1435

1435. 14. februar. [Odense]

Skrå for Vor Frue gilde, også kaldet Elendelavet, i Odense til opretholdelse af en evig messe i Sankt Albani kirke.
Skråen indeholder følgende punkter:
1) Lavet skal indeholde 30 par lavsbrødre og -søstre. Ethvert par, som bliver medlem af dette lav for deres sjæls saligheds skyld, skal give lavet fem lybske mark til forbedring af lavets messe og fire mark voks.
2) Når en lavsbroder eller -søster dør ud af lavet, skal enhver lavsbroder og -søster give en lybsk mark til lavet.
3) Disse førskrevne beløb skal investeres i fast ejendom, og af den rente, som kommer heraf, skal man aflønne lavets præst. Man skal ikke aflønne lavets præst af lavets hovedstol.
4) Lavets præst skal have 16 lybske mark. Endvidere skal man forsøge, om man kan nå til enighed med præsten om at holde flere gudstjenester for det pågældende beløb til lavets forbedring.
5) Lavets præst skal have bolig ved kirken, og vedkommende må ikke have et andet vikariat.
6) Når lavet får en præst, som vil forbedre vikariatet eller gudstjenesten, skal den pågældende præst bruge den rente, som lavet benytter hertil, i resten af sit liv.
7) Af det førskrevne voks skal man holde fire gode lys til messeafholdelsen. Bliver der mere voks tilbage, skal man af det holde seks gode lys til den lysekrone, som hænger over Vor kære Frues alter.
8) Når en lavsbroder eller -søster dør ud af lavet, skal oldermændene lade holde en vigilie med otte ærbare præster for afdøde. Alle lavsbrødre og -søstre skal deltage i denne vigilie. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til lavet. Endvidere skal enhver lavsbroder og -søster ofre en penning til sjælemesse for afdøde. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til lavet. Endelig skal alle lavsbrødre og -søstre følge afdøde til graven. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til lavet.
9) Det førskrevne punkt gælder også, hvis lavsbroderen eller -søsteren skulle dø i udlandet.
10) Såfremt en person ønsker at indtræde i lavet, skal oldermændene og seks lavsbrødre vurdere, om vedkommende kan tjene til lavets nytte.
11) Såfremt en lavsbroder bliver gift med en ærbar kvinde, som ikke er medlem af lavet, skal hun som udgangspunkt ikke være fuldgyldigt medlem af lavet, sålænge medlemstallet er fuldt. Først når et andet medlem dør, kan hun indtræde som fuldgyldigt medlem af lavet. Denne regel gælder også, såfremt en lavssøster gifter sig med en mand, som ikke er medlem af lavet. Endvidere må de ikke deltage i lavsmøder med bespisning, medmindre de får en særlig indbydelse, men de skal deltage i vigilierne, messerne og deslige.
12) Såfremt mere end en lavsbroder eller -søster har giftet sig med en person, som ikke er medlem af lavet, bliver den person, som har ventet længst, først medlem af lavet. Den person, som sidst bliver medlem af lavet, skal love lavsbrødrene og -søstrene at betale en mark voks.
13) To par skal stå for bespisningen af lavet én gang om året. Disse lavsmøder skal afholdes om mandagen efter Kristi legemsfest, og de to par skal vide det et år i forvejen. De to par skal sørge for godt øl, godt brød, skinke, to friske retter og steg til alle lavsmedlemmerne, men ikke flæsk. Det skal være op til de to par, om de vil forbedre denne bespisning.
14) De, som sørger for bespisningen, må ikke indbyde flere gæster end to par, når man ser bort fra de andre lavsbrødre og -søstre. Indbyder de flere end to par gæster, skal de betale et halvt pund voks i bøde til lavet.
15) Såfremt det drikkelige eller det spiselige, det være sig øllet, brødet eller maden, som de udpegede lavsmedlemmer sørger for, ikke er så godt, som det burde være, skal de andre lavsmedlemmer ikke påtale dette. Gør et lavsmedlem det, skal vedkommende betale en mark voks i bøde til lavet. Derimod skal man lade den person, som har serveret det dårlige øl eller den dårlige mad for de andre lavsmedlemmer, indkalde for oldermændene. Endvidere skal man udpege otte lavsmedlemmer, og disse skal da i fællesskab med oldermændene bestemme bødens størrelse.
16) Såfremt et lavsmedlem under et lavsmøde drikker så meget, at vedkommende må gå ud og kaste op for derefter at vende tilbage til lavsmødet for at drikke igen, skal vedkommende betale et halvt pund voks eller holde sig helt væk fra lavet.
17) Alle de, som følger efter de nuværende medlemmer, skal vælge fire fremmede hæderlige mænd, som skal have indgående kendskab til dette lav, lavets messer, vigilier og gudstjenester, således som Gud har indgående kendskab til deres sjæl.
18) Alle lavsbrødre og -søstre skal deltage i lavets vigilie søndag aften, og når lavets vigilie er tilendebragt, skal lavsbrødrene og -søstrene gå hen til dem, hos hvem bespisningen af lavet finder sted. Til denne bespisning skal lavsmedlemmerne drikke øl. Om mandagen skal lavsmedlemmerne holde messe for Jomfru Maria, og her skal de ofre en penning. Endvidere skal lavets præst udtale mindeord over de lavsbrødre og -søstre, som er døde.
19) Såfremt nogle af lavsbrødrene kommer op at skændes, skal man bringe sagen for lavets oldermænd. Såfremt en af de stridende parter ikke ønsker at acceptere oldermændenes afgørelse, skal vedkommende betale et halvt pund voks i bøde til lavet eller holde sig væk fra lavet.
20) Såfremt en lavsbroder slår en anden lavsbroder, skal vedkommende betale et pund voks i bøde til lavet eller holde sig væk fra lavet.
21) Såfremt en lavsbroder beviseligt taler ilde om en anden lavsbroder, skal vedkommende betale seks mark voks i bøde til lavet.
22) Såfremt en lavsbroder, som er blevet indkaldt til at møde for oldermændene, ikke møder op, skal vedkommende betale en mark voks i bøde til lavet, medmindre vedkommende har lovligt forfald.
23) Oldermændene skal have magt til at vælge en ærbar og hæderlig præst. Skulle det ske, at han ikke vil gøre fuld tjeneste, skal oldermændene have magt til at afsætte vedkommende og ansætte en anden, som gør det fuldt ud og ikke uddelegerer arbejdet til andre, således som det er tilfældet med andre vikariater.
24) Såfremt en fremmed mand eller kvinde kommer til denne by og får brug for hjælp af lavet, skal oldermændene afgøre, hvad der skal ske.
25) Oldermændene skal gøre regnskab over for lavet, når der har været afholdt lavsmøder.
26) Alle lavsbrødre og -søstre skal følge de regler, som er nævnt i denne skrå.

