremt en lavsbroder slår en anden lavsbroder, skal vedkommende betale et pund voks i bøde til lavet eller holde sig væk fra lavet. 21) Såfremt en lavsbroder beviseligt taler ilde om en anden lavsbroder, skal vedkommende betale seks mark voks i bøde til lavet. 22) Såfremt en lavsbroder, som er blevet indkaldt til at møde for oldermændene, ikke møder op, skal vedkommende betale en mark voks i bøde til lavet, medmindre vedkommende har lovligt forfald. 23) Oldermændene skal have magt til at vælge en ærbar og hæderlig præst. Skulle det ske, at han ikke vil gøre fuld tjeneste, skal oldermændene have magt til at afsætte vedkommende og ansætte en anden, som gør det fuldt ud og ikke uddelegerer arbejdet til andre, således som det er tilfældet med andre vikariater. 24) Såfremt en fremmed mand eller kvinde kommer til denne by og får brug for hjælp af lavet, skal oldermændene afgøre, hvad der skal ske. 25) Oldermændene skal gøre regnskab over for lavet, når der har været afholdt lavsmøder. 26) Alle lavsbrødre og -søstre skal følge de regler, som er nævnt i denne skrå.
1435. 15. februarStockholmKarl Tordsson Bonde (til Penningby), væbner, og hans hustru Cecilie (Bosdatter (Dyre)) erkender at skylde Hans Kröpelin 200 mark guld, for hvilke de pantsætter ham det gods på Sjælland, som de havde arvet efter Cecilies far, Bo Tygesen Dyre, og bror, Erik Bosen (Dyre).
1435. 4. martsVadstenaBiskopperne Knut (Stenonis) i Linköping og Thomas (Simonis) i Strengnäs afgiver på det svenske rigsråds vegne forklaring overfor baselerkonciliet samt paven og kardinalerne om grundene til oprøret mod kong Erik, særlig om hans forfølgelse mod ærkebiskop Olav (Laurentii) i Uppsala.
1435. 5. martsGottorpHertug Adolf af Slesvig bekræfter Slesvig domkirkes privilegier.
1435. 7. martsSvavstedSognevidne af Svavsted sognestævne om en skødning foretaget af Klaus Dyck, eksekutor af Bo Rigs testamente, af dennes gods i Svavsted sogn til fogeden på Svavsted på biskop Klaus af Slesvigs vegne.
1435. 17. martsFirenzeRidderen Henrik Rixstorp og hans hustru Abele får lov til at have rejsealter.
1435. 18. martsFirenzePaven tilbagekalder Martin 5.s bulle, hvorved denne havde forbudt birgittinernes dobbeltklostre, opløser de mandsklostre, der i mellemtiden havde dannet sig, og indfører den tidligere tilstand indenfor ordenen.
1435. 19. martsFirenzePave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Valve-Sulmona og dekanerne i Skt. Willehad i Bremen og Mariekirken i Hamburg at sørge for, at Johannes Stulle kan beholde kirken i Wesselburen i Bremen stift efter flere auditørers dom i processen derom mellem Johannes Stulle og Johannes Slore (begge kannikker i Slesvig).
1435. 22. martsMorten Hartvigsen, bymand i Køge, erkender at skylde Jens Clementsen, rådmand i Roskilde, to lødige mark i stæderpenninge, for hvilken sum han pantsætter ham en gård i Skt. Pauls sogn i Roskilde. Jens Clementsen skal oppebære gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol.
1435. 23. martsJakob Iversen, kantor i Ribe, vidimerer sammen med borgmestre og råd i Ribe på anmodning af Henrik Stangenberg, kannik i Ribe, Elisabeth af Nørholms brev af 29. juli 1433.
1435. 26. martsBrune Erik (Eriksen Banner (Høeg) til Hedegård), væbner, skøder Dueholm Kloster to gårde i Vester Jølby mod sjælemesser for sig selv og sine slægtninge; til gengæld skal han have klostrets hovedgård Digsind for livstid mod en årlig ydelse på fire pund korn; efter hans død skal både hovedgården og de to andre gårde tilfalde klostret.
1435. 26. martsFirenzePræsten Birgerus Gunnari fra Linköping stift, som er forstander for Sankt Birgittes hospital i Rom, får tilladelse til at høre de nordiske pilgrimmes skriftemål og give dem syndsforladelse i deres dødsøjeblik; endvidere får han tilladelse til at opsætte en klokke i et lille tårn på Sankt Birgittes kapel i hospitalet.
1435. 31. martsVadstenaDet svenske rigsråd meddeler Paulus, højmester for den tyske orden, og byerne Danzig, Thorn og Königsberg årsagerne til deres strid med Erik 7. af Pommern.
1435. 31. martsVadstenaDet svenske rigsråds kreditiv for Ludbert Rogge, som sendes til Lübecks borgmester og råd med et brev om årsagerne til deres strid med Erik 7. af Pommern.
1435. 6. aprilNiels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, skøder Dueholm Kloster en ødegård i Harre og et bol i Bajlum.
1435. 8. aprilMorten Jensen, official og kannik i Roskilde, kvitterer priorinde og konvent i sankt Agnete kloster i Roskilde for sine udlæg i den tid, han var deres forstander.
1435. 11. aprilMalmøBorgmestre og rådmænd i Malmø har med byens indbyggeres samtykke lavet en overenskomst med Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, kapitlet og domkirkens kirkeværge i Lund om, at det gods, de sidstnævnte har i Malmø, skal være fritaget for at bidrage til byens befæstning.
1435. 11. aprilFirenzePave Eugenius 4. bevilger en supplik af Nicolaus Zost, klerk fra Slesvig stift, om at få bekendt, at han ikke har pådraget sig nogen irregularitet, eller om nødvendigt at få aflad for den skyld, han kan have pådraget sig, og dispensation til at lade sig indvie til alle gejstlige grader og til at modtage og beholde hvilke som helst embeder; som ung var Nicolaus indblandet i at en skolar druknede: skolaren og hans ven var gået til stranden for at bade, og han legede i vandet, idet han holdt sig fast til et ankertov, som hans ven holdt fast i fra stranden. Nicolaus, som tilfældigt kom forbi, hjalp på vennens opfordring med at holde ankertovet, men stod med ryggen til vandet; da vennen gav slip, anede han ikke uråd og gav også slip, da han gik ud fra, at skolaren ude i vandet godt kunne svømme; imidlertid druknede denne.
1435. 12. aprilSlagelseKong Erik 7. af Pommern giver frit lejde til de holstenske og hanseatiske udsendinge, som skal komme til fredsmødet i Haderslev.
1435. 19. aprilKøbenhavnHans Kröpelin, foged i Stockholm, anmoder højmesteren for den Tyske Orden, Paul von Rusdorf, om at tage ridder Bo Stenssons søn, Sven Bosson, i sin tjeneste. Eftersom det imidlertid er umuligt for Kröpelin at berette om den seneste udvikling i de tre riger skriftligt, vil hans bror, komturen af Althaus, ved navn Heinrich Rowerdere, som fører Stenssons søn med sig til højmesteren, berette mere indgående om sagernes stilling i de tre riger, når han er kommet frem.
1435. 1. majPreetzHertug Adolf af Slesvig stadfæster, at Volmer Hartvigsen Rantzau (til Kühren) har solgt sin andel af Lanker See til klostret i Pretz.
1435. 1. majBroder Lars af johanniterordenen i Antvorskov og Johannes Hoveman, borgmester i Lübeck, kvitterer på vegne af prioren i Antvorskov Gerardus de Boeris, borger i Lübeck, for modtagelse af 16 mark lybsk, som broder Jens Pedersen af samme orden havde deponeret hos ham.
1435. 10. majBrüggeFredsaftale indgået mellem Holland, Zeeland og Friesland(Nederlandene) på den ene side og de holstenske herrer, de seks vendiske stæder, nemlig Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Rostock, Wismar og Stralsund, som har været i krig med kong Erik, samt alle øvrige hansestæder på den anden side. Eftersom Rostock imidlertid har indgået en separatfred med kong Erik i 1430 (se Dipl. Dan. nr. 14300814001), regner hansestæderne Rostock for en fjende, hvorfor hansestædernes rådssendebud og oldermænd heller ikke ønsker, at Rostock skal være omfattet af fredsaftalen, men såfremt Rostock kan forlige sig med de andre hansestæder, vil forliget også komme til at omfatte Rostock på samme måde som de andre hansestæder.
1434. 12. majFirenzeKlerken Godske Rixstorp fra Lübeck får ny provision på kanonikat og præbende i Lübeck.
1435. 16. majKøbenhavns bytingTingsvidne fra Københavns byting om kantor og kirkeværge ved Vor Frue kirke i København Klaus Lybbertsens skødning af en gård i Nørregade tilhørende Vor Frue kirke til hr. Svend Pedersen, kannik sammesteds.
1435. 18. majKøbenhavnKong Erik takker højmesteren for den Tyske Orden, Paul von Rusdorf, fordi han har sendt komturen af Althaus til kong Erik. Endvidere meddeler Kong Erik, at han vil holde et møde med sine svenske undersåtter i Stockholm på sankt Olufs dag, dvs. den 29. juli, for at indgå et forlig med de svenske undersåtter. Kong Erik anmoder i den forbindelse højmesteren om at sende en ordensherre samt en retslærd i gejstlig og/eller verdslig ret til dette møde. Endelig beder kong Erik højmesteren om skriftligt at bede ordensmesteren i Livland om ligeledes at sende en ordensherre til mødet.
1435. 19. majStevns herredNiels Jensen i Havnelev får et vidnesbyrd af Stevns herredsting om arveadkomst, som med urette var blevet ham forhindret. Tolv dannemænd vidnede, at Bothild, Niels Jensens hustru, og Kirstine Randels, hendes søster i Odense, er ægte og rette søskende gennem deres moder, og hver af dem havde en dannemand til fader i ægteskab. Disse førnævnte søstre er de rette arvinger efter Bente, som døde i Odense og var deres moster.
1435. 24. majVends herredstingTingsvidne af Vends herredsting om, at noget bondejord tilhører kronen.
1435. 6. juniDe svenske rigsråders gensidige garanti for modstand imod kong Erik 7. af Pommern, hvis ikke han vil overholde de med ham indgåede aftaler.