A: Odense, Landsarkivet for Fyn, pakkenr. B54. Pergament

Tryk: Aktstykker etc. udg. af Fyens lit. Selsk., 1. samling, nr. 24, p. 31-34 Reg. Dan. nr. 3568 Nyrop, Danmarks Gilde- og Lavsskraaer, bd. 1, nr. 24, p. 182-187

Tekst efter Nyrop l.l.

In deme namen Godes amen.

In den jaren, do men screff na Godes borth dusent iiij hundert in deme viff vnde druttigesten jare, in sunte Valentinus dage, des hilligen martelers, do worden vorsamelt ichtes welke lude, wes namen hir nagescreuen stan, de van anwisinge des hillige geistes worden sprekende vmme sake vnde vmme stucke, de de erer zelen vnde erer vorelderen vnde eren nakomelingen vnde allen cristenen zelen tho helpe vnde to losinge mochte komen in alsodaner mate, dat se wolden maken edder sthichten ene vicarie edder ene ewige missen Gode to loue vnd Marian syner benediden moder to eren in sunte Albanus kerken in der norder siden in der nigen capellen vnde schal heten dat elende lach, wente wy vol seggen mogen, dar wy in dut elende gesettet synt. Also dat neyn man mach spreken vrunth kum vnde loze my van der wald des dodes. Hiir vmme wille wy alle vleen to der, de dar macht hefft vor vns tho biddende, to deme, de dar macht heft vns tho lozende van deme ewigen dode.