1435. 7. juniFirenzePave Eugenius 4. overdrager et evigt vikariat i sognekirken i Hemma i Bremen stift, ledigt ved pønitentiarskriveren Johannes Slores frivillige resignation, til Johannes Stulle, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
1435. 8. juniRoskildeBiskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde flytter indvielsesdagen for sankt Bartholomæus' alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke fra søndag efter Kristi legemsfest til søndag efter Marie besøgelsesdag; samtidig eftergiver han alle, der deltager i alterets gudstjenester eller yder hjælp til forbedring af dets udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1435. 9. juniRostockNotarialinstrument af Jens Nielsen og Theodericus Lukke, offentlige notarer fra hhv. Roskilde og Schwerin stifter, der bevidner indgåelsen af det forlig, som er indgået mellem ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund, dekanen og domkapitlet sammesteds på den ene side, og lundeklerken Jens Nielsen på vegne af sig selv og de øvrige arvinger efter Mogens Gødesen på den anden side. Forliget er indgået ved, at Niels Isaksen og Oluf Jakobsen, kannikker i Lund, på vegne af ærkebiskoppen og lundekirken er rejst til Rostock og dér har fået Jens Nielsens underskrift og syv af hans skånske venners segl hængt under dette notarialinstrument til bekræftelse af det skriftlige forlig, der blev udfærdiget af magister Tileman Jensen og Mads Krage, og ved denne overenskomst har parterne erklæret alle stridigheder for bilagt. Den skriftlige aftale indeholder følgende punkter: 1) Ærkebiskoppen skal overdrage det første ledige vikariat i Lund domkirke til Jens Nielsen. 2) Herefter skal Jens Nielsen modtage det næste ledige vikariat sammesteds med en højere indtægt, og det første vikariat skal ærkebiskoppen overdrage til hans broder Gøde Nielsen. 3) Ærkebiskoppen skal overdrage det næste ledige vikariat til Jens Nielsens slægtning Peder Nielsen. 4) Ærkebiskoppen skal overdrage et embede til Jens Nielsens broder Niels Nielsen, når og såfremt denne er egnet dertil. 5) Ærkebiskoppen skal give Mogens Gødesens arvinger al den arv tilbage, som han nu har i hænde. 6) Ærkebiskoppen skal tale Mogens Gødesens arvingers sag for kongen, for at kongens mænd skal give dem deres jordegods tilbage. 7) Ærkebiskoppen og hans husstand skal være kvit og fri for alle yderligere krav vedrørende Mogens Gødesens arv; dog er han forpligtet til om nødvendigt at yde arvingerne bistand mod andre, der uretmæssigt tager arven i deres besiddelse eller rejser krav derpå, ved hjælp af kirkestraf eller på anden vis. 8) Skrivelsen skal besegles af ærkebiskoppen og sendes til Rostock for at blive underskrevet af Jens Nielsen og beseglet af syv af hans skånske venner.
1435. 9. juniUppsalaDet svenske rigsråd meddeler Lübeck, at rigsmødet i Uppsala er villigt til at fuldbyrde den forligsaftale, som er blevet forhandlet mellem kong Erik og det svenske rigsråd i Halmstad 3. maj 1435, såfremt kong Erik på enhver måde vil lade svenskerne nyde deres rettigheder og deres gamle privilegier. Dog frygter det svenske rigsråd, at kong Erik ikke vil holde sig til aftalen, eftersom Stockholm til stor ulempe for det svenske rige er blevet befæstet, og eftersom kong Erik har i sinde at komme til Stockholm med en stor styrke til sankt Olufs dag, dvs. 29. juli. Derfor beder det svenske rigsråd Lübeck om at komme det svenske rigsråd til hjælp, såfremt der skulle ske overgreb mod det. Endvidere meddeler det svenske rigsråd Lübeck, at enhver, som vil sejle fra de tyske lande med deres varer, skal være velkommen alle de steder i Sverige, hvor svenske mænd råder, og at de dér skal være fritaget for told og andre byrder. Endelig beder det svenske rigsråd Lübeck om at meddele indholdet af brevet til alle de andre hansestæder.
1435. 9. juniUppsalaDet svenske rigsråd meddeler Reval, at rigsmødet i Uppsala er villigt til at fuldbyrde den forligsaftale, som er blevet forhandlet mellem kong Erik og det svenske rigsråd i Halmstad 3. maj 1435, såfremt kong Erik på enhver måde vil lade svenskerne nyde deres rettigheder og deres gamle privilegier. Dog frygter det svenske rigsråd, at kong Erik ikke vil holde sig til aftalen, eftersom Stockholm til stor ulempe for det svenske rige er blevet befæstet, og eftersom kong Erik har i sinde at komme til Stockholm med en stor styrke til sankt Olufs dag, dvs. 29. juli. Derfor beder det svenske rigsråd Reval om at komme det svenske rigsråd til hjælp, såfremt der skulle ske overgreb mod det. Endvidere meddeler det svenske rigsråd Reval, at enhver, som vil sejle fra de tyske lande med deres varer, skal være velkommen alle de steder i Sverige, hvor svenske mænd råder, og at de dér skal være fritaget for told og andre byrder. Endelig beder det svenske rigsråd Reval om at meddele indholdet af brevet til alle de andre livlandske stæder.
1435. 10. juniFirenzePave Eugenius 4. bevilger en supplik af Hinricus Hundeghel, præst fra Bremen stift, om at få ny provision på kanonikat og præbende i Slesvig, ledige ved den tidligere indehaver Theodericus Duvels død, skønt han i forvejen har sognekirken i Witzwort i Slesvig stift.
1435. 10. juniFirenzePave Eugenius 4. bevilger en supplik af Bernardus Wineke, kannik i Slesvig, om ny provision på provstiet i Barvidsyssel i Slesvig stift, som han allerede har opnået med biskoppens myndighed, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Buxtehude i Bremen stift.
1435. 19. juni[Maribo]Munkene og nonnerne i Maribo kloster bekendtgør, at de har modtaget ret til at skænke aflad.
1435. 20. juniAnders Iversen (Rosenkrantz), væbner, og dennes hustru, Ode, pantsætter alt deres gods i landsbyerne Satrup, Gammelby, Fladsby, Kalleby og Stenbjerg i Satrupholm, Gammelbygård og Oksager samt hele landsbyen Vinderød beliggende i sognet Sørup til biskop Nicolaus af Slesvig for 1600 mark lybsk. Såfremt Anders Iversen eller dennes hustru ønsker at indløse deres besiddelser og gods, eller såfremt biskop Nicolaus vil have sine 1600 mark tilbage, skal den ene part bekendtgøre indløsningen for den anden part inden sankthans. Derefter er Anders Iversen og dennes hustru forpligtet til at tilbagebetale de 1600 mark til biskop Nicolaus til førstkommende mortensdag. Skulle det imidlertid ske, at Anders Iversen og dennes hustru krævede pantet indløst over for biskop Nicolaus i overensstemmelse med den fastsatte procedure uden at tilbagebetale de 1600 mark, så skal Anders Iversen og dennes hustrus gods og besiddelser tilhøre biskop Nicolaus og dennes arvinger til evig tid.
1435. 30. juniDet pavelige kancellis optegnelse om at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, har betalt resten af sine servispenge til det pavelige kammer, 18 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer.
1435. 11. juliPoul Nielsen af Nees, væbner, overdrager Dueholm Kloster en gård i Erslev, som hans svigermoder, Maren Nielsdatter, havde skødet klostret før sin død.
1435. 13. juliFirenzePave Eugenius 4. pålægger provsten i Pistoia og dekanerne i hhv. Güstrow og Eutin at overdrage Hermannus Nagel et evigt vikariat i Lübeck domkirke, hvorom han har ført proces ved kurien mod Henricus Scriver, klerk fra Slesvig stift, som er dømt til at betale sagens omkostninger og til at tilbagebetale indtægterne af vikariatet fra sagens begyndelse.
1435. 14. eller 21. juliSobbowitzHøjmesteren for den Tyske Orden, Paul von Rusdorf, besvarer brevet fra det svenske rigsråd af 9. juni 1435 (jf. DD 1435. 9. jun., nr. 14350609002 og DD 1435. 9. jun., nr. 14350609003), i hvilket de har givet udtryk for deres frygt for, at kong Erik vil overfalde dem under det forestående fredsmøde i Stockholm, eftersom Stockholm netop er blevet befæstet, og eftersom kong Erik nu er på vej til Stockholm med en stor styrke. Højmesteren meddeler, at hans egne udsendinge hos kong Erik netop er vendt tilbage, samt at kong Erik har haft udsendinge hos ham, og disse udsendinge har samstemmende erklæret, at kong Erik mener det godt med Sverige, og at kongen er indstillet på at opnå forlig med det svenske rigsråd, således at alle tvister mellem kongen og det svenske rigsråd kan bilægges. Endelig opfordrer højmesteren de svenske rigsråder til at forholde sig velvillige i sagen, således at det kan undgås, at landene og folkene synker ned i krig og fordærv.
1435. 15. juliVordingborgKong Erik bekendtgør at have indgået fred med grev Adolf af Holsten.
1435. [15. eller 22. juli]VordingborgKong Erik likviderer forbundet af 15. juni 1423.
1435. 17. juliHertug Adolf af Slesvig fritager Mathias Voruppedenwech, som nu har slået sig ned i Husum, for skatter af hans ejendomme.
1435. 17. eller 24. juliVordingborgKong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have indgået fred med stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar.
1435. 17. eller 24. juliVordingborgStæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar bekendtgør at have indgået fred med kong Erik.
1435. 22. juliVordingborgDet danske rigsråds erklæring om kong Erik 7. af Pommerns fredsaftale med henholdsvis grev Adolf af Holsten og stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar. Ifølge aftalen med grev Adolf af Holsten skal kongen lade grev Adolf forblive i besiddelse af alt, hvad han nu har i sin varetægt, så længe han lever, og hans arvinger skal beholde de pågældende besiddelser uanfægtet i to år efter hans død. Ifølge aftalen med stæderne skal kongen slutte fred med dem og give dem deres privilegier tilbage. Desuden er man blevet enige om, at traktaten fra den 15. juni 1423 imellem kongen og stæderne skal ophæves, og hver part skal tage sit brev derpå tilbage.
1435. 22. juliRoskildeJens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, stadfæster afdøde kannik i Roskilde Peder (Ovesen) Steegs oprettelse af et vikarie i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og bestemmer, at vikaren skal præsenteres for domkapitlet.
1435. 22. juliLyder (Lydersen) Kabel, ridder, og hans hustru Mette Jensdatter (Due) skøder Dueholm Kloster en gård i Tved og tre gårde i Korsø i Hillerslev herred, mod at klostret hver uge ved det alter, de nylig byggede i klosterkirken, skal holde tre messer – tirsdag for Johannes Døberen, onsdag for sankt Anna og lørdag for Vor Frue – som sjælemesser for dem og deres forfædre.
1435. 26. juliNiels Andersen af Tvede erkender, at han med sin hustru Cecilies samtykke har skødet hr. Aksel Pedersen af Härlöv, ridder, det gods i Volborg herred på Sjælland, som fru Cecilie fik i arv efter sin farbror hr. Jens Knudsen, kannik i Århus, og som Aksel Pedersen har haft i pant for 125 lybske mark. Han erkender endvidere at have modtaget fuld betaling for godset på vegne af sin hustru.