<1> Hiir vmme hebbe wy vns eyndrechtliken vorbunden myd henden vnd mid munden vnde mid gudem vryen willen in alsodaner mate, dat in dusseme lage scholen wesen xxx par brodere vnde sustere vnde nicht mer, vnde eyn jowelk par brodere effte sustere, de in dut lach gan vmme erer sele salicheit willen, schullen vth geuen v mark lubesch, dar vnse missen mede to vorbeternde, vnde iiij mark wasses.

<2> Vnde wanner broder edder suster vorsteruet vth dusseme lage, so schal eyn jowelk geuen eyne mark lubesch, offt dat so is, dat he hefft vj mark werd gudes bouen schult.

<3> Item van dusseme vorscreuenen gelde edder pennige schal men leggen in liggende grunde, vnde van der rente, de dar van komen, schal men vnsem prestere mede lonen vnde nicht van deme houetstole.

<4> Vortmer welk bedderue man, de vnse vicarius is, de schal hebben xvj mark lubesch; wil Got vnde Maria, dat dat gilde sik vorbetere, so schal men mer godes denstes dar af stiften, dar schal men vns denst aff doen Gode to loue, alse de alderlude vnde brodere myd em ouer eyn kunnen werden.

<5> Item so schal de prester by der kerken wonen vnde schal anders nene vicarie hebben.

<6> Vortmer welke tiid wy eynen bedderuen prester krigen, de dar vnse vicarie edder godes denst vorbeteren wil, wes rente wy dar mede maken, der schall de prester mede bruken syn leuedage.

<7> Item van deme vorscreuen wasse schal men holden iiij gude licht, brodere vnde sustere mede tho begande; wes dar mer is, schal men mede holden vj gude licht to der kronen, de dar henget vor vnser leuen vrouwen altare.

<8> Item wanner broder edder suster vorsteruet vth dusseme lage, so schullen de olderlude, de dar to gesettet synt, en laten holden vigillie mid viij erliken presteren, vnde eyn jowelk broder vnde suster scholen gan to der vigillie by ener mark wasses; vortmer schal eyn jowelk offeren eynen peningh to der sele missen by j mark wasses vnde volgen to deme graue by j mark wasses.

<9> Item weret dat ok vorstorue vth dusseme lage broder edder suster buten landes, so schullen brodere vnde sustere en laten began, alse vorscreuen is.

<10> Item wil jenichman vnse broder werden, dat schal stan to den olderluden vnde to vj broderen, efft he deme gilde nutte sy.

<11> Item were jenich broder manck vns, de dar neme eyne bedderue vrouwen, de schal neyn vul suster syn de wile, dar de tael vul is, er dar eyn vth vorsteruet; edder ok eyne bedderue vrouwe nemen eynen bedderuen man des geligh; ok schullen se nicht to der kost gan, vorvten se worden gebeden van den, de dar de cost doet, mer se sculle geneten vigillie vnde missen vnde aller guden werk.

<12> Item efft de brodere effte sustere mer wan eyn sy, so schal de erst ingan, de lengest gebedet hefft; vortmer we lest in vnse lach get, de schal broderen vnde susteren to seggen by j mark wasses.

<13> Item so schullen vns ij par volkes de cost doen ens des jares, vnde dat schal wesen des mandages na des hilligen lichames dage, vnde dat schullen se j jar touorne weten, vnde se schullen vns gud beer vnde gud broth vnde schinken vnde ij versche richte vnde braden vnde neyn vlesch geuen, mer will se dat vorbeteren, dat sta tho em.

<14> Item de jenne, de de cost doet, schullen neyne geiste bidden men ij par volkes; biddet he mer, dat schal he vorbeteren mid ɉ punth wasses vorvten de sustere vnde de brodere also vorgescreuen steit.