1435. 26. juliArild Svendsen, foged på Silkeborg Slot, har med sin hustru Elenes samtykke skødet hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, ridder, gods i Volborg herred på Sjælland. Godset var tilfaldet hende efter hendes farbror, hr. Jens Knudsen, kannik i Århus, og Aksel Pedersen havde tidligere haft det i pant for 125 lybske mark. Arild Svendsen erkender endvidere at have modtaget fuld betaling for godset på sin hustrus vegne.
1435. 26. juliBiskop Gert (Pedersen Gyldenstjerne) af Børglum foretager med sit domkapitels samtykke et mageskifte med Dueholm Kloster, således at biskoppen får klostrets gårde i Boddum, Skovsted, Villerslev, Hørdum, Hunstrup og Bejstrup mod at overlade klostret Lødderup Bisgårde, møllerne og Tagemark, samt en gård og øde jord sammesteds; mageskiftet skal vare i biskoppens og prior Jens Bruns levetid og 20 år efter deres død, hvorefter biskoppens efterfølgere kan lade det gå tilbage.
1435. 28. juliFirenzeDet pavelige kancellis optegnelse om at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, 22 guldfloriner og 25 solidi.
1435. 28. juliFirenzeLucidus de Comitis, kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, for at have betalt resten af sine servispenge til kardinalkollegiet, 22 guldfloriner og 25 solidi, gennem Oluf Nielsen, kannik i Lund.
1435. 29. juliKøbenhavnJens (Pedersen (Jernskæg), biskop i Roskilde, stadfæster Niels Tygesens gave til skt. Peders alter i Roskilde domkirke.
1435. juliDet pavelige kancellis optegnelse om at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, har betalt tre af de mindre afgifter, i alt 12 guldfloriner og 25 solidi.
1435. 8. augustNæstved bytingGunhild Ovesdatter, enke efter Mads Karlsen, og deres søn, Karl Madsen sælger og skøder en gård i Næstved til Sorø kloster.
1435. 9. augustKnud Nielsen, borger i Svendborg, erklærer at skylde Peder Andersen 70 stædermark, for hvilken sum penge han sætter sin gård i Bagergade i pant til ham, på det vilkår at hans hustru Johanne frit skal besidde den østre gadebod, så længe hun lever. Når Knud Nielsen vil indløse gården, eller når Peder Andersen vil have sine penge tilbage, skal den ene kundgøre det for den anden et halvt år i forvejen.
1435. 10. augustLübeckLübeck, Lüneburg og Wismar likviderer traktaten af 15. juni 1423 med kong Erik.
1435. 15. augustStockholmKrister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, meddeler rådet i Reval, at sørøvere har stjålet russisk gods langs den finske bugt, og at man i Stockholm har beslaglagt gods, som efter alt at dømme tilhører russerne. Krister Nilsson beder derfor rådet i Reval om at fortælle dette til de russere, som opholder sig i Reval. Endvidere ønsker Krister Nilsson at få oplyst af rådet i Reval, om russerne vil bevare freden med kong Erik af Pommerns riger. Endelig meddeler Krister Nilsson, at han håber, at der nu vil komme en god ordning mellem kong Erik og det svenske rige.
1435. 24. augustLundÆrkebiskop Peder (Jonsen Lykke (Bille)) af Lund mageskifter to gårde i Maglarp i Skytts herred til Jakob Mogensen, kannik i Lund, mod to gårde i Bulltofta.
1435. 26. augustBruggeHanseforbundets oldermænd, som befinder sig i Brugge, takker Lübecks borgmestre og råd for skriftligt at have oplyst dem om den fred, som er blevet indgået med kong Erik. Eftersom de skibe, som er ankommet fra Preussen, har måttet betale den nye Øresundstold til kong Erik, beder hanseforbundets oldermænd Lübeck om også at underrette de preussiske stæder om freden med kong Erik, idet den indeholder bestemmelser om, at hansekøbmændene skal nyde alle deres tidligere privilegier i de tre riger, således at de preussiske stæderne kan indrette sig derefter. Endvidere sonderes muligheden for en indgåelse af en fredstraktat med Holsten.
1435. 1. septemberHeinrich Gripeshorn fortæller Lübeck, at overdragelsen af fredsbrevene har fundet sted. Gripeshorn beretter, at han imidlertid måtte vente otte dage, førend han kunne komme til at tale med kongens repræsentanter i København, hr. Esge (dvs. Esge Jensen (Brok) til Essendrup) og Mogens Gøye (dvs. Mogens Akselsen (Gøye) til Krenkerup), eftersom kong Erik allerede var rejst, da Gripeshorn ankom til København. Gripeshorn beretter i den forbindelse, at flere af seglene uheldigvis mangler på det store brev, hvormed utvivlsomt menes den kongelige udfærdigelse af Vordingborgfreden 17. eller 24. juli 1435 (DD 1435. 17. eller 24. jul., nr. 14350717002). Hr. Esge har dog lovet at sende ham ærkebiskoppen af Lunds segl og Malmøs råds segl. Med hensyn til kong Eriks sejlads meddeler Gripeshorn, at kong Erik er sejlet afsted den 15. august med 62 skibe, herunder 5 skibe med forkastel, som imidlertid ikke var så store. Ombord på skibene var 1600 mand, gode såvel som onde. Da kong Erik kom omkring Falsterbo Rev, kom der en storm fra vest, således at kongen måtte blive i Kalmar i tre dage. Den 22. august sejlede han forbi Gotland med 43 skibe i to flåder, og han havde en stærk vind på skærene fra syd. Hvorledes det siden er gået ham, ved ingen i København. Der går mange rygter om, hvad der er sket, men Gripeshorn vil ikke skrive om dem, da de muligvis ikke er sande.
1435. 4. septemberLandskronaÆrkebiskop Peder (Jonsen Lykke (Bille)) af Lund stadfæster sin skødning af to gårde i Landskrona til det af ham oprettede kapel til treenigheden og jomfru Maria i Lund domkirke ved det sydlige tårn.
1435. 4. septemberMalmøEsge Brok (dvs. Esge Jensen (Brok) til Essendrup), ridder, meddeler Heinrich Gripeshorn, som befinder sig i Falsterbo, at han har holdt et møde med hansekøbmændene hos rådet i Malmø, i hvilket hr. Aksel Pedersen (dvs. Aksel Pedersen (Thott)) og Mogens Gøye (dvs. Mogens Akselsen (Gøye) til Krenkerup) også deltog. Købmændene vil ikke holde møde om fogederne i Falsterbo og Skanør, men vil dog overveje sagen og give deres svar til de af kongens embedsmænd, som bliver tilbage i Malmø. Endvidere meddeler Brok, at han gerne vil hjælpe den skipper, som Gripeshorn har sendt til ham, i sagen vedrørende et skib, som er blevet beslaglagt i København, således at han kan få en ende på det. Endvidere beder Brok Gripeshorn sørge for, at Lübeck ikke undlader at sende udsendinge til Sverige. Endelig opfordrer Brok Gripeshorn til selv at deltage i fredsmødet i Sverige, eftersom Gripeshorn kender folkene og situationen godt.
1435. 5. septemberLunkendeNiels Mus, væbner, der bor i Norge, kundgør at have solgt skt. Olofs kirke i Lunkende alt sit mødrene gods i Bondrum i Albo herred, nemlig fem gårde og to fæstegårde, samt en gård og en fæstegård i Onslunda i Ingelstads herred.
1435. 6. septemberLunkendeNiels Mus, væbner, der bor i Norge, anmoder tre af sine venner om at besegle brev vedrørende salg af gods til skt. Olofs kirke i Lunkende.
1435. 7. septemberHertug Adolf af Slesvig stadfæster byen Itzehoes privilegier.
1435. 12. septemberFalsterboHeinrich Gripeshorn skriver til Heinrich Rapesulver om sit ophold i Danmark. Gripeshorn beder Rapesulver om over for rådet i Lübeck at undskylde på hans vegne, at han ikke har sendt dem flere nyheder. Det skyldes for det første, at han måtte ligge seks dage i København, inden han kunne komme derover, og for det andet, at skibene var sejlet med nordenvinden, da han endelig kom derover. Gripeshorn meddeler desuden, at han i sit brev til rådet i Lübeck af 1. september 1435 (DD 1435. 1. sept., nr. 14350901001) kun har skrevet sandfærdige nyheder. Der går mange rygter om, hvad der er sket med kong Erik, men Gripeshorn vil ikke videregive dem, da de ikke kan bekræftes. Gripeshorn meddeler endvidere Rapesulver, at han vil skrive, så snart han har erfaret noget mere, men Gripeshorn formoder, at der er noget galt, eftersom der ikke kommer nogen sandfærdige nyheder fra Sverige. Endvidere meddeler Gripeshorn Rapesulver, at han medsender et brev fra hr. Esge (dvs. Esge Jensen (Brok) til Essendrup) (DD 1435. 4. sept., nr. 14350904002), og i samme forbindelse gør han opmærksom på, at det danske rigsråd ønsker og begærer, at rådet i Lübeck sender udsendinge til fredsmødet i Sverige. Endelig meddeler Gripeshorn Rapesulver, at de ikke har nogen sild.
1435. 13. septemberFirenzePave Eugenius 4. bevilger en supplik af Gotschalcus Rixstorp, kannik i Slesvig, om at få ny provision på embedet som ærkedegn i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Bartholomeus Markvardsens død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig og Lübeck (hvorom han fører proces ved kurien) og evige vikariater i klostret i Itzehoe og i sognekirkerne i Borsfleth og Bornhøved i hhv. Lübeck og Bremen stifter.
1435. 28. septemberStockholmBiskop Jens af Oslo og Hans Krøpelin, foged på Stockholms slot, erklærer, at de efter anmodning af kong Erik 7. af Pommern har bevidnet, at dronning Margrete 1. efter hr. Mogens (Pedersen) Munk (til Bollers) død tog hans gods og penge i sin varetægt, men senere udleverede det til hans rette arvinger.
1435. 8. oktoberStockholmKong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af Anders Nilsson et adelsbrev til Harald Varg, som får skattefrihed på tre gårde i Västergötland.
1435. 9. oktoberJens Klementsen, dekan i København, bekræfter et mageskifte mellem Æbelholt Kloster og Vor Frue kirke i København. Kapitlet i København får af Æbelholt Kloster en gård i St. Peders sogn nord for byens rende og syd for hr. Peder Gammels gård, mod at Æbelholt Kloster får en gård i Buddinge, der årligt yder to pund korn i afgift. Denne gård skal Vor Frue kirke dog have tilbage i evig besiddelse.
1435. 10. oktoberHolmans herredstingTingsvidne af Holmans herredsting om, at fru Ingerd (Hermansdatter) af Højgård har skødet og givet en gård i Gårslev sogn til Terkel Jensen, repræsentant for kapitlet i Ribe.
1435. 14. oktoberStockholmKong Erik 7. af Pommern takker højmesteren for den Tyske Orden, Paul von Rusdorf, fordi han har sendt komturen af Althaus til mødet i Stockholm. Komturen har medvirket til, at der kunne opnås et forlig mellem kong Erik og kongens undersåtter.
1435. 14. oktoberStockholmÆrkebiskop Olof af Uppsala og 10 svenske, danske og norske biskopper tilstår hver 40 dages aflad for de bodfærdige, som på visse dage besøger eller i øvrigt hjælper Skt. Olavs kirke i Eidsberg i Oslo stift.
1435. 31. oktoberFirenzePave Eugenius 4. bevilger en supplik af pønitentiarskriveren Johannes Slore om provision på embedet som skatmester samt kanonikat og præbende i Magdeburg, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
1435. 1. novemberStockholmKarl Tordsson Bonde, væbner og lagman i Västmanland, erkender at skylde Hans Kröpelin 100 mark, for hvilke han og hans hustru Cecilie Bosdatter (Dyre) pantsætter ham alt deres arvegods på Sjælland.
1435. 3. novemberFirenzePave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jacobus Lotzi, klerk fra Odense stift, om ny provision på et evigt vikariat i Skt. Jakobs kirke i Lübeck, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig og landprovstiet i Barvidsyssel i samme stift (som han ikke er i besiddelse af, idet han fører proces derom ved Baselkonciliet), og en almissestiftelse i Burg på Femern i Odense stift.
1435. 7. novemberFirenzeKong Eriks kapellan, præsten Stephanus Luce fra Västerås stift får et ham tilstået ventebrev på et beneficium m. m. fornyet til trods for urigtige opgivelser i den tidligere ansøgning.
1435. 11. novemberKong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Nyborg by, borgmester, råd og indbyggere Ulvemose, Flæskholm, Drejshesle med græsgang, brændsel og overdrev indtil Holtebøge og fri kålhaverum på Øen og giver låsebrev på det.
1435. 22. novemberKalmarJens Grim, ridder, erklærer, at han efter anmodning af kong Erik 7. af Pommern har bevidnet, at dronning Margrete 1. efter hr. Mogens (Pedersen) Munk (til Bollers) død tog hans gods og penge i sin varetægt, men senere udleverede det til hans rette arvinger.
1435. 10. decemberFyns landstingTingsvidne af Fyns landsting om, at syv nævninge på Vindinge herredsting har fundet, at Niels Gisling med urette havde dræbt Knud Brun imod landets lov, og at han skulle betale fuld erstatning.
1435. 14. decemberRoskilde bytingTingsvidne af Roskilde byting om, at Morten Tuesen skøder en gård i Roskilde til Asger Nielsen, foged på Haraldsborg. Gården, hvori afdøde Jens Mikkelsen Steger boede, hedder Nørregård og ligger i Skt. Ib sogn, Roskilde.
1435. 17. decemberOptegnelse om at Jens Andersen fra Viborg Stift er blevet indviet til akolyt af Johannes, biskop i Arba, i kirken Santa Maria Maggiore i Firenze.
1435. 18. decemberFirenzePave Eugenius 4. tillader Oluf Jensen, præst i Roskilde Stift, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
1435. 21. decemberGladsaxeTorsten Pedersen, væbner, sælger sin gård i Ullstorp i Ingelstads herred til Trued Pedersen og erkender at have modtaget fuld betaling derfor.
1435. 27. december og 1436. 14. januar[Firenze]Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Jens Andersen, klerk fra Viborg stift, om at give ham tilladelse til at lade sig indvie til subdiakonat, diakonat og præsteskab af enhver katolsk biskop i den romerske kurie på søndage og helligdage inden for femten dage, i anledning af at han har fået et embede med sjælesorg, og idet han ikke kan nå tilbage til sit stift inden for den fastsatte tidsfrist, samt tilladelse til at han derefter må virke i de omtalte grader.
1435.Amtmand Bartram v. Bokwold ovedrager selvejerbønderne i Ramsted (Svavsted sogn) en betaling på fire mark årlig rente.
1435.Hartvig Krummediges skøde på godserne Satrup og Satrupholm til biskoppen i Slesvig eller dennes domkapitel.
1435.Heinrich Rixtorp, drost i hertugdømmet Slesvig, dømmer imellem Nicolaus Wulf, biskop i Slesvig, og Henning v. d. Hagen angående godserne Gammelbygård og Hinderade. I dommen hedder det, at biskoppen skal indløse de pågældende godser for 600 mark.
1435Navne på personer i Odense, der har udvist gavmildhed over for franciskaner- og dominikanerklosteret. Det drejer sig om Waldemar Wunsflet, borgmestrene Jens Mule og Peder (Detlefsen) Mule, Jens Hartenberg, Henrik Dunker, Svend Lassen, Strange Jyde, Anders Larsen (rådmand), Otto Grott (rådmand), Mads Knudsen, Ludvig van Metzen, Peder Skaghe (?) og Peder Lille Nielsen (Pil) (rådmænd).
1435.Claus Dirs sælger alle sine bygninger og grunde ved Svavsted til Wolf Rixtorp, foged i Svavsted, til nytte for Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig.
1435KalmarHr. Jens (Andersen) Grim (Has) af Tosterup, ridder, erkender at have lånt 94 lybske mark af Hogen Broge. Da lånet ikke blev betalt tilbage, fik Hogen Broge fire gårde i pant i Tjärby nord for Laholm.
1435Klement (Andersen) Griis (af Nordrup) erklærer, at han af biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde har lejet gods i Slagelse, Løve og Øster Flakkebjerg herreder, nemlig Brorupgård og to gårde i Stillinge, hele Havrebjerg og hele Ravnebjerg.
1435Mogens (Akselsen) Gøye af Krenkerup erklærer at have modtaget noget gods i leje af biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde.
1435Mogens Nielsen, væbner, skøder en eller flere gårde og andet gods i Østergårde i Ørting til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1435Et brev på en gård i Hovedgård pantsat til Ørridslev kirke.
1435Et tingsvidne om, at Åkær, Svinballe og Kærsgårde altid har været upåtalt og ukæret, efter at de blev skødet til biskop Bo (Mogensen (Lang)) af Århus.
1435Abele Tygesdatter (Puder) skænker Henrik Davidsen noget gods i Hads herred som faddergave, for at han skal bede godt for hendes sjæl.
1435Henrik (Klausen) Smalsteds vedkendelsesbrev vedrørende en gård på Gjøl.
1435Tingsvidne, at beboerne i Try og Hejselt aldrig har haft fællig i Ovnstrup mark.
1435.Tingsvidne vedrørende en aftale mellem Antvorskov klosters prior og hr. Bjørn Olufsen (Bjørn), ridder, om hvorledes man skulle forholde sig med hensyn til jord og huse i Bjerge (nu: Sønder Bjerge) efter hr. Bjørns død.
1435.Karl Nielsen (Griis af Slagelse) pantsætter sin gård i Holmstrup til Jakob Jensen (Kjeldstrup-slægten) i Kelstrup for ni lødige mark.
1435.Lars Fjend af Sigersted, væbner, skøder Peder Jensen en tredjedel af en bod ved Maglelåge.
1435.Skipper Peder skøder på vegne af Jens Wriveres søn den nordre del af dennes gård til Hans Smed.
1435.Klement (Andersen) Griis (af Nordrup) i Brorupgård lejer af forstanderen i Slagelse Helligåndshus tre gårde i Herslev i Løve herred mod en årlig afgift på otte pund korn, halvt rug, halvt byg.
1435.Stralsunds borgmester og råd vidimerer et brev af Hemming (Larsen), generalprior i Johanniterordenen i Norden og på Rügen, hvori han giver Matthäus Trente fuldmagt til at opkræve den årlige afgift huspenning, som ordenen plejer at modtage på Rügen og Bornholm, til byggeudgifter ved johanniterkommenden i Maschenholz (Rügen).
1435Hellum herredEt brev fra Hellum herred om, at Kaje Pedersdatter Hvide, datter af Peder Møllumsen af Komdrup, skøder sin svoger Morten Svan af Komdrup en gård øst for kirken og et møllested med dam og damsbånd sammesteds.
1435Houlbjerg herredstingEt tingsvidne af Houlbjerg herredsting om Alling klosters adkomst til Vejerslev by i Knopdrup mark, Sønderby mark, Aidt by og hele Aidt fang, Tungelund og Mondrup med alle tilliggender.
1435Lars Nielsen (Saltensee af Linde) til Strandbygård skænker en gård i Refs til Vestervig kloster.
1435Mogens Villadsen pantsætter Madstedgård med mere gods til provsten i Vestervig for 200 mark lybsk.
1435Vestervig birketingVestervig birketing tildømmer Vestervig kloster den jord i Ålborg, som Henrik Tuesen har skødet det.
1435Ridemændenes erklæring om at have indført Vestervig kloster i jord i Ålborg, som Henrik Tuesen havde skødet det.
1435Lars (Nielsen) Skadeland skøder Solbjerg toft til Viborg Sankt Hans kloster.
1435[Nørlyng herredsting eller Ommer sysselting?]Et tingsvidne om skoven, der ligger mellem Koldbæk og himmerbovejene.
1435Ulrik (Stygge), biskop af Århus, erklærer, at han fra Øm kloster har erhvervet en gård i Tørring, Tulstrup sogn (Gjern herred), en gård i Salten, alle gårde og alt gods, bebygget og ubebygget, samt et møllested, beliggende i Hids og Lysgård herreder. Efter hans død skal godset overdrages til Øm kloster.
1435[Sjællands landsting]Landstingsvidne om fortabelse af købstadsjord ved manglende skattebetaling.
1435[Næstved]Oluf Assersen og hans farbroder Henneke Olufsen skænker gods til Næstved Skt. Peder kloster.
1435[Ringsted]Landstingsdom i sagen imellem Grib Jensen (Grib) og Næstved Skt. Peder kloster, at Peder Tygesens (Ravensberg) skødning af godset til Næstved Skt. Peder kloster i Kalkerup og Dysted ikke kunne trækkes tilbage.
1435[Sjællands landsting]Sjællands landsting vidimerer Peder Tygesens (Ravensberg) skødning og overdragelse af gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.
[1435.]Lyder Luchow erklærer, at Anders Iversen (Rosenkrantz) har indløst det gods i Satrupholm i Satrup sogn, som Anders Iversens svigerfar Claus Krumkop havde pantsat til Lyder Luchow for 100 lybske mark.
forrige næste