<15> Item weret sake, dat jennich mans beer effte brod effte spyse nicht so guth were, alse sik dat borde, dat schal men nicht vorspreken by ener mark wasses er vp ener vastenen steuen, so schal men uth nomen viij man to den olderluden, de scholen synen broke setten.

<16> Item were dar jenig brodet mid vns, de dat druncke so vele, dat he vor lete vndd ginge wedder sitten vnde drunke vortan, de schal beteren eyn halff punth wasses edder ok in vnsem samfunde vnde ginge wech.

<17> Item so bidde wy alle endrechtliken alle de jennen, de na vns komende synt vnde nu leuen, dat se scholen kesen iiij elende bedderue mans, de dusse broderscup vnde missen vnde vigillie vnde godes denst so vorstan, alse de almechtig Goth schal ere zele vorstan.

<18> Item so schullen de brodere vnde de sustere des sondagen auendes to der vigillie gan, vnde wan de vigillie vte is, so schullen se in gan to den, de de cost doen, vnde smaken ere beer vnde des mandages, alse vorgescreuen is, to Vnser leuen Vrouwen missen gan vnde offeren j penningh, ok schal de prester dechtnisse doen van den broderen vnde susteren, de dar vorstoruen sint.

<19> Item weret sake, dat jenighe van vnsen broderen schelafftigh worden to hope in vnsem samfunde, de sake schal men bringen vor vnse olderlude, efft dat de sake sy, de se scheiden mogen; welker er eyn van dar geit vnde wel nicht plegen mynne effte recht edder ok nemen, de schal beteren ɉ punt wasses edder bliuen vth vnser broderscop.

<20> Item sloge eyn broder den anderen in vnsem samfunde, de schal beteren j punth wasses edder bliuen vth vnsem samfunde.

<21> Item vorsprecke eyn broder den anderen, dat he betugen mach, he schal beteren vj mark wasses.

<22> Item wanner de olderlude den broderen to seggen laten, dat se scullen moten vmme des gildes beste willen, de scal beteren j mark wasses, vor vten he en hebbe vorval.

<23> Item so scullen vnse olderlude macht hebben eynen erliken bedderuen prester to winnende vor wes, se kunnen mid em ouer eyn werden, vnde weret, dat he nicht vul denst dede, alse er besthet is, so schullen de olderlude macht hebben ene aff to settende vnde winnen enen anderen, de dar vul do vnde nicht touorleende to ewigen tide, alse men andere vicarie doet.

<24> Item weret sake, dat jenningh elende man edder vrouwe in dusse stad vnse broderscup hulpe behouede, dat sette wi to den olderluden.

<25> Item so scullen vns vnse olderlude rekenscup doen des anderen dages, wan de cost gedan is.

<26> Item alle dusse stucke vnde article, de vorgescreuen stan, vorbinde wy vns to stede vnde vest to holdende sunder jenigleye argeliste edder helperede vnde bidden vnde beden alle vnsere nakomelinge by dem vordenste vnde guden werken, de hiir aff komen mogen alle den, de vns volgende sint in dut vorscreuen lach, dat se hiir nicht bouen en doen, wente wi, de nu leuen, hebben dusse stucke to hope settet vnd gemaket wmme eyndracht vnde vmme bestantnisse willen desse lages.

To ener witlicheit hebbe wi, de hiir nagescreuen stan, vnsse ingesegele gehenget vorneddem dusse screff, erst Vnsse leuen Vrouwen ingesegel mid anderen guden luden ingesegel alse enes welbornen mans Anders Iwersøn, Lodewich van Methen, Hintze Grote, Eggert Satzlow, Gerdh Kremer, Hans Grawe, Hans Hintzen, Hinrick Trost, Hans Rauenstorp, Hinrik Kremer, Jes Clawesson, Symon Scroder, Herman Winman, Albert Buseke, Henningh Wolff, Werner van Scachten, Ludeke Hasenvoet, Hinrik Meidebom, Hans Kok, Clawes Kremer, Nis Pedersson, Cort Gunter, Hermen Pynnow, Johan Jüte, Clawes Clemessøn.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